Post by Kiba Harunko on Jan 11, 2011 0:36:30 GMT 2
Fulde navn:
Kiba Harunko
Alder:
1025. men ligner en på 20.
Køn:
Mand.
Race:
den første Phoenix/Fønix.
Land:
født i Iméra lever i Nýchta.
Job/Rang:
Slave / Tjener.
Våben:
har ingen.
Evner:
har en smuk sang stemme og kan spille på forskellige instrumenter.
Familie:
middel.
Udseende og tøj:
Kiba's krop er meget smuk mørke brun. han har aldrig taget sol da solen er væk men hans ild i ham har gjort ham mørk og smuk. kroppen er ikke det man vil kalde muskuløs men meget smuk selv om den er lidt spinkel. Håret er langt og går næsten ned til røven. Håret er bølget og krøller lidt. det gør at det ser kortere ud end det er. pandehår og hår til nakken er fladt. Håret skinder som ildens flammer. håret er rødt med et skær af orange. vingerne er kæmpe store. de er varme og har et kæmpe vinge fang. vingerne har samme farve som Kibas hår. på højre arm er der en stor tato af en fønix. det er ikke helt en tato men mere et mørke for livet. det lyser dog op når han går i aske. Kiba's øjne er smaragt grønne og man kan se alle de følelser som er gået tabt i ham.
hans tøj er for det meste noget uden ærmer. det han fik var en ærmeløs trøje som var smuk sort som sad godt på ham og gjorde ham muskuløs at se på. bukserne var grå og lidt løse i det. for neden er de dog slidte.
Personlighed:
Kiba har været genopstået så mange gange som slave at han ikke kender til friheds følelsen mere. han har mange følelser i sine øjne, dog er det kun få som kan se dem da han ikke ser folk i øjnene. Kiba har mange følelser i sin musik og det kan mærkes. Kiba er dog sådan at han gør alt han for besked på og bliver han straffen tager han imod straffen uden et ord. han har glemt hvordan det er at havde en ven og det er noget som plager ham meget nu. han kan blive banket og smadret uden at sige noget. men han kan dog forsvare sig bare ikke når det er over for hans herre.
Det hele startede i år 2000. Kiba's forældre var selvstændige, hans far var bager og moren ekspederede i butikken. Moren var 2 år ældre end faren og de havde været gift i 12 år før de fik Kiba. Moren havde haft mange problemer med at blive gravid og de havde været til alle mulige speciel læger. det var tæt på at de var ved at opgive tanken om et barn. Men en dag i et uvejr var en engel søgt ly for vejret og spurgt om hun kunne komme ind. de var jo hjælpsomme så de lukkede denne smukke engel ind. hun fik noget varmt at spise og nogle håndklæder at tørre sig med. de sad og snakkede og fortalte om deres sorg og engel så ned på kvinden og så på hendes mave og smilte varmt og kærligt. Engel fortalte de to at vis det var kunne hun prøve at hjælpe med at hele kvindens livmord. hun var jo selv en kvinde og hun elskede børn så at hjælpe med at skabe liv ville hun gerne som tak for at få ly. Engel begyndte at hele og der gik ikke mere end 4 uger da Kvinden var gravid. tiden hun var gravid var den lykkeligste i hendes liv og fødslen gik let som en leg. engel som havde hjulpet blev bedt om at være barnets gudmor og det ville hun jo godt.
opvæksten gik let som en leg. Kiba var en livlig knægt og kom tit til skade som små drenge jo gjorde. Kiba var en lille skudt ugle og havde mange venner hvor han boede. han var altid ude og lege- Smilet var malet på hans ansigt. han elskede at smile og slås for sjov. hans far sang altid når han stod og bagte og Kiba fik altid lov til at hjælpe med at lave rosin boller. som han voksede fik han lov at prøve mere i butikken og moren var så stolt af sin lille rødhåret dreng som blev smukkere og smukkere som han voksede. som 15 årig havde han prøvet at ryge stoffer og da hans far opdagede det kom et voldsomt skænderig ud af det. Kiba truede med at tage sit ejet liv. han smækkede døren til sit værelse og satte sig kursen mod sit vindue. han så mod døren og fnøs. han ville ikke bestemmes over.
