Post by Haerion Feredir on Jan 31, 2011 23:13:43 GMT 2
Fulde navn:
Haerion Feredir
Deceiver, Lokker, Jack Frost, Den Fjerde Ældste
Alder:
2447
Køn:
Mand
Race:
Forhenværende Skovelver, nu Mizu
Land:
Født Iméra, men rejser mellem begge lande
Job/Rang:
Handlende og rejsende
Våben:
Et kort stiksværd
Evner:
Sirenesang - Han har en anden måde han bruger sin sirenesang på end de kvindelige Mizuer. Han kan også lokke folk, både mænd og kvinder, men ved at synge en mystisk sang, så folk undrer sig og søger efter kilden. Når han synger lyder det næsten som om det er to der synger på en gang.
Krystallisering - Igen bruger han dette på en anden måde en mange andre. Ved at bruge vandet i luften laver han det til sne. Han kan dog også bruge det på samme måde som de andre Mizuer, men bruger det sjældent.
Kontrol af vand - Som alle Mizuer kan han flytte på vandet.
Undervandsånding - Han kan opholde sig under vandet og trække vejret på samme tid.
Forhandle - Han er rigtig god til at handle med andre, hvilket man jo også bliver nød til i hans profession.
Familie:
Hans familie var almindelige skovelvere ude i Shinrin, som så mange andre skovelvere.
Udseende og tøj:
Han er en meget muskuløs mand på ca 192 cm og med 92 kg. Hans hår er langt og næsten hvidt og bølgende som havet ved rolige dage. Hans øjne er lyseblå, som en frossen sø midt om vinteren. Hans ansigt er stort set altid fyldt med et smil. Så er det spørgsmålet om det er et venligt, slesk eller snut smil, men oftest et venligt smil. Hans ører er spidse som den gang han var skovelver.
Når han opholder sig i vandet er han altid nøgen, men hans underkrop er dækket af mørk vand der ligner en stor lang hale. På hans ryg danner vandet nogle rygfinne lignende konstellationer, og ligeledes med armene.
Når han færdes på landjorden har han for det meste et par brune hørbukser, en hvid eller grå hørskjorte, samt en rejsekappe, der oftest er trukket ned i ansigtet på ham selv, så det skjuler så meget som muligt af hans hår og øjne. Han har også en rygsæk med alle hans varer som han transporterer mellem Iméra og Nýchta. Han har også en vandrestok med.
Hans mærke er ret tydeligt da han jo er den fjerde ældste Mizu i hele verden, og det er nogle dråber i en spiralform på hans lend.
Personlighed:
Haerion er en meget venlig, men også meget snu person. Han er god til at snyde folk lidt i handler og det der ligner. Han elsker at opholde sig for sig selv, og har ikke et stort behov for at blande sig med de andre. Han er helt og holden sin egen, og ingen kan bestemme over ham. Hvis nogen prøver ignorerer han dem bare og går. Han kan dog godt tage imod råd.
Han synes det er sjovt at lokke folk med rundt i skoven for bagefter at efterlade dem for at se hvordan de klarer sig ud igen, af for eksempel en skov, Do Kutsu eller Tsúka. Han hjælper dog gerne igen hvis de er i knibe.
Han kan til tider være meget sorgfuld, og side og synge om hans fordums kærlighed, som han havde mistet.
Fortid:
Haerion var en ung skovelver da hans alt for tidelige død indtraf. Han var en vellidt elver, og mange unge piger sværmede om ham. Han havde da også fundet sig en udkåren, men han ville aldrig komme til at få hende. Få dage inden de skulle vies lavede han og nogle af hans venner, som var engle, et vædemål. Det skulle foregå ved Kokkai i havet. Der havde været snakket om at der skulle være så farligt dernede, så Haerion skulle dykke ned på bunden og tilbage igen.
Han var en ret dygtig svømmer, så han var med på den.
Da han nåede ned på bunden, blev han dog filtret ind i noget tang og han sad fast.
Det gik et stykke tid efter han havde mistet bevistheden at han vågnede igen. Han mærkede at han havde ingen problemer med at trække vejret under vandet. Da han endelig steg op af havet var alle hans venner forsvundet. De var taget hjem, da de ikke kunne finde ham. De var taget hjem og fortalt i skoven hvad der var sket. Så ærlige var englene da i det mindste.
