Post by Izumi Mei Yin on Feb 22, 2011 19:23:26 GMT 2
Fulde navn:
Izumi Mei Yin
Kunstnernavn: Mystique
Alder:
2475 år
Men ligner en på 19 år
Køn:
Kvinde
Race:
Mizu
Tidligere mørkelver
Land:
Nýchta, til tider også Iméra
Job/Rang:
Den sidste ældste
Nuværende stripper
Våben:
Izumi besidder ikke noget specielt våben, som kan kaldes hendes favorit, men alligevel så besidder hun den største evne indenfor sværdkunsten. Dog bærer hun sjældent rundt på et sværd, da hun har sine evner, som Mizu til rådighed, som hun også kontrollere til perfektion.
Evner:
Blodstyring: Som en hver anden Mizu, så besidder Izumi evnen til blodstyring. Dog er hun ikke som alle andre af sin race. Hendes evne inden for blodstyring er meget mere udviklet end så mange andre. Og derfor er det hendes speciale. Indenfor selve evnen har hun igennem årene udviklet denne evne eller kontrol over andre folks blod, så hun kan fast fryse enhver persons blod, så de enten vil blive nedfrosset levende eller også bare vil være fastlåst. Selvfølgelig har hun også mulighed for at få blodet til at cirkulere igen. Blodstyring er nok den evne som hun praktisere til perfektion.
Sværdkunst: I starten af hendes levetid tilbragte hun meget tid med at øve sine sværdkunster. Det var mere for at have noget at forsvare sig selv med. Den gang bar hun også rundt på sit sværd konstant. Da hun ikke havde nogen andre vilde kræfter på det tidspunkt, som hun ville kunne forsvare sig med. Hun kan ikke betjene et sværd til perfektion, da hun har glemt en del af sin træning efter at hun blev forvandlet til Mizu.
Selvfølgelig har hun også mulighed for at bruge de andre evner, som en Mizu besidder. Hun kan også sagtens kontrollere de andre evner godt, men er specialist i blodstyring.
Familie:
Hendes familie tilhørte ikke ligefrem den højere klasse, som man med pæne ord kan kalde de rige/adelige. Izumi’s familie er lettere indviklet, hun kendte faktisk ikke så meget til hendes mor, hendes far fandt hun aldrig rigtig ud af, hvem han var eller hvad han stod for.
Mor: Crystal, menneske - Død
Far: Kizo, men er/var mørkelver.
Storesøster: Den næst ældste – Mizu.
Halvsøster: Den ældste - Mizu
Udseende og tøj:
Som tidligere mørkelver, så har hun stadig nogle få træk fra sit tidligere liv, for eksempel gætter de fleste også på at hun er mørkelver, fordi hun har de spidse ører samtidig med at hendes hud virker lettere mørk til tider. Det er dog hendes rigtige hudfarve, som på den måde gør hende mere specielt, samtidig med at hun skiller sig ud i mængden og hurtigt bliver lagt mærke til.
Hendes træk er generelt mørke, hendes hår er næsten sort, med et mindre skær af brun. Håret krøller også som selve bølgerne i havet. Det elegante hår hænger for det meste ned af hendes skuldre, så der er rig mulighed for at lade det følge vinden eller måske endda havets bevægelser, når hun befinder sig i vand, der hvor hun altid føler sig godt tilpas.
Hendes tøjstil er lettere afslappet sammen med den fredelige fremtoning, som langt fra passer til hendes sande natur eller personlighed. Hun går ofte rundt klædt i en hvid kjole. Kjolen i sig selv er lårkort og bliver hurtigt gennemsigtig i vand eller bare i regnvejr. På hendes fødder bærer hun nogle lange støvler, som går over hendes knæ, men samtidig også sidder tæt til hendes ben, så man kan se de slanke og lange ben, som hun har. Izumi’s støvler er brune og hænger faktisk meget godt sammen med resten af hendes udseende og fremtoning. På armene bærer hun ofte nogle længere handsker, som er i stil med hendes støvler, altså de sidder til og er brune, som det skær i hendes hår.
Personlighed:
Izumi i sig selv er meget interessant, hvis man først giver sig tid til at lære hende at kende, dog er det kun ganske få, som får chancen til at lære hende at kende, da hun har svært ved at lukke nogen ind til sig. Grunden til at hun ikke lukker folk ind er at hun ikke stoler på mange. De eneste som hun stoler nogenlunde på er hendes søster og halvsøster, selvom hun har andre planer i hovedet end at rende rundt med dem konstant. Izumi har et tydeligt tegn på at hun gerne vil være selvstændig og derfor ikke tager imod ordre fra nogen overhovedet, uanset om de er kongelige eller ej, så er hun faktisk meget ligeglad, fordi hun bestemmer over sig selv.
