Post by Elenhîniel Dúrinel on Jan 19, 2011 23:07:28 GMT 2
Fulde navn:
Elenhîniel Dúrinel
Nightingale (Nattergal), Starchild, Windreader, Oracle, Dream Interpreter
Alder:
2045 år (31 år)
Køn:
Kvinde
Race:
Højelver, men hun siger selv at hun er en Natelver.
Land:
Iméra
Job/Rang:
Eremit, Orakel
Våben:
En let bue.
Evner:
Familie:
Siden hun er Eremit (Eneboer) så har hun ingen høj rang og familie af betydning.
Udseende og tøj:
Elenhîniel er en høj kvinde (193 cm) og meget slank. Hendes kropbygning er meget elegant og spinkel. Hendes hår er langt og gyldent, og lettere bølget. Hendes øjne er mørkeblå som nattehimlen. Hendes hud er lys, men ikke bleg.
Hun bærer normalt en meget let hvid kjole der er næsten gennemsigtig. Hun går rundt med bare tæer, da hun bedst kan lide følelsen af græsset under hende. Hun bærer et let pandesmykke af guld, samt en halskæde i samme mønster ligeledes i guld.
Hendes kropholdning er meget elegant, og hun kan se ud som om hun nærmest danser over græsset når hun bevæger sig. Hun smiler sjældent, men hun er ikke nødvendigvis trist.
Personlighed:
Elenhîniel er en meget mystisk person, og ikke mange kender til hele hendes fortid. Hun holder den ofte for sig selv. Hun er meget vis og hun holder det heller ikke skjult. En del af hendes visdom stammer fra hendes profetiske gave, men også fra hendes meget høje alder. Hun er meget venlig mod alle folk der vil spørge hende om råd, om så de kommer fra Nýchta da hun ikke vil blande sig i de to landes stridigheder. Hun byder gerne folk på mad og drikke, da de ofte er gået en lang vej, for at møde hende. Hun opfører sig fornemt, men hun viser ikke overlegen hed, men heller ikke ydmyghed. Hun kan virke nogen gange meget fjern, og hun svæver nogen gange rundt i sin egen verden. Hun kan godt virke kold og umulig at komme tæt på, men hun viser heller ikke den følelse af kærlighed, selvom hendes kærlighed og omsorg er stor. Kærligheden har hun dog givet til skoven og natten.
Fortid:
Elenhîniel Dúrinel blev egentlig døbt Caladwen Melardhoniel, hvilket betød 'Lyset der var værd at elske'. Hun fik navnet på grund af hendes hår der havde solens gyldne skær. Alle elskede hende, fordi hun var så smuk. Hun var en pige der var sød og venlig mod alle, men mest planterne og dyrene. Noget hendes forældre ikke brød sig om, var at hun nogengange om natten sneg sig ud for at betragte stjernerne. Hun sagde at de fortalte hende historier så hun kunne falde i søvn. Forældrene havde aldrig regnet ud at hun ville på et tidspunkt tyde store profetier ud af stjernernes historier. Hun levede under solen, men hun foretrak altid nattens stjernetæppe. Hun hadede ikke solen, men hun elskede dog natten mere end dagen.
Der var næsten gået over tusind år, og hun var blevet en smuk og elegant kvinde. Mange mænd sværmede om hende, men hun havde givet al sin kærlighed til natten og stjernerne, og der var ikke mere tilovers for mændene.
Hele kongeriget kendte til den smukke Caladwen, som ikke ville have, men da dronningen fødte en søn, blev der sendt bud efter hende, da hun skulle blive prinsens kommende brud.
Hun var knust over at hendes forældre havde giftet hende væk, uden hendes tilladelse. Fyldt af sorg over svigtet løb hun væk. Hun løb ud i skoven, og lagde sig til at græde i en lysning. Hun var kommet langt ind i skoven. Hun havde ikke lagt mærke til det.
Hun græd længe, men en lille fugl fløj ned til hende. En nattergal havde turde at nærme sig skikkelsen, og hun havde fundet trøst hos fuglen. Hun kaldte den Meldiriel, som betyder ven, mens hun tog dens navn og kaldte sig Elenhîniel (Starchild) Dúrinel (Nattergal). Hun lærte sin profetiske evne bedre at kende da hun fik tid til at opholde sig under stjernerne. Hun fandt ud af at hvis hun så på stjernerne fra en kilde der lå i nærheden, så blev det langt lettere at forstå stjernerne.
En dag fik hun en profeti, som ville få indflydelse på hele verden, men ingen troede hende. Det var profetien om solens forsvinden, men da solen forsvandt, begyndte folk at stole på hende gave. Folk fra nær og fjern begyndte at søge efter hendes bo, for svar på spørgsmål. Hun havde fået indrettet en lille bolig i nærheden af kilden. Hun var overbevist om at stjernerne havde ledt hende til dette sted, og hun flyttede sig ikke fra stedet, hvis det ikke var nødvendigt.