Han var blevet en Mizu. Han søgte også tilbage til Iméra, men han mærkede at mege havde ændret sig. Han var ikke længere en skovelver som den gang. Hans hårfarve havde ændret sig fra den smukke brune farve, til hvid. Han havde behov for vand.
Da han omsider kom tilbage til Shinri, og han til sidst endelig fik overbevist folk om at han var Haerion, fortalte de ham at hans elskede havde slået sig selv ihjel af ren sorg. Hun havde druknet sig selv og ingen havde set hende siden.
Dybt i hans hjerte håbede han på at hun ville blive en Mizu som ham, men han har aldrig fundet ham.
For at have noget at lave så han ikke altid tænkte på sin mistede kærlighed, så valgte han at blive handlende mellem de to lande. Han skjulte sin identitet og han kaldte sig selv Deciver (forrædder). Han fandt vejen over Tsúka, og han leder stadig efter vejen gennem Do Kutsu. Han blev en ret succesrig handlende, men han beholdt sjældent pengene selv, men investerede dem bare i flere ting han kunne sælge, og de resterende penge gav han til andre.
Undervejs lærte han om de tre første Mizuer, hvilke han også mødte, men de kunne nok ikke huske ham. Han lærte brugen af krystalliseringen, men blodstyring kunne han ikke. Hans speciale var dog sirenesangen og snevejr.
Minder:
Den gang han lavede sit vædemål
Da han fik at vide at hans elskede havde slået sig selv ihjel
Hans første handler
Da han fandt vejen over Tsúka
Styrke:
Charme
Sirenesangen
Snevejret
Trække vejret under vand
Svaghed:
Hans behov for vand
Hans sorg over for hans mistede kærlighed
Hans minder
Seksualitet:
Hetero
Andet:
Hvis han har større læs med varer har han et æsel med sig som han kalder for Voronwë (trofast). Æslet bærer de ting han ikke selv kan bære. Hvis han ikke har det med er det i en stald i det land han nu en gang befinder sig i.
Haerion Feredir
Deceiver, Lokker, Jack Frost, Den Fjerde Ældste
Alder:
2447
Køn:
Mand
Race:
Forhenværende Skovelver, nu Mizu
Land:
Født Iméra, men rejser mellem begge lande
Job/Rang:
Handlende og rejsende
Våben:
Et kort stiksværd
Evner:
Sirenesang - Han har en anden måde han bruger sin sirenesang på end de kvindelige Mizuer. Han kan også lokke folk, både mænd og kvinder, men ved at synge en mystisk sang, så folk undrer sig og søger efter kilden. Når han synger lyder det næsten som om det er to der synger på en gang.
Krystallisering - Igen bruger han dette på en anden måde en mange andre. Ved at bruge vandet i luften laver han det til sne. Han kan dog også bruge det på samme måde som de andre Mizuer, men bruger det sjældent.
Kontrol af vand - Som alle Mizuer kan han flytte på vandet.
Undervandsånding - Han kan opholde sig under vandet og trække vejret på samme tid.
Forhandle - Han er rigtig god til at handle med andre, hvilket man jo også bliver nød til i hans profession.
Familie:
Hans familie var almindelige skovelvere ude i Shinrin, som så mange andre skovelvere.
Udseende og tøj:
Han er en meget muskuløs mand på ca 192 cm og med 92 kg. Hans hår er langt og næsten hvidt og bølgende som havet ved rolige dage. Hans øjne er lyseblå, som en frossen sø midt om vinteren. Hans ansigt er stort set altid fyldt med et smil. Så er det spørgsmålet om det er et venligt, slesk eller snut smil, men oftest et venligt smil. Hans ører er spidse som den gang han var skovelver.
Når han opholder sig i vandet er han altid nøgen, men hans underkrop er dækket af mørk vand der ligner en stor lang hale. På hans ryg danner vandet nogle rygfinne lignende konstellationer, og ligeledes med armene.
