Post by night on Mar 31, 2011 19:33:58 GMT 2
Fulde navn:
Kye Naecht er hans rigtige navn.
De fleste kender ham som Night Dark
Alder:
800+ (De 874 år)
Køn:
Mand
Race:
Vampyr (Fuldblod)
Land:
Nýchta
Job/Rang:
Night har intet direkte job. Han bliver brugt mest som et våben, hvor andre udnytter ham til at dræbe. Derfor kan man delvist sige at han er en snigmorder.
Våben:
Night er ikke den helt store våbenbruger. Han elsker at bruge hænderne til at flå ting fra hinanden… andre personer fra hinanden. Men man kan godt se ham med en kniv, dolk eller blot en skarp genstand i hånden. Pointen er at han elsker at se blod og bruge hvad han kan for at ”nyde” sit drab eller blot selvforsvar mest muligt.
Evner:
Night har ikke nogen, ”normale” evner. Som madlavning eller rengøring eller whatever. Hans største talent er nok hans kreativitet. Når han dræber. Ligeledes, om det er en evne eller ej, har han en styrke i sine øjne, der typisk får folk til at fryse, stivne og flygte. Han har en evne til at kunne være sammen med dyrene, der er de eneste der kan komme tæt på ham uden at han evt. flipper fuldstændig ud. (Alt efter humør self.).
Familie:
Familien er rig, noget Night dog ikke mærker til selvom han stadig bor hjemme. Hvis man selvfølgelig kan kalde det at bo. Han har levet i det samme rum i flere år.
Udseende og tøj:
Night er 185-190 høj, på grund af nogle temmelig lange ben. Kropsbygningen er slank og spinkel, og mange tænker derfor let om ham, og anset ham typisk næppe for en modstand. Han er dog langt stærkere end hvad kroppen giver udtryk for på grund af sit blod. Og den styrke sammen med hans forstyrrede hoved, gør ham til et farligt våben. Huden er som en vampyrs, fuldstændig hvid. Night er ingen undtagelse. De eneste mærker der på denne smukke hvide hud, er mærket på armen, og nogle næsten utydelige ar hen over armene. Som han dog aldrig har fortalt nogen hvorfor er der. Night ligner på ingen måde en pige, selv med den slanke spinkle krop og det fejlfrie ansigt. Håret er halvlangt, når ham til skuldrende, men er dog tydeligt klippet af ham selv, totalt uprofessionelt, i forskellige længder. Håret er gråsort, men dog ikke så det ligner grå hår gamle mennesker får. Øjnene er nok det mest skræmmende ved ham, inden han altså vise sin sande natur. De nærmest dæmoniske øjne, er helt hvide, intense og onde. Viser hans sande jeg, og de tanker han har i hovedet. Tøjet Night går i er hverken fint og stilet eller gammelt og laset. Han ”ejer” et jakkesæt (Bliver plantet i et hvis lejligheden kræver det), Men går ellers i simple klæder, der er af godt stof, men som på ingen måde er af herskabets tøj. Det er typisk nogle sorte, lange bukser, til de lange ben, og en hvid skjorte. Dette bærer han typisk, også når han er ude efter et kill. Til hverdagstøj, kan han dog også sagtens have et slips bundet let løst om halsen. Hvis man ser ham med forbinding om underarmene, er det typisk lige efter han har cuttet i sig selv. Forbindingen er dog ikke for at hjælpe, men fordi han elsker hvordan klæderne bliver blod røde og prangende bagefter.
