Who needs a job?

[Shiki Ravenheart]

Shiki kunne nu godt lide så nuttede væsner meed så meget mod i sig, de gav ikke op lige med det samme ihvertfald og var næsten altid frække nok til at svare igen. " Nå det kan du, modigt" Sagde han og klappede ham på hovedet. Shiki vidste at hos dyr også videre kunne det virker som endten truende og dominerende elleer beskyttende og dominerende. Begge ting var egentlig fint nok for Shiki.
" Selvfølgelig, mit navn er Shiki Ravenheart, hærfører af Nychta " sagde han roligt og så ned på ham. " Gætter på det så heller ikke er helt udenfor plads at jeg kender dit?" sagde han spørgende til ham.

[Fay]

Fay vidste ikke, om han skulle være stolt over sig selv eller bare flov, da den anden klappede ham anerkende på hovedet over, at han kunne klare en hel hær. Han valgte dog at se på det som en ydmygende ting, det at den anden lagde sin hånd på hans hoved, så der lød en lav knurrende lyd fra ham, idet han rykkede sig væk med en hurtig bevægelse. Fyren skulle i hvert fald ikke tro, at Fay ville spise tamt af hans hånd lige med det samme.

”Shiki?” gentog Fay. Han lagde armene over kors, og flyttede sin vægt fra den ene fod til den anden. Det navn måtte han huske… men hvis Shiki virkelig havde tænkt sig at tage ham med sig hjem, så ville det vist ikke blive et særlig stort problem.
”Mit navn er Fay Feral Okyu,” præsenterede han sig, idet han slog ud med sin ene spinkle arm, ” og jeg er prins af gaderne her.”
Det var selvfølgelig en løgn, men når Shiki præsenterede sig som noget så fint som ’hærfører’, så måtte han jo finde på en titel, der lød til at være mindst lige så betydningsfuld.

[Shiki Ravenheart]

Shiki tog sig ikke så meget af knurren der kom fra den anden. Vis et bid skulle henne, ville han blot sætte sig mere i respekt. Intet skete dog og han konsenrerede sig om den andens navn, Fay. " Fay siger du, og prins af gaderne imponerende var" Sagde Shiki lettere sarkastisk og var ret rolig lige nu. Hans øjne hvilede på Fay og studerede ham blot. Han s nu ikke andre væsner som dyr, men han elskede bare at lege med folk og i de fleste tilfælde ødelægge dem. Shiki stod oog tænkte lidt men greb så fat om ham. " Nå.. vi kan ikke stå her og hænge hele dagen" Sagde han og satte let af fra jorden og fløj nu igen med fay i armene.

[Fay]

I stilheden, der fulgte efter Shikis ord, stod Fay og holdt opmærksomt øje med ham, mens han afventede hans næste træk. Der gik dog ikke lang tid, før Shiki greb fat om ham, og de igen lettede fra jorden.
De sidste par dage havde Fay været oppe at flyve mere end bare et par gange, så man skulle tro, at han efterhånden var blevet vant til det, men det var han ikke, langt fra.
"Nej, det kan vi vel ikke..." mumlede han sammenbidt, idet han begravede sine blege hænder i Shikis tøj, fordi han var bange for at falde ned. Han ville gerne lukke sine øjne, men han turde ikke, og da slet ikke, når det var Shiki, der holdt ham. Sæt han slap ham!
For at afholde sine tanker fra byen, der var flere meter under dem, åbnede han igen munden: "Hvor skal vi hen?"

[Shiki Ravenheart]

Shiki fløj hen over byen og så ned på den. Han overvejede om han skulle tage ham med til sine private gemakker i hærens base eller på selve slottet. Der gik noget tid før han gav Fay et svar. " Slottet" Sagde han så og lavede et stort vingetag for at komme hurtigere frem.
Shiki kunne nu se slottet og så mod vinduet til sit værelse. Han lod altid vinduet stå på klem så han kunne brase ind fra himlen når han nu havde lyst. Shiki fløj hurtigt mod det og braste ind af det med fay hvorefter han satte ham ned på jorden. Værelset var stort og flot i meget dystre farver. Shiki kiggede rundt og lod øjnene glide ned på fay.

