Post by aina on Apr 30, 2011 17:08:08 GMT 2
Fulde navn:
Aina aya
Alder:
778 ligner en på 18
Køn:
Kvinde
Race:
Halvblods vampyr
Land:
Imera
Job/Rang:
Aina arvede sin bedstemors butik da hun døde, og fortsatte med at læse folk med tarot kort selvom hun aldrig bliver så god som sin bedstemor,
Våben:
Hun bære intet våben, efter den nat hvor hendes by blev plyndret og næsten helt myrdet, hun smed sit svær væk, efter en drengs urene blod rørte bladet, siden da har hun aldrig rørt et våben, udover sine vifter
Evner:
Aina har evner som spåkone, til at læse folk med tarakort, dog besider hun atter en evne, evnen til at fjerne brænde mærket fra den dreng hendes bedstemor gav ham,
Familie:
Bedstemor: Anika Aya
Status: død
Udseende og tøj:
Aina er en smuk pige på de 778 år men ligner dog stadig kun en pige på 18, Hun har langt smukt sort hår der går hende til lidt på ryggen, smukke mørke grå øjne, og dejlig røde læber, hendes hud er bleg som en vampyrs noget hun har arvet efter sin far, Hun går kun med kimoer, og meget sjældent med andet, hun bære altid en vifte, der har nogle smukke tegn og signaler malet ind på den sorte farve, hendes kimo er for det meste altid rød, med smukke japanske mærker, dog har hun også andre kimoer, hendes yndlings som hun altid går med er rød og sort, og har tegn syet ind i det fineste silke, tegnende er syet ind med en lang ægte guldtråd. Hun bære altid en let make up, blå øjn skygge, og en rød læbestift der bare gøre hendes røde læber rødere, Hun er ca 1.71 cm høj, og har den perfekte figur en pige på hendes alder burde havde, når hun ikke går med sin kimo går hun for det meste med en slags badekåbe, dog stadig af de fineste silke, hun bære altid en underkjole når hun går med sine kåber, som for det meste står åben, hendes underkjole er også lavet af det fineste silke, en underkjole minder mere om en normal hver dags kjole der går hende helt ned til anklerne, en kåbe minder meget om en åben kimo, hvilket hun selv ville sige det var, for folk ikke ville få de forkerte tanker, dog bære hun også altid en smuk hår blomt i håret, den er rød og snor sig ned af som de smukkeste kirsebærs blomster,
Personlighed:
Aina er en meget glad, dog meget stillefuld pige, hun smiler altid til alt og alle, hun kunne aldrig finde på at gøre et dyr fortræd, med mindre nogen truede de mennesker eller dyr hun holdte af, ville hun med det samme forsvar dem hun elsker, hun er meget loyal og meget venlig overfor alle, der ikke gør noget ved hende hun ikke kan lide, hun elsker at sidde og læse en god bog, og snakke med sin bedstemor om ting og sager, eller læse folk med tarakort, hvilket hun har gjort til hendes dagligdag efter hendes bedstemor døde, Hun bryder sig aldrig om når folk siger hende imod, eller prøver på at lave hendes mening om, hun ser ikke sig selv som mere værd en andre væsner, og holder sig for det meste for sig selv, hun bryder sig aldrig om når hun ikke får ret, og giver sig ikke hvis hun står fast ved sin mening, eller sin viden, hun bruger meget tid på at blive klogere, og nogen gange stærker, hun elsker at danse og synge, og snakke med dyr, selvom hun ikke forstår dem, kunne hun godt bruge en hel dag på at sidde og nusse om en kat eller en hund, og bare snakke med dem, hun bruger meget tid nede i sin kælder når folk ikke kommer for at få læst deres fremtid via tarakort, hun elsker at være under jorden, hvor det er mørkt, og nyder stilheden som kælderen byder hende,
Når hun bliver sur og tvær, er hun ikke sjov at være i nærheden af for så hæver hun sin stemme mere end hun burde, og skælder ud, eller kaster med ting, selvom det er meget sjældent nogen har gjort hende sur eller bare ophidset hende en smule,
Når hun er glad, smiler hun altid og sidder, og snakker med alle der komme ind i hendes bedstemors butik, selvom det kun var et sted hvor man blev spået da hendes bedstemor levede, har hun lavet lidt om så hun også sælger urter og andre sjove ting, hvilket hun altid er glad for og hjælper på hendes humør når folk kommer og viser de stoler på hende, og hendes viden
fortid:
Livet var stille begyndt for alle, alt og alle blev født og skabt på samme måde, og voksede op på samme måde, en lille sorthårede pige kom løbende igennem det fugtige græs de havde i baghaven, pigen mor sad på en stol for sig selv, og grad grad tåre der ikke ville stoppe, aina gik stille hen til sin mor som sad og grad, og ingengang tog notat af hendes datter som stod ved hendes side, kun 3 år gammel, og allerede smuk som en lille engel, stille rejste moren sig op og tog sin lille pige i armende, og bar hende med ind i huset, og op på badeværelset og tændte for vandet til badekaret og lod det løbe, imens hun klædte sin datter af, og slukkede dog for vandet da badekaret endeligt var fyldt, stille tog moren fat i Aina og puttede hende ned i badet, og skuppede hende stille under vandet, og pressede til så Aina ikke kunne komme op og lå og spjættede vildt over ikke at kunne få vejret, stille slugte mørket Aina imens moren sad bøjet ind over sin lille pige og grad, dog blev det hele sort,
Det føltes som en evighed, før luften endeligt modtog aina igen, og hun gispede og hikkede efter vejret, hun nåede kun lige at få et glint af sin bedstemor før hun atter lod mørket tage imod hende, dog ikke det samme skrammende mørke som havde mødt hende før,
Dagende gik, dog blev dagende til månede, og til sidst år, Aina var nu 14 år gammel, og sad oppe på taget på sin bedstemors lille spåkonebutik, hun havde vokset sig op og blevet en køn ung damen, de fleste mænd kiggede efter, et smil gled over hendes læber imens hun sad der på taget, dog forsvandt smilet hurtigt da hun så hvad der skete med hendes by, hendes hjem, dog blev hun liggende på taget, og så på imens mange mennesker blev myrdet og slagtet, dog stivnede hun helt da en ung mand var på vej hen imod hendes bedstemors hus, hun sad musse stille og så det hele for sig, hvordan den dreng ville kunne dræbe hendes bedste mor så hun regerede bare hurtigt, og trak det svær i hun havde haft i sit kimo bælte, og kom omgående på bene og spreng imod drengen i et hidsigt angreb, hendes øjne strålede af ren had, og uden frygt, for hun var ikke bange lige nu, tænkte kun på at redde sin bedstemor, for hun ville ikke kunne leve uden hende, mere end nogle få dage, Et lille irrerteret glint kom i hendes øjne i det drengen næsten undveg hendes svær men dog kom han til skade hvilket hun var godt tilfreds med, hun stoppede dog op på jorden lidt fra ham allerede i kampstilling og klar til at springe på ham igen hvis det skulle være det, dog smilede hun da hun så sin bedstemor komme ud fra sin butik og brændemærkede drengen, hun så godt de sagde noget, men hun ville ikke høre noget, så hun stod bare musse stille, og ventede på at angribe, dog vente hun sig omgående imod dem der var på vej imod hende, og hendes bedstemor, hun ville med glæde kæmpe imod dem alle, hvis det skulle være det, bare for at redde sin elskede bedstemor, som betød alt for hende, Dog sukkede hun lettet da de ikke kom nærmere men smuttede, stille gik hun hen og slog armende om sin bedste, og hjalp hende ind i huset igen, hun vidste godt at hendes bedstemor var gammel og svag og nok ikke ville kunne holde til meget mere, så hun ville for alt i verden passe bedre på hende, end hun havde gjort i dag, det var jo alt for tæt på, drengen kom for tæt på, stille hjalp hun hendes bedste op i seng, og puttede hende, og gik så ned og lavede en kop varm te, hun gik op og gav sin bedste før hun forsvandt ind på sit eget værelse og lod søvnen tage imod hende,
Dagen efter stod, Aina tidligt op, og gik ned til floden, og kastede det svær i hun havde ramt drengen med, og knugede sin ene hånd imod sit brystkasse, og lovede sig selv hun aldrig ville røre et svær nogen sinde, igen, stille traskede hun hjem igen, og fandt sin bedstemor ligge syg på gulvet, et gisp forlod hendes læber i det hun løb hen og knugede sin bedste ind til sig, ”du skulle være blevet i sengen bedste!!”peb hun og følte sig helt hjælpeløs og vidste ikke hvordan hun kunne få sin bedstemor op iseng igen, hun var alt for lille og alt for svag til at kunne bære hende selv, mente hun da hun vidste godt hun kunne, men var så bange for hun ville skade hende på vejen op af trapperne, så hun fik bare hjulpet hende op i hendes stol og lod hende falde isøvn der, imens Aina sad i en meget smertefuld stilling på boret og kiggede på sin syge bedstemor, og vidste ikke længere hvor mange år hun have igen, eller rettelse dage..