Kiba gik ud i skoven og var rasende på sin far. han kom til en flod tæt på et vandfald. han stilte sig op af det pile træ som stod ved kanten af vandfaldet. og kanten af siden ned. han stod der og så ned da han hørte noget der lød som en piben. han så rundt. han kunne ikke se noget. var der overhovedet noget. han trak på skuldrene og så ned i vandet hvor vandet lande. han det igen. han så rundt og opdagede nu noget ude i vandet på en sten. eller liggende op af stenen. det lignede en fugl. den kunne vist ikke flyve med de våde vinger. han så rundt og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. han kunne ikke se nogen grene eller noget så han løb alt hvad han kunne tilbage og rystede på hovedet. han løb mod vandet og hoppede i og lande hvor han ville lidt bag fuglen så han kunne være det samme sted som fuglen. han tog fat om fuglen og brande sig. det var underligt at brande sig på en fugl. Kiba rystede det af sig og tog om fuglen og begyndte at svømme så meget han kunne. han kæmpede hårdt for at komme ind til breden og var lige ved at ryge ud over vandfaldet da han fik fat i en af pile træets rødder. vandet rev i ham. det var svært at holde fast når han holde fuglen også. han hev sig hen til kanten og fik fuglen op på land. Han var tæt på at være ved landet selv. han var halvt oppe og så på fuglen. den havde smukke røde farver.
han var næsten oppe på land men da ramte en træstamme ham og hev ham ned igen. han faldt ud over vandfaldet og så ned på vandet under sig. *nu skal jeg dø* han vidste det var slut nu. han vidste at der var sten hvor var vandet landte. han ville aldrig klare det han holdte hænderne foran sit ansigt og var klar til at dø.
Fuglen brede sine vinger og varmede sig op og lettede hurtigt. den fløj ned mod ham og fik lige fat i ham ingen at han ramte vandet. den holdte han i ryggen. Fuglen var stærk så den kunne holde ham.
Kiba åbnede øjnene da han ikke mærkede smerter han så ned på vandet under sig og så op på den smukke fugl. de faktastiske vinger var fascinerende. men det var utrolig så hurtig den var blevet tør. Fuglen fløj over til land og satte ham ned og slap ham. den lettede og var lige ved ham. han så på de smukke farver og former fuglen havde. han rakte hånden ud og fuglen lande på hans arm. han så på den og smilte. han lod en hånd stryge fuglen og smilte varmt.
Kiba var helt vild med denne fønix. den var smuk og han havde altid troet det var en fantasy dyr. han gik hjem imens at fuglen sad på hans skuldre og vaskede sine fjer. han havde glemt sin vrede pga denne fugl. han kom hjem og kravlede op til sit vindue. fønixen sad sammen med ham på vindueskammen. Kiba var målløs over at ha redet et så smuk dyr. han gik ind og lavede en pude fønixen kunne side på. dagen gik på hel og natten kom. fønixen log på puden ved siden af Kiba som betragtede den med et smil. hans far havde set ind af døren den aften trist over deres skænderi. dagen efter var Kiba gået tidligt med fuglen og løb under den. dens smukke vinge slag fik smilet frem hos Kiba. folk så hvordan han løb rundt og de havde sagt at han var en livlig fyr. de kom til vandfaldet hvor han havde redet fuglen. han ramte armen op og fuglen lande på hans arm og begyndte at gnubbe vinger. Kiba så på vandet. det var utroligt at han havde overlevet det fald. Fønixen forstod hans tænker da den så hvordan han kiggede på vandet. han havde jo redet dens liv. Fønixen foldede vingerne ud og varmen fra den om sluttede Kiba som røde snore der fangede ham i en boble. de røde, orange, og gule farver fra fønixen fik Kiba til at blive lidt bange da de var rundt om ham. pludselig uden farsel bed Fønixen i hans arm på samme tid med den satte kløerne ned i hans arm. den bed fast i hans højre underarm. Kiba bed tænderne sammen i smerte og mærkede pludselig varmen i sig. det var utroligt så underligt den varme føltes. det var slet ikke som noget andet.
Kiba åbnede øjnene og så rundt. han anede slet ikke hvad han skulle tænke. han så på fønixen som sad ved siden af ham. han så ned på sin arm og så mærket af en fønix. den smukke fugl som sad ved ham. Kiba tog fat i fuglen og satte den på sin skuldre og begyndte at gå hjem af. han kunne ikke helt fatte hvorfor mærket var der. han huskede fuglen bed ham men mere huskede han ikke. han kom hjem og kom op til sit værelse. han åbnede vinduet og nød vinden som ramte ham. det var underligt. det var slet ikke så koldt som han havde troet. han følte sig faktisk varm. meget varm. Kiba så ud på himlen og Fønixen satte sig på hans seng. dagende gik og Kiba begyndte at føle sig mere og mere varm. hans sind virkede helt anderledes. en dag imens at han gik rundt i byen hørte han nogen råbe til ham at der var ild i bageriet. han så mod bageriet og det var sandt. det var gået op i flammer. han løb alt han kunne mod bageriet og da han kom der over hørte han sin mor råbe om hjælp. Kiba løb ind i huset og skyndte sig at finde sin mor. hun var fandet under en bjælke. Kiba brugte alle sine krafter til at løfte bjælken og moren fik lige klemt sig ud. Kiba omfavnede sin mor og de kom sammen ud. men de havde begge voldsomme forbrændinger. faren var kommet så hurtigt han kunne og så hans familie i gang med at få lægehjælp. lægerne kørte den hurtigt til hospitalet og synes det var utroligt at Kiba slet ikke virkede til at ha opfattede den voldsomme varme. Kibas mor var længe om at komme sig men kom sig da også. men hvad med Kiba.?
