Et hurtigt kig, over fjendens linjer

[Shiki Ravenheart]

Det var mørkt som altid, noget der gav Dødsenglene stor fordel når det handlede om at spionere. Tit blev de så sorte og gik så meget i et med himmelen at ingen kunne se dem i den sorte nattehimmel. Vinden var stille idag. Shiki fløj højt oppe i himmelen. Han var fløjet lige forbi den store mur og over til Landet Imera. Det var til tider han gjorder dette, bare for at se hvordan det gik over ved fjenden. Det var nu anden gang siden naturen var begyndt at dø at han havde været der. Sidst var det slemt, eller det troede han ihvertfald. For med det han så nu overgik det langt det han havde set sidst. Langt flere fattige folk i gaderne. Mindre dyr på markerne og næsten ingen levende planter. Endten havde de sidste dyr ædt dem ellers var de blevet spist af de væsner der havde meget brug for dem. Shiki's øjne var fastlagt på Kojoslottet. Det var et sted hvor de sikkert ikke sultede. Shiki havde sit helt sorte spion tøj på, bestående af et sort stykke stof hviklet flot rundt om hovedet så kun øjnene var at se. Resten af tøjet var også sort og tætsiddende, og hans katana hang ved hans side. Det var typisk tøj når man ikke ville opdages oppe på himlen. Måske var det underligt at have Katana med når man ikke havde tænkt sig at lande, men for mange år siden prøvede han at blive skudt ned fra himlen.
Shiki fløj hen over Kojoslottet og kiggede ned. Han overvejede lidt at dykke ned og se sig omkring. Ville være lidt mere interesant end at se det fra afstand. Især når haven og de udendørs trænningsomrder virkede lidt tomme. Balkonenerne var også helt efterladte. Folk var åbentbart indenfor, denne dag.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Der var fredfyldt på træningsbanen hvilket Draco jo virkelig elskede og derfor var han der skam også, han løb forhindringsbane og have kuldsort tøj på for at være svære at se, han kendte skam godt til angreb fra oven og var ikke ligefrem en beundre af dem. Han havde sit sværd ved siden men det besværede ham faktisk ikke det mindste. Det gyldne hår var halvt dækket af en sort hue, men alligevel havde han en rødglød over sig når han stoppede op. Han blev jo nød til at holde sig selv varm, han kunne ikke fryse når han trænede, men han var næsten lige begyndt så han svedte ikke endnu. Hans kat var skam med ham ude og træne og den løb ved hans side hele tiden, dog ved siden af banen den ville ikke ind på den. Grunden til at der var stille udenfor var at der var et eller andet møde indenfor og så var mange af soldaterne blevet sendt hjem til deres familier på en lille ferie, det havde de nok også brug for efter lang tid under de baske vinger af Draco, deres frugtløse hærfører.

[Shiki Ravenheart]

Shiki fløj nu helt tæt på slottet, hvor han kræsede rundt over den store bygning Stadig ingen at se. Bortset fra en ting en sort skikkelse der bevægede sig rundt dernede, hmm interesant. Shiki fløj det stykke tættere på, der var næsten ingen derude så hvem skulle se ham nu. Hans øjne hvilede på skikkelsen og han baskede nu med vingerne i en stillestående position og kiggede rundt. Han ville nu gerne dykke længere ned, men der var jo trods alt stadig nok folk på slottet til at overmande ham vis noget gik helt galt. " Måske lidt tættere" Sagde Shiki lavt til sig selv og fløj det stykke tættere på og mærkede pludselig en smerte i sin ene vinge og nåede at se bueskytten der stod ved et af de mere lavt liggende udkigstårne igen. Nogle gange undervuderede Shiki virkelig de situationer han havnede i. Dumme ham . Shiki mærkede hvordan han ikke kunne flyve med den ene vinge mere. Den virkede helt paralyseret *Det her sker bare ikke!* tænkte han irriteret. Han prøvede at holde sig oppe med den raske vinge og mærkede hvordan han ikke kunne holde sig oppe, han faldt nu mod jorden. Han havde dog krafter i sin ene vinge til at få sig selv landet i en busk lige ved siden af træningsbanen, det var endten det eller et hårdt tag. Shiki landede med et bump og tog sig til vingen, han kunne ikke bare hive pilen ud, det kunne skade mere end det gjorder godt, nu håbede shiki blot at personen i træningsgården ikke havde hørt ham falde, selvom hvordan kunne man overhører det fald.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco havde lagt mærke til at der var dukket en bueskytte frem i et af tårnene ikke ret langt fra ham, men faktisk tænkte han ikke videre over det, de kunne jo lige så godt bare holde udkig som noget andet. Han trænede videre til at han hørte et bump, et temmelig højt et, ikke ret langt fra ham. Han stoppede op og så sig lidt omkring, det så ud til at være kommet ovre fra buskadset ikke ret langt fra hvor han stod, og han kunne næsten lugte blodet i luften. Der gik dog heller ikke ret længe før han var på vej der hen og gjorde det yderst lydløst, det kunne lige så godt være en allieret som en fjende så han tog ingen chancer. Da han kom der hen var lugten af blod ret kræftig, han havde været omkring blod så mange gange at han kunne kende den lugt overalt. Han flyttede nogen af bladene og så meget hurtigt en såret skikkelse. Han havde hånden på sit sværd som han bevægede sig lidt nærmere og stille så hen på skikkelsen. Den så ikke videre truende ud i den tilstand men man kunne ikke være sikker. ”Hvem er de ?” hans stemme var kold og tydede meget på han godt vidste han havde fordelen her, han kendte stedet bedre end nogen anden og kunne færdes her næsten fuldkommen lydløst. Han var på hjemmebane mod en såret fjende, man skulle være yderst dum for ikke at se hvordan det ville ende.