Som første indtryk virker hun måske meget rar og sød, måske endda som en uskyldig pige, der aldrig ville kunne gøre noget forkert. Dette indtryk ser man dog kun på gaden, hvis man for eksempel møder hende på arbejde, så er hun meget fremme i skoene og træder meget hurtigt i kraft. Dermed sagt at hun hurtigt gør sig selv bemærket og tiltrækker så meget opmærksomhed, som overhovedet muligt. Grunden til at man kan se hende opføre sig på denne måde er at hendes arbejde påvirker hende mere end man måske skulle tro. Izumi har en stærk vilje som siger at hun skal gøre det bedste og det betyder så at hun gerne skal have så mange kunder som muligt og helst overgå de andre piger på stripbaren. I tilfælde af at hun har fri, så kan hun, endda blot for sjovs skyld, finde på at dukke op på stripbaren og trække kunderne væk fra de andre piger, bare for at irriterede lidt.
Udenfor hendes arbejde kan hun være noget så grusom og ufølsom, hvis hun ikke får den opmærksomhed som hun kræver, så vender hendes personlighed fuldstændig. Når dette sker, så ser man hendes sande personlighed, for i bund og grund så er hun den onde Mizu, som bruger blodstyring i sin hverdag, enten til at give sine kunder et ekstra sus igennem kroppen, så de får det bedre end de andre piger kan få dem til at føle sig. Dog ved ingen hvad der helt sker med deres krop, når hun lader blodet flyde hurtigere rundt i deres kroppe, for at give dem lidt ekstra. Til tider bruger hun også blodstyring til at få folk til at følge hendes ord. For i hendes tilfælde skal man gøre hvad hun siger. Hun er den onde Mizu, selvom hun har let ved at skjule det under sin lettere søde og charmerende facade.
Fortid:
Et tilfældigt sammenstød
Natten var endnu ung, det var først nu at stjernerne langsomt begyndte at vise sig på den mørke, men også idylliske himmel, som strakte sig så langt øjet rækker. Egentligt så var det et smukt syn, når man gav sig tid til at betragte det. Men hvis der var noget som Kizo ikke havde, så var det tid til at slappe af denne aften, han havde heller ikke tid til at give sig selv tid, for lige nu var han travlt optaget i ikke at blive opdaget. Dagen havde ellers startet som en ganske almindelig dag, sådan som den altid havde været, men lige pludselig var han blevet jagtet igennem Shinrin skoven og han kendte endnu ikke grunden til det, andet end at han måtte se at komme væk i en fart. Kizo strøg hurtigt hen til Cyappu og så bare ned i afgrunden eller det var i hvert fald hvad mørket lignede. Himlen var vel nok mørk, men der var absolut intet som kunne måle sig med dybet i Cyappu. Hans blik faklede rundt omkring, fordi han blev nød til at finde en flugt vej. Lige i sekundet var den eneste mulighed måske at prøve at springe over til Iméra, men så slog det ham at det ville være muligt at komme over en bro i stedet.
”Nu håber jeg bare at vagterne er så dovne, som de altid har været” sagde han lettere stille til sig selv, hvorefter at han begav sig i retning mod broen, han vidste nemlig godt, at han ikke ville slippe fra mændene, medmindre at han gjorde noget uventet. Da han ankom til broen gled blikket ud over Cyappu, det var derefter tydeligt at se på ham, at han bestemt ikke var klar på at skulle bevæge sig over den bro, som i forvejen ikke så særlig stabil ud. Hurtigt tog han en beslutning, idet at hans forfølgere havde indhentet ham. Fordelen ved at være elver eller for den sags skyld mørkelver var at man var hurtigt og smidig, det var også den eneste grund til at han nåede hen til broen og forbi vagterne før de opdagede ham. Og da de først opdagede ham var han allerede halvvejs på broen. Men mon ikke han havde glemt vagterne på den anden side? Kizo lød lige ind i armene på vagterne fra den anden side, det var mere eller mindre uventet for ham og det kom egentlig som et chok, da han så at vagten var en kvinde. En smuk og fantastisk ung kvinde. Ved synet af hende, lagde han slet ikke mærke til at hun havde trukket sit sværd og faktisk holde det mod hans hals.