Personlighed:
Hvis man ser Night normalt, i hverdagen, uden at se hans øjne, ville han nok mest af alt virke som en stille dreng. En ensom dreng uden venner og uden lykke. Hvilket ville være totalt forkert. Næsten. Jo, Night er stille. Han snakker sjældent, og kun hvis det kræves af ham. Han udtrykker jeg knap nok i kropsprog, men man kan normalt tydeligt se hvad han bærer på af tanker og følelser indvendigt gennem de hvide øjne. Man kan roligt sige at Night er psykopat. Som i rigtig massemorder. Han ville helt sikkert også dræbe uansvarligt af sjov hvis ingen havde lås på ham. Han er asocial, og bryder sig slet ikke om at snakke med folk. Hans psykiske lidelse, er mest af alt behovet for at dræbe. Som ville han dø hvis han ikke gjorde. Og her tales der ikke bare om at drikke blod. Han vil se det, fra andre, strømme, den varme søde væske. Hvad værst er nok at Night slet ikke er så dum som han også giver udtryk for. Trods ”lidelsen”, er han ikke syg på andre moder, og hovedet/intelligensen, virker glimrende. Så meget at han gerne leger med maden, og dræber på de sygeste måder han kan komme på. Sådan er han når han er et monster. Når siden dukker op i ham. Og selvom han altid har lyst til at dræbe, kan han godt kontrollere sig selv til en hvis grænse, og til sine egne fantasier. Man ville næppe nogen sinde se Night direkte venlig, men han er heller ikke den der bliver vred og hidser sig op. Faktisk kan han let virke følelses løs, og blot som en der spiller skuespil, hvilket også højst er hvad man for fra ham. Med andre ord er han heller ikke typen der går psykisk ned, bliver ked af det og bryder grædende sammen, faktisk har han aldrig grædt i sit liv. At han er vampyr, har intet at gøre med de tanker og de fantasier han har. Hans sygdom. Men styrken hjælper ham kun i at udgyde det blod han vil se og smage. Og selvom mange ofre ville kalde ham ondskabsfuld, er det heller ikke sagen. Han er ikke ond. Han kan blot ikke styre sit behov til tider.
Hvilket er grunden til at der holdes øje med ham. Hvilket er grunden til mærket, der både skal mindre andre og ham selv om, hvad han virkelig er, hvilket monster han er.
Der skal en hel del til for at blive noget vigtigt for Night, noget specielt, som en ven eller mere. Endnu har ingen overhovedet turde nærme ham, og derfor har ingen nogen sinde opnået titlen som hans ven. Men er man hans ven, er man nok også en af de mest sikre personer i verdenen. Det liv der knap betyder et gran salt for Night, kunne let blive kastet ud i bytte for en han virkelig holder af, og som har nået forbi monsteret i ham.
Fortid:
Night er født vampyr. Hvilket han blev en kold september nat. Hans mor, en grådig vampyr, køn og lækker ganske vidst, brugte sin tid på alt andet, end at få sig et liv. Hun var ganske rigtig en gemen horetøs. Ung og uerfaren, men dog en der let kunne være blevet noget. I stedet blev hun gravid med Night. Efter han blev født, beholdte hun ham dog ikke, men sendte ham til hans far. En anden vampyr. En adelig, der havde været på en sviptur. At hans kone ikke smed Night af helvede til, kom nok kun af at hun endnu ikke selv havde syntes at kunne blive gravid. Så dette lille vampyrbarn måtte du. Hun gav ham navnet Kye. Et smukt navn til en dreng egentlig. Simpelt, men speciel. Og Kye var skam også speciel.
Alle ved at vampyrbørn har mere brug for blod end voksne, fuldblods. Et sted er de jo lige som de halvblods når de lige er forvandlet. Kyes trang var dog stor. Ikke nok med det, var det tydeligt hans unormalitet allerede fra lille af. Som 2-3 årig, begyndte han at smøre blodet fra sit offer ud over alt. På gulvet, væggene og sig selv. Han drak mindre og mindre, og legede mere og mere. At han var et sandt monster, vidstes allerede da han var 6 år gammel. Endnu for ung til overhovedet at vide hvordan man dræbte. Hans forældre var hæderlige, og lod andre væsner end blot vampyrer arbejde for dem. Alle fik en ærlig chance til at vise sit værd, hvad end racen. Det var deres evner de gik efter. Da Kye var 6, var det dog at han havde gemt sig bag døren, som stuepigen kom for at rydde op og redde sengen på hans værelse… Hvor lille Kye så listede hen bag hende. Brækkede hendes nakke. Han stoppede ikke der, ellers ville der jo intet monster være over ham. Han parterede den stakkels pige, og brugte hendes legemer til at male på væggene med.