Efter nogle år efter solens forsvinden udformede hun den anden store profeti. Hun fortalte om et barn, der skulle få solen til at vende tilbage til verden. Folk tog hende mere bogstavelig nu, mens der dog stadig var nogen der tvivlede, men mange troede på den, og folk gav sig til at lede efter barnet.
Der var gået tusind år igen og barnet var ikke dukket op. Flere blev tvivlende overfor hendes ord, men hun gentog bare at barnet ville komme, hvornår kunne hun ikke sige, men en dag ville det komme, og solen ville atter vende tilbage. Meldiriel døde dog for hende, men den fik en unge som hun også beholdte og kaldte Meldiriel, og sådan har det gået siden hun mødte nattergalen.
Minder:
At hun hørte historier fra stjernerne medførte at hun elskede natten langt højere end dagen.
Da hendes forældre ville gifte hende væk uden hendes tilladelse, gjorde at hun lukkede sig mere væk fra mænd.
Profetierne har gjort at hun stolede mere på stjernerne.
Styrke:
Hendes skønhed gør at mange bliver forelskede i hende, eller hvert fald nok til at de ikke gør hende ondt.
Hendes profetier giver hende høj respekt.
Svaghed:
Hun har ikke de store kampevner, hvilket gør hende sårbar overfor angreb.
Hendes pludselige afhængighed af hendes bosted.
Kærligheden til skoven, dyrene og natten.
Hun taler nogen gange i gåder, hvilket forvirrer folk.
Seksualitet:
Hetero
Andet:
Meldiriel: Nattergalen(e) der har fulgt hende siden hendes flugt. Den lille sangfugl bor altid ved hende.
Bandorion: Hendes bosted. Hjemmet er af træ fra faldne træer. Det har intet tag, og består egentlig kun af buer. Buerne er helt hvide med et sølvskær, og efeu kravler op af dem. Mellem væggene af buer, står et bord i samme hvide træ, omgivet af hvide stole. Det er her hun bespiser sine gæster.
Kilden Saeldur (Visdom) ligger ikke langt derfra, og der vokser der omkring vokser der træer der giver hende den mad hun skulle bruge for at overleve. Vandet tager hun fra kilden.
Elenhîniel Dúrinel
Nightingale (Nattergal), Starchild, Windreader, Oracle, Dream Interpreter
Alder:
2045 år (31 år)
Køn:
Kvinde
Race:
Højelver, men hun siger selv at hun er en Natelver.
Land:
Iméra
Job/Rang:
Eremit, Orakel
Våben:
En let bue.
Evner:
- Profetisk gave: Ved hjælp af stjernerne, kan hun modtage meddelelser om fremtiden, eller finde svar på spørgsmål.
- Sjæletydning: Ved at få øjenkontakt med en person, vil hun kunne vide alt om en person. Både følelser, tanker, drømme osv., men det afhænger af hvor lang tid hun holder øjenkontakten. Normalt graver hun ikke dybere, end et navn og evt. et spørgsmål.
- Dyreven: Hun har en udstråling der gør at hun lettere bliver venner med dyr, og de ikke frygter hende.
Familie:
Siden hun er Eremit (Eneboer) så har hun ingen høj rang og familie af betydning.
Udseende og tøj:
Elenhîniel er en høj kvinde (193 cm) og meget slank. Hendes kropbygning er meget elegant og spinkel. Hendes hår er langt og gyldent, og lettere bølget. Hendes øjne er mørkeblå som nattehimlen. Hendes hud er lys, men ikke bleg.
Hun bærer normalt en meget let hvid kjole der er næsten gennemsigtig. Hun går rundt med bare tæer, da hun bedst kan lide følelsen af græsset under hende. Hun bærer et let pandesmykke af guld, samt en halskæde i samme mønster ligeledes i guld.
Hendes kropholdning er meget elegant, og hun kan se ud som om hun nærmest danser over græsset når hun bevæger sig. Hun smiler sjældent, men hun er ikke nødvendigvis trist.
Personlighed:
Elenhîniel er en meget mystisk person, og ikke mange kender til hele hendes fortid. Hun holder den ofte for sig selv. Hun er meget vis og hun holder det heller ikke skjult. En del af hendes visdom stammer fra hendes profetiske gave, men også fra hendes meget høje alder. Hun er meget venlig mod alle folk der vil spørge hende om råd, om så de kommer fra Nýchta da hun ikke vil blande sig i de to landes stridigheder. Hun byder gerne folk på mad og drikke, da de ofte er gået en lang vej, for at møde hende. Hun opfører sig fornemt, men hun viser ikke overlegen hed, men heller ikke ydmyghed. Hun kan virke nogen gange meget fjern, og hun svæver nogen gange rundt i sin egen verden. Hun kan godt virke kold og umulig at komme tæt på, men hun viser heller ikke den følelse af kærlighed, selvom hendes kærlighed og omsorg er stor. Kærligheden har hun dog givet til skoven og natten.