Lægerne havde opdaget at forbrændingen og røg i lungerne havde gjort Kiba meget svag. de kæmpede længe for at han skulle komme sig og de mente at han ville komme sig så de sendte ham hjem. Kiba kunne mærke hvordan han næsten ikke kunne få vejret Fønixen fløj med ham en dag han gik mod kløften. han så på solen som gik ned. men selv om det var koldt følte Kiba pludselig en brandene fornemmelse i sig. han tog sig til hjertet og så på Fønixen. hans mærke på armen begyndte at lyse op og Kiba kunne mærke ilden fortære hans krop inde fra. han mærkede pludselig sig selv udånde. Kiba blev pludselig forvandlet til akse. det log bare der på jorden. Fønixen så på det og hoppede lidt tilbage. en vind kom og blæste til aksen og man kunne pludselig se noget som lignede en fugl som log med vingerne over sig. det var bare ikke en fugl men Kiba. han log krummet sammen og havde nu smukke røde vinger. han åbnede øjnene og så på sine hænder og satte sig op. han så på Fønixen som nærmest nikkede til ham. han så mod sin ryg. vingerne var ikke foldet ud. Kiba lukkede øjnene og koncentrerede sig. pludselig foldede vingerne sig ud med deres fulde længe. Kiba så forundret på vingerne og havde ryggen til den anden side. de han ikke vidste at der var nogen på den side der holdte øje med ham med gule kolde øjne, og havde set hvad der var sket. han havde hurtigt kontaktet kongen som ville ha fat i Kiba. Kiba rejste sig op og baskede lidt med vingerne. de var store og smukke som Fønixen. han satte af fra jorden og forestillede sig hvordan fønixen fløj og han lettede selv fra jorden.
Kongen af Nýchta havde hørt om denne dreng Kiba og hans fantastiske evner. Kongen ville ha fat i denne knægt. han ville ha Kiba. At være den første som fik sådan en race kunne blive perfekt. han kunne blive brugt som gave, eller som offer. Kiba fløj oppe i himlen sammen med fuglene. Kiba havde aldrig følt sig så fri. han fløj hurtigt hjem sammen med Fønixen og ind på sit værelse. han lande på sin seng meget besværet. det var ikke så nemt. han rejste sig op og gik over og tog et nyt sæt tøj på. han gjorde alt for at holde sine vinger i ro men det var som om intet hjælp. han tog en forbinding og bandt rundt om sig og sine vinger så de var på plads. han gik ned i byen og havde det helt godt igen. han løb ned i byen selv om det var mørkt. Fønixen fløj over ham og nød at ha givet ham den change i livet. Kiba så op på himlen og kom lidt uden for byen da der pludselig blev svunget reb run dt om ham. han så hurtigt rundt men nåede ikke at se noget før han blev slået hårdt i hovedet så han blev bevidstløs. Kolde gule øjne så på ham med fryd i øjnene.
øjnene åbnede og forvirring fulgte. Kiba så rundt og kunne ikke finde ud af hvor han var. solen var gået ned og da han ville rejse sig hørte han noget som lød som kæder. han så ned og så at hans ben var bundet i lænker. han hev i sine ben men det hjælp lige lidt. han kæmpede hårdt for at komme fri fra lænkerne da han pludselig hørte en nøgle blive sat ind i døren. han løb over i det mørkeste hjørne og så mod døren med frygt i øjnene. døren blev åbnet og to kolde gule øjne så rundt i cellen. dog fangede de ham hurtigt. det var kongen som så på ham. han gik ned og tog fat i Kibas nakke og løftede ham op i nakken. "er dette den dreng som genopstod.... du beskrev det som et syn der aldrig er sket. dette er bare en almindelig knægt" han så mod den anden person der stod i døren. "tag trøjen af hr. han har vinger" kongen tog fat i sin kniv og skær trøjen op. han så forbindingen rundt om Kibas krop og rev trøjen af Kiba og smed ham ned på maven. de røde vinger var bundet ind til kroppen. Kongen skær forbindingen op og de røde vinger foldede sig ud men lagde sig hurtigt ned på jorden. Kiba lukkede øjnene og var bange for hvad der ville ske med ham nu. kongen så på den anden og nikkede tilfreds. han tog fat i vingerne og mærkede varmen fra vingerne. noget kongen ikke tit oplevede. vingerne var varmere end engle og dødsengle. han hev Kiba op og studerede ham godt. Kongen valgte at han skulle blive på slottet og være tjener. selv en slave tjener kunne han blive vis han nægtede. Kiba ville ikke. han ville bare hjem igen. hjem til Fønixen og sine forældre. kongen forlod ham og pludselig var fønixen ved celle vinduet og prikkede på væggen. Kiba så den og skyndte sig at finde noget at skrive med og noget at skrive på. han forklarede alt om hvad der var sket til hans forældre så de viste det.
