What The Heck?!

[Gren Shade]

Gren stod stille og kiggede sørgmodigt ud over kløften. Han holdte en buket blomster i hånden. Luke og Kania stod ved hver deres side af ham. Kania på hans højre og Luke på hans venstre side. Han smilede ned til dem begge to. En enkel tåre røg ned af hans kind, da han mindedes hans døde familie. Han knyttede sin ene hånd. Hans tøj var mere sort end normale. Hans jakke og bukser var sorte i dagens anledning. Hans families dødsdag. Den dag han myrdede nogen for første gang, og så var det endda hans egen, kødelige bror. Han knyttede sin hånd hårdere. Han ville ikke græde, han var trist og sørgmodig, og han var vred på sig selv. Luke og Kania kiggede begge bekymret op på ham. Han ignorede dem. Han havde stadig ikke glemt følelserne der kørte igennem ham, da han så sine brors døde ansigt foran sig. Han kunne stille mærke, hvordan der piblede blod ned fra hans højre hånd, fordi han knyttede sin hånd så hårdt. Han kylede buketten ned i kløften og vendte derefter ryggen til kløften. Han kiggede stille ned mod jorden, hans ansigts var ikke synlig for andre lige nu. Kania slikkede stille hans sårede hånd. Han tog den stille op, og han nussede stille Kania på hendes hovede. Han kæmpede for at holde gråden tilbage. Han kunne simpelthen ikke klare den byrde, at havde dræbt sin egen bror. Byrden der egnede sig til en morder. Han havde skam dræbt før, og det rørte ham ikke. Men tanken om at havde dræbt nogen fra hans egen familie, havde virkelig skabt et dybt sår i ham. Han tog stille en dyb indånding, og han hylede sørgmodigt op. Han kunne simpelthen ikke holde det inden i sig. Efter hylet åndede han lettet op. Nu var sørgen væk. I hvert fald for nu, han vidste at den ville komme igen præcis om et år, om han havde husket det eller ej, vil det stadig ligge i hans krop, i hans underbevidsthed. Han satte sig stille ned på hug, og Kania og Luke kom stille hen til ham. Han nussede stille dem begge to på hovedet. "Tak fordi I altid er der for mig Han smilede taknemmeligt til dem, og han kunne mærke hvordan hans hjerte føltes så meget lettere.

[Kamatayan Anghel]

Hen over den allerede så mørke himmel fløj Kamtayan. Hans store vinger slog nogle svag, mens han nogen gange svævede på vindstrømmene, så han sparede noget energi. Han havde bundet sin le op på ryggen. Den dryppede med blod. Helt frisk blod. Han var nød til at gribe ind. De var ved at rasere en hel landsby under deres åndsvage slagsmål.
Han kiggede ned over Bunkatsu. Han så en skikkelse nede ved kløften, sammen med to ulve. Det kunne kun være Gren, men han plejede kun at have en ulv. Måske en til hans kollektion. Han begyndte at dale ned til Gren.
Oh yes. It's today his complete family was killed. Han kom lige i tanke om det mens han kom nærmere på jorden.
"My condolences Gren. I see you've got a new one to your collection" Selvom det var sørligt det an sagde så smilede han stadig. Han landte kort tid efter at han havde sagt det. Han stod så ved siden af ham og lagde sin bandagerede hånd på hans skulder. Hans vinger foldede sig sammen bag ved ryggen. Han kunne se at ulvene ikke brød sig så meget om ham, og mest den nye. Han smilede dog bare venligt til dem.

[Gren Shade]

Gren kunne høre nogen baske med nogle vinger, men han orkede simpelthen ikke at kigge op. Heller ikke da lyden kom nærmere og nærmere. Han kunne høre nogen snakke til ham, og han kiggede op. Han smilede stille, da han så hvem det var. "Ohh Hej Kama.. Tak, jaa, han er lidt ny. Jeg fandt ham her for et par uger siden, men han har allerede fundet sig godt til pas" Han smilede stille til Kama, men der var stadig et sørgmodigt glimt i hans øjne. Der gik lidt tid, før han kunne lugte lugten af blod, og han fik lige hurtigt kigget hen på Kamas le, også at der dryppede blod ned fra den. Frisk blod, kunne han lugte. Minderne ramte ham igen, og han tog sig stille til panden, da alle hans minder pressede sig på. Han tog en dyb indånding for at køle sig selv ned. Han var nok mest sårbar på denne dag. Han fik dog hurtigt kigget ned på Luke og Kania. Han smilede stille til dem, og gjorde tegn til dem at alt var ok, og at det bare var en af hans venner. Kania blev straks roligere, da hun stolede på hvad han sagde, mens Luke stadig var lidt usikker, men han stolede på Kanias dømmekraft, så det hele gik op til sidst. Han kiggede på Kama igen og pegede op hans le. "Har du haft nogen problemer?"

