Post by Galdor Berlugio on Jan 18, 2011 17:47:09 GMT 2
Fulde navn:
Galdor Antonio Carl Berlugio II.
Alder:
29 år
Køn:
Mand
Race:
Menneske.
Land:
Iméra - På et gods ved navn Forbal i den sydlige del.
Job/Rang:
Galdor er Menneskenes nyudvalgte leder. Derudover er han opvokset i et kloster og har modtaget en uddannelse meget nær den som præster får. Han er dog ikke en prædikende præst, da han stadig er en ung mand i sin bedste alder. Galdor er en fanatisk jæger af ondskab, og bevarer og beskytter det sidste eksemplar af en ældgammel bog fyldt med besværgelser, "Book of Incantations", til bekæmpelse af ondskab. Mere vil blive beskrevet senere.
Våben:
Han bruger et sværd, og har altid et ekstra sværd hængene på hans hest hvis det skulle vise sig at være nødvendigt. Derudover bruger han en mindre armbrøst, et nyttigt våben, som er hurtigt at lade, og som affyrer en mindre men meget skarpere pil med store hastighed og styrke. "Book of Incantations" er ikke en undtagelse, men denne bliver brugt sjældent, og blot et levn fra fortiden han vogter over.
Evner:
Galdors evner bunder i det dødelige ved hans krop og sjæl. Han kan umuligt være lige så stærk og adræt som en vampyr, eller lige så elegant og smidig som en elver. Men han besidder et stærkt sind, hvis lige sjældent spottes. Nogen vil kalde det fanatisme, men Galdor vil kalde det beslutsomhed. Han vil aldrig træde tilbage eller ryste i bukserne af skræk. Efter en meget disciplineret opvækst på klosteret, har han lært at tale ældgamle sprog, og ikke mindst at bruge våben så godt som muligt. Han kan kløve et æble fra lang afstand med sin armbrøst, og beherske sit sværd med stor præcision og ynde.
Familie:
Galdor er det sidste stadig levende medlem af hans næreste familie, men har slægtninge iblandt mennesker og andre racer. Carl Berlugio's(Galdors forfader) slægt har altid været et af de mest magtfulde slægter blandt mennesker, og flere ledere igennem tiden er opstammet fra denne slægt og fra Galdors Familie. Galdor Antonio Carl Berlugio I. (Galdors far) var ridder og i kort tid hærfører indtil hans død for Iméra's trone.
Udseende og tøj:
Selvom Galdor "blot" er et menneske, og i øjnene på andre mere kraftfulde racer anses som værende blot endnu en dødelig leder... er han en ung mand af en sådan figur og autoritet, at respekt og ikke mindst frygt uden tvivl kan vækkes i de som oplever hans nærvær. Hans udseende giver et indtryk af en krigerisk og hensynsløs leder, skabt af hans mørke klæder og rustning af mørkt metal. Galdors ansigt har karakteristiske træk; såsom fyldige læber, en kraftig hage og kæbe og en spids næse. Hans øjne ynder af seriøsitet, og beslutsomhed er skam ikke noget der er umuligt at få øje på i hans blik. Galdors hår er brunt og rimelig langt, med en længde der rækker hans skuldre. Galdors krop er ikke synderligt stor eller muskuløs, men trænet til kamp. En fysisk styrke besidder han skam også for et menneske at være, og iblandt mennesker, er han i manges øjne, et pragteksemplar på en kriger. Som sagt tidligere går han altid klædt i mørke klæder og iført en grundig rustning. Han bærer en fuld brynje-tunika, som er trukket ovenover en tyk bomuldsvest der beskytter hans overkrop imod det kolde og nogle gange ubehagelige metal. Over brynjen bærer han sorte klæder, i form af en kappe med tilhørende hætte og en sort frakke der dækker nogle få metalplader lagt over hans brynje. Fra skuldrene og over hans bryst bærer hans en oval brystplade af tykt metal, som gang på gang har vist sig at være nyttig imod fjendtlige slag og stød. Han bærer et par sorte og kraftige støvler der er nyttige til hest og ellers udmærkede at bevæge sig i. Og om benene bærer han ligeledes nogle tykke sorte bukser af et hårdt og slidstærkt stof. Tegnet på hans suverænitet over mennesker, er amuletten om halsen på ham, med hans slægts våbenskjold på.