Kiba havde været død mange gange. hver aften havde han haft besøg af fønixen. at solen var forsvundet gjorde at Kiba bare følte det var hans liv. han måtte jo ikke komme ud. han døde næsten 3 gange imens at han var der. han havde glemt alt. han havde glemt alt om mine forældre og alt det. men fønixen og mærket huskede han. alt han havde lært om hvordan man spillede på instrumenter huskede han. det var kun 2 år siden at en mand havde fået ham fra kongen men havde fået lov at beholde ham der nede. Kiba kunne huske alt om at være slave og havde fået et mere komfortabelt værelse af ham. han sad tit bare der inde og så ind i væggen. hans vinger var inde i en sele som holde dem på plads. en dag hvor han lige havde fået med pisken åbnede døren og en kvinde kom ind hans øre var åbne men hans blik på muren.
”Kiba..? Jeg er kommet for at få dig som min tjener. Mit navn er Akemi Suzume, datter af Kizu Suzume og Kira Suzume” sagde kvinden. Kiba vendte hovedet mod hende og rejste sig op. han så på hende og vidste ikke hvad han skulle gøre. han gik sammen med hende hjem til hende og hun behandlede ham da okey. han fik lov at strække fingerne en gang imellem. han skulle jo hente ting til hende og det var jo noget han ikke tit havde gjort. han levede med at være hendes tjener eller slave og tog sine straffe uden et liv. han kunne ikke lig det men gjorde det. Kiba og Akemi fik jo en slags venskab. hans evne for musik og sang blev brugt meget og Kiba mistede mere og mere sin hukommelse som han døde. Kiba opdagede dog når han fik lov at være sig selv at han begyndte at udvikle en evne for ild, varme og flyve evne.
Kiba havde arbejdet hårdt i 3 uger uden stop og fik lov at tage en lille dag fri. men han skulle ikke vende sig til det han fløj mod kløften og fløj lige så stille afsted. han så en person på den anden side som så ud til at være i fare. han fløj op mod himlen lige over månen og bredte sine vinger ud. han fløj ned mod kvinden vis overfalds mænd åbenbart flygtede. han kom ned og hjælp hende op. han sagde intet til hende men bukkede og skyndte sig tilbage. det korte møde var dog noget pigen ville huske. han kom tilbage til hvor han nu boede og pludselig kom fønixen over til ham og lande på hans arm. han smilte lidt til den over at den kunne huske ham. det var den eneste han kunne huske. fra alle dem han havde mødt igennem sit liv eller sine mange liv. Kiba blev mere og mere som en slave igennem årende og håbede inderligt at han en dag ville finde et liv. han blev en gang imellem bedt om at hjælpe hende med at pudse våbene og det hele. han var dog bange for hun en dag sagde han skulle tage sit liv med hendes våben. nu blev det bare om han ville opleve mere hos hende?
Minder:
Kiba husker ikke meget da han tit mister hukommelsen når han bliver til aske og genopstår. Kiba har dog aldrig glemt den gang han blev bidt og alle de farver som kom om ham før.
Kiba husker tydeligt Fønixen som har været hos ham igemmen hele hans liv. selv som fanget.
Kiba husker alle sine sange og musikalske lærdomme og bruger dem også.
For hver gang Kiba har genopstået er han blevet mere og mere som en slave da han glemmer mere og mere om friheden.
Styrke:
* Kibas musikalske evner. inden for alle mulige instrumenter og sang.
* hans Fønix evner vokser for hver gang han genopstår.
* Fønixen der har været med ham igennem alle de år.
* han er den første Fønix og derfor den ældste og stærkeste.
* Kiba kan tage imod meget smerte uden en lyd.
Svaghed:
* smerterne føles værre for hver gang han bliver udsat for smerter.
* Kiba kan ikke huske hvordan det er at ha venner.
* Kiba taler ikke så meget.
* han kan ikke stikke af. hvorfor ved han ikke.
* Fønixen er hans bedste ven og derfor hans svaghed.
* hans ejer og deres bisarre venskab.
* hver gang han genopstår og glemmer alt. det kan være belastene.
* at være i det land han ikke tilhøre.
Seksualitet:
Bi seksuel.
Andet:
den fønix som bid ham og som har været hans ven siden.
Kiba Harunko
Alder:
1025. men ligner en på 20.
Køn:
Mand.
