Post by Angel Tsukuda on Jan 30, 2011 20:33:53 GMT 2
Fulde navn:
Angel Tsukuda
Alder:
100 år, men hun ligner en på omkring de 13 16 år.
Køn:
Kvinde
Race:
Hun var en engel, men nu er hun en Mizu
Land:
Iméra
Job/Rang:
Angel har ikke noget job, endnu
Våben:
Angel bruge ikke våben.
Evner:
Angel er ikke klar over at hun har kræften at kunne lave en Sirrene-sang, og hellere ikke at hun er i stand til at lave vand krystaller. Hun ved det ikke fordi, hun tilbringe kun tiden med sig selv, og ønsker ikke at se andre. Angel er bange for at lære blodstyrring, derfor valgte hun at prøve det af på en rotte, mest af alt fordi hun keder sig ved søen. Dog ved hun ikke hvad denne kræft betyder for hende endnu.
Familie:
Angel’s far er en rig og betydnings fuld mand, dog kan hendes mor ingen ting. Faderen har købt et hus et hus til dem, hvor de bor, og hver måned sender han dem penge, så de kan få mad på bordet. Efter Angel blev en Mizu og hendes mor død, fik hendes far solgt huset, og han kommer aldrig der hen mere, efter det Angel sagde. Dog har han stadig sin familie, og han stadig rig.
Udseende og tøj:
Angel har et let lys hud, dog en smule brunlig, næsten som en let mudret sø. Angel har langt brunt hår, som bølger let, især når det er meget fugt, er det lige før at det krøller. Angel har en elegant slank krop, med fine kvindelige former. Hendes øjne er klare blå, ligesom den