Post by Seth Calisto Shade on Jan 18, 2011 2:27:39 GMT 2
Fulde navn:
Seth Calisto Shade
Alder:
63 år, men ligner en på 18 år.
Køn:
Hankøns væsen.
Race:
Varulv
Land:
Nýchta
Job/Rang:
Har ingen speciel rang, han er bare en varulv.
Han er lejesvend, fordi risikoen for selv at dø er høj.
Våben:
Hans varulve tænder og klør, som ikke er hyggelig at komme i nærheden af.
Og en dolk, som han ikke for så længe siden lærte at bruge.
Evner:
Han kan forvandle nogle enkle kropsdele, bl.a. hale og øre, så de ville se ud.
Og tro det eller ej, så er han er faktisk god til at tegne, selvom han ikke bruger det tit.
Familie:
Mary Jane Goldheart - Hans mor er lige død af hendes gamle sår (år 3025). Han havde et lidt sært forhold til hans mor. Han holdte meget af hende, selvom han ikke gav udtryk for det. Men han hadede hende også, fordi hun havde født ham.
Gren Shade (link) - han far, som han kun næsten lige har mødt.
Udseende og tøj:
Seth er en høj ung gut på godt de 190 cm. Hans hår har en kraftig rød farve, som reflektere det lys, som der nu engang er (sådan lys, der er i husene, ild, det ikke eksisterende sollys). Hans hår laver også en fin skygge over hans øjne, som får dem til at virke mere dystre. Hans øjne har en blå farve, som minder om, når solen oplyser havets overflade, så det får en pæn lys blå farve, men alligevel virker farven så kold, da de ikke rigtig viser andet end følelsen had. Hans hud har en blød, lys farve, som også fortæller, at han aldrig har set solens lys. Hans ansigt fortæller intet omkring ham, fordi han holder en facade oppe. Han har arvet noget af sin mors skønhed, så køn det er han. Under hans venstre øje har han et lille ar, som han fik under en af sine kampe.
Seth har dette enkelte sæt tøj, som han bærer; det består af en mørkegrøn/-brun læderjakke, som han altid lader stå åben, og han bærer intet under den, så man kan se hans bryst og mave, som virker veltrænet, selvom det ikke fremkommer tydeligt. Han bærer en matchende handske på venstre hånd, som dækker halvdelen af tommeltotten, håndryggen og håndfladen. På denne hånd sidder også en ring, som han har taget fra et af sine tidligere ofre. Om halsen bærer han en halskæde, som han fik ved hans mor, kort før hun døde. Han bærer lysebrune læderbukser med nogle lommer med mindst to knapper (af sikkerhedsmæssige grunde), hvor han gemmer diverse ting af forskellige årsager.
Jakken er med til at skjule den dolk, som har siddende bag højre hofte.
Personlighed:
Seth skjuler sine følelser bag en facade af had, hvilket også gør, at han let mister kontrollen over sit temperament, som han kun kan kontrollere, når han har et job, da livet afhænger af det. Han er heller ikke rigtig til at blive klog på, fordi der er andre følelser, som bevæger sig i ham, men som han ikke vil vise, fordi han hader virkelig bare sit liv. På grund af dette så skubber han også let folk fra sig, og han er ikke til sjov og ballade. Og han slå heller end gerne fra sig i stedet for at tage en diskussion.
Fortid:
I en ellers så fredelig landsby, så fredeligt, som det nu kan blive i Nýchta. Der blev ikke givet meget opmærksomhed til en kvinde, hvis nærstående fødsel var inden længe. I denne landsby gav mig ikke hinanden særlig meget opmærksomhed, fordi så kunne de leve fortroligt blandt hinanden, uden at den anden spurgte ind til, hvad det enlig var man lavede. Der var heller ingen, som vidste, hvem faderen var til barnet, man vidste kun, at det var en uægte unge, som kvinden ville få. Der havde været rygter i byen, om der havde været nogen i huset, hvor kvinden boede, men man vidste ikke, hvem det havde været, fordi personen var igen forsvundet, da de øvrige havde ligget og sovet.