[Shiki Ravenheart]

Shiki kiggede på såret, han havde stadig dækket s man kun kunne se hans gule øjne, var bedst at holde sig så skjult som muligt og at finde ud af at få pilen ud og komme væk derfra. Men selvfølgelig skulle den fremmede opdage ham i busken, Shiki ville faktisk have været forbavset vis personen ikke havde opdaget ham. *det her er der bare fantastisk* tænkte shiki og man kunne se irritationen i hans øjne mens han kiggede mod personen. Der var ikke så meget shiki kunne gøre lige nu. " Ikke noget de behøver at vide med det samme" Sagde han og var stadig provokerende og svarede igen selvom han var i denne situation. Han var nu god til at satse sit liv i diverse situationer. Men han nægtede bare at sige hvem han var og følge fint med. Måske skulle han bare lyve om hvem han var. Selvom vis personen vidste noget om noget som helst ville han sikkert blive genkendt. Shiki rejste sig roligt og langsomt og mærkede den brændende smerte i sin vinge, han brokkede sig ikke over det og bed blot tænderne sammen. Der var helt sikkert en form for gift i den pil, men det virkede heldigvis kun i hans ene vinge, Shiki ville nu godt vide hvad der havde været på.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco sukkede stille som han hørte det svar manden foran ham valgte at give ham, det var ikke det som han havde regnet med, men hvis det var sådan han ville gøre det så var der vel ingen anden udvej. Han lukkede hånden tættere omkring sværdet som manden rejste sig op og han så koldt på ham. Han vidste det nok ikke var en som ville følge med ligemed det sammen og nok heller ikke ude først at brokke sig eller lave ballade. Han kunne dog tydeligt se at fyren var i smerte, det kunne ses bare i hans øjne. Draco trak en lille kniv han havde og gik tættere mod ham. "Jeg vil råde sig til at blive stående stille hvis de ikke vil skades mere... vores taktik er ikke at torturere vores modstander, så jeg regner med at du gerne vil have pilen ud... dog er det ikke helt så nemt det er ingen almindelig pil, men det ved du nok allerede" kom det fra ham meget grumt som han stoppede da han stod lige foran ham. Han ville ikke lade ham slippe væk, så hvis han forsøgede ville han bare være direkte dum, han kunne ikke i den tilstand tro at han ville vinde, det ville bare være dumt, hvis manden gjorde tegn til flugt ville Draco nedlægge ham med det samme uden tøven, det var sådan han var trænet og det var hvad han gjorde. Draco ville dog ikke gøre noget før han var helt sikker på at manden havde fattet at hvis han forsøgte på noget ville han bare komme mere tilskade, han var skam meget forsigtig og normalt nådesløs men lige nu synes han det var synd at lade den lille fugl lide sådan.

(Sorry vente tiden, jeg fik bare pludselig meget at lave og så glemte jeg tråden, undskyld så mange gange, håber du kan tilgive mig)

[Shiki Ravenheart]