[Fay]

Lige så snart Fay var landet blødt på begge sine ben, gav han sig til at undersøge det store rum, han nu var havnet i. Han måtte dreje om sig selv et par gange, før han fik det hele med. Selvom rummets dystre farver fik det til at virke mindre, end det egentligt var, var værelset alligevel større end noget andet, Fay nogensinde havde været inde i – og langt finere.
”Er det her, du bor?” spurgte han og vendte sig mod Shiki med store, nysgerrige øjne. Og ja, han sagde ’bor’ og ikke ’sover’ med vilje, for i hans øjne var dette værelse stort nok til at rumme en hel lille familie. De ville næsten alle sammen kunne sove i den store seng, som Fays blik nu faldt på. Hans øjne blev spærret yderligere op, idet et smil gled over hans læber, og han farede han imod den; han kastede sig ned i sengen, der, præcis som han havde forventet, var langt blødere, end nogen anden seng, han nogensinde havde ligget i... hvilket ikke sagde så meget, da sengene på børnehjemmet, hvor han var vokset op, ikke havde været meget blødere end gulvet under dem.

[Shiki Ravenheart]

Shiki svarede Fay " Ja halvt om halvt er her ikke så tit" Sagde Shiki og skulle lige til at sige noget til fay da han hoppede op i sengen. Shiki tog sig til hovedet da han gjorder det. *hvorfor var det jeg tog ham med igen?* tænlte shiki og så på ham. Burde han ikke være mindre glad i denne situation? Hvor belastende.
Shiki nåede ikke at sige mere før at døren til værelset gik op og en sort ulv kom gående ind på alle 4 og gik hen og hilste på shiki. Det var det eneste dyr shiki aldrig var blevet træt af. Han havde ikke engang givet denne ulv et navn den havde bare været der hos ham de seneste par år og han havde aldrig haft lyst til at skille sig af med den. Da den havde hilst på shiki gik den over til sengen og snusede til den fremmede hvorefter den knurrede lidt forsigtigt. Den skulle altid lige se folk an først. Nok mest på grund af nervøsitet. Shiki sad sig over i sengen " Er det virkelig så klogt at ligge sig frivilligt i min seng?" Sagde shiki med en hviskende stemme og rørte let hans røv. Det skulle nok få ham op af sengen.

[Fay]

Da døren gik op og en sort ulv kom ind, fulgte Fay den med blikket. Først troede han, at det var et vildt dyr, men da den hilste pænt på Shiki, tog han det straks mere roligt. Han blev endda helt glad, da den kom hen til ham, og havde slet ikke noget imod, at den knurrede af ham. Den var jo bare forsigtig og skulle sikkert lige se ham an først, hvilket han sagtens kunne forstå, for sådan havde han det også selv med mennesker.
”Jeg gør altså ikke noget,” sagde han og viste ulven sine tomme håndflader for ligesom at indikere, at han ikke havde noget våben eller noget, han kunne skade den med.
Hans tanker blev dog straks afledt fra ulven, da Shiki satte sig på sengen ved siden af ham. Fay skulle lige til at svare ham, da han mærkede noget stryge imod sin bagdel. Det fik ham til at rulle væk fra Shiki med et forskrækket gisp, men han forlod ikke sengen, stædig som han var.
”Lad os lige få én ting på det rene – jeg har mine private ejendele, som du ikke skal komme i nærheden af, og det dér var en af dem,” mumlede han, mens en lyserød farve langsomt bredte sig over hans kinder.

[Shiki Ravenheart]

Den sorte ulv snussede til den flade hånd der blev rækt frem. Den kiggede dog op da den hørte Shiki tale.
Shiki selv smillede blot af ham da han sagde at han havde sine private ejendele. Han var da også privat af en gadedreng at være. " Det kan vi jo altid diskuterer, du er ihvertfald i min seng " Sagde Shiki med et glimt i øjet. Han ville lige til at gøre noget da han blev forstyrret af ulven der havde forpotterne på sengekanten og gøede hvorefter den slikkede fay i hovedet. Hvad i hunde verden blot betød den havde accepteret fay og godt kunne lide ham. Shiki sendte et skarpt blik til sin ulv " Ikke at du ikke er velkommen, men jeg har tænkt mig at gøre noget ved Fay nu hvor jeg syntes du burde smutte ud og gå dig en tur" Sagde shiki og kiggede på ulven og blev mere rolig og hoppede ned. Han havde ikke et navn til ham, han kaldte ham for det meste bare ulven eller du . Men han holdte nu meget af den som det eneste væsen i verden. Men det ville han aldrig indrømme. At være venner med en ulv tsk.