Nogle få timer efter landsbyen var faldet til ro fødte kvinden en søn. Han var rødhåret og så ud til at være en meget sød knægt, som ville have haft en fremtid foran sig, hvis ikke han måske havde været en uægte søn med en ukendt fader. Han var en køn lille dreng, han måtte have arvet sin mors skønhed mente man, men han måtte have det røde hår fra sin far, som ingen stadigvæk kendte. Kvinden navngav drengen, Seth Calisto Shade, som ikke var nogen af kvindens navne, hvilket undrede mange og skabte nogle få rygter, der alligevel hurtigt døde hen.
Seth fik en meget kærlig opdragelse (uden en sol) af sin mor, selvom han var stridig til tider og ikke gjorde, som der blev sagt. Han lærte dog aldrig at kende noget til sin far, selvom han savnede have en, som han kunne se op til. Han plagede endda sin mor, men hun ville ikke fortælle ham noget.
Seth gik rundt om landsbyen om natten, han havde ikke kunne sove, så han havde besluttet sig at gå en tur. Han havde underligt nok ondt i alle lemmer og muskler, en smerte, som han ikke kunne forklare, hvorfra den kom. Han lænede sig op ad en husmur og kiggede træt rundt, dog valgte han at gå længere væk fra landsbyen, han trængte til noget fred. Han var nu 16 år gammel, hvilket også ville sige, at han var begyndt at tænke mere over sin far, men han kunne ikke få noget ud af sin mor.
Pludselig faldt Seth sammen med armene omkring sig, han havde det, som om han var ved at blive delt i to. Smerten var så ubærlig, at han begyndte at skrige gennem mørket, og alt blev meget utydeligt og sløret for ham, hvad der skete omkring ham, men han kunne huske fornemmelsen af, hvordan jorden forsvandt under ham, mens han havde løbet på fire ben.
Seth slog hånden for panden og satte sig hurtigt op. Fire ben?! Han så ned ad sig selv og så, at han intet tøj havde på. Hvordan kunne det være sket? Hvad var der sket? Og hvordan skulle han komme ubemærket hjem? Heldigvis var det jo mørkt, så han fik sneget sig hjem uden at nogen lagde mærke til ham, udover hans mor, som så ham komme ind gennem et vindue. Hun kiggede forundret på ham, men så ud til at være glad, og hun lod sig ikke mærke med, at han ikke havde tøj på. Han glemte alt om, at han ikke havde tøj på, men han var sur, hvis ikke han var rasende. Han skyndte sig og greb fat i sin mors arm, hvorefter han forlangte en forklaring på, hvad der var sket. Hans mor smilte bare til ham og forklarede ham roligt, at han var en varulv, og at han havde været forvandlet. Hun fortalte også, at hun syntes, at det var underligt, at han ikke havde forvandlet sig før, men nu var det sket, så nu var der ikke noget i vejen mere. Seth råbte efter hende, at han syntes, at alt var i vejen, fordi han ikke ønskede dette, hvorefter han skubbede hende hårdt fra sig og fandt sit værelse, hvor han igen påklædte sig. Herefter begyndte der at ske forandringer med Seth. Hadet forblev den eneste følelse, som man kunne skue i hans øjne, han ønskede virkelig ikke være en varulv.
Seth var løbet hjemmefra. Han kunne ikke holde ud at gå hjemme ved sin mor, som altid virkede så rolig. Han kunne ikke holde hende ud, han kunne ikke klare synet af hende, fordi hun havde været med til at give ham livet. Det liv, som han ikke ønskede at have. Han fandt hurtigt et job, som han blev tilbudt og, som han gerne ville have. Men fordi han var ny i branchen, så fik han ikke så mange opgaver, derfor valgte han at rejse lidt rundt i Nýchta. Han var faktisk en enkelt gang over kløften og i Iméra.