"Book of Incantations" bærer han i en fin taske af læder, som for det meste hænger om hans krop og skulder, eller hænger på hesten som han rider.
Hans hest er en mørkebrun hingst ved navn Fortisfaxe. Det er selvfølgelig en meget fin og velopdrættet hest, avlet til krig og rigtig lange rejser. På hestens ryg er der selvfølgelig en saddel hvorpå Galdor sidder, og om hesten er der et komplet klæde af mørkt stof. På siden af dette stof er der igen hans slægts våbenskjold, i hvidt.
Det er åbenlyst at med alle disse mørke beklædningsgenstande, er Galdor sikker på farten, da selv de mest sansende væsner vil have svært ved at spotte ham og hans tilhængere i mørket.
Personlighed:
Galdor er menneskenes leder, og en hensynsløs en af slagsen. Han er ikke uretfærdig overfor hans eget folk, nej tværtimod er hans største ønske at ophæve den menneskelige race til den position som han føler den fortjener, nemlig komplet suverænitet! Hvis man i hovedet prøver at opretholde et billede af en heksebrænder og eksorcist, vil man ikke komme galt afsted med hensyn til Galdor. Galdor er træt af den umyndiggørelse af den menneskelige race, og den måde hvorpå de nærmest bliver behandlet som byttedyr for blodtørstige og forfærdelige racer der anser mennesket som værende middelmådigt. Galdor ser den sande styrke i mennesket, og det er deres sammenhold og fælles styrke. med en sådan styrke, og menneskets evne til at opfinde og skabe, mener Galdor at kunne overtage disse lande. Men mennesket er en splittet race, blandet med andre racer og hedninge overfor det kommende lys. I Forbal, som engang var hans families gods, forsøger Galdor nu at samle den menneskelige race. Forbal er Eksklusivt for mennesker! Dette bunder i hans fanatiske had til ondskabens og mørkets racer. Han har brugt de seneste par år på intensivt at jage hekse, necromancere, varulve, vampyrer og andre skabninger af mørket. Og ved hjælp af "Book of Incantations" har dette været et yderst succesfuldt togt, måske lidt for succesfuldt. Galdor er på trods af hans fanatiske had, ikke under det indtryk at kun den menneskelige race bør overleve. Han anser skam også nogle racer enten som værende til fordel for mennesket, nært beslægtet med mennesket, eller ligefrem guddommelige billeder af mennesket. Elvere, Druider, Engle osv, er sådanne racer. Men hans tro på det kommende lys, og hvad "Book of Incantations" måske har formørket hans sind med, har gjort ham til en fanatisk jæger af hedninge. Galdor er ikke uden solidaritet og empati. Iblandt de mennesker han forsøger at være et forbillede for og forsøger at lede, er han en varm personlighed, der gerne giver en skilling til en fattig dame. Han har selvfølgelig sine gode sider, og fordi han tror ubestridt og komplet på hvad han gør, bærer han ikke nag, og kan derved nyde hans liv ved siden af al den død der fylder hans liv.
Galdor tror på det kommende lys og dets fravær som værende en prøve for menneskeheden og dets brødre og søstre, i at rense ud i mørket. Han har valgt at lægge sin lid til visdommen i ”Book of Incantations”, og baserer det meste af hans meget stærke religiøsitet i dette.
Fortid:
En morgen, endnu lænket af mørkets tag på disse lande, døde Galdors mor i barselssengen, og Galdor kom til verden. Som en simpel tradition blev han opkaldt efter hans far, da slægtens navn selvfølgelig skulle ledes videre. Da han allerede havde 2 ældre brødre og 1 søster, var der i familien ikke ”brug for” at også Galdor skulle opvokses til krig. Hans far valgte derved at sende ham afsted til klosteret som 5 årig, da det på den måde ville være nemmere at passe på ham, især med faderens travle job og stillinger.