[Kamatayan Anghel]

Han smilede igen til ulvene. De var nogle meget pæne eksemplarer han havde fundet sig, og han var glad for at de faldt til ro igen.
"Well, he looks like a fine one. I think you hope that they would get puppies. Those little bastards are always rather cute. Haven't you ever considered to get some puppies yourself? You could need some." Han smilede igen til Gren og klappede ham på ryggen inden han lod den falde ned langs siden igen. Han ville synes det var sjovt hvis Gren fik sig nogle børn. Det ville også glæde ham regnede han med. Han havde behov for at få sig en lille ny familie.
"There were two young werewolves engaged in a fight. Destroying a whole village. Had to interfere, so, chop chop, and the fight was stopped." Han grinede lidt over de tossede unger der slåssede og raserede hele byen. Det kunne ikke have varet længere uden at skaderne havde været for store til at byen kunne genoprette dem inden alt for lang tid.

[Gren Shade]

Gren smilede stille til Kama. Det var lang tid siden han sidst havde set ham. "Jaa, jeg tror han ville blive en god alfahan, hvis han engang får sin egen flok. Og jaa, jeg håber da at de en dag får hvalpe" Han nussede stille Luke på hans hvide hovede, mens han stille grinede. Men hans ansigt fik pludselig en lidt rød farve. "Jeg må ærligt indrømme, at det ikke lige er det jeg har mest lyst til lige nu. Og hvad mener du med at jeg kunne få brug for nogen?" Han slog blidt Kama på skulderen, og han grinte. Han kiggede stille ned på Luke og Kania. Han ville virkelig gerne have de fik hvalpe. Og hvis de fik nok, ville han nok tilbyde Kama en, hvis han da vil have en.
Da Kama sagde det sidste, kiggede han lidt bebrejdende på ham. "Du behøves da ikke ligefrem at dræbe dem. Jeg tror sikkert, at du kunne stoppe kampen, uden at have slået dem ihjel" Han kunne ikke lide, at hans ven dræbte de varulve. Han vidste godt det var nødvendigt, men han var jo nød til at protestere lidt alligevel. Især fordi han vidste at der ville være nogen fra hans flok, som ville kræve hævn for det.

[Kamatayan Anghel]

Han kunne ikke lade være med at grine højlydt da han rødmede. At han var så pinlig berørt over at han snakkede om at han skal have sig nogle unger. "I would be so amused if I found you with a puppy on your knees. I can just imagine him sitting there and asking you to tell him a fairytale." Han kunne ikke lade være med at grine igen. Det var nu ikke helt det han havde ment, men han kunne ikke lade være. Det var simpelthen for fristende. Han skulle have set hans ansigt. Det var så underholdende.
"Whoa, whoa, whoa. Take it easy leader boy. Nobody talked about killing. Yes they got severe wounded, but they didn't loose their lives. As far as I know. They lost some claws and got a scare over their chest, but nothing more than that. I just stopped them. I would have killed them if it was a more searious fight." Han kunne godt lide at Gren blev så bekymret over at han nok blev nød til at blive en smule upopulær over for sit kobbel for at beskytte sin ven. Et rigtigt loyalitetsbevis for ham.

[Gren Shade]

Gren begyndte at grine højlydt, da Kama begyndte at joke med ham og en baby. "Hvis jeg nogensinde skulle fortælle et eventyr, så kan jeg altså ikke love at det bliver et lykkelig et" Han smilede stille til Kama med et drilagtigtsmil. "Hvad med dig og børn? Du kunne da også trænge til nogen" Han begyndte at grine, mens han smilede til Kama, for at vise at det ikke var ondt ment, eller som han ville sige, no hard feelings.
Han blev lidt roligere, da Kama forklarede ham at de unge varulve ikke var døde, men bare sårede. "Jeg er helt rolig, men jeg tror at lige for tiden, så har jeg ikke rigtig styr på flokken, så jeg vil gerne prøve at minimere de store problemer, også mere koncentrere mig om de små, banale problemer som slåskamp midt i en landsby. Men tak fordi du ikke dræbte dem Kama, flokken vil havde dræbt med mig ord, hvis de var døde, og jeg skulle forhindre dem i at hævne sig" Han lagde stille sin højre hånd på hans skulder som tak, for at han ikke dræbte de unge varulve. Men han skulle nok tage fat i dem, når han engang kom tilbage til flokken. Og han kunne ikke love, at der nok ikke kom nogen flere skrammer på dem, end dem som Kama havde givet dem.

