What The Heck?!

[Kamatayan Anghel]

Han rystede lidt på hovedet og slog ham blidt på skulderen, mens han små grinede. Han løsnede hans le og tog den om foran. Han skulle lige rense den for blod inden det størknede. Det var et helvede at få af når det først var fast.
Han tørede det af med hans hånd, og bandagerne sugede bloden til sig, som tørt sand sugede regndråberne til sig. Noget af blodet var landet på hans hud, og han slikkede lige fingeren ren.
"Not to offend you but werewolf blood tastes like... wet dog, while vampire blood tastes like garlic, and the elvish like mud, but human blood tastes more like honey. I really do understand why the vampires prefer humans as food source. It's really weird that you can taste difference between the races. That's a sentence I never thought I would say!" Han grinede lidt af det. Tænk at hans stod der og definerede racerne på deres blod, som om han var specialist indenfor området. Man skulle næsten tro at han var megt til det blodige kongelige 'festbanket'. Han fortrak at deltage på de tidspunkter hvor rigtig mad var involveret. Ofte var det bare stilt frem for ham.

[Gren Shade]

Gren smilede og små grinte lidt, da Kama slog ham blidt på skulderen. Det var lang tid siden sidst, han havde set Kama, og deres små drillerier var der stadig, heldigvis. Han kiggede hen på Kania og Luke, og han så at de stadig sov. *Dovne dyr, jeg må nok hellere få gjort noget ved det*, tænkte han stille, mens han rystede smilende på hovedet. Han kiggede hen på Kama, da han begyndte at tørre sin le af, og han kiggede fascineret med. Han har altid godt kunne lide Kamas våben, men han foretrak dog stadig sine egne. Men han kunne ikke lade vær med at grine højlydt, da Kama begyndte at snakke om de forskellige racers blod og hvordan det smagte. "Sådan er det vel bare" Han trak på skuldrene da han intet anede om den slags, men så smilede han drillende mens han så på Kama. "Kama, er du sikker på at jeg skal op på tronen? Det lyder som om, du foretrækker at vampyrerne er der, så kan du få lige så meget menneskeblod det skulle være! Så slipper du også for smagen af våd hund" Han små grinte lidt, og han kiggede nysgerrigt på Kama. Nysgerrig efter at se hans reaktion på det han lige havde sagt.

[Kamatayan Anghel]

Han himlede med øjnene. Nu skulle han igen til at snakke om det med tronen.
"Oh no. I don't drink blood for survive. I only taste in when I'm cleaning my scythe. Not my favorite food. I get sick if I get to much of that stuff on my tongue. No I prefer actually fruit. So you would still have to put some special food on the table if you get king. I'm not as carnivorous as you werewolves. If I should have some meat, I would like it roasted. Raw and bloody isn't my thing." Han smilte lidt. Den royale familie kunne nogen gange ikke forstå hans smag. For dem var blod jo det rene nektar. Hvis de kunne få blod hver dag, så ville de føle sig som de heldigste i verden. Han havde så hyppigere behov for mad, og han fortrak afgjort noget saftig frugt. Et godt æble og en klase druer, så var han yderst tilfreds. Hvis der var kød så spiste han da også det gerne, så længe de havde gennemstægt det. I starten gavde det været alt for tit hvor kødet var halv råt, men nu var køkkenet ved at have styr på det. Det var han så glad for.
Han bandt sin le fast på ryggen igen, så han ikke skulle stå med den i hånden.
"Look over there!" Han pegede på noget bag ved ham, meget pludseligt.

[Gren Shade]

Gren smågrinte lidt, og han puffede blidt til Kama. "Jeg bryder mig ikke om råt kød. Lidt gennemstegt må det gerne være, men ikke for meget" Han smilede stille. Andre varulve forstod ikke, hvorfor han ikke ville spise råt kød, men bare tanken om at skulle spise råt kød, ja det var bare ikke lige ham. Men sådan havde det altid været, men dengang han havde boet hjemme, var han tvunget til at spise det. Han blev lidt sørgmodig igen ved tanken om hans forældre, men han trak på skuldrene og han rystede blidt sit hoved. Nu var han sammen med sin gamle ven Kama, som han ikke havde set i et stykke tid, så skulle han ikke være sørgmodig og tænke på sin familie. Da Kama sagde, at der var noget bag ham, kiggede han automatisk bagud og vendte hele kroppen, men han kunne ikke se noget, ikke andre end Luke og Kania.