Seth var på opgave, som ville give ham en del penge, hvilket havde givet ham den tanke, at denne gang ville han gerne overleve, og det kunne give ham en større chance for, at han kunne få andre jobs. Han havde til opgave at finde en yngre animagus, som han skulle gøre det af med uden at skaffe sig for megen opmærksomhed. Han fandt denne animagus, som vidste sig at kunne forvandle sig til en panda bjørn. Han kom ud i længere kamp med animagusen. Han fik en masse overflødige skrammer, som ville forsvinde med tiden, men han, da han kom for tæt, fik han en større skramme under det ene øje, som han ville have i længere tidsperiode. Til sidst lykkedes det ham at uskadeliggøre animagusen. Da animagusen forvandler sig tilbage til et menneske igen, tager Gren ringen fra ham. Et trofæ, som han ville beholde.
Seth havde en dag en fornemmelse, som han ikke kunne forklare, men han følte, at han måtte se sin mor, som han enlig savnede. Han finder sin mor i hendes seng, da han kommer hjem. Han er bekymret for hende, men viser det ikke, da han stadigvæk føler et had overfor hende. Hun fortalte ham, at hun ikke havde meget tid tilbage, da hendes gamle sår var ved at tage hendes sidste kræfter. Sår, som hun havde fået i en kamp, hvor sølv havde været indblandet. Hun tager hendes halskæde af og trykker den i hænderne på ham, mens hun hvisker, ”Seth, lov mig du vil give din far en chance, selvom han ikke har været her. Han kender intet til dig.”[/color] Seth kunne igen mærke hadet stige op i sig, men han nikkede til sin mor, hvorefter hun prøvede at sige noget, men hendes stemme var blevet svag. Han lagde sit øre til hendes mund, hvorefter hun fortalte ham navnet på hans far. Kort efter døde hun, da hun ikke havde flere kræfter.
Seth sad længe ved hendes side med halskæden i hånden og betragtede den. Han tænkte længe over det med sin far. Han rejste sig pludselig op, kyssede sin mor på panden og lagde halskæden om halsen. Han havde nu besluttet sig for, at han ville opsøge sin far og finde ud af, hvem han var og måske give ham en lille chance. Han forlod huset og sagde til en ældre dame, som hans mor snakkede med, at hans mor nu var død og skulle begraves eller brændes. Den ældre dame nikkede og klappede ham på kinden med et smil. Han forlod landsbyen og ville nok ikke vende tilbage. Nu skulle han finde den far, som han havde stillet spørgsmåls tegn ved længe.
[Emne -> Link (godt nok side 3)]
Seth blev mødt af en dødsengel, Kamatayan, som kendte til Gren og fortalte ham, hvor han boede henne. Der gik ikke længe, inden Seth havde fundet huset, hvor det skulle siges, at Gren opholdte sig. Der gik heller ikke længe, inden at Gren dukkede op ved huset. Efter en lang samtale og nogle skænderier fik de begge fortalt deres historie, og Seth fik nogle af de svar, som han havde søgt efter længe. Seth var dog stadig meget usikker på, hvad han skulle gøre, fordi han stadigvæk følte vreden i sig. Derfor forsvandt han igen efter nogle timers søvn.
Minder:
- Hans første forvandling
- Sandheden om, hvem han er
- Hans mors død
- Hans første møde med hans far
Styrke:
- Nævekamp, det eneste, som han er rigtig god til.
- Han er venstre håndet, hvilket giver ham mange fordele, da folk regner med højre.
- Han kan holde hovedet kold, når han er på job.
- Han har lært at ignorere smerten, hvilket gør ham lidt hærdet.
Svaghed:
- Sølv, en svaghed arvet gennem sine gener.
- Han har en meget lavt temperament.
- Fuld månen, som forvandler ham til varulven.
- Han er meget dårlig til anden våbenbrug, end sin dolk, som han alligevel ikke bruger til særlig meget.
Seksualitet:
Han lukker også følelsen af kærligheden ude.
Men uden at vide det, så er han biseksuel.