Det er logisk at tingene ændrede sig efter denne hændelse. Kye, var ikke det søde lille vampyrbarn mere. Drengen blev lukket inde, praktisk talt. Et rum, med massive vægge, uden vinduer, og en dør der kun kunne åbnes udefra. Her boede han i mange år, så mange at han end ikke vidste det selv. Men han voksede op inde i dette rum. Han fik mad, blod, hver dag. Fik nye bøger med tiden, læste livligt, om andre verdener, andre væsner, et fantastisk univers, der var ude for husets, rummets vægge. Han voksede ikke kun fysisk, men også indeni. Med problemer gennem de første 300 år, begyndte han langsomt at kunne styre sig selv fordi han også voksede fysisk. Så han kunne holde monsteret i stang, stemmerne i hovedet væk. Blikket har aldrig ændret sig, men hans mor (Faderens kone) kunne se på ham at han ikke længere var et ustyrligt barn, men en voksen. Det var hende, der trods frygt, trods alt, lod ham komme ud. Ikke for evigt, men for en tur. Hun vidste hvad bøger han havde læst, hvad han drømte om at opleve. Så hun tog ham med ud. Forlod huset med ham, trods risikoen. Og han lærte hvad han kunne få. Hvad han kunne opleve.
Efter at være kommet hjem igen, var det han igen blev låst inde. Denne gang dog end ikke et år. Nu var det hans far til at stå der. Ville have ham ud. Bare ikke helt for samme sag som hans mor. Der ville hjælpe. Nej. Faderen ville have ham til at gøre noget andet. Ville have Kye til at være monsteret igen. Sådan som han stadig til tider var det. På dette tidspunkt havde han næsten tøjlet det. Det var faktisk faderens opgaver der gjorde ham til den han engang var, lod monsteret få fat igen. Jobbet var simpelt. Han skulle dræbe. Og hvis det ikke var fordi at faderen lovede han måtte gå ture hver dag, og se andre dele af verdenen, havde han nok sagt nej. Men det gjorde han ikke. Så simpelt nok, dræbte han. Først en gang. Så flere gange. Og monsteret i ham voksede igen. Det nåede et punkt hvor det ikke kun var faderen der ønskede visse, underklasse personer dræbt. De fik opgaver fra andre steder. På denne måde blev Kye snigmorder. På denne måde, blev Kye, til Night. Trods videnden om at det var forkert, når han var mere eller mindre ”normal”, var det han altid lod monsteret overtage, og altid tog imod opgaverne, fordi han også vidste, og stadig ved det er det eneste der holder ham fra at blive låst inde igen. Mange mange år er gået på denne måde. Og i dag er Night igen til at punkt hvor han er halvt monster. Hvor han ikke direkte kan styre når blodlysten overtager, når han vil dræbe.
Den Night man kan møde i dag, den stille mand der holder sig for sig selv, den han er når han ikke er et dræbelysten monster, er bange. Det vilel næppe nogen sinde kunne ses på ham. Men han frygter at nærme sig andre. Frygter at skade nogle der ikke skades bør. Selv når en del af ham altid har lyst til at flå dem. Den del der ikke er et monster, ønsker at se verdenen og opleve kultuere, også selvom han ved det aldrig vil kunne ske.
Minder:
Night har mange minder. Han ville altid ønske han kunne sige at de er gode og kærlige og fyldt med varme, men sådan er det ikke. Han har nogle få minder, der er ganske specielle. Som da hans mor lukkede ham ud første gang. Hun er den eneste, der selv i dag, føler lidt med ham, og forsøger at hjælpe ham uden at udnytte ham. Derudover, de gange hun har taget ham med udenfor, hvilket efterhånden er mere end en gang. Hvor han har set den smukke natur, oplevet omgivelserne, og endda fået lov til at betragte nogle af de andre racer.
Styrke:
Styrkerne der kommer med at være vampyr
Sin personlighed. Selvom der er en styrke delt i det monster der er i ham, er han uanset hvad utrolig stærk psykisk og lader intet bryde ham ned.