Race:
den første Phoenix/Fønix.
Land:
født i Iméra lever i Nýchta.
Job/Rang:
Slave / Tjener.
Våben:
har ingen.
Evner:
har en smuk sang stemme og kan spille på forskellige instrumenter.
Familie:
middel.
Udseende og tøj:
Kiba's krop er meget smuk mørke brun. han har aldrig taget sol da solen er væk men hans ild i ham har gjort ham mørk og smuk. kroppen er ikke det man vil kalde muskuløs men meget smuk selv om den er lidt spinkel. Håret er langt og går næsten ned til røven. Håret er bølget og krøller lidt. det gør at det ser kortere ud end det er. pandehår og hår til nakken er fladt. Håret skinder som ildens flammer. håret er rødt med et skær af orange. vingerne er kæmpe store. de er varme og har et kæmpe vinge fang. vingerne har samme farve som Kibas hår. på højre arm er der en stor tato af en fønix. det er ikke helt en tato men mere et mørke for livet. det lyser dog op når han går i aske. Kiba's øjne er smaragt grønne og man kan se alle de følelser som er gået tabt i ham.
hans tøj er for det meste noget uden ærmer. det han fik var en ærmeløs trøje som var smuk sort som sad godt på ham og gjorde ham muskuløs at se på. bukserne var grå og lidt løse i det. for neden er de dog slidte.
Personlighed:
Kiba har været genopstået så mange gange som slave at han ikke kender til friheds følelsen mere. han har mange følelser i sine øjne, dog er det kun få som kan se dem da han ikke ser folk i øjnene. Kiba har mange følelser i sin musik og det kan mærkes. Kiba er dog sådan at han gør alt han for besked på og bliver han straffen tager han imod straffen uden et ord. han har glemt hvordan det er at havde en ven og det er noget som plager ham meget nu. han kan blive banket og smadret uden at sige noget. men han kan dog forsvare sig bare ikke når det er over for hans herre.
Fortid:
En engels barn.
En engels barn.
Det hele startede i år 2000. Kiba's forældre var selvstændige, hans far var bager og moren ekspederede i butikken. Moren var 2 år ældre end faren og de havde været gift i 12 år før de fik Kiba. Moren havde haft mange problemer med at blive gravid og de havde været til alle mulige speciel læger. det var tæt på at de var ved at opgive tanken om et barn. Men en dag i et uvejr var en engel søgt ly for vejret og spurgt om hun kunne komme ind. de var jo hjælpsomme så de lukkede denne smukke engel ind. hun fik noget varmt at spise og nogle håndklæder at tørre sig med. de sad og snakkede og fortalte om deres sorg og engel så ned på kvinden og så på hendes mave og smilte varmt og kærligt. Engel fortalte de to at vis det var kunne hun prøve at hjælpe med at hele kvindens livmord. hun var jo selv en kvinde og hun elskede børn så at hjælpe med at skabe liv ville hun gerne som tak for at få ly. Engel begyndte at hele og der gik ikke mere end 4 uger da Kvinden var gravid. tiden hun var gravid var den lykkeligste i hendes liv og fødslen gik let som en leg. engel som havde hjulpet blev bedt om at være barnets gudmor og det ville hun jo godt.
Livets start
opvæksten gik let som en leg. Kiba var en livlig knægt og kom tit til skade som små drenge jo gjorde. Kiba var en lille skudt ugle og havde mange venner hvor han boede. han var altid ude og lege- Smilet var malet på hans ansigt. han elskede at smile og slås for sjov. hans far sang altid når han stod og bagte og Kiba fik altid lov til at hjælpe med at lave rosin boller. som han voksede fik han lov at prøve mere i butikken og moren var så stolt af sin lille rødhåret dreng som blev smukkere og smukkere som han voksede. som 15 årig havde han prøvet at ryge stoffer og da hans far opdagede det kom et voldsomt skænderig ud af det. Kiba truede med at tage sit ejet liv. han smækkede døren til sit værelse og satte sig kursen mod sit vindue. han så mod døren og fnøs. han ville ikke bestemmes over.
Vrede bliver til fredsler.
Kiba gik ud i skoven og var rasende på sin far. han kom til en flod tæt på et vandfald. han stilte sig op af det pile træ som stod ved kanten af vandfaldet. og kanten af siden ned. han stod der og så ned da han hørte noget der lød som en piben. han så rundt. han kunne ikke se noget. var der overhovedet noget. han trak på skuldrene og så ned i vandet hvor vandet lande. han det igen. han så rundt og opdagede nu noget ude i vandet på en sten. eller liggende op af stenen. det lignede en fugl. den kunne vist ikke flyve med de våde vinger. han så rundt og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. han kunne ikke se nogen grene eller noget så han løb alt hvad han kunne tilbage og rystede på hovedet. han løb mod vandet og hoppede i og lande hvor han ville lidt bag fuglen så han kunne være det samme sted som fuglen. han tog fat om fuglen og brande sig. det var underligt at brande sig på en fugl. Kiba rystede det af sig og tog om fuglen og begyndte at svømme så meget han kunne. han kæmpede hårdt for at komme ind til breden og var lige ved at ryge ud over vandfaldet da han fik fat i en af pile træets rødder. vandet rev i ham. det var svært at holde fast når han holde fuglen også. han hev sig hen til kanten og fik fuglen op på land. Han var tæt på at være ved landet selv. han var halvt oppe og så på fuglen. den havde smukke røde farver.