”Jeg beklager, men jeg kan ikke lade dem komme forbi mig” sagde hun med en hård, men alligevel var det eneste han opfangede den sødme, som hendes stemme besad. Han var egentligt allerede der helt væk i hende og bevægede sig ikke det mindste. Dog gik det pludselig op for ham, at vagterne fra Nýchta havde sat kursen imod ham. Meget snart ville det være ude med ham. Kizo lod blikket glide op på kvinden.
”Jeg beder kun om denne eneste tjeneste, jeg skal nok forlade dit land, lige så snart at uroen på den anden side har lagt sig igen.” hans stemme var bekymret, men også lettere charmerende, det var der hvor kvinden bukkede under for hans charme og lod ham træde ind i landet, men om det havde været en fejltagelse eller ej, det måtte tiden jo senere vise..
Nogle år senere
Kizo levede stadig i Iméra, da det havde vist sig, at han faktisk brød sig mere om stedet end som først antaget. Kvinden, hvis navn var Crystal, blev hos han side, da de i sidste ende endte med at få et stærkt forhold sammen. Dog måtte de leve i skjul, da mørkelver jo egentlig ikke hørte til i Iméra, eller det gjorde det i hvert fald ikke på det tidspunkt. Efter nogle ganske få år blev de to gift ved en hemmelig ceremoni i Iméra, de eneste der var til stede var præsten, bruden, gommen og deres to døtre. Disse to døtre havde de fået med nogle års mellemrum. Der var en alders forskel på ca. 5 år, og som udgangspunkt havde de 2 piger det da også ganske godt. Men det skulle snart ændre sig. En familie kan jo ikke være lykkelig hele tiden.
Hvad er hun?
Det var efterhånden blevet svære og svære at håndtere Izumi, som den nyfødte kom til at hedde efter kort overvejning. Hun udviklede hurtigt nogle evner, som hendes race besad, det virkede også næsten som om det bare var noget der lå hende helt naturligt. Så naturligt, at hun ikke engang behøvede at øve det. Men alligevel blev hun igennem årene trænet til at kunne håndtere et våben. Izumi fik lov til at lære sværdkunsten fra bund af, men alligevel så tog det hende ikke særlig lang tid at få tag på de mest basale ting, hvorimod andre nok skulle have bare lidt mere træning, før de ville kunne føre det videre og samtidig kunne bruge det udenfor træningspladsen. Izumi begyndte også langsomt at interessere sig for andet, men på den ene eller andet måde, så vendte hun hele tiden tilbage til sværdkunsten, som om det bare var noget hun brændte inderligt for at lære til perfektion. Det lykkedes hende da også at få meget styr på det, endda så meget at det blev svært for vagter og riddere at overmande hende. Hun havde kontrollen og det var også lige hvad hun ønskede at have. Som følge af al den opmærksomhed, som hun fik pga. sine evner, blev hun også mere og mere magtsyg. Hun ønskede at vide alt om alt og alle. Der skulle helst ikke være nogle hemmeligheder for hende, og da slet ikke på hendes fødselsdag. Hele familien vidste udmærket for hende, at det ville blive umuligt for dem at skjule noget for hende. Som om hun havde en sjette sans til at finde frem til hvad hun søgte.
Intet er perfekt – heller ikke en drøm
En ganske almindelig dag, som alle andre befandt Izumi og hendes søster sig i nærheden af en flod. Det var egentlig ikke meningen at de skulle have været der sammen, men hendes søster insisterede på at Izumi også tog del i de huslige ting, derhjemme. Hendes mor havde blot givet hende ret og derfor var Izumi nu tvunget til at gøre som der blev sagt.
”Jeg fatter simpelthen ikke, at du gør det her imod mig, søs” sagde Izumi lettere irriteret, da hun kom slæbende med flere spande, som de skulle fylde op med bær og vand fra floden. Som altid var Izumi ikke særlig hjælpsom hun smed blot spandene på jorden og lod sin søster klare det meste. Senere hen på dagen, da spandene var ved at være fyldte, så man skulle tro at de skulle til at vende snuden hjemad, skete der noget underligt. Izumi, som egentlig ikke brød sig særlig meget om vand, blev bedt om at hente vand nede fra floden, det betød jo ikke at hun skulle røre vandet. Det var jo bare at sætte spanden i vandet og fylde den op på den måde. Izumi satte sig ned på hug og smed spanden i vandet, da hun skulle til at hente den op var der noget som greb fat i hendes arm og hev hende ned i vandet. Hun blev meget hurtigt overrasket og udråbte et skrig, som hendes søster reagerede på og fulgte efter hende. Izumi husker ikke helt hvad der skete med hendes søster, men hun kan huske at hun så en skikkelse nede i vandet, som bare trak hende længere og længere ned, lige pludselig var hun bundet fast til noget tang nede på bunden af søen, hvorefter hun besvimede af luftmangel. Izumi befandt sig længe nede under vandet, men til sidst fik hun en underlig følelse af at der var noget som holdt om hende. Noget der beskyttede hende, men hun forstod ikke hvad det var, da hun ikke havde mulighed for at åbne øjnene. I et hysterisk anfald prøvede hun at svømme mod overfladen, men hun kom ingen vegne, da hun befandt sig inde i sin underbevidsthed og derfor ikke havde kontrol over, hvad der skete.