[Kamatayan Anghel]

Han smilede skælmsk da Gren vendte sig om for at se på noget der ikke var der. Han tog et kraftigt spring, så hans overkrop ramte Grens ryg. Han slyngede sine arme om Gren, og brugte hans fart til at komme op og lette. Han baskede med vingerne så han kunne komme hurtigt op i luften, så Gren ikke ville prøve at vriste sig fri fra hans greb. Han holdt godt fast på Gren, så han ikke uheldigvis skulle falde ned og komme til skade. Det var selvfølgelig lidt sværere at flyve med en anden person, men hans vinger kunne sagtens bærer vægten fra to ekstra personer. Han grinede lidt da han kom op i luften. Han holdt ekstra godt fast, og måske også lidt for godt, men Gren var jo varulv så han skulle nok kunne holde til lidt af vært.

[Gren Shade]

Gren blev overrasket, da noget pludselig ramte hans ryg. Han vidste ikke lige, hvad det var Kama havde gang i. Men han fik et chok, da han pludselig opdagede at de var oppe og flyve. Han kiggede irriteret op på Kama, og han kunne tydeligt høre Luke og Kania hyle efter dem. Han så hvordan de begyndte at følge med Kama ned på jorden. Han kiggede atter op på Kama. "Du kunne godt have spurgt mig, om jeg ville med op og flyve" Han rystede blidt på hovedet over Kama, men så trak han på skuldrene. Det var Kama, det var hvad man kunne forvente, han burde have forudset at sådan noget her ville ske. Han var ikke bange for højder, så det var ikke rigtig noget problem for ham, at være med oppe og flyve. Det der var problemet, det var hans bekymring overfor Kania og Luke, da han ikke vidste om der ville ske dem noget nede på landjorden, mens han var heroppe på en flyvetur.

[Kamatayan Anghel]

Han grinede lidt igen. "It wouldn't have been this fun, if you weren't surprised at all. But isn't the view great? I don't think you have been closer to the stars than now." Han smilede glad og kiggede op i himlen. Godt nok var det meget svært at se de fine stjerner, men det var også underordnet. Han havde en pointe, og den var vigtigere.
Han kiggede ned til Kania og Luke. Deres skikkelser begyndte at blive svære at se, især Kanias siden hun var helt sort. Han blev dog på denne højde så Gren kunne holde øje med sine elskede ulve.
Han stod stille i luften, så Gren kunne nyde udsigten ordentligt. Vinden blæste lidt i hans hår, og den kolde vind føltes kun forfriskende på hans nøgne overkrop.

[Gren Shade]

Gren himlede med øjnene, og kiggede atter lidt irriteret op på Kama. "Du er da også bare irriterende nogen gange Kama" Han smilede dog, da han sagtens kunne forstå hvad han mente. Han kiggede ligeud, og han kiggede på landskabet. Jo det var utrolig flot, og han havde aldrig været tættere på stjernerne end han var nu, men hvis han kiggede ned i længere tid, så vidste at så ville han ikke være deroppe i meget længere tid. "Men du har ret, landskabet er utrolig flot" Han nikkede stille mens han snakkede, han syntes det var utrolig flot. Kama måtte virkelig nyde at kunne flyve, hvis han kunne nyde sådan en udsigt hver gang han fløj. En kølig brise ramte dem, men han frøs ikke, det var sjældent han frøs så. Han kiggede ned efter Kania og Luke, men han kiggede hurtigt op igen, da han kunne mærke han blev svimmel.

[Kamatayan Anghel]

Han kunne ikke lade være med at grine. Han vidste godt at han godt kunne være lidt af en plageånd, men han var jo dødsengel. Godt nok var han meget venlig, men det måtte simpelthen være det forbistrede engleblod han også rente rundt med.
Han smilede tilfreds da han var enig med ham om udsigten. Han elskede udsigten. Det var næsten det han bedst kunne lide, udover spøge med sine venner. Hvad kunne være sjovere end det. Hans venner var også vandt til det, så han kunne tillade sig lidt mere, end hvis han mødte en helt ny person.
Han begyndte igen at brøle af latter, da Gren rykkede pludseligt med hovedet, efter at han havde kigget ned. "Scared of hights leader boy? I didn't think that of you. I thought you were a little bit tougher."

[Gren Shade]

Gren kiggede hurtigt op på Kama, med et et irriteret udtryk, efter det Kama havde sagt, om han var bange for højder. "Jeg er adelses ikke bange for højder! Jeg blev bare lidt svimmel da jeg kiggede ned." Det sidste han sagde blev mere og mere utydeligt, da han begyndte at mumle. Han brød sig ikke om, når man spøgte med at han var bange for ting. Han kiggede dog hurtigt op på Kama, og tænke hvad der mon ville ske, hvis han begyndte at hoppe lidt. Om de begge ville ryge ned, om de ville blive oppe eller om det kun var ham der vil falde ned. Han spekulerede lidt over dette, mens de stadig fløj rundt deroppe. Han kunne stille i baggrunden høre Kania og Luke hyle efter ham, og han smilede stille. Glad for deres bekymring.