Et liv for et liv.
han var næsten oppe på land men da ramte en træstamme ham og hev ham ned igen. han faldt ud over vandfaldet og så ned på vandet under sig. *nu skal jeg dø* han vidste det var slut nu. han vidste at der var sten hvor var vandet landte. han ville aldrig klare det han holdte hænderne foran sit ansigt og var klar til at dø.
Fuglen brede sine vinger og varmede sig op og lettede hurtigt. den fløj ned mod ham og fik lige fat i ham ingen at han ramte vandet. den holdte han i ryggen. Fuglen var stærk så den kunne holde ham.
Kiba åbnede øjnene da han ikke mærkede smerter han så ned på vandet under sig og så op på den smukke fugl. de faktastiske vinger var fascinerende. men det var utrolig så hurtig den var blevet tør. Fuglen fløj over til land og satte ham ned og slap ham. den lettede og var lige ved ham. han så på de smukke farver og former fuglen havde. han rakte hånden ud og fuglen lande på hans arm. han så på den og smilte. han lod en hånd stryge fuglen og smilte varmt.
Fønixens gave.
Kiba var helt vild med denne fønix. den var smuk og han havde altid troet det var en fantasy dyr. han gik hjem imens at fuglen sad på hans skuldre og vaskede sine fjer. han havde glemt sin vrede pga denne fugl. han kom hjem og kravlede op til sit vindue. fønixen sad sammen med ham på vindueskammen. Kiba var målløs over at ha redet et så smuk dyr. han gik ind og lavede en pude fønixen kunne side på. dagen gik på hel og natten kom. fønixen log på puden ved siden af Kiba som betragtede den med et smil. hans far havde set ind af døren den aften trist over deres skænderi. dagen efter var Kiba gået tidligt med fuglen og løb under den. dens smukke vinge slag fik smilet frem hos Kiba. folk så hvordan han løb rundt og de havde sagt at han var en livlig fyr. de kom til vandfaldet hvor han havde redet fuglen. han ramte armen op og fuglen lande på hans arm og begyndte at gnubbe vinger. Kiba så på vandet. det var utroligt at han havde overlevet det fald. Fønixen forstod hans tænker da den så hvordan han kiggede på vandet. han havde jo redet dens liv. Fønixen foldede vingerne ud og varmen fra den om sluttede Kiba som røde snore der fangede ham i en boble. de røde, orange, og gule farver fra fønixen fik Kiba til at blive lidt bange da de var rundt om ham. pludselig uden farsel bed Fønixen i hans arm på samme tid med den satte kløerne ned i hans arm. den bed fast i hans højre underarm. Kiba bed tænderne sammen i smerte og mærkede pludselig varmen i sig. det var utroligt så underligt den varme føltes. det var slet ikke som noget andet.
Ildens sjæl.
Kiba åbnede øjnene og så rundt. han anede slet ikke hvad han skulle tænke. han så på fønixen som sad ved siden af ham. han så ned på sin arm og så mærket af en fønix. den smukke fugl som sad ved ham. Kiba tog fat i fuglen og satte den på sin skuldre og begyndte at gå hjem af. han kunne ikke helt fatte hvorfor mærket var der. han huskede fuglen bed ham men mere huskede han ikke. han kom hjem og kom op til sit værelse. han åbnede vinduet og nød vinden som ramte ham. det var underligt. det var slet ikke så koldt som han havde troet. han følte sig faktisk varm. meget varm. Kiba så ud på himlen og Fønixen satte sig på hans seng. dagende gik og Kiba begyndte at føle sig mere og mere varm. hans sind virkede helt anderledes. en dag imens at han gik rundt i byen hørte han nogen råbe til ham at der var ild i bageriet. han så mod bageriet og det var sandt. det var gået op i flammer. han løb alt han kunne mod bageriet og da han kom der over hørte han sin mor råbe om hjælp. Kiba løb ind i huset og skyndte sig at finde sin mor. hun var fandet under en bjælke. Kiba brugte alle sine krafter til at løfte bjælken og moren fik lige klemt sig ud. Kiba omfavnede sin mor og de kom sammen ud. men de havde begge voldsomme forbrændinger. faren var kommet så hurtigt han kunne og så hans familie i gang med at få lægehjælp. lægerne kørte den hurtigt til hospitalet og synes det var utroligt at Kiba slet ikke virkede til at ha opfattede den voldsomme varme. Kibas mor var længe om at komme sig men kom sig da også. men hvad med Kiba.?