Andet:
Intet lige nu.
Seth Calisto Shade
Alder:
63 år, men ligner en på 18 år.
Køn:
Hankøns væsen.
Race:
Varulv
Land:
Nýchta
Job/Rang:
Har ingen speciel rang, han er bare en varulv.
Han er lejesvend, fordi risikoen for selv at dø er høj.
Våben:
Hans varulve tænder og klør, som ikke er hyggelig at komme i nærheden af.
Og en dolk, som han ikke for så længe siden lærte at bruge.
Evner:
Han kan forvandle nogle enkle kropsdele, bl.a. hale og øre, så de ville se ud.
Og tro det eller ej, så er han er faktisk god til at tegne, selvom han ikke bruger det tit.
Familie:
Mary Jane Goldheart - Hans mor er lige død af hendes gamle sår (år 3025). Han havde et lidt sært forhold til hans mor. Han holdte meget af hende, selvom han ikke gav udtryk for det. Men han hadede hende også, fordi hun havde født ham.
Gren Shade (link) - han far, som han kun næsten lige har mødt.
Udseende og tøj:
Seth er en høj ung gut på godt de 190 cm. Hans hår har en kraftig rød farve, som reflektere det lys, som der nu engang er (sådan lys, der er i husene, ild, det ikke eksisterende sollys). Hans hår laver også en fin skygge over hans øjne, som får dem til at virke mere dystre. Hans øjne har en blå farve, som minder om, når solen oplyser havets overflade, så det får en pæn lys blå farve, men alligevel virker farven så kold, da de ikke rigtig viser andet end følelsen had. Hans hud har en blød, lys farve, som også fortæller, at han aldrig har set solens lys. Hans ansigt fortæller intet omkring ham, fordi han holder en facade oppe. Han har arvet noget af sin mors skønhed, så køn det er han. Under hans venstre øje har han et lille ar, som han fik under en af sine kampe.
Seth har dette enkelte sæt tøj, som han bærer; det består af en mørkegrøn/-brun læderjakke, som han altid lader stå åben, og han bærer intet under den, så man kan se hans bryst og mave, som virker veltrænet, selvom det ikke fremkommer tydeligt. Han bærer en matchende handske på venstre hånd, som dækker halvdelen af tommeltotten, håndryggen og håndfladen. På denne hånd sidder også en ring, som han har taget fra et af sine tidligere ofre. Om halsen bærer han en halskæde, som han fik ved hans mor, kort før hun døde. Han bærer lysebrune læderbukser med nogle lommer med mindst to knapper (af sikkerhedsmæssige grunde), hvor han gemmer diverse ting af forskellige årsager.
Jakken er med til at skjule den dolk, som har siddende bag højre hofte.
Personlighed:
Seth skjuler sine følelser bag en facade af had, hvilket også gør, at han let mister kontrollen over sit temperament, som han kun kan kontrollere, når han har et job, da livet afhænger af det. Han er heller ikke rigtig til at blive klog på, fordi der er andre følelser, som bevæger sig i ham, men som han ikke vil vise, fordi han hader virkelig bare sit liv. På grund af dette så skubber han også let folk fra sig, og han er ikke til sjov og ballade. Og han slå heller end gerne fra sig i stedet for at tage en diskussion.
Fortid:
I en ellers så fredelig landsby, så fredeligt, som det nu kan blive i Nýchta. Der blev ikke givet meget opmærksomhed til en kvinde, hvis nærstående fødsel var inden længe. I denne landsby gav mig ikke hinanden særlig meget opmærksomhed, fordi så kunne de leve fortroligt blandt hinanden, uden at den anden spurgte ind til, hvad det enlig var man lavede. Der var heller ingen, som vidste, hvem faderen var til barnet, man vidste kun, at det var en uægte unge, som kvinden ville få. Der havde været rygter i byen, om der havde været nogen i huset, hvor kvinden boede, men man vidste ikke, hvem det havde været, fordi personen var igen forsvundet, da de øvrige havde ligget og sovet.