Pludselig gik det op for Izumi at hun var druknet, men det var også i det sekund, at det gik op for hende, at hun pludselig havde mulighed for at trække vejret under vandet. Dog var hun stadig bundet til tanget og vidste ikke hvordan hun skulle komme fri. Lige med et var der noget som greb fat i hende, selvom der ikke var nogen omkring hende. Det førte hende op til overfladen, hvor hun hurtigt fik øje på sin søster, da var kommet til sig selv. Samtidig med at en anden kvinde dukkede op for øjnene af hende. Hun så lettere uforstående på kvinden og var næsten sikker på, at det havde været hende, som havde grebet fast i Izumi fra start af. Dog fik hun den teori afkræftet, da det viste sig at kvinden var hendes halvsøster. Endnu en storesøster, som hun skulle leve med.
En ny hverdag
Efter mange år, hvor hun skulle vænne sig til tanken om at være blevet en Mizu, som hendes halvsøster havde fortalt hende ved floden den dag, hvor hun døde eller faktisk genopstod på ny. Izumi havde besluttet sig for at gøre noget nyt ved sit liv også selvom hun havde glemt det meste af hendes fortid, så kunne hun stadig huske hendes familie, selvom hun holdt sig tættere ved den ældste og hendes søster. Nu var de jo faktisk de eneste Mizu’er på det tidspunkt, så hun var nød til at holde sig til dem, for ikke at gå glid af deres nye evner, som hun efterhånden øvede sig i hver eneste dag. Det endte da også med at hun blev helt igennem god til blodstyrring, som var det skabt til hende. Hun havde lige pludselig kontrollen over folk, så snart hun tog kontrollen over deres blod.
For at gøre lidt nytte med sin nye evne, så meldte hun sig til at være stripper i Nýchta, hun manglede noget at lave og det var helt klart et spændende job, som hun samtidig også kunne bruge til noget nyttigt. Det eneste hun skulle gøre ville være at sørge for at mændene eller kvinderne, kunderne, fik et sus igennem deres krop. Det var der at hendes evne indenfor blodstyrring kom ind. Da hun på de måde kunne give dem et ekstra sus, som de andre piger eller strippere ikke ville kunne klare. På den måde blev hun også berømt som Mystique, fordi der var noget mysterisk over hende, når hun først var færdig med en kunde, som virkede det næsten som om de var beruset.
Minder:
- Den dag, hvor hun blev hevet ned i vandet og følte sig fanget for første gang. En følelse, som hun ikke ønskede, at opleve igen.
- Da hun opdage, at hun faktisk havde en halvsøster eller endnu en storesøster, som ville kunne kommandere rundt med hende.
- Da Mystique blev en ny identitet for hende.
Styrke:
Svaghed:
Seksualitet:
Hetero
Andet:
Ikke lige nu, men det kommer!
Izumi Mei Yin
Kunstnernavn: Mystique
Alder:
2475 år
Men ligner en på 19 år
Køn:
Kvinde
Race:
Mizu
Tidligere mørkelver
Land:
Nýchta, til tider også Iméra
Job/Rang:
Den sidste ældste
Nuværende stripper
Våben:
Izumi besidder ikke noget specielt våben, som kan kaldes hendes favorit, men alligevel så besidder hun den største evne indenfor sværdkunsten. Dog bærer hun sjældent rundt på et sværd, da hun har sine evner, som Mizu til rådighed, som hun også kontrollere til perfektion.
Evner:
Blodstyring: Som en hver anden Mizu, så besidder Izumi evnen til blodstyring. Dog er hun ikke som alle andre af sin race. Hendes evne inden for blodstyring er meget mere udviklet end så mange andre. Og derfor er det hendes speciale. Indenfor selve evnen har hun igennem årene udviklet denne evne eller kontrol over andre folks blod, så hun kan fast fryse enhver persons blod, så de enten vil blive nedfrosset levende eller også bare vil være fastlåst. Selvfølgelig har hun også mulighed for at få blodet til at cirkulere igen. Blodstyring er nok den evne som hun praktisere til perfektion.