Fønixs vinger.
Lægerne havde opdaget at forbrændingen og røg i lungerne havde gjort Kiba meget svag. de kæmpede længe for at han skulle komme sig og de mente at han ville komme sig så de sendte ham hjem. Kiba kunne mærke hvordan han næsten ikke kunne få vejret Fønixen fløj med ham en dag han gik mod kløften. han så på solen som gik ned. men selv om det var koldt følte Kiba pludselig en brandene fornemmelse i sig. han tog sig til hjertet og så på Fønixen. hans mærke på armen begyndte at lyse op og Kiba kunne mærke ilden fortære hans krop inde fra. han mærkede pludselig sig selv udånde. Kiba blev pludselig forvandlet til akse. det log bare der på jorden. Fønixen så på det og hoppede lidt tilbage. en vind kom og blæste til aksen og man kunne pludselig se noget som lignede en fugl som log med vingerne over sig. det var bare ikke en fugl men Kiba. han log krummet sammen og havde nu smukke røde vinger. han åbnede øjnene og så på sine hænder og satte sig op. han så på Fønixen som nærmest nikkede til ham. han så mod sin ryg. vingerne var ikke foldet ud. Kiba lukkede øjnene og koncentrerede sig. pludselig foldede vingerne sig ud med deres fulde længe. Kiba så forundret på vingerne og havde ryggen til den anden side. de han ikke vidste at der var nogen på den side der holdte øje med ham med gule kolde øjne, og havde set hvad der var sket. han havde hurtigt kontaktet kongen som ville ha fat i Kiba. Kiba rejste sig op og baskede lidt med vingerne. de var store og smukke som Fønixen. han satte af fra jorden og forestillede sig hvordan fønixen fløj og han lettede selv fra jorden.
Fang ham!
Kongen af Nýchta havde hørt om denne dreng Kiba og hans fantastiske evner. Kongen ville ha fat i denne knægt. han ville ha Kiba. At være den første som fik sådan en race kunne blive perfekt. han kunne blive brugt som gave, eller som offer. Kiba fløj oppe i himlen sammen med fuglene. Kiba havde aldrig følt sig så fri. han fløj hurtigt hjem sammen med Fønixen og ind på sit værelse. han lande på sin seng meget besværet. det var ikke så nemt. han rejste sig op og gik over og tog et nyt sæt tøj på. han gjorde alt for at holde sine vinger i ro men det var som om intet hjælp. han tog en forbinding og bandt rundt om sig og sine vinger så de var på plads. han gik ned i byen og havde det helt godt igen. han løb ned i byen selv om det var mørkt. Fønixen fløj over ham og nød at ha givet ham den change i livet. Kiba så op på himlen og kom lidt uden for byen da der pludselig blev svunget reb run dt om ham. han så hurtigt rundt men nåede ikke at se noget før han blev slået hårdt i hovedet så han blev bevidstløs. Kolde gule øjne så på ham med fryd i øjnene.
År i celle.
øjnene åbnede og forvirring fulgte. Kiba så rundt og kunne ikke finde ud af hvor han var. solen var gået ned og da han ville rejse sig hørte han noget som lød som kæder. han så ned og så at hans ben var bundet i lænker. han hev i sine ben men det hjælp lige lidt. han kæmpede hårdt for at komme fri fra lænkerne da han pludselig hørte en nøgle blive sat ind i døren. han løb over i det mørkeste hjørne og så mod døren med frygt i øjnene. døren blev åbnet og to kolde gule øjne så rundt i cellen. dog fangede de ham hurtigt. det var kongen som så på ham. han gik ned og tog fat i Kibas nakke og løftede ham op i nakken. "er dette den dreng som genopstod.... du beskrev det som et syn der aldrig er sket. dette er bare en almindelig knægt" han så mod den anden person der stod i døren. "tag trøjen af hr. han har vinger" kongen tog fat i sin kniv og skær trøjen op. han så forbindingen rundt om Kibas krop og rev trøjen af Kiba og smed ham ned på maven. de røde vinger var bundet ind til kroppen. Kongen skær forbindingen op og de røde vinger foldede sig ud men lagde sig hurtigt ned på jorden. Kiba lukkede øjnene og var bange for hvad der ville ske med ham nu. kongen så på den anden og nikkede tilfreds. han tog fat i vingerne og mærkede varmen fra vingerne. noget kongen ikke tit oplevede. vingerne var varmere end engle og dødsengle. han hev Kiba op og studerede ham godt. Kongen valgte at han skulle blive på slottet og være tjener. selv en slave tjener kunne han blive vis han nægtede. Kiba ville ikke. han ville bare hjem igen. hjem til Fønixen og sine forældre. kongen forlod ham og pludselig var fønixen ved celle vinduet og prikkede på væggen. Kiba så den og skyndte sig at finde noget at skrive med og noget at skrive på. han forklarede alt om hvad der var sket til hans forældre så de viste det.