Nogle få timer efter landsbyen var faldet til ro fødte kvinden en søn. Han var rødhåret og så ud til at være en meget sød knægt, som ville have haft en fremtid foran sig, hvis ikke han måske havde været en uægte søn med en ukendt fader. Han var en køn lille dreng, han måtte have arvet sin mors skønhed mente man, men han måtte have det røde hår fra sin far, som ingen stadigvæk kendte. Kvinden navngav drengen, Seth Calisto Shade, som ikke var nogen af kvindens navne, hvilket undrede mange og skabte nogle få rygter, der alligevel hurtigt døde hen.
Seth fik en meget kærlig opdragelse (uden en sol) af sin mor, selvom han var stridig til tider og ikke gjorde, som der blev sagt. Han lærte dog aldrig at kende noget til sin far, selvom han savnede have en, som han kunne se op til. Han plagede endda sin mor, men hun ville ikke fortælle ham noget.
Seth gik rundt om landsbyen om natten, han havde ikke kunne sove, så han havde besluttet sig at gå en tur. Han havde underligt nok ondt i alle lemmer og muskler, en smerte, som han ikke kunne forklare, hvorfra den kom. Han lænede sig op ad en husmur og kiggede træt rundt, dog valgte han at gå længere væk fra landsbyen, han trængte til noget fred. Han var nu 16 år gammel, hvilket også ville sige, at han var begyndt at tænke mere over sin far, men han kunne ikke få noget ud af sin mor.
Pludselig faldt Seth sammen med armene omkring sig, han havde det, som om han var ved at blive delt i to. Smerten var så ubærlig, at han begyndte at skrige gennem mørket, og alt blev meget utydeligt og sløret for ham, hvad der skete omkring ham, men han kunne huske fornemmelsen af, hvordan jorden forsvandt under ham, mens han havde løbet på fire ben.
Seth slog hånden for panden og satte sig hurtigt op. Fire ben?! Han så ned ad sig selv og så, at han intet tøj havde på. Hvordan kunne det være sket? Hvad var der sket? Og hvordan skulle han komme ubemærket hjem? Heldigvis var det jo mørkt, så han fik sneget sig hjem uden at nogen lagde mærke til ham, udover hans mor, som så ham komme ind gennem et vindue. Hun kiggede forundret på ham, men så ud til at være glad, og hun lod sig ikke mærke med, at han ikke havde tøj på. Han glemte alt om, at han ikke havde tøj på, men han var sur, hvis ikke han var rasende. Han skyndte sig og greb fat i sin mors arm, hvorefter han forlangte en forklaring på, hvad der var sket. Hans mor smilte bare til ham og forklarede ham roligt, at han var en varulv, og at han havde været forvandlet. Hun fortalte også, at hun syntes, at det var underligt, at han ikke havde forvandlet sig før, men nu var det sket, så nu var der ikke noget i vejen mere. Seth råbte efter hende, at han syntes, at alt var i vejen, fordi han ikke ønskede dette, hvorefter han skubbede hende hårdt fra sig og fandt sit værelse, hvor han igen påklædte sig. Herefter begyndte der at ske forandringer med Seth. Hadet forblev den eneste følelse, som man kunne skue i hans øjne, han ønskede virkelig ikke være en varulv.
Seth var løbet hjemmefra. Han kunne ikke holde ud at gå hjemme ved sin mor, som altid virkede så rolig. Han kunne ikke holde hende ud, han kunne ikke klare synet af hende, fordi hun havde været med til at give ham livet. Det liv, som han ikke ønskede at have. Han fandt hurtigt et job, som han blev tilbudt og, som han gerne ville have. Men fordi han var ny i branchen, så fik han ikke så mange opgaver, derfor valgte han at rejse lidt rundt i Nýchta. Han var faktisk en enkelt gang over kløften og i Iméra.