Sværdkunst: I starten af hendes levetid tilbragte hun meget tid med at øve sine sværdkunster. Det var mere for at have noget at forsvare sig selv med. Den gang bar hun også rundt på sit sværd konstant. Da hun ikke havde nogen andre vilde kræfter på det tidspunkt, som hun ville kunne forsvare sig med. Hun kan ikke betjene et sværd til perfektion, da hun har glemt en del af sin træning efter at hun blev forvandlet til Mizu.
Selvfølgelig har hun også mulighed for at bruge de andre evner, som en Mizu besidder. Hun kan også sagtens kontrollere de andre evner godt, men er specialist i blodstyring.
Familie:
Hendes familie tilhørte ikke ligefrem den højere klasse, som man med pæne ord kan kalde de rige/adelige. Izumi’s familie er lettere indviklet, hun kendte faktisk ikke så meget til hendes mor, hendes far fandt hun aldrig rigtig ud af, hvem han var eller hvad han stod for.
Mor: Crystal, menneske - Død
Far: Kizo, men er/var mørkelver.
Storesøster: Den næst ældste – Mizu.
Halvsøster: Den ældste - Mizu
Udseende og tøj:
Som tidligere mørkelver, så har hun stadig nogle få træk fra sit tidligere liv, for eksempel gætter de fleste også på at hun er mørkelver, fordi hun har de spidse ører samtidig med at hendes hud virker lettere mørk til tider. Det er dog hendes rigtige hudfarve, som på den måde gør hende mere specielt, samtidig med at hun skiller sig ud i mængden og hurtigt bliver lagt mærke til.
Hendes træk er generelt mørke, hendes hår er næsten sort, med et mindre skær af brun. Håret krøller også som selve bølgerne i havet. Det elegante hår hænger for det meste ned af hendes skuldre, så der er rig mulighed for at lade det følge vinden eller måske endda havets bevægelser, når hun befinder sig i vand, der hvor hun altid føler sig godt tilpas.
Hendes tøjstil er lettere afslappet sammen med den fredelige fremtoning, som langt fra passer til hendes sande natur eller personlighed. Hun går ofte rundt klædt i en hvid kjole. Kjolen i sig selv er lårkort og bliver hurtigt gennemsigtig i vand eller bare i regnvejr. På hendes fødder bærer hun nogle lange støvler, som går over hendes knæ, men samtidig også sidder tæt til hendes ben, så man kan se de slanke og lange ben, som hun har. Izumi’s støvler er brune og hænger faktisk meget godt sammen med resten af hendes udseende og fremtoning. På armene bærer hun ofte nogle længere handsker, som er i stil med hendes støvler, altså de sidder til og er brune, som det skær i hendes hår.
Personlighed:
Izumi i sig selv er meget interessant, hvis man først giver sig tid til at lære hende at kende, dog er det kun ganske få, som får chancen til at lære hende at kende, da hun har svært ved at lukke nogen ind til sig. Grunden til at hun ikke lukker folk ind er at hun ikke stoler på mange. De eneste som hun stoler nogenlunde på er hendes søster og halvsøster, selvom hun har andre planer i hovedet end at rende rundt med dem konstant. Izumi har et tydeligt tegn på at hun gerne vil være selvstændig og derfor ikke tager imod ordre fra nogen overhovedet, uanset om de er kongelige eller ej, så er hun faktisk meget ligeglad, fordi hun bestemmer over sig selv.
Som første indtryk virker hun måske meget rar og sød, måske endda som en uskyldig pige, der aldrig ville kunne gøre noget forkert. Dette indtryk ser man dog kun på gaden, hvis man for eksempel møder hende på arbejde, så er hun meget fremme i skoene og træder meget hurtigt i kraft. Dermed sagt at hun hurtigt gør sig selv bemærket og tiltrækker så meget opmærksomhed, som overhovedet muligt. Grunden til at man kan se hende opføre sig på denne måde er at hendes arbejde påvirker hende mere end man måske skulle tro. Izumi har en stærk vilje som siger at hun skal gøre det bedste og det betyder så at hun gerne skal have så mange kunder som muligt og helst overgå de andre piger på stripbaren. I tilfælde af at hun har fri, så kan hun, endda blot for sjovs skyld, finde på at dukke op på stripbaren og trække kunderne væk fra de andre piger, bare for at irriterede lidt.