Sin intelligens. Er taktisk og hurtig til at tænke.
Svaghed:
Først og fremmest hans sygdom, hans trang til at dræbe, det monster der er i ham.
Hvilket føre videre til blod. Blod og skader han ser på andre, kan lugte, kan få pulsen til at stige. Hvor det normalt hos en vampyr ville give dem lyst til at smage, ville Night få lyst til at dræbe og flænse.
Lys selvfølgelig. Da solen er væk, er det dog kun englenes og visse andre væsners specielle lys, der kan gøre ham skade.
Delvist hans mærke, der altid vil fortælle andre at han er speciel. Nogle ved sikkert ikke hvad det betyder, men selv det lærer man nok hurtigt.
Øjnene. Selvom Night ikke ønsker at snakke med andre og blive nær med nogen, er det dog også at han ikke ønsker andre til åbenlyst til at tænke på ham som en morder (når han er ”normal”). Det udtrykker øjnene jo dog fint.
Og vand. Han er ikke bange for vand, slet ikke. Men han har på intet tidspunkt i sin opvægst lært at svømme, og ville nok synke til bunds. Ikke at det burde dræbe ham, men derfor kan det stadig svække ham hvis man vil have ramt på ham.
Seksualitet:
Ukendt(Biseksuel). Night har aldrig tænkt yderligere på parforhold. Han ved udmærket hvad sex er, at folk gifter sig og kærlighed og alt det der, men han har aldrig tænkt på at finde det selv, kærligheden, eller på overhovedet hvilket køn der tiltrak ham. Hvad trods alt mest tiltrækker ham er at dræbe. Blodet, det søde stads, og kødet, der flås.
Andet:
Andet vi bør vide om din karakter. Har din karakter måske et dyr eller noget specielt, som din karakter altid har med sig? Fortæl endelig.
Fyld endelig godt på det her punkt, hvis du har mulighed for det. Det gør det bare lettere at blive godkendt, selvom der måske er mangler på nogle af de andre punkter ovenover.
Kye Naecht er hans rigtige navn.
De fleste kender ham som Night Dark
Alder:
800+ (De 874 år)
Køn:
Mand
Race:
Vampyr (Fuldblod)
Land:
Nýchta
Job/Rang:
Night har intet direkte job. Han bliver brugt mest som et våben, hvor andre udnytter ham til at dræbe. Derfor kan man delvist sige at han er en snigmorder.
Våben:
Night er ikke den helt store våbenbruger. Han elsker at bruge hænderne til at flå ting fra hinanden… andre personer fra hinanden. Men man kan godt se ham med en kniv, dolk eller blot en skarp genstand i hånden. Pointen er at han elsker at se blod og bruge hvad han kan for at ”nyde” sit drab eller blot selvforsvar mest muligt.
Evner:
Night har ikke nogen, ”normale” evner. Som madlavning eller rengøring eller whatever. Hans største talent er nok hans kreativitet. Når han dræber. Ligeledes, om det er en evne eller ej, har han en styrke i sine øjne, der typisk får folk til at fryse, stivne og flygte. Han har en evne til at kunne være sammen med dyrene, der er de eneste der kan komme tæt på ham uden at han evt. flipper fuldstændig ud. (Alt efter humør self.).
Familie:
Familien er rig, noget Night dog ikke mærker til selvom han stadig bor hjemme. Hvis man selvfølgelig kan kalde det at bo. Han har levet i det samme rum i flere år.