Der gik dog ikke mere end 10 dage før Aina kom hjem fra en tur i byen, og fandt sin bedstemor sidde stille i sin stol, kold helt kold og uden puls, hun tabte med det samme alt det hun lige havde købt ind og slog hænderne op for munden, og anede ikke hvad hun skulle gøre, og skynte sig bare hen til sin bedste og satte sig på knæ ved hendes side, og lod tårende glide ned af sine nøgne kinder, imens hun tog sin bedstemors hånd i sin, og vidste ikke hvad hun skulle sige, eller gøre, dog fik hun hurtigt begravet sin bedstemor, og kom i gang med hendes butik, hun begyndte med det samme, at sælge urter som er gode imod alt og alle, og som kunne bruges til når folk var syge, dog gik hun i en slags trance de føreste 300 år af, hvor hun ikke anede hvor hun var hvem hun var eller hvad hun lavede,
et lille dun fløj forbo Ainas næse, i det hun rynkede let på næsen, og kiggede rundt i huset, og kom nærmest til sig selv, Et svagt smil gled frem på hendes læber, imens hun stod og ordnede nogle urter, hun skulle aflever til en gammel mand, stille tog hun sin vifte, i den ene hånd og posen med urter i den anden, og daskede hen til der hvor manden boede, og blev let lukket ind, hun sagde intet, men gav ham bare posen, og satte sig ved hans side imens han begyndte at snakke ”livet kommer, og går, skønheden går og kommer, og går atter sin vej, godheden lever i folk, ligsom den lever i dig Aina, jeg ved ikke hvad jeg kan sige, eller hvordan jeg kan takke dig for du hjælper en gammel mand der ikke har råd til at betale for de urter du skaffer mig, men tak du er en sand lille engel, ” Aina smilede bare, og kyssede ham på panden og mumlede ”du er som en bedste far for mig, derfor hjælper jeg dig så meget!” med disse ord rejste hun sig op, og forlod ham og tog tilbage til sin butik, hvor hun atter blev ved med at læse folk med tarakort, og sælge urter, hvilket hun altid ville gøre i sit lange liv, imens hun hver dag tænker over, om hun mon vil møde den dreng hun havde såret for så mange år tilbage, igen
Minder:
Et minde er mest tydligt, i Ainas kønne hoved, under alt det sorte hår, det var den skrammende dag, hvor hun stak en ung dreng ned for at passe på sin bestemor, hun var så skrækslangende for at miste sin bedstemor, at hun lod sin dyre side tage over, og sårede drengen slemt, men ikke slemt nok til han ville dø, hvilket hun er taknemmeligt for, for hun ville aldrig kunne holde sig selv ud ved at havde slået et andet menneske ihjel på den måde! Det var helt forkert på alle måder, og hun ville aldrig kunne se på sig selv igen,
Styrke:
* hendes skønhed og ynde
* hendes hurtighed,
* hendes utrolig gode kampevner
Svaghed:
* hendes trængt til blod
* hendes familie
* den dreng hun stak ned,
Seksualitet:
Bi
Andet:
Aina Har et kæledyr som næsten aldrig forlader hendes side, en sort lille hund som altid kommer luntende efter hende når hun går på gaden for sig selv,
Aina aya
Alder:
778 ligner en på 18
Køn:
Kvinde
Race:
Halvblods vampyr
Land:
Imera
Job/Rang:
Aina arvede sin bedstemors butik da hun døde, og fortsatte med at læse folk med tarot kort selvom hun aldrig bliver så god som sin bedstemor,
Våben:
Hun bære intet våben, efter den nat hvor hendes by blev plyndret og næsten helt myrdet, hun smed sit svær væk, efter en drengs urene blod rørte bladet, siden da har hun aldrig rørt et våben, udover sine vifter
Evner:
Aina har evner som spåkone, til at læse folk med tarakort, dog besider hun atter en evne, evnen til at fjerne brænde mærket fra den dreng hendes bedstemor gav ham,
Familie:
Bedstemor: Anika Aya
Status: død
Udseende og tøj:
Aina er en smuk pige på de 778 år men ligner dog stadig kun en pige på 18, Hun har langt smukt sort hår der går hende til lidt på ryggen, smukke mørke grå øjne, og dejlig røde læber, hendes hud er bleg som en vampyrs noget hun har arvet efter sin far, Hun går kun med kimoer, og meget sjældent med andet, hun bære altid en vifte, der har nogle smukke tegn og signaler malet ind på den sorte farve, hendes kimo er for det meste altid rød, med smukke japanske mærker, dog har hun også andre kimoer, hendes yndlings som hun altid går med er rød og sort, og har tegn syet ind i det fineste silke, tegnende er syet ind med en lang ægte guldtråd. Hun bære altid en let make up, blå øjn skygge, og en rød læbestift der bare gøre hendes røde læber rødere, Hun er ca 1.71 cm høj, og har den perfekte figur en pige på hendes alder burde havde, når hun ikke går med sin kimo går hun for det meste med en slags badekåbe, dog stadig af de fineste silke, hun bære altid en underkjole når hun går med sine kåber, som for det meste står åben, hendes underkjole er også lavet af det fineste silke, en underkjole minder mere om en normal hver dags kjole der går hende helt ned til anklerne, en kåbe minder meget om en åben kimo, hvilket hun selv ville sige det var, for folk ikke ville få de forkerte tanker, dog bære hun også altid en smuk hår blomt i håret, den er rød og snor sig ned af som de smukkeste kirsebærs blomster,
Personlighed:
Aina er en meget glad, dog meget stillefuld pige, hun smiler altid til alt og alle, hun kunne aldrig finde på at gøre et dyr fortræd, med mindre nogen truede de mennesker eller dyr hun holdte af, ville hun med det samme forsvar dem hun elsker, hun er meget loyal og meget venlig overfor alle, der ikke gør noget ved hende hun ikke kan lide, hun elsker at sidde og læse en god bog, og snakke med sin bedstemor om ting og sager, eller læse folk med tarakort, hvilket hun har gjort til hendes dagligdag efter hendes bedstemor døde, Hun bryder sig aldrig om når folk siger hende imod, eller prøver på at lave hendes mening om, hun ser ikke sig selv som mere værd en andre væsner, og holder sig for det meste for sig selv, hun bryder sig aldrig om når hun ikke får ret, og giver sig ikke hvis hun står fast ved sin mening, eller sin viden, hun bruger meget tid på at blive klogere, og nogen gange stærker, hun elsker at danse og synge, og snakke med dyr, selvom hun ikke forstår dem, kunne hun godt bruge en hel dag på at sidde og nusse om en kat eller en hund, og bare snakke med dem, hun bruger meget tid nede i sin kælder når folk ikke kommer for at få læst deres fremtid via tarakort, hun elsker at være under jorden, hvor det er mørkt, og nyder stilheden som kælderen byder hende,
Når hun bliver sur og tvær, er hun ikke sjov at være i nærheden af for så hæver hun sin stemme mere end hun burde, og skælder ud, eller kaster med ting, selvom det er meget sjældent nogen har gjort hende sur eller bare ophidset hende en smule,
Når hun er glad, smiler hun altid og sidder, og snakker med alle der komme ind i hendes bedstemors butik, selvom det kun var et sted hvor man blev spået da hendes bedstemor levede, har hun lavet lidt om så hun også sælger urter og andre sjove ting, hvilket hun altid er glad for og hjælper på hendes humør når folk kommer og viser de stoler på hende, og hendes viden
fortid:
Livet var stille begyndt for alle, alt og alle blev født og skabt på samme måde, og voksede op på samme måde, en lille sorthårede pige kom løbende igennem det fugtige græs de havde i baghaven, pigen mor sad på en stol for sig selv, og grad grad tåre der ikke ville stoppe, aina gik stille hen til sin mor som sad og grad, og ingengang tog notat af hendes datter som stod ved hendes side, kun 3 år gammel, og allerede smuk som en lille engel, stille rejste moren sig op og tog sin lille pige i armende, og bar hende med ind i huset, og op på badeværelset og tændte for vandet til badekaret og lod det løbe, imens hun klædte sin datter af, og slukkede dog for vandet da badekaret endeligt var fyldt, stille tog moren fat i Aina og puttede hende ned i badet, og skuppede hende stille under vandet, og pressede til så Aina ikke kunne komme op og lå og spjættede vildt over ikke at kunne få vejret, stille slugte mørket Aina imens moren sad bøjet ind over sin lille pige og grad, dog blev det hele sort,