Udenfor hendes arbejde kan hun være noget så grusom og ufølsom, hvis hun ikke får den opmærksomhed som hun kræver, så vender hendes personlighed fuldstændig. Når dette sker, så ser man hendes sande personlighed, for i bund og grund så er hun den onde Mizu, som bruger blodstyring i sin hverdag, enten til at give sine kunder et ekstra sus igennem kroppen, så de får det bedre end de andre piger kan få dem til at føle sig. Dog ved ingen hvad der helt sker med deres krop, når hun lader blodet flyde hurtigere rundt i deres kroppe, for at give dem lidt ekstra. Til tider bruger hun også blodstyring til at få folk til at følge hendes ord. For i hendes tilfælde skal man gøre hvad hun siger. Hun er den onde Mizu, selvom hun har let ved at skjule det under sin lettere søde og charmerende facade.
Fortid:
Et tilfældigt sammenstød
Natten var endnu ung, det var først nu at stjernerne langsomt begyndte at vise sig på den mørke, men også idylliske himmel, som strakte sig så langt øjet rækker. Egentligt så var det et smukt syn, når man gav sig tid til at betragte det. Men hvis der var noget som Kizo ikke havde, så var det tid til at slappe af denne aften, han havde heller ikke tid til at give sig selv tid, for lige nu var han travlt optaget i ikke at blive opdaget. Dagen havde ellers startet som en ganske almindelig dag, sådan som den altid havde været, men lige pludselig var han blevet jagtet igennem Shinrin skoven og han kendte endnu ikke grunden til det, andet end at han måtte se at komme væk i en fart. Kizo strøg hurtigt hen til Cyappu og så bare ned i afgrunden eller det var i hvert fald hvad mørket lignede. Himlen var vel nok mørk, men der var absolut intet som kunne måle sig med dybet i Cyappu. Hans blik faklede rundt omkring, fordi han blev nød til at finde en flugt vej. Lige i sekundet var den eneste mulighed måske at prøve at springe over til Iméra, men så slog det ham at det ville være muligt at komme over en bro i stedet.
”Nu håber jeg bare at vagterne er så dovne, som de altid har været” sagde han lettere stille til sig selv, hvorefter at han begav sig i retning mod broen, han vidste nemlig godt, at han ikke ville slippe fra mændene, medmindre at han gjorde noget uventet. Da han ankom til broen gled blikket ud over Cyappu, det var derefter tydeligt at se på ham, at han bestemt ikke var klar på at skulle bevæge sig over den bro, som i forvejen ikke så særlig stabil ud. Hurtigt tog han en beslutning, idet at hans forfølgere havde indhentet ham. Fordelen ved at være elver eller for den sags skyld mørkelver var at man var hurtigt og smidig, det var også den eneste grund til at han nåede hen til broen og forbi vagterne før de opdagede ham. Og da de først opdagede ham var han allerede halvvejs på broen. Men mon ikke han havde glemt vagterne på den anden side? Kizo lød lige ind i armene på vagterne fra den anden side, det var mere eller mindre uventet for ham og det kom egentlig som et chok, da han så at vagten var en kvinde. En smuk og fantastisk ung kvinde. Ved synet af hende, lagde han slet ikke mærke til at hun havde trukket sit sværd og faktisk holde det mod hans hals.
”Jeg beklager, men jeg kan ikke lade dem komme forbi mig” sagde hun med en hård, men alligevel var det eneste han opfangede den sødme, som hendes stemme besad. Han var egentligt allerede der helt væk i hende og bevægede sig ikke det mindste. Dog gik det pludselig op for ham, at vagterne fra Nýchta havde sat kursen imod ham. Meget snart ville det være ude med ham. Kizo lod blikket glide op på kvinden.
”Jeg beder kun om denne eneste tjeneste, jeg skal nok forlade dit land, lige så snart at uroen på den anden side har lagt sig igen.” hans stemme var bekymret, men også lettere charmerende, det var der hvor kvinden bukkede under for hans charme og lod ham træde ind i landet, men om det havde været en fejltagelse eller ej, det måtte tiden jo senere vise..
Nogle år senere
Kizo levede stadig i Iméra, da det havde vist sig, at han faktisk brød sig mere om stedet end som først antaget. Kvinden, hvis navn var Crystal, blev hos han side, da de i sidste ende endte med at få et stærkt forhold sammen. Dog måtte de leve i skjul, da mørkelver jo egentlig ikke hørte til i Iméra, eller det gjorde det i hvert fald ikke på det tidspunkt. Efter nogle ganske få år blev de to gift ved en hemmelig ceremoni i Iméra, de eneste der var til stede var præsten, bruden, gommen og deres to døtre. Disse to døtre havde de fået med nogle års mellemrum. Der var en alders forskel på ca. 5 år, og som udgangspunkt havde de 2 piger det da også ganske godt. Men det skulle snart ændre sig. En familie kan jo ikke være lykkelig hele tiden.