[Fay]

Fay bemærkede godt glimtet i Shikis øje, men han valgte bare at ignorere det. I hvert fald indtil videre. Nu nøjedes han med bare at stikke tungen ud mellem tænderne, mens han rynkede let på næsen. Det kan vi jo altid diskutere… Blah. For Fay var der intet at diskutere.
Det kom noget bag på ham, da han pludselig hørte ulven gø, hvorefter han mærkede dens våde tunge i sit ansigt. Han kunne ikke undertrykke den latter, der trængte sig på, for det kildede som bare pokker. Han vred sig lidt i sengen, men glæden var kortvarig, for snart bad Shiki ulven om at forlade rummet. Det var dog ikke kun det, der fik glæden til at fordufte som dug for solen; hvad værre var de ord, Shiki brugte.
”Gøre noget ved Fay…?” Fay rynkede på brynene, mens han satte sig op og trak sine ben til sig. Han kunne mærke, hvordan hans hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere. ”Hvad skal det betyde?”
Måske var det en god idé at forlade sengen nu? Hans ene ben var allerede halvvejs på vej ud af sengen, men det andet holdt han fast om med sin ene arm, alt imens hans blik var rettet vagtsomt mod Shiki.

[Shiki Ravenheart]

Shiki holdte begge sine øjne på Fay. Denne gang slap han ikke væk. Shiki havde besluttet at han måske ville være seriøs denne gang med sin 'trussel'. Da han så Fays ene ben ude af sengen, greb han fat i hans arm og trak ham i et ryk ned og ligge på ryggen i sengen og stod nu ud af ingenting over ham med et knæpå hver side af ham og hans arme ved hver side af hans hoved. Den sorte ulv gik imens stille og roligt ud af lokalet, den så ikke ud til at blive forstyrret af havd der skete.
" Det vil du snart finde ud af" Sagde han med en rolig og forførende stemme, mens i øjnene var der en gnist af lyst, han hvde nærmest allerede fortærret den lille stakkel blot med øjnene.

[Fay]

Der lød et overrrasket gisp fra Fay, da der pludselig blev hevet i hans ben, og han faldt sammen på ryggen. Hans flugtplan var lykkedes. Han var villig til at gøre et forsøg til, men det blev der hurtigt sat en stopper for, da Shiki pludselig stod over ham og blokerede alle flugtveje med henholdsvis sine ben og arme.
Ud af øjenkrogen så Fay, at ulveungen var på vej ud af lokalet. Han ville nu have ønsket, at den var blevet, for midt i alt det fremmede og nye, der skete omkring ham, kunne tilstedeværelsen af et andet dyr få ham til at føle sig en anelse mere tryg.
”Jeg vil nu helst være fri,” lød det fra Fay, men nu lød hans stemme ikke spor selvsikker. Han havde godt bemærket Shikis blik, der nærmest åd ham levende, og han vidste, at denne var det alvor. Denne gang kunne han ikke bare tale sig ud af det.

[Shiki Ravenheart]

Shiki lyttede ikke til det fay sagde, var ikke hans valg om han havde lyst til at være fri fra det her. Shiki gjorder mildest talt som han havde lyst til når han havde lyst til det. Shiki's ene hånd begyndte at tage den stakkels fay på skridtet " Bare slap af" Sagde Shiki og forstod ikke alle de sexuelt forskrækkede folk. Sex var da noget af det bedste i verden. Det syntes Shiki ihvertfald. Kærlighed var ikke lige hans ting, det kunne han godt leve uden, men sexen ville han aldrig kunne undvære~

[Fay]

Seksuelt forskrækket var vist ikke lige det, man kunne kalde Fay – han var bare uerfaren, men efter denne episode med Shiki, kunne han meget vel ende med at skifte fra det ene til det andet.
”Det kan du sagtens-… ah.”
Hans ord blev afbrudt af et lille støn, der banede sig vej op igennem halsen på ham. Han havde lovet sig selv, at han af al magt ville forsøge at holde alle former for nydende lyde tilbage, men det var umuligt; Shiki gik lige til den, og hans berøring overraskede Fay. Den spinkle dreng vred sig, buede ganske let i ryggen og greb fat i lagnet, borede sine fingre ned i det. Hvordan kunne noget føles forkert og alligevel så befriende på samme tid?
”Stop…” lød det fra ham, idet han kiggede op på Shiki med et bedende blik i de store, grå øjne. Han ville ikke have, at den anden skulle ydmyge ham mere, end han allerede havde gjort.

[Shiki Ravenheart]

Shiki ville ikke stoppe, bare det at fay sagde det på den bedende måde, med de store øjne, gjorder det blot at Shiki havde endnu sværer ved at styrer sig selv lige nu. Shiki begyndte nu at kysse fay, mens hans ene hånd fortsat var ved drengens mere private dele. Hans kys var mere seriøst end de andre han havde givet fay, mere lidenskabeligt og nu kunne man mærke at han mente det her seriøst. Han ville ikke bare sådan lige stoppe. Kysset blev mere og mere dybt og shiki besluttede sig for at gøre ham lidt mere nøgen og trak så hans bukser ned. Hvad mon lille fay ville sige til det.