Seth var på opgave, som ville give ham en del penge, hvilket havde givet ham den tanke, at denne gang ville han gerne overleve, og det kunne give ham en større chance for, at han kunne få andre jobs. Han havde til opgave at finde en yngre animagus, som han skulle gøre det af med uden at skaffe sig for megen opmærksomhed. Han fandt denne animagus, som vidste sig at kunne forvandle sig til en panda bjørn. Han kom ud i længere kamp med animagusen. Han fik en masse overflødige skrammer, som ville forsvinde med tiden, men han, da han kom for tæt, fik han en større skramme under det ene øje, som han ville have i længere tidsperiode. Til sidst lykkedes det ham at uskadeliggøre animagusen. Da animagusen forvandler sig tilbage til et menneske igen, tager Gren ringen fra ham. Et trofæ, som han ville beholde.
Seth havde en dag en fornemmelse, som han ikke kunne forklare, men han følte, at han måtte se sin mor, som han enlig savnede. Han finder sin mor i hendes seng, da han kommer hjem. Han er bekymret for hende, men viser det ikke, da han stadigvæk føler et had overfor hende. Hun fortalte ham, at hun ikke havde meget tid tilbage, da hendes gamle sår var ved at tage hendes sidste kræfter. Sår, som hun havde fået i en kamp, hvor sølv havde været indblandet. Hun tager hendes halskæde af og trykker den i hænderne på ham, mens hun hvisker, ”Seth, lov mig du vil give din far en chance, selvom han ikke har været her. Han kender intet til dig.”[/color] Seth kunne igen mærke hadet stige op i sig, men han nikkede til sin mor, hvorefter hun prøvede at sige noget, men hendes stemme var blevet svag. Han lagde sit øre til hendes mund, hvorefter hun fortalte ham navnet på hans far. Kort efter døde hun, da hun ikke havde flere kræfter.
Seth sad længe ved hendes side med halskæden i hånden og betragtede den. Han tænkte længe over det med sin far. Han rejste sig pludselig op, kyssede sin mor på panden og lagde halskæden om halsen. Han havde nu besluttet sig for, at han ville opsøge sin far og finde ud af, hvem han var og måske give ham en lille chance. Han forlod huset og sagde til en ældre dame, som hans mor snakkede med, at hans mor nu var død og skulle begraves eller brændes. Den ældre dame nikkede og klappede ham på kinden med et smil. Han forlod landsbyen og ville nok ikke vende tilbage. Nu skulle han finde den far, som han havde stillet spørgsmåls tegn ved længe.
[Emne -> Link (godt nok side 3)]
Seth blev mødt af en dødsengel, Kamatayan, som kendte til Gren og fortalte ham, hvor han boede henne. Der gik ikke længe, inden Seth havde fundet huset, hvor det skulle siges, at Gren opholdte sig. Der gik heller ikke længe, inden at Gren dukkede op ved huset. Efter en lang samtale og nogle skænderier fik de begge fortalt deres historie, og Seth fik nogle af de svar, som han havde søgt efter længe. Seth var dog stadig meget usikker på, hvad han skulle gøre, fordi han stadigvæk følte vreden i sig. Derfor forsvandt han igen efter nogle timers søvn.
Minder:
- Hans første forvandling
- Sandheden om, hvem han er
- Hans mors død
- Hans første møde med hans far
Styrke:
- Nævekamp, det eneste, som han er rigtig god til.
- Han er venstre håndet, hvilket giver ham mange fordele, da folk regner med højre.
- Han kan holde hovedet kold, når han er på job.
- Han har lært at ignorere smerten, hvilket gør ham lidt hærdet.
Svaghed:
- Sølv, en svaghed arvet gennem sine gener.
- Han har en meget lavt temperament.
- Fuld månen, som forvandler ham til varulven.
- Han er meget dårlig til anden våbenbrug, end sin dolk, som han alligevel ikke bruger til særlig meget.
Seksualitet:
Han lukker også følelsen af kærligheden ude.
Men uden at vide det, så er han biseksuel.
Andet:
Intet lige nu.