Galdor lærte utallige ting på klosteret, hvor han i en meget disciplineret og problemfri opvækst, hengav sig fuldstændig til lærdommene munkene havde at byde på. Han lærte i de første mange år at læse, regne, skrive og lærte om delikate detaljer ved disse landes historie og hemmeligheder velbevaret af munkene. Fra da Galdor var 17 begyndte hans intensive træning af munkene i krigsførelse og kamp. De havde ikke afsagt volden, da disse farlige tider krævede at alle burde være i stand til at forsvare sig selv og andre. Galdor havde lige fra de første år og til de sidste, vist sig at være en lovende og meget talentfuld lærd ung mand. Han udstrålede allerede fra hans unge år en vis autoritet, visdom og beslutsomhed, som munkene ikke kunne ignorere. Det viste sig at klosteret var blevet bygget efter lyset forsvandt, af den ene grund, at beskytte en værdifuld artefakt som rummede hemmeligheder og besværgelser fra tiden før lyset forsvandt. Ved en ceremoni blev Galdor, i al hemmelighed, udnævnt vogter af ”Book of Incantations” . Det var fra denne stund, hans opgave at beskytte den visdom bogen indeholdte, og bruge den selv samme visdom imod ondskaben. Med det samme blev Galdor i en alder af 25 frigivet fra tjeneste på klosteret, og satte ud efter at finde hans næreste familie.
Forbal var hvor den altid havde været, og stadig i god stand. Men Galdor kom på et dårligt tidspunkt. Han kom på et sådan tidspunkt, hvor hans far var dødelig syg, og han blot kunne besøge ham en gang, inden han få dage senere skulle begraves. Galdor blev hurtigt accepteret som søn og medlem af denne prominente slægt Forbal tilhørte. Der ved stod Galdor selv for begravelsesceremonien. Man må forstå den sympati og tilhørsforhold man automatisk ville have med en lærd mand af et kloster som Galdor, der med stor intelligens virkede som ceremoniel præst. Ingen havde endnu set tegn på den krigeriske natur i hans sind. Men opgaven lagt på hans skuldre af munkene, viste sig at få meget større konsekvenser end ventet. Han blev ikke ligefrem opslugt, men meget optaget af hans opgave som beskytter af denne bog. Men hvad vakte hans had imod de andre racer? Lige siden han kom ud af klosteret, hørte han utallige historier om angreb på angreb, imod små landsbyer befolket med medlemmer af den menneskelige race. et inderligt had voksede op i ham, og med en allerede eksisterende opgave på skuldrene, kunne han via denne opgave, undskylde at påtage sig flere opgaver.
I de næste 4 år indtil han blev valgt som officielle leder af menneskerne, red han rundt til adskillelige landsbyer, hovedsageligt beboet af mennesker. I disse landsbyer jagtede han necromancere, vampyrer og andre af den slags. Ved hjælp af en del hjælpere og soldater, hvis gruppe voksede med tiden, indfangede han de væsner af mørket. Han gjorde grusomme ting imod dem, og via besværgelser i "Book of Incantations" lod han dom falde over de som blev dømt skyldige. I den seneste tid har han taget rollen som menneskenes leder, til sig, og arbejder nu hensynsløst på at realisere sin drøm, at restaurere et menneskeligt herredømme.
Minder:
- Hans tid i klosteret som har gjort ham til den bedste mand han kan være.
- Da han fik "Book of Incantations" i hans varetægt.
- De seneste år hvor hans måske uventede hensynsløshed har vist sig.
Styrke:
- Et stærkt sind der aldrig lader sig falme eller træde tilbage. Frygtløshed er et af hans varemærker, og intet væsen af mørket er i stand til at skræmme ham.