[Kamatayan Anghel]

"Well someday I probably need a son or a daughter. I need a heir to the post as the royal consultant. I hope I can keep the job when the sun returns and you probably would become the new ruler of Nýchta. It's been in my family for some time. Can I hope for that my friend?" Han smilte stadig. Godt nok var han både ven af den royale familie og lederen af varulvene, og han prøvede da en gang imellem at stoppe den evige krig mellem dem, men det havde indtil videre været håbløst. Han røg nogen gange i klemme mellem de forskellige parter og man kunne tro at han kunne midste sit venskab til en af parterne, men indtil videre havde de altid ville have ham tilbage.
"Killed by words? That must be difficult. I would like to watch that method." Han kunne ikke lade være med at grine. Han kunne næsten se en der blev snakket til døde. En der bare sad og hang med hovedet og segnede stille og roligt hen. "And if they want my life, then you should give them some wings first. It could be cute butterfly wings. Wouldn't it just be so nice?" Han samlede sine hænder og vippede dem op og ned som vinger. Bagefter kunne han virkelig ikke lade være med at brøle af grin. Han kunne næsten se sig såden en stor dræberflok af varulve med smukke multicolor vinger flyve hen over himlen. Et syn der ikke kunne tages seriøst.

[Gren Shade]

Gren blev lidt overrasket, over det han sagde med at når solen kom tilbage, at han nok ville blive den næste hersker over Nýchta. "Jeg må ærligt indrømme, at det lyder fristende at være en konge, men jeg tror ikke at sådan en titel passer til mig. Så den eneste grund til du ville have børn, er at få en arving?" Han smilede drillende til Kama og puffede blidt til ham. Han vidste han havde det svært, fordi han var både venner med ham og med kongefamilien. Men han ville ikke spørge ind til kongefamilien eller noget, han ville ikke miste en god ven, på grund af en krig ingen kan huske grunden for.
Det varede dog ikke længe før han begyndte at grine, da Kama jokede det med at dræbe med ord. "Jaa, ok jeg fik nok sagt et forkert ord der, men du ved jo hvad jeg mener gør du ikke?" Han smilede til Kama, men da han begyndte at lave en parodi på sommerfuglevinger med hans hænder, kunne han ikke holde det inde længere, og han begyndte at flække af grin. "Jeg kan lige se deres ansigter for mig, hvis jeg gjorde det!" Han grinte i et godt stykke tid før han fik taget sig sammen igen. Han kiggede hurtigt hen på Kania og Luke. De lå bare ved siden af hinanden og sov, så det ud til. Han smilede stille ved synet.

[Kamatayan Anghel]

Han lagde armene over kors og kiggede på ham med et skævt smil. "Come on leader boy. You really want that throne. Why shouldn't you want to become king? Your a natural leader. You could be a good king, but you have to topple the vampires of the throne.
Well, I can't take care of a kid in my business. Always on the road."
Da han blev puffet til lod han som han fik overbalance og stod og dinglede på en fod og overkroppen ud over kløften. Han så ud som om han var panisk, men efter et stykke tid, stod han stille og flyttede sig ikke, og så pegede han af Gren og grinede, før han rettede sig op igen.
"I think if you gave them butterfly wings, they would probably try to kill you with more than words. Maybe in belly dancer costumes with tambourines and congas!" Han kunne ikke lade være med at grine. Han fik næsten ondt i maven, og han blev nød til at støtte sig på Grens skulder, for ikke at miste balancen for alvor.

[Gren Shade]

Gren smilede stille til Kama. "Men hvis jeg skulle blive konge, ville det jo betyde, som du selv siger, at jeg skal få vampyrerne væk derfra, og den eneste måde jeg kan gøre det på, er ved at få solen frem igen. Og hvordan skal jeg kunne få solen tilbage? Og tak forresten" Han kiggede med hævet øjenbryn på Kama, han havde dog selv tænkt på at få vampyrerne ned med nakken, han havde dog bare ikke forventet at han skulle være kongen efter vampyrerne. "Ja ok, det kan jeg godt se. Men hvordan vil du så skaffe dig en arving? Vil du lade kvinden gøre arbejdet eller?" Han kiggede på Kama med et lidt drillende smil. Han blev dog lidt overrasket, da han var ved at falde ned af kløften, men han rykkede sig ikke, han vidste jo Kama havde vinger, så han behøvede overhovedet ikke være bange for det, men bekymret var han lidt alligevel. Men da Kama begyndte at snakke igen, flækkede han af grin. Han kunne lige se det for sig. En flok varulve iført sommerfuglevinger, med mavedanser kostumer og instrumenter. Han lænede sig over sine egen knæ, og prøvede sig at støtte til dem, for at både Kama og ham ikke skulle vælte. "Hvis det sker, tror jeg at jeg flytter over til Iméra for livstid" Han smilede til Kama med et grin

[Kamatayan Anghel]

"The sun will return one day. I don't believe in the prophecy. It's just some rubbish scared people have made up." Han rodede op i sit hår og smilede til ham. Han prøvede at forklare kongen og hans familie, at den hemmelige hær var bare unødvendige udgifter, da det bare var noget være vrøvl, men deres frygt for at miste magten var for stor. De havde nu haft den i 1000 år, mens varulvene allerede havde haft den i 2000 år, så de mente de havde ret til tronen.
"She probably has to. I haven't the great deal of time, but it's so difficult to find a woman who doesn't mind that scheme. They always want to work, and they say I should participate in the upbringing of the children, but I just haven't the time, so maybe I should get an illegitimate child." Han brød sig ikke rigtig om ideen med et uægte barn, men det endte det måske at blive nødvendigt.