Shiki var lige nu ret irriteret, men der var vel intet at gøre ved situationen. Heldigvis lød det til at selv i denne krise situation brugte folkene fra iméra ikke tortur. Sikke nogle naive fjolser. Shiki så direkte på manden foran ham. Han var ikke særlig høj og stor i det. Men et sværd og en bestemt stemme og et helt slot bag sig gjorder at shiki var klog nok til ikke at ville prøve at flygte. Han måtte vel blot finde sig i situationen for nu. "Ja i plejer altid at have så kedelige taktiker..." Sagde shiki lidt til sig selv, måske var det derfor at Nyctá havde vundet de seneste slag, Shiki spillede ikke fair og tortur var en meget normal ting, snigemord og spionering, det gjorder det lidt sjovere at fører krig. "At flygte nu ville være et dårligt træk ja, især vis jeg kan få pilen ud her og nu" Sagde Shiki blot konstatererne og stod helt stille og vidste at efter pilen var ude ville han ikke få lov til bare at gå ud derfra. Men han skulle nok finde en udvej, selv nu med en pil i vingen og at være landet på fjendens teritorie var han stadig næsvis. Men han var samtidig meget opmærksom, det her var virkelig ikke sikkert.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco kunne ikke lade være med at få en temmelig ond tanke, men han gjorde intet mere ud af det end det og han sukkede stille som han faktisk borede kniven ind ved siden af pilen og skar dybt og gjorde blot såret længere mens han med den anden hånd holdt vingen på plads, han gjorde det ikke synderligt nænsomt, men det kunne han vel heller ikke for lange i den situation. Han fik skåret pilen fri og hev den ud uden tøven og uden så meget som at trække på smile båndet, han trak så sin kniv ud også og rystede lidt af blodet af den før han satte den på plads igen og holdt hårdt fast om vingen. ”Sådan som du snakker nu skal du skam være glad for at jeg ikke bare rev din vinge af lille piphans” kom det helt koldt fra ham som han tog fat inde ved roden af hans vinge og han ville nok hurtigt kunne mærke at han ikke var svag langt fra, han så bare meget lille ud, men han var lige så god i nærkamp som han var i fægtning. Han overvejede lidt om han skulle brække vingen på ham, eller hvad han skulle men han besluttede sig for ikke at gøre noget. Han så på manden med et koldt og ondt blik før han hev ham med sig, han var ligeglad med at gutten var større end ham, han skulle skam ikke tro han kunne tale sådan i hans nærhed og slippe godt fra det.

[Shiki Ravenheart]

Da Manden skar der hvor pilen var måtte shiki bide sig i læben, det gjorder ondt at blive skåret sådan i. Men han havde nu heller ikke regnede med en blid og kærlig hånd fra den andens side. Ja måske var det dumt at provokere fjenden, men vis shiki bare fulgte underdannigt med ville det knække hans stolthed og det var ikke godt.
Men Shiki kunne nu godt mærke at den fremmede ikke var svag selvom han sådan ud. Men de kolde blikke blev blot gengældt med nogle kolde blikke igen. Det med lille piphans gav nu bare Shiki lyst til at lave en joke med personens højte, men Shiki ville ikke have mere skade på sin vinge " jeg konstaterer blot hvad de siger" Sagde han og syntes det med ikke at torturere var en sjov ting, men det var åbenbart ikke acceptabelt at sige som fange, men hvad vidste Shiki det var 2 gang han var taget til fange. Selvom at personen nærmest rev Shiki med ved at tage fat i roden på vingen ikke gjorder det meget bedre og oven i det faldt hans klæde om hovedet af i det han hev så man kunne se Shikis ansigt. Helt bleg hud og kulsort hår med en hvid stribe i og selvfølgelig de gule øjne der hele tiden havde stået tydeligt frem. Han havde dog ikke tid til at samle det op da han fulgte med manden.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Dracos tålmodighed var ved at knække, han var ikke kendt for at være venlig men grundet der var sket nogle gode ting for tiden havde han været flink, men det kunne han got se ikke var tilfællet ved denne fange og han sukkede meget opgivende for at berolige sig selv, men han strammede nu alligevel grebet omkring vingen og kunne mærke knoglen tydeligt, han kunne brække den hvis han blev vred nok, men han gjorde det ikke endnu. ”Det kan skam være mit land ikke er for totur men nu er du faktisk min fange og ikke fange af mit land, husk det pipper” kom det koldt og alvorligt fra ham som han strammede grebet om vingen endnu mere. Han smilede dog meget grumt som han så hans ansigt, det var et som han kendte meget godt, dog forsvandt smilet hurtigt. ”Jamen dog lille Shiki det var da rart af dig at dumpe forbi, jeg skylder dig fra sidste krig” kom det koldt fra ham som han faktisk lod en meget brændende varme strømme ud i sin hånd og derved videre ud i vingen. Han havde fået nogle slemme sår sidste gang, og det kunne godt være Shiki ikke kunne huske ham, men han kunne skam huske ham, de var begge hærfører, så meget vidste han og han vidste at Shiki heller ikke var en man skulle tage let på.

[Shiki Ravenheart]

Shiki var blevet lidt mere opmærksom på at denne mand ikke var ligeså blød som mange i imera og der var også noget bekendt over ham fra et eller andet sted. Han svarede ikke på det med pipper, men surmulede dog lidt, han var ikke tilfreds med alt det her, han fulgte bare med og håbede på snart at finde en flugtvej igen.
Det var dog lige indtil at personen genkendte ham og der pludselig strømmede en brændene varme gennem hans vinge. Nu kunne Shiki se hvem han havde med at gøre. Draco, det andet lands hærfører, hvorfor var det lige ham han var stødt ind i? Det var ikke det smarteste når man ikke var helt kampklar og oven i det lagde planer for at dræbe hans hær og overtage landet. " Nu ved jeg endelig hvem du er... Draco" Sagde han med lidt smerte i stemmen, det gjorder ret ondt. " lad mig gætte på at du ikke vil lade mig slippe væk så let?" sagde Shiki og vidste at Draco sikkert ville udnytte denne situation. Shiki virkede dog ikke overmandet i hans attitude, den var stadig ret standhaftig.