hævn

[Rüki Niko]

Det var aften. månen var halv og Gaderne fyldt med gru og mytisk. mange var ude i market og købe ting og sager. Rüki var der også men kun ude efter en ting. Hiroko. hun havde nogen ting at tale med ham om. hun havde virkelig fået nok af at han ikke kunne styre sin slave. hun log på et tag og så rundt da hun vidste at han kom nogen gange fra jorden andre gange fra himlen. hun ville ha hævn.
Rüki's kjole var enkel sort og smuk. hun havde en lårkort på da hun helst skulle kunne hoppe til angreb på ham. Hiroko burde vide at man ikke skulle gøre hende vred.

[Híroko Yúng]

Endnu en yndefuld aften eller sådan var den i hvert fald ind til videre. Mystikken rundt omkring i gaderne var blot lokkende for enhver nysgerrig sjæl, og det var en god måde at beskrive Híroko på, som denne aften havde valgte at iklæde sig en sort skjorte med tilhørende sorte jeans, der viste den slanke figur, som nogle godt kunne få et indtryk af, at han ikke besad nogen form for styrke, men det ville være en fejltagelse, da en slavefanger var nød til at besidde nogle evner, for at kunne fange sit bytte. Híroko bevægede sig igennem folkemængden nede på markedet og lod blikket glide rundt på de forskellige ting, som bodene kunne tilbyde, men intet der faldt i hans smag.
Aftenen virkede muligvis ung, men der var alligevel gang i den op til flere steder på markedet, nogle steder var der slagsmål, noget der blot fik Híroko til at smile, da han aldrig selv ville opsøge det, men skæbnen kunne føre ham på andre spor.

[Rüki Niko]

Rüki så rundt og så pludselig det hun ledte efter. Hiroko var kommet. lige som hun ville ha. hun hoppede ned fra taget hun var på og så på Hiroko. hun gik lydløst mod ham og sagde roligt. "Hiroko... vi to skal tale sammen" hendes kolde stemme var bestemt og det tydede på at han ikke skulle prøve at komme væk for så fangede hun ham bare alligevel. Rüki ville ikke ha at at Hiroko prøvede at stikke af igen.

[Híroko Yúng]

Det sidste han nok havde forventet var at støde ind i Rüki, derfor gled et skævt smil også over hans læber, da han kunne se at hun nærmede sig i det fjerne og han vidste udmærket godt, at det ikke ville være særlig smart at provokere hende, men han havde ikke tænkt sig at overgive sig fuldstændig til hende, sådan var han overhovedet ikke. Og han håbede virkelig ikke at hun havde fået det indtryk.
"Også godaften til Dem, Rüki"
sagde han med et drilsk smil over læben, da han ikke fandt det nødvendigt at være særlig seriøs lige nu, fordi han vidste ikke en gang hvad hun var kommet efter. Det kunne jo efterhånden være alt imellem himmel og jord, når det involverede hende.
"Noget bestemt?"
spurgte han med et roligt og koldt smil på læben. Dog valgte han at ligge armene en smule over kors og stoppede da også foran hende, ellers var han nok bare gået udenom hende med et koldt smil på læben. Han kunne sagtens stikke af ved at bruge sine vinger, så han var i hvert fald ikke bange.

[Rüki Niko]

Rüki stoppede op da han stoppede op. hun så på ham med alvorlige øjne og lagde hovedet på skrå. "Jeg er kommet pga din ustyrlige slave... men jeg har lidt en lyst at prøve noget nyt... noget du skal skaffe mig som undskyld for at du ikke kan holde styr på dine slaver." hun gik op af ham og lod hånden køre ned over hans trøje.
"og vis du klare det godt og giver mig det jeg vil... så... lader jeg vær med at bide dig denne gang." hun så på hans øjne med sine røde smukke øjne. hun vidste at Hiroko ikke kun tog folk fra nychta men også fra imera og hun ville ha ham til at tage noget med hjem til hende der fra. noget som kunne gøre hende....glad?

[Híroko Yúng]

Et svagt suk forlod hans læber, da hun gik tættere på ham, dette kunne umuligt være et specielt godt tegn. Han åndede dog lettet op, da hun ikke ville have det sædvanlige, så kunne han måske få lov til at beholde sit blod for sig selv. Hans blik gled dog ned mod hendes hånd, der kørte ned af hans skjorte, dog vendte blikket tilbage til hendes øjne.
"Slaver er bare slaver.. Nogen er svære at styre end andre og det burde De da vide"
sagde han med et drilsk smil på læben, selvom han hurtigt kunne komme ud et sted hvor han ikke kunne bunde, lege med ilden ville sikkert heller ikke være smart. Han så undrende på hende, for hvad kunne hun mon ønske af ham, når det ikke var blod og ej heller det sædvanlige?
"Sig mig Deres ønske og jeg skal gøre et forsøg"
sagde han med armene over kors, dog var der et uforklarligt glimt i hans øjne, som hun sikkert ikke ville kunne forstå.