[Kamatayan Anghel]

"Off course not leader boy. Never afraid of anything. Not even to fall down Bunkatsu." Lige efter han havde sagt det sidste, løsnede han en lille smule på grebet, så Gren gled bare en lille smule nedad. Han strammede dog grebet igen kort efter, så Gren ikke skulle gå fuldstændig i panik. Han ville helst ikke have en panikslagen passager. Hvis de sprallede for meget, så ville han bare komme til at tabe dem, og så skulle han skynde sig, inden de ramte jorden. Det var altids sådan noget være griseri. Alle de indvolde der lå udover jorden. Det kunne virkelig give ham kvalme.

[Gren Shade]

Gren skulede bare op til Kama i stilhed. Han vidste godt at Kama elskede at drille, men han kunne sagtens også finde på at drille igen, når han altså ellers kunne. Det var tit at Kama havde overtaget på det emne. Han fik dog et chok, da Kama pludselig løsnede grebbet på ham, og han fik da også udbrødt: "Hvad fand.." Inden Kama igen fik taget på ham. Endnu en gang måtte han skule op til Kama, men så begyndte han at grine. Han kunne stadig mærke, hvor hurtigt hans hjerte slog efter den overraskelse. "Kama hvor fanden da.. Du må ikke give mig sådan et chok!" Han smilede stille op til Kama, men han skulede stadig lidt med hans øjne, da han stadig tørstede efter hævn efter de drillerier Kama lige havde gjort.

[Kamatayan Anghel]

Han grinede med Gren, men nok lige en del højere end Gren, da han synes det var yderst underholdende. Han kunne aldrig dy sig når han havde en chance for at drille. Det var simpelthen umuligt for ham at lade være. Det var virkelig hans æble fra kundskabets træ, og chancen var slangen, som havde et alt for let spil der. Det måtte næsten være kedelig for slangen, når den ikke engang behøvede at sige noget til ham.
"I couldn't resist leader boy. It was hilarious" sagde han grinende da han syntes at det var så sjovt, da Gren kom med det froskrækkede jap.
Han begyndte lige så stille at dale mod jorden, inden de to ulve blev for bekymrede, og ville flå ham når han engang landte på jorden.
Ikke lang tid landte de på jorden igen, og Kama stillede Gren forsigtigt på jorden igen, inden han selv valgte at lande.

[Gren Shade]

Gren sukkede stille ved Kamas ord. "Bare vent Kama, en dag får du gengæld for det her" Han smilede stille venligt til Kama, men hans øjne viste tydeligt, at han nok skulle få sin hævn over sin ven, på en eller anden måde. Han så hvordan de stille nærmede sig jorden, og han kunne ikke lade vær med at sukke af lettelse. Han savnede virkelig fast grund under sine fødder, og han savnede dog også Kania og Luke. Med det samme de landede på jorden, gik han lidt svimmelt rundt. Det var lidt underligt lige pludselig at havde fast grund under fødderne, efter man lige havde hængt oppe i luften. Men det varede dog ikke længe, før efter han var kommet ned på jorden, at han blev overfaldet af både Kania og Luke som væltede ham til jorden, og begyndte at slikke ham i ansigtet. Han begyndte at grine, og han skubbede dem blidt fra sig. Da han kom op og stå igen børstede han hurtigt snavset af sit tøj mens han kiggede hen på Kama.

[Kamatayan Anghel]

"I wont doubt that." Han smilede til Gren. Jo han var bevist om at Gren ville prøve meget ihærdigt, men han skulle stå tidligt op hvis han ville være den første, for Kama var altid med på noget. Han skulle nok få vendt Grens drillerier til sin egen fordel. Han ville fryde sig hvis han fandt et nyt svagt punkt på Gren. Hans nyfundne svaghed for højder, var noget der skulle udnyttes.
Han grinede lidt da Gren stod lidt og vaklede da han fik jorden igen at mærke. Og om han gjorde. Hans to ulve havde savnet ham så meget at de lige frem smadrede ham ned i den, uden han havde noget form for chance for at blive tående, efter at have været så groggy.
"Oh, all that love. I hope you're going to love your wife to be as much as those little furry bastards." Han smilede til Gren der stod og pusede støvet af sit tøj.