Udseende og tøj:
Night er 185-190 høj, på grund af nogle temmelig lange ben. Kropsbygningen er slank og spinkel, og mange tænker derfor let om ham, og anset ham typisk næppe for en modstand. Han er dog langt stærkere end hvad kroppen giver udtryk for på grund af sit blod. Og den styrke sammen med hans forstyrrede hoved, gør ham til et farligt våben. Huden er som en vampyrs, fuldstændig hvid. Night er ingen undtagelse. De eneste mærker der på denne smukke hvide hud, er mærket på armen, og nogle næsten utydelige ar hen over armene. Som han dog aldrig har fortalt nogen hvorfor er der. Night ligner på ingen måde en pige, selv med den slanke spinkle krop og det fejlfrie ansigt. Håret er halvlangt, når ham til skuldrende, men er dog tydeligt klippet af ham selv, totalt uprofessionelt, i forskellige længder. Håret er gråsort, men dog ikke så det ligner grå hår gamle mennesker får. Øjnene er nok det mest skræmmende ved ham, inden han altså vise sin sande natur. De nærmest dæmoniske øjne, er helt hvide, intense og onde. Viser hans sande jeg, og de tanker han har i hovedet. Tøjet Night går i er hverken fint og stilet eller gammelt og laset. Han ”ejer” et jakkesæt (Bliver plantet i et hvis lejligheden kræver det), Men går ellers i simple klæder, der er af godt stof, men som på ingen måde er af herskabets tøj. Det er typisk nogle sorte, lange bukser, til de lange ben, og en hvid skjorte. Dette bærer han typisk, også når han er ude efter et kill. Til hverdagstøj, kan han dog også sagtens have et slips bundet let løst om halsen. Hvis man ser ham med forbinding om underarmene, er det typisk lige efter han har cuttet i sig selv. Forbindingen er dog ikke for at hjælpe, men fordi han elsker hvordan klæderne bliver blod røde og prangende bagefter.
Personlighed:
Hvis man ser Night normalt, i hverdagen, uden at se hans øjne, ville han nok mest af alt virke som en stille dreng. En ensom dreng uden venner og uden lykke. Hvilket ville være totalt forkert. Næsten. Jo, Night er stille. Han snakker sjældent, og kun hvis det kræves af ham. Han udtrykker jeg knap nok i kropsprog, men man kan normalt tydeligt se hvad han bærer på af tanker og følelser indvendigt gennem de hvide øjne. Man kan roligt sige at Night er psykopat. Som i rigtig massemorder. Han ville helt sikkert også dræbe uansvarligt af sjov hvis ingen havde lås på ham. Han er asocial, og bryder sig slet ikke om at snakke med folk. Hans psykiske lidelse, er mest af alt behovet for at dræbe. Som ville han dø hvis han ikke gjorde. Og her tales der ikke bare om at drikke blod. Han vil se det, fra andre, strømme, den varme søde væske. Hvad værst er nok at Night slet ikke er så dum som han også giver udtryk for. Trods ”lidelsen”, er han ikke syg på andre moder, og hovedet/intelligensen, virker glimrende. Så meget at han gerne leger med maden, og dræber på de sygeste måder han kan komme på. Sådan er han når han er et monster. Når siden dukker op i ham. Og selvom han altid har lyst til at dræbe, kan han godt kontrollere sig selv til en hvis grænse, og til sine egne fantasier. Man ville næppe nogen sinde se Night direkte venlig, men han er heller ikke den der bliver vred og hidser sig op. Faktisk kan han let virke følelses løs, og blot som en der spiller skuespil, hvilket også højst er hvad man for fra ham. Med andre ord er han heller ikke typen der går psykisk ned, bliver ked af det og bryder grædende sammen, faktisk har han aldrig grædt i sit liv. At han er vampyr, har intet at gøre med de tanker og de fantasier han har. Hans sygdom. Men styrken hjælper ham kun i at udgyde det blod han vil se og smage. Og selvom mange ofre ville kalde ham ondskabsfuld, er det heller ikke sagen. Han er ikke ond. Han kan blot ikke styre sit behov til tider.
Hvilket er grunden til at der holdes øje med ham. Hvilket er grunden til mærket, der både skal mindre andre og ham selv om, hvad han virkelig er, hvilket monster han er.
Der skal en hel del til for at blive noget vigtigt for Night, noget specielt, som en ven eller mere. Endnu har ingen overhovedet turde nærme ham, og derfor har ingen nogen sinde opnået titlen som hans ven. Men er man hans ven, er man nok også en af de mest sikre personer i verdenen. Det liv der knap betyder et gran salt for Night, kunne let blive kastet ud i bytte for en han virkelig holder af, og som har nået forbi monsteret i ham.