Izumi’s fødsel – intet er normalt
Deres første datter var nærmest blevet et lille engel barn, derfor forventede de jo egentlig også det samme, da Crystal endnu en gang endte med at blive gravid, selvom det slet ikke havde været meningen fra start af, men hvad sket var sket.
Natten var mørk og det var slet ikke muligt at se nogle stjerner på himlen. Det var blot en kulsort aften, hvor moderen desværre var blevet nød til at ligge sig lidt i sengen, da hun fik for mange veer, men de vidste jo godt hvad det betød. Nu skulle fødslen blot starte, så de kunne få det overstået. Veerne var dog ikke som de havde været ved den første fødsel. Den første fødte blev bedt om at forlade værelset, så hendes mor kunne få ro. Veerne blev blot værre og værre, det var næsten som om at der ikke var nogen ende på det.
”Aargghh”udråbte Crystal, da smerterne snart var ved at blive for meget for hende, det ville bare ende med at barnet slet ikke vil blive født, hvis hun ikke havde kræfter til at gennemføre det. Der gik heller ikke lang tid før at Crystal blev helt stille, og man så kunne høre et barneskrig. Endnu en gang var der kommet en pige til familien. Faderen tog imod barnet og så ind i hendes mørke øjne, hendes hud var også mere mørk i det, end moderen, men det var nok fordi den nyfødte havde arvet hendes fars gener, som mørkelver. Barnet rakte hånden ud mod ham og han tog imod hånden med et mindre smil på læben, dog forsvandt det hurtigt i det at barnet begyndte at klemme hårdt fast rundt om hans finger. Han havde endda svært ved at få hende til at give slip.. Dette kunne tyde på, at det ikke var et helt almindeligt barn, som var blevet født. Moderen havde det også meget svært efter fødslen og blev nød til at ligge længe i sengen, før hun havde mulighed for at komme på benene igen.
Hvad er hun?
Det var efterhånden blevet svære og svære at håndtere Izumi, som den nyfødte kom til at hedde efter kort overvejning. Hun udviklede hurtigt nogle evner, som hendes race besad, det virkede også næsten som om det bare var noget der lå hende helt naturligt. Så naturligt, at hun ikke engang behøvede at øve det. Men alligevel blev hun igennem årene trænet til at kunne håndtere et våben. Izumi fik lov til at lære sværdkunsten fra bund af, men alligevel så tog det hende ikke særlig lang tid at få tag på de mest basale ting, hvorimod andre nok skulle have bare lidt mere træning, før de ville kunne føre det videre og samtidig kunne bruge det udenfor træningspladsen. Izumi begyndte også langsomt at interessere sig for andet, men på den ene eller andet måde, så vendte hun hele tiden tilbage til sværdkunsten, som om det bare var noget hun brændte inderligt for at lære til perfektion. Det lykkedes hende da også at få meget styr på det, endda så meget at det blev svært for vagter og riddere at overmande hende. Hun havde kontrollen og det var også lige hvad hun ønskede at have. Som følge af al den opmærksomhed, som hun fik pga. sine evner, blev hun også mere og mere magtsyg. Hun ønskede at vide alt om alt og alle. Der skulle helst ikke være nogle hemmeligheder for hende, og da slet ikke på hendes fødselsdag. Hele familien vidste udmærket for hende, at det ville blive umuligt for dem at skjule noget for hende. Som om hun havde en sjette sans til at finde frem til hvad hun søgte.
Intet er perfekt – heller ikke en drøm
En ganske almindelig dag, som alle andre befandt Izumi og hendes søster sig i nærheden af en flod. Det var egentlig ikke meningen at de skulle have været der sammen, men hendes søster insisterede på at Izumi også tog del i de huslige ting, derhjemme. Hendes mor havde blot givet hende ret og derfor var Izumi nu tvunget til at gøre som der blev sagt.