Det føltes som en evighed, før luften endeligt modtog aina igen, og hun gispede og hikkede efter vejret, hun nåede kun lige at få et glint af sin bedstemor før hun atter lod mørket tage imod hende, dog ikke det samme skrammende mørke som havde mødt hende før,
Dagende gik, dog blev dagende til månede, og til sidst år, Aina var nu 14 år gammel, og sad oppe på taget på sin bedstemors lille spåkonebutik, hun havde vokset sig op og blevet en køn ung damen, de fleste mænd kiggede efter, et smil gled over hendes læber imens hun sad der på taget, dog forsvandt smilet hurtigt da hun så hvad der skete med hendes by, hendes hjem, dog blev hun liggende på taget, og så på imens mange mennesker blev myrdet og slagtet, dog stivnede hun helt da en ung mand var på vej hen imod hendes bedstemors hus, hun sad musse stille og så det hele for sig, hvordan den dreng ville kunne dræbe hendes bedste mor så hun regerede bare hurtigt, og trak det svær i hun havde haft i sit kimo bælte, og kom omgående på bene og spreng imod drengen i et hidsigt angreb, hendes øjne strålede af ren had, og uden frygt, for hun var ikke bange lige nu, tænkte kun på at redde sin bedstemor, for hun ville ikke kunne leve uden hende, mere end nogle få dage, Et lille irrerteret glint kom i hendes øjne i det drengen næsten undveg hendes svær men dog kom han til skade hvilket hun var godt tilfreds med, hun stoppede dog op på jorden lidt fra ham allerede i kampstilling og klar til at springe på ham igen hvis det skulle være det, dog smilede hun da hun så sin bedstemor komme ud fra sin butik og brændemærkede drengen, hun så godt de sagde noget, men hun ville ikke høre noget, så hun stod bare musse stille, og ventede på at angribe, dog vente hun sig omgående imod dem der var på vej imod hende, og hendes bedstemor, hun ville med glæde kæmpe imod dem alle, hvis det skulle være det, bare for at redde sin elskede bedstemor, som betød alt for hende, Dog sukkede hun lettet da de ikke kom nærmere men smuttede, stille gik hun hen og slog armende om sin bedste, og hjalp hende ind i huset igen, hun vidste godt at hendes bedstemor var gammel og svag og nok ikke ville kunne holde til meget mere, så hun ville for alt i verden passe bedre på hende, end hun havde gjort i dag, det var jo alt for tæt på, drengen kom for tæt på, stille hjalp hun hendes bedste op i seng, og puttede hende, og gik så ned og lavede en kop varm te, hun gik op og gav sin bedste før hun forsvandt ind på sit eget værelse og lod søvnen tage imod hende,
Dagen efter stod, Aina tidligt op, og gik ned til floden, og kastede det svær i hun havde ramt drengen med, og knugede sin ene hånd imod sit brystkasse, og lovede sig selv hun aldrig ville røre et svær nogen sinde, igen, stille traskede hun hjem igen, og fandt sin bedstemor ligge syg på gulvet, et gisp forlod hendes læber i det hun løb hen og knugede sin bedste ind til sig, ”du skulle være blevet i sengen bedste!!”peb hun og følte sig helt hjælpeløs og vidste ikke hvordan hun kunne få sin bedstemor op iseng igen, hun var alt for lille og alt for svag til at kunne bære hende selv, mente hun da hun vidste godt hun kunne, men var så bange for hun ville skade hende på vejen op af trapperne, så hun fik bare hjulpet hende op i hendes stol og lod hende falde isøvn der, imens Aina sad i en meget smertefuld stilling på boret og kiggede på sin syge bedstemor, og vidste ikke længere hvor mange år hun have igen, eller rettelse dage..