- En hvis raffineret forstand på lærdom, kamp og krigsførelse. Han er måske ung i forhold til medlemmer af andre racer, men burde ikke undervurderes.
- En urokkelig tro på mennesket og dets evner.
- Hans hensynsløshed og brug af "Book of Incantations" er en meget farlig blanding, der kunne vække frygt i mange.
Svaghed:
- Hans menneskelige dødelighed. Han kan rammes af sygdomme, er knap så stærk som medlemmer af andre racer, og besidder åbenlyst ikke den samme visdom og erfaring som andre med flere tusinde år på bagen. Dette gør ham sårbar hvis han er oppe imod en stærk fjende uden hjælp fra ledsagere.
- Han har mange fjender, og mange er ude efter hans liv. Især som følge af hans "ugerninger".
- Han har i de seneste år måske grundlagt hans suverænitet over menneskerne, mere via frygt end via respekt.
Seksualitet:
Heteroseksuel
Andet:
Book of Incantations
Denne bog er et ældgammelt levn fra fortiden, ja tiden før lyset forsvandt. Ikke mange ved at denne bog eksisterer, og de som gør, burde i det mindste forstå vigtigheden i bogens eksistens. Dette er en bog skrevet af præsten og eksorcisten "William Ulrich Von Geitbraum". ikke meget vides om denne præst, ud over en legende; At han skulle have besejret en mægtig dæmon. En historie bedre fortalt en anden gang. Denne tykke bog indeholder utallige besværgelser, alle bedst egnet til bekæmpelsen af mørkets væsner. I denne bog er der også retningslinjer for fysisk kamp imod langt stærkere væsner, og hemmeligheder der er bedst at holde hemmelige.
Ingame vil denne bog virke som Galdors værn imod mørkets kræfter. Den kan IKKE fremmane lys fra himlen, forstærke månens lys, forvandle vampyrer til aske, dræbe varulve med et enkelt ord eller andet nonsens. Denne bog indeholder lange besværgelser, som tager tid at læse, og som er umulige at lære udenad. Disse besværgelser kan havde destruktive evner, og kan være i stand til at skade visse væsner. men hovedsageligt vil besværgelserne blive brugt til at værne imod magien fra mørkets væsner. Altså, via besværgelserne og magien fra denne bog, vil Galdor være i stand til at annullere mørk magi og bekæmpe det. Fra denne bog læser Galdor ældgamle riter op under hekseafbrændinger, som vil kunne gøre en del, som f.eks. forhindrer heksens lig i at blive genoplivet eller noget. Denne bog kan ikke bekæmpe "naturlige" evner fra væsner, og kan intet gøre imod magi som ikke er mørkt og ondt.
Ledsagere
Galdor er menneskenes leder, og ledsages derved oftest af en håndfuld mænd. Især hvis han begiver sig ud på ukendte områder. Disse ledsagere er hans håndlangere og følgesvende, der hjælper ham med at jage hekse og andre slags hedninge.
Disse ledsagere, skulle de fremstå i tråde, vil være som NPC'er, hovedsageligt styret af mig. Men de vil kun sjældent have en afgørende rolle i spillet. Siden de er NPC'er, er de ikke af betydning for nogen person bag en skærm. Dette betyder, og jeg(selvfølgelig ikke hvis Admin modsiger dette) tillader realistisk "powerplay" overfor disse karakterer. Altså, spark dem gerne i skridtet eller inddrag dem i din egen tråd til fordel for fylde og indhold. Disse ledsagere er fysisk stærke soldater, og kun de bedste og mest loyale bliver valgt af Galdor til at ledsage ham. Selvom de blot er mennesker, er de ikke uden evner eller styrke.
Til sidst vil jeg gerne påpege at jeg ikke ønsker forvirring med hensyn til Galdor og hans remedier. Derfor er i alle velkommende til at stille spørgsmål hvis forvirring skulle opstå.
Håber i nød at læse dette karakterark.