”Jeg fatter simpelthen ikke, at du gør det her imod mig, søs” sagde Izumi lettere irriteret, da hun kom slæbende med flere spande, som de skulle fylde op med bær og vand fra floden. Som altid var Izumi ikke særlig hjælpsom hun smed blot spandene på jorden og lod sin søster klare det meste. Senere hen på dagen, da spandene var ved at være fyldte, så man skulle tro at de skulle til at vende snuden hjemad, skete der noget underligt. Izumi, som egentlig ikke brød sig særlig meget om vand, blev bedt om at hente vand nede fra floden, det betød jo ikke at hun skulle røre vandet. Det var jo bare at sætte spanden i vandet og fylde den op på den måde. Izumi satte sig ned på hug og smed spanden i vandet, da hun skulle til at hente den op var der noget som greb fat i hendes arm og hev hende ned i vandet. Hun blev meget hurtigt overrasket og udråbte et skrig, som hendes søster reagerede på og fulgte efter hende. Izumi husker ikke helt hvad der skete med hendes søster, men hun kan huske at hun så en skikkelse nede i vandet, som bare trak hende længere og længere ned, lige pludselig var hun bundet fast til noget tang nede på bunden af søen, hvorefter hun besvimede af luftmangel. Izumi befandt sig længe nede under vandet, men til sidst fik hun en underlig følelse af at der var noget som holdt om hende. Noget der beskyttede hende, men hun forstod ikke hvad det var, da hun ikke havde mulighed for at åbne øjnene. I et hysterisk anfald prøvede hun at svømme mod overfladen, men hun kom ingen vegne, da hun befandt sig inde i sin underbevidsthed og derfor ikke havde kontrol over, hvad der skete.
Pludselig gik det op for Izumi at hun var druknet, men det var også i det sekund, at det gik op for hende, at hun pludselig havde mulighed for at trække vejret under vandet. Dog var hun stadig bundet til tanget og vidste ikke hvordan hun skulle komme fri. Lige med et var der noget som greb fat i hende, selvom der ikke var nogen omkring hende. Det førte hende op til overfladen, hvor hun hurtigt fik øje på sin søster, da var kommet til sig selv. Samtidig med at en anden kvinde dukkede op for øjnene af hende. Hun så lettere uforstående på kvinden og var næsten sikker på, at det havde været hende, som havde grebet fast i Izumi fra start af. Dog fik hun den teori afkræftet, da det viste sig at kvinden var hendes halvsøster. Endnu en storesøster, som hun skulle leve med.
En ny hverdag
Efter mange år, hvor hun skulle vænne sig til tanken om at være blevet en Mizu, som hendes halvsøster havde fortalt hende ved floden den dag, hvor hun døde eller faktisk genopstod på ny. Izumi havde besluttet sig for at gøre noget nyt ved sit liv også selvom hun havde glemt det meste af hendes fortid, så kunne hun stadig huske hendes familie, selvom hun holdt sig tættere ved den ældste og hendes søster. Nu var de jo faktisk de eneste Mizu’er på det tidspunkt, så hun var nød til at holde sig til dem, for ikke at gå glid af deres nye evner, som hun efterhånden øvede sig i hver eneste dag. Det endte da også med at hun blev helt igennem god til blodstyrring, som var det skabt til hende. Hun havde lige pludselig kontrollen over folk, så snart hun tog kontrollen over deres blod.
For at gøre lidt nytte med sin nye evne, så meldte hun sig til at være stripper i Nýchta, hun manglede noget at lave og det var helt klart et spændende job, som hun samtidig også kunne bruge til noget nyttigt. Det eneste hun skulle gøre ville være at sørge for at mændene eller kvinderne, kunderne, fik et sus igennem deres krop. Det var der at hendes evne indenfor blodstyrring kom ind. Da hun på de måde kunne give dem et ekstra sus, som de andre piger eller strippere ikke ville kunne klare. På den måde blev hun også berømt som Mystique, fordi der var noget mysterisk over hende, når hun først var færdig med en kunde, som virkede det næsten som om de var beruset.
Minder:
- Den dag, hvor hun blev hevet ned i vandet og følte sig fanget for første gang. En følelse, som hun ikke ønskede, at opleve igen.
- Da hun opdage, at hun faktisk havde en halvsøster eller endnu en storesøster, som ville kunne kommandere rundt med hende.
- Da Mystique blev en ny identitet for hende.
Styrke:
- Blodstyring, og andre evner som Mizu
- Vand
- Sværdkunst
- Sit job som stripper, hun kan forføre enhver person, mand eller kvinde, på ingen tid.
- Charmerende/kvindelist
Svaghed:
- Varme (hun kommer til at føle sig helt tør, hvis hun bliver udsat for en voldsom varme og derved ikke har mulighed for at nedkøle sin krop)
- Stripperjobbet (Dette kan nogle gange forvirre hendes sande natur)
- Folk, der vil bestemme over hende
Seksualitet:
Hetero
Andet:
Ikke lige nu, men det kommer!