Der gik dog ikke mere end 10 dage før Aina kom hjem fra en tur i byen, og fandt sin bedstemor sidde stille i sin stol, kold helt kold og uden puls, hun tabte med det samme alt det hun lige havde købt ind og slog hænderne op for munden, og anede ikke hvad hun skulle gøre, og skynte sig bare hen til sin bedste og satte sig på knæ ved hendes side, og lod tårende glide ned af sine nøgne kinder, imens hun tog sin bedstemors hånd i sin, og vidste ikke hvad hun skulle sige, eller gøre, dog fik hun hurtigt begravet sin bedstemor, og kom i gang med hendes butik, hun begyndte med det samme, at sælge urter som er gode imod alt og alle, og som kunne bruges til når folk var syge, dog gik hun i en slags trance de føreste 300 år af, hvor hun ikke anede hvor hun var hvem hun var eller hvad hun lavede,
et lille dun fløj forbo Ainas næse, i det hun rynkede let på næsen, og kiggede rundt i huset, og kom nærmest til sig selv, Et svagt smil gled frem på hendes læber, imens hun stod og ordnede nogle urter, hun skulle aflever til en gammel mand, stille tog hun sin vifte, i den ene hånd og posen med urter i den anden, og daskede hen til der hvor manden boede, og blev let lukket ind, hun sagde intet, men gav ham bare posen, og satte sig ved hans side imens han begyndte at snakke ”livet kommer, og går, skønheden går og kommer, og går atter sin vej, godheden lever i folk, ligsom den lever i dig Aina, jeg ved ikke hvad jeg kan sige, eller hvordan jeg kan takke dig for du hjælper en gammel mand der ikke har råd til at betale for de urter du skaffer mig, men tak du er en sand lille engel, ” Aina smilede bare, og kyssede ham på panden og mumlede ”du er som en bedste far for mig, derfor hjælper jeg dig så meget!” med disse ord rejste hun sig op, og forlod ham og tog tilbage til sin butik, hvor hun atter blev ved med at læse folk med tarakort, og sælge urter, hvilket hun altid ville gøre i sit lange liv, imens hun hver dag tænker over, om hun mon vil møde den dreng hun havde såret for så mange år tilbage, igen
Minder:
Et minde er mest tydligt, i Ainas kønne hoved, under alt det sorte hår, det var den skrammende dag, hvor hun stak en ung dreng ned for at passe på sin bestemor, hun var så skrækslangende for at miste sin bedstemor, at hun lod sin dyre side tage over, og sårede drengen slemt, men ikke slemt nok til han ville dø, hvilket hun er taknemmeligt for, for hun ville aldrig kunne holde sig selv ud ved at havde slået et andet menneske ihjel på den måde! Det var helt forkert på alle måder, og hun ville aldrig kunne se på sig selv igen,
Styrke:
* hendes skønhed og ynde
* hendes hurtighed,
* hendes utrolig gode kampevner
Svaghed:
* hendes trængt til blod
* hendes familie
* den dreng hun stak ned,
Seksualitet:
Bi
Andet:
Aina Har et kæledyr som næsten aldrig forlader hendes side, en sort lille hund som altid kommer luntende efter hende når hun går på gaden for sig selv,
Men meget god historie i sig selv.