Fortid:
Night er født vampyr. Hvilket han blev en kold september nat. Hans mor, en grådig vampyr, køn og lækker ganske vidst, brugte sin tid på alt andet, end at få sig et liv. Hun var ganske rigtig en gemen horetøs. Ung og uerfaren, men dog en der let kunne være blevet noget. I stedet blev hun gravid med Night. Efter han blev født, beholdte hun ham dog ikke, men sendte ham til hans far. En anden vampyr. En adelig, der havde været på en sviptur. At hans kone ikke smed Night af helvede til, kom nok kun af at hun endnu ikke selv havde syntes at kunne blive gravid. Så dette lille vampyrbarn måtte du. Hun gav ham navnet Kye. Et smukt navn til en dreng egentlig. Simpelt, men speciel. Og Kye var skam også speciel.
Alle ved at vampyrbørn har mere brug for blod end voksne, fuldblods. Et sted er de jo lige som de halvblods når de lige er forvandlet. Kyes trang var dog stor. Ikke nok med det, var det tydeligt hans unormalitet allerede fra lille af. Som 2-3 årig, begyndte han at smøre blodet fra sit offer ud over alt. På gulvet, væggene og sig selv. Han drak mindre og mindre, og legede mere og mere. At han var et sandt monster, vidstes allerede da han var 6 år gammel. Endnu for ung til overhovedet at vide hvordan man dræbte. Hans forældre var hæderlige, og lod andre væsner end blot vampyrer arbejde for dem. Alle fik en ærlig chance til at vise sit værd, hvad end racen. Det var deres evner de gik efter. Da Kye var 6, var det dog at han havde gemt sig bag døren, som stuepigen kom for at rydde op og redde sengen på hans værelse… Hvor lille Kye så listede hen bag hende. Brækkede hendes nakke. Han stoppede ikke der, ellers ville der jo intet monster være over ham. Han parterede den stakkels pige, og brugte hendes legemer til at male på væggene med.
Det er logisk at tingene ændrede sig efter denne hændelse. Kye, var ikke det søde lille vampyrbarn mere. Drengen blev lukket inde, praktisk talt. Et rum, med massive vægge, uden vinduer, og en dør der kun kunne åbnes udefra. Her boede han i mange år, så mange at han end ikke vidste det selv. Men han voksede op inde i dette rum. Han fik mad, blod, hver dag. Fik nye bøger med tiden, læste livligt, om andre verdener, andre væsner, et fantastisk univers, der var ude for husets, rummets vægge. Han voksede ikke kun fysisk, men også indeni. Med problemer gennem de første 300 år, begyndte han langsomt at kunne styre sig selv fordi han også voksede fysisk. Så han kunne holde monsteret i stang, stemmerne i hovedet væk. Blikket har aldrig ændret sig, men hans mor (Faderens kone) kunne se på ham at han ikke længere var et ustyrligt barn, men en voksen. Det var hende, der trods frygt, trods alt, lod ham komme ud. Ikke for evigt, men for en tur. Hun vidste hvad bøger han havde læst, hvad han drømte om at opleve. Så hun tog ham med ud. Forlod huset med ham, trods risikoen. Og han lærte hvad han kunne få. Hvad han kunne opleve.