Når han færdes på landjorden har han for det meste et par brune hørbukser, en hvid eller grå hørskjorte, samt en rejsekappe, der oftest er trukket ned i ansigtet på ham selv, så det skjuler så meget som muligt af hans hår og øjne. Han har også en rygsæk med alle hans varer som han transporterer mellem Iméra og Nýchta. Han har også en vandrestok med.
Hans mærke er ret tydeligt da han jo er den fjerde ældste Mizu i hele verden, og det er nogle dråber i en spiralform på hans lend.
Personlighed:
Haerion er en meget venlig, men også meget snu person. Han er god til at snyde folk lidt i handler og det der ligner. Han elsker at opholde sig for sig selv, og har ikke et stort behov for at blande sig med de andre. Han er helt og holden sin egen, og ingen kan bestemme over ham. Hvis nogen prøver ignorerer han dem bare og går. Han kan dog godt tage imod råd.
Han synes det er sjovt at lokke folk med rundt i skoven for bagefter at efterlade dem for at se hvordan de klarer sig ud igen, af for eksempel en skov, Do Kutsu eller Tsúka. Han hjælper dog gerne igen hvis de er i knibe.
Han kan til tider være meget sorgfuld, og side og synge om hans fordums kærlighed, som han havde mistet.
Fortid:
Haerion var en ung skovelver da hans alt for tidelige død indtraf. Han var en vellidt elver, og mange unge piger sværmede om ham. Han havde da også fundet sig en udkåren, men han ville aldrig komme til at få hende. Få dage inden de skulle vies lavede han og nogle af hans venner, som var engle, et vædemål. Det skulle foregå ved Kokkai i havet. Der havde været snakket om at der skulle være så farligt dernede, så Haerion skulle dykke ned på bunden og tilbage igen.
Han var en ret dygtig svømmer, så han var med på den.
Da han nåede ned på bunden, blev han dog filtret ind i noget tang og han sad fast.
Det gik et stykke tid efter han havde mistet bevistheden at han vågnede igen. Han mærkede at han havde ingen problemer med at trække vejret under vandet. Da han endelig steg op af havet var alle hans venner forsvundet. De var taget hjem, da de ikke kunne finde ham. De var taget hjem og fortalt i skoven hvad der var sket. Så ærlige var englene da i det mindste.
Han var blevet en Mizu. Han søgte også tilbage til Iméra, men han mærkede at mege havde ændret sig. Han var ikke længere en skovelver som den gang. Hans hårfarve havde ændret sig fra den smukke brune farve, til hvid. Han havde behov for vand.
Da han omsider kom tilbage til Shinri, og han til sidst endelig fik overbevist folk om at han var Haerion, fortalte de ham at hans elskede havde slået sig selv ihjel af ren sorg. Hun havde druknet sig selv og ingen havde set hende siden.
Dybt i hans hjerte håbede han på at hun ville blive en Mizu som ham, men han har aldrig fundet ham.
For at have noget at lave så han ikke altid tænkte på sin mistede kærlighed, så valgte han at blive handlende mellem de to lande. Han skjulte sin identitet og han kaldte sig selv Deciver (forrædder). Han fandt vejen over Tsúka, og han leder stadig efter vejen gennem Do Kutsu. Han blev en ret succesrig handlende, men han beholdt sjældent pengene selv, men investerede dem bare i flere ting han kunne sælge, og de resterende penge gav han til andre.
Undervejs lærte han om de tre første Mizuer, hvilke han også mødte, men de kunne nok ikke huske ham. Han lærte brugen af krystalliseringen, men blodstyring kunne han ikke. Hans speciale var dog sirenesangen og snevejr.
Minder:
Den gang han lavede sit vædemål
Da han fik at vide at hans elskede havde slået sig selv ihjel
Hans første handler
Da han fandt vejen over Tsúka
Styrke:
Charme
Sirenesangen
Snevejret
Trække vejret under vand
Svaghed:
Hans behov for vand
Hans sorg over for hans mistede kærlighed
Hans minder
Seksualitet:
Hetero
Andet:
Hvis han har større læs med varer har han et æsel med sig som han kalder for Voronwë (trofast). Æslet bærer de ting han ikke selv kan bære. Hvis han ikke har det med er det i en stald i det land han nu en gang befinder sig i.