200 år, ny ejer.
Kiba havde været død mange gange. hver aften havde han haft besøg af fønixen. at solen var forsvundet gjorde at Kiba bare følte det var hans liv. han måtte jo ikke komme ud. han døde næsten 3 gange imens at han var der. han havde glemt alt. han havde glemt alt om mine forældre og alt det. men fønixen og mærket huskede han. alt han havde lært om hvordan man spillede på instrumenter huskede han. det var kun 2 år siden at en mand havde fået ham fra kongen men havde fået lov at beholde ham der nede. Kiba kunne huske alt om at være slave og havde fået et mere komfortabelt værelse af ham. han sad tit bare der inde og så ind i væggen. hans vinger var inde i en sele som holde dem på plads. en dag hvor han lige havde fået med pisken åbnede døren og en kvinde kom ind hans øre var åbne men hans blik på muren.
”Kiba..? Jeg er kommet for at få dig som min tjener. Mit navn er Akemi Suzume, datter af Kizu Suzume og Kira Suzume” sagde kvinden. Kiba vendte hovedet mod hende og rejste sig op. han så på hende og vidste ikke hvad han skulle gøre. han gik sammen med hende hjem til hende og hun behandlede ham da okey. han fik lov at strække fingerne en gang imellem. han skulle jo hente ting til hende og det var jo noget han ikke tit havde gjort. han levede med at være hendes tjener eller slave og tog sine straffe uden et liv. han kunne ikke lig det men gjorde det. Kiba og Akemi fik jo en slags venskab. hans evne for musik og sang blev brugt meget og Kiba mistede mere og mere sin hukommelse som han døde. Kiba opdagede dog når han fik lov at være sig selv at han begyndte at udvikle en evne for ild, varme og flyve evne.
En dags frihed, et liv redet.
Kiba havde arbejdet hårdt i 3 uger uden stop og fik lov at tage en lille dag fri. men han skulle ikke vende sig til det han fløj mod kløften og fløj lige så stille afsted. han så en person på den anden side som så ud til at være i fare. han fløj op mod himlen lige over månen og bredte sine vinger ud. han fløj ned mod kvinden vis overfalds mænd åbenbart flygtede. han kom ned og hjælp hende op. han sagde intet til hende men bukkede og skyndte sig tilbage. det korte møde var dog noget pigen ville huske. han kom tilbage til hvor han nu boede og pludselig kom fønixen over til ham og lande på hans arm. han smilte lidt til den over at den kunne huske ham. det var den eneste han kunne huske. fra alle dem han havde mødt igennem sit liv eller sine mange liv. Kiba blev mere og mere som en slave igennem årende og håbede inderligt at han en dag ville finde et liv. han blev en gang imellem bedt om at hjælpe hende med at pudse våbene og det hele. han var dog bange for hun en dag sagde han skulle tage sit liv med hendes våben. nu blev det bare om han ville opleve mere hos hende?
Minder:
Kiba husker ikke meget da han tit mister hukommelsen når han bliver til aske og genopstår. Kiba har dog aldrig glemt den gang han blev bidt og alle de farver som kom om ham før.
Kiba husker tydeligt Fønixen som har været hos ham igemmen hele hans liv. selv som fanget.
Kiba husker alle sine sange og musikalske lærdomme og bruger dem også.
For hver gang Kiba har genopstået er han blevet mere og mere som en slave da han glemmer mere og mere om friheden.
Styrke:
* Kibas musikalske evner. inden for alle mulige instrumenter og sang.
* hans Fønix evner vokser for hver gang han genopstår.
* Fønixen der har været med ham igennem alle de år.
* han er den første Fønix og derfor den ældste og stærkeste.
* Kiba kan tage imod meget smerte uden en lyd.
Svaghed:
* smerterne føles værre for hver gang han bliver udsat for smerter.
* Kiba kan ikke huske hvordan det er at ha venner.
* Kiba taler ikke så meget.
* han kan ikke stikke af. hvorfor ved han ikke.
* Fønixen er hans bedste ven og derfor hans svaghed.
* hans ejer og deres bisarre venskab.
* hver gang han genopstår og glemmer alt. det kan være belastene.
* at være i det land han ikke tilhøre.
Seksualitet:
Bi seksuel.
Andet:
den fønix som bid ham og som har været hans ven siden.