Efter at være kommet hjem igen, var det han igen blev låst inde. Denne gang dog end ikke et år. Nu var det hans far til at stå der. Ville have ham ud. Bare ikke helt for samme sag som hans mor. Der ville hjælpe. Nej. Faderen ville have ham til at gøre noget andet. Ville have Kye til at være monsteret igen. Sådan som han stadig til tider var det. På dette tidspunkt havde han næsten tøjlet det. Det var faktisk faderens opgaver der gjorde ham til den han engang var, lod monsteret få fat igen. Jobbet var simpelt. Han skulle dræbe. Og hvis det ikke var fordi at faderen lovede han måtte gå ture hver dag, og se andre dele af verdenen, havde han nok sagt nej. Men det gjorde han ikke. Så simpelt nok, dræbte han. Først en gang. Så flere gange. Og monsteret i ham voksede igen. Det nåede et punkt hvor det ikke kun var faderen der ønskede visse, underklasse personer dræbt. De fik opgaver fra andre steder. På denne måde blev Kye snigmorder. På denne måde, blev Kye, til Night. Trods videnden om at det var forkert, når han var mere eller mindre ”normal”, var det han altid lod monsteret overtage, og altid tog imod opgaverne, fordi han også vidste, og stadig ved det er det eneste der holder ham fra at blive låst inde igen. Mange mange år er gået på denne måde. Og i dag er Night igen til at punkt hvor han er halvt monster. Hvor han ikke direkte kan styre når blodlysten overtager, når han vil dræbe.
Den Night man kan møde i dag, den stille mand der holder sig for sig selv, den han er når han ikke er et dræbelysten monster, er bange. Det vilel næppe nogen sinde kunne ses på ham. Men han frygter at nærme sig andre. Frygter at skade nogle der ikke skades bør. Selv når en del af ham altid har lyst til at flå dem. Den del der ikke er et monster, ønsker at se verdenen og opleve kultuere, også selvom han ved det aldrig vil kunne ske.
Minder:
Night har mange minder. Han ville altid ønske han kunne sige at de er gode og kærlige og fyldt med varme, men sådan er det ikke. Han har nogle få minder, der er ganske specielle. Som da hans mor lukkede ham ud første gang. Hun er den eneste, der selv i dag, føler lidt med ham, og forsøger at hjælpe ham uden at udnytte ham. Derudover, de gange hun har taget ham med udenfor, hvilket efterhånden er mere end en gang. Hvor han har set den smukke natur, oplevet omgivelserne, og endda fået lov til at betragte nogle af de andre racer.
Styrke:
Styrkerne der kommer med at være vampyr
Sin personlighed. Selvom der er en styrke delt i det monster der er i ham, er han uanset hvad utrolig stærk psykisk og lader intet bryde ham ned.
Sin intelligens. Er taktisk og hurtig til at tænke.
Svaghed:
Først og fremmest hans sygdom, hans trang til at dræbe, det monster der er i ham.
Hvilket føre videre til blod. Blod og skader han ser på andre, kan lugte, kan få pulsen til at stige. Hvor det normalt hos en vampyr ville give dem lyst til at smage, ville Night få lyst til at dræbe og flænse.
Lys selvfølgelig. Da solen er væk, er det dog kun englenes og visse andre væsners specielle lys, der kan gøre ham skade.
Delvist hans mærke, der altid vil fortælle andre at han er speciel. Nogle ved sikkert ikke hvad det betyder, men selv det lærer man nok hurtigt.
Øjnene. Selvom Night ikke ønsker at snakke med andre og blive nær med nogen, er det dog også at han ikke ønsker andre til åbenlyst til at tænke på ham som en morder (når han er ”normal”). Det udtrykker øjnene jo dog fint.
Og vand. Han er ikke bange for vand, slet ikke. Men han har på intet tidspunkt i sin opvægst lært at svømme, og ville nok synke til bunds. Ikke at det burde dræbe ham, men derfor kan det stadig svække ham hvis man vil have ramt på ham.
Seksualitet:
Ukendt(Biseksuel). Night har aldrig tænkt yderligere på parforhold. Han ved udmærket hvad sex er, at folk gifter sig og kærlighed og alt det der, men han har aldrig tænkt på at finde det selv, kærligheden, eller på overhovedet hvilket køn der tiltrak ham. Hvad trods alt mest tiltrækker ham er at dræbe. Blodet, det søde stads, og kødet, der flås.
Andet:
Andet vi bør vide om din karakter. Har din karakter måske et dyr eller noget specielt, som din karakter altid har med sig? Fortæl endelig.
Fyld endelig godt på det her punkt, hvis du har mulighed for det. Det gør det bare lettere at blive godkendt, selvom der måske er mangler på nogle af de andre punkter ovenover.