Fortid:
Elenhîniel Dúrinel blev egentlig døbt Caladwen Melardhoniel, hvilket betød 'Lyset der var værd at elske'. Hun fik navnet på grund af hendes hår der havde solens gyldne skær. Alle elskede hende, fordi hun var så smuk. Hun var en pige der var sød og venlig mod alle, men mest planterne og dyrene. Noget hendes forældre ikke brød sig om, var at hun nogengange om natten sneg sig ud for at betragte stjernerne. Hun sagde at de fortalte hende historier så hun kunne falde i søvn. Forældrene havde aldrig regnet ud at hun ville på et tidspunkt tyde store profetier ud af stjernernes historier. Hun levede under solen, men hun foretrak altid nattens stjernetæppe. Hun hadede ikke solen, men hun elskede dog natten mere end dagen.
Der var næsten gået over tusind år, og hun var blevet en smuk og elegant kvinde. Mange mænd sværmede om hende, men hun havde givet al sin kærlighed til natten og stjernerne, og der var ikke mere tilovers for mændene.
Hele kongeriget kendte til den smukke Caladwen, som ikke ville have, men da dronningen fødte en søn, blev der sendt bud efter hende, da hun skulle blive prinsens kommende brud.
Hun var knust over at hendes forældre havde giftet hende væk, uden hendes tilladelse. Fyldt af sorg over svigtet løb hun væk. Hun løb ud i skoven, og lagde sig til at græde i en lysning. Hun var kommet langt ind i skoven. Hun havde ikke lagt mærke til det.
Hun græd længe, men en lille fugl fløj ned til hende. En nattergal havde turde at nærme sig skikkelsen, og hun havde fundet trøst hos fuglen. Hun kaldte den Meldiriel, som betyder ven, mens hun tog dens navn og kaldte sig Elenhîniel (Starchild) Dúrinel (Nattergal). Hun lærte sin profetiske evne bedre at kende da hun fik tid til at opholde sig under stjernerne. Hun fandt ud af at hvis hun så på stjernerne fra en kilde der lå i nærheden, så blev det langt lettere at forstå stjernerne.
En dag fik hun en profeti, som ville få indflydelse på hele verden, men ingen troede hende. Det var profetien om solens forsvinden, men da solen forsvandt, begyndte folk at stole på hende gave. Folk fra nær og fjern begyndte at søge efter hendes bo, for svar på spørgsmål. Hun havde fået indrettet en lille bolig i nærheden af kilden. Hun var overbevist om at stjernerne havde ledt hende til dette sted, og hun flyttede sig ikke fra stedet, hvis det ikke var nødvendigt.
Efter nogle år efter solens forsvinden udformede hun den anden store profeti. Hun fortalte om et barn, der skulle få solen til at vende tilbage til verden. Folk tog hende mere bogstavelig nu, mens der dog stadig var nogen der tvivlede, men mange troede på den, og folk gav sig til at lede efter barnet.
Der var gået tusind år igen og barnet var ikke dukket op. Flere blev tvivlende overfor hendes ord, men hun gentog bare at barnet ville komme, hvornår kunne hun ikke sige, men en dag ville det komme, og solen ville atter vende tilbage. Meldiriel døde dog for hende, men den fik en unge som hun også beholdte og kaldte Meldiriel, og sådan har det gået siden hun mødte nattergalen.
Minder:
At hun hørte historier fra stjernerne medførte at hun elskede natten langt højere end dagen.
Da hendes forældre ville gifte hende væk uden hendes tilladelse, gjorde at hun lukkede sig mere væk fra mænd.
Profetierne har gjort at hun stolede mere på stjernerne.
Styrke:
Hendes skønhed gør at mange bliver forelskede i hende, eller hvert fald nok til at de ikke gør hende ondt.
Hendes profetier giver hende høj respekt.
Svaghed:
Hun har ikke de store kampevner, hvilket gør hende sårbar overfor angreb.
Hendes pludselige afhængighed af hendes bosted.
Kærligheden til skoven, dyrene og natten.
Hun taler nogen gange i gåder, hvilket forvirrer folk.
Seksualitet:
Hetero
Andet:
Meldiriel: Nattergalen(e) der har fulgt hende siden hendes flugt. Den lille sangfugl bor altid ved hende.
Bandorion: Hendes bosted. Hjemmet er af træ fra faldne træer. Det har intet tag, og består egentlig kun af buer. Buerne er helt hvide med et sølvskær, og efeu kravler op af dem. Mellem væggene af buer, står et bord i samme hvide træ, omgivet af hvide stole. Det er her hun bespiser sine gæster.
Kilden Saeldur (Visdom) ligger ikke langt derfra, og der vokser der omkring vokser der træer der giver hende den mad hun skulle bruge for at overleve. Vandet tager hun fra kilden.