[Rüki Niko]

Rüki så på ham og lagde sin hånd på hans bryst og stramte grebet. "Jeg vil ha to piger... af bestemte racer. noget jeg ikke har smagt da de altid var været det forkert sted."
Rüki så på hans øjne og vidste at vis han blev ved at tirre hende holdte hun ikke ord. "jeg vil ha en Animagus og en Formskifter. de skal ikke være gamle. det blev er så ulækkert" Rüki havde ikke smagt formskifter da de altid forsvandt ved at ligne noget andet og animaguser var altid i dyre form foran hende og hun ville ikke være vegetar. hun var ikke blød søden. og det skulle ingen tro

[Híroko Yúng]

Híroko hævede den ene øjebryn og rystede en anelse på hovedet, da hun greb fat i hans tøj, lige nu genrede det ham ikke, men det kunne det sagtens ende med. Han nikkede en smule lydløst og kunne ikke lade vær med at smile. Havde hun blot tænkt sig at spise dem? Det virkede da en smule kedeligt, men det skulle han nok næppe blande sig i.
"Og det skal være lige nu?"
spurgte han blot lige ud, og trak en smule på skulderne, da han egentlig ikke orkede at søge efter en animagus og en formskifter, da de bestemt ikke ville blive lette at finde, desuden kendte han ikke deres væremåde, så det krævede en del undersøgelse først, og alligevel vidste han, at hun godt kunne være meget utålmodig. På den ene eller anden måde blev han nød til at skaffe hende de slaver ellers ville hun bare dræne ham.

[Rüki Niko]

hun så på ham og smilte så hendes tænker blev blottet. "ingen 3 dage vil jeg ha dem. to af mine bedste slaver gik bort igår.. de holdte ikke til presset og tog deres ejet liv." Rüki havde haft slaver længe og at miste to fordi de tog deres liv gik hende på. så hun måtte få nogen nye med mere krudt i. og Hiroko skulle skaffe det.
Hun slikkede sig om munden og tænderne for at vide at hun godt kunne tage ham istedet for. hvilket hun ikke tøvede med vis det var. hun havde gjort det før og kunne igen.

[Híroko Yúng]

Hírokos blik gled på hendes tænder, hvorefter han rent automatisk valgte at trække sig en smule tilbage, sådan at hun i hvert fald var klar over, at han ikke ville have hende til at bide i sig. Så skulle han nok klare opgaven.
"Ikke alle slaver kan holde til Deres pres"
sagde han ret hurtigt og uden at tænke sig om, dog håbede han på, at hun ikke ville bide så meget mærke i det. Han valgte i hvert fald at ignorere det en smule og lade som om det ikke var sket eller blevet sagt. Híroko lagde dog hurtigt mærke til at hun slikkede sig om munden og rystede hurtigt på hovedet.
"Glem det, ikke idag!"
sagde han irriteret og koldt og trak sig en smule tilbage, da han ikke ønskede at få et sæt bidemærker på halsen igen. Bidemærkerne fra sidste gang var næsten kun lige gået væk og så skulle hun næppe friske op i det.

[Rüki Niko]

Rüki var måske gammel men hun hørte sagens hvad han sagde. og det var ikke noget hun kunne lig. det var tydeligt at se på hendes øjne. hun knyttede næverne og så rasene på ham.
"hvad hentyder du til HIroko! Mener du at du kan gøre det bedre end slaverne, for jeg kan sagens nøjes med DIG!"
Vis der var en man ikke skulle gøre vred var det Rüki. hun vredt på ham og tænkte sig lidt om. skulle hun tage Hiroko som mad og slave eller lade hendes tidsfrisk blive mindre så han skulle skynde sig for at han ikke blev hendes frokost.
"Din tidsfrisk til at finde de to bestillinger er liget sunket til 1½ dag. så du må hellere komme igang"
hun så alvorligt på ham.

[Híroko Yúng]

Híroko trak sig en anelse tilbage, da han godt kunne fornemme på hende, at hun bestemt ikke var tilfreds med den situation, som hun var i lige nu. Derfor lod han også sit blik glide en anelse ned, da han ikke ønskede at møde hendes øjne i dette sekund, dog valgte han at ryste en anelse på hovedet til hendes foreslag. Det var helt klart noget af det sidste han ønskede. Meningen var at han skulle fange slaver og ikke selv blive en del af dem.
"Mon ikke det er bedst, hvis vores veje skilles nu, hvor du har halveret min tid?"
spurgte han roligt og lagde armene en smule over kors. Dog valgte han forsigtigt at søge hendes blik, selvom situationen endnu ikke var særlig sikker, så skulle han nødigt vise sig fra en svag side af.

[Rüki Niko]

hun stod med armene over kors nu og da han så væk fra hende kunne man sikkert fornemme vreden fra hende. da han så sagde de skulle skilles vidste hun at han også var bange for hende. hun tænkte roligt over det og sagde så "fint for denne gang. men vis du svigter mig ender du med to nye mærker på halsen igen."
Hun vendte hovedet mod imera for at sige det var derfra hun ville ha sine slaver. hun mente ikke de var noget vær og bare ville bryde sammen hvilket hun elskede at se folk gøre.

[Híroko Yúng]

Híroko havde jo ikke noget andet valg end at følge hendes ord, og gøre som der blev sagt, selvom han aldrig nogensinde havde brugt sig om det, så var der ingen anden udvej lige nu.
"Jamen, så ses vi da om 1½ dag, Frk. Niko"
sagde han med et drilsk glimt i øjet og valgte at ignorere hendes trussel, da han ikke ønskede at vide mere omkring sin skæbne, hvis det ikke kunne lade sig gøre. Dog hvilede der et bredt smil hen over hans læber, da han så at hun pegede mod Iméra. Der skulle nok være nemt at fange nogle slaver i den by. Han nikkede en enkelt gang til hende og foldede sine vinger ud midt inde i folkemængden, som blot havde overhørt deres samtale. Híroko forlod kort tid efter jorden og satte kursen imod Iméra. Han kunne jo lige så godt få det overstået med det samme.

//out

[Rüki Niko]

Rüki så at han fløj væk og så på de folk der havde stået og lyttede hun hvæsede af dem og de forsvandt da hurtigt. hun var træt af nysgerige hvlape.

//out