Han kunne ikke rigtig stoppe med at grine over det billede af Grens varulve flok i malplacerede kostumer, der bare smadrede deres drabelige image.

[Gren Shade]

Gren smilede stille og lagde en hånd på sin vens skulder. "Hvis solen nogensinde kommer tilbage, og hvis jeg bliver konge. Så vil jeg love dig, at din familie kommer til at være kongelige rådgivere så længe min familie regere Nýchta" Han smilede stille til Kama. Det kunne egentlig på sin vis være meget fedt at være konge, men på den anden side var der mindre fritid til ham og mere arbejde. Han skulede lidt ved tanken. "Spørgsmålet er så bare, om jeg stadig lever til når solen kommer igen, hvis solen en gang kommer tilbage" Han smilede stille til Kama, og han strakte sig lidt efter sit ret seriøse grin sammen med Kama. Han kiggede lidt bekymret på sin ven. Han kendte godt det der problem med, at man ikke lig kan finde den slags kvinde, der siger til ens mand at de bare kunne gøre det de skulle, og at de nok skulle klare børnene. Han sukkede, han kendte der udmærket godt. Og han vidste også, hvordan Kama havde det med uægte børn. "Tag det som en sidste udvej. Hvem ved, det kan jo hænde at du støder på en, der gerne vil klare børnene og dropper sit eget job" Han trak på skuldrene man kunne jo aldrig vide. Tanken om hans flok rende rundt i de der latterlige kostumer, kunne han ikke få ud af hovedet. Så han stod stadig og små grinte lidt af det.

[Kamatayan Anghel]

Han klappede taknemlig Gren på skulderen da han fik at vide at han kunne blive som rådgiver. Han elskede sit job og han kunne godt lide at han faktisk havde så meget frihed. Tænk at begge parter accepterede hans venskaber på kryds og tværs mellem alle racerne i hele Nýchta.
"I think female werewolves are a little bit more tolerant then deathangels. They haven't the great reputation for follow orders, if you could call it that. I could maybe also take a child to work, so he could learn at once, but maybe he will be too young."
Han kunne heller ikke selv lade være med at le en smule af det latterlige billede han havde smidt ind i sit hoved. Han måtte hellere tænke på noget andet, så han ikke begyndte at grine så snart han så en varulv. Han ville bare ende med at ruinere deres image.
"If you aren't going to get some puppies soon, I will find you someone for you. It ought to be easy. You have a great reputation, and many females would love to get the slightest chance for getting close to your manhood." Han sendte Gren et flabet smil. Han elskede nogen gange at prøve at hive tæppet væk under folk, og det gik ofte ret godt. Han kunne næsten forestille sig sådan en lang kø af kvinder der stod foran Grens hjem, hvor han sad i en sofa og råbte "Næste!".

[Gren Shade]

Gren vendte det hvide ud af øjnene, da Kama begyndte at snakke om varulvekvinder og dødsenglekvinder. "Jeg tror, at alle kvinderne er ens. Der er også mange varulvekvinder der er begyndt på, at få deres mænd til at passe børnerne, og det kan jeg tydeligt mærke, når jeg sidder som leder af flokken. Men hvis drengen er for ung, det går jo også an på hvornår du tager ham ind?" Han var ikke mandschauvinist, han syntes at både mænd og kvinder var gode kæmpere, og de kunne sagtens hjælpe hinanden med at passe børn osv, men kvinderne havde en rigtig dårlig timing når de valgte mændene til at passe børn for dem. Han begyndte lige så stille at få billedet af forklædte varulve ud af hovedet. Det ville ikke være så godt, at næste gang han skulle holde tale for flokken eller noget, at han lige pludselig flækkede af grin, fordi at Kama havde sat det billede i i hans hoved. Han smilede fjoget til Kama. "Du er da velkommen til at prøve at finde en til mig. Men jeg tror ikke at jeg er så populær igen blandt kvinderne. Men hvis du skal gøre det for mig, så vil jeg også gør det for dig" Han smilede stille til Kama. Han vidste godt, hvilket billede der var i hovedet på ham nu. Det var sikkert et billede af ham (Gren) der sad i en sofa og sagde næste for hver kvinde. Han forestillede sig, hvor de begge to sad i en sofa, og sad og sagde næste til de forskellige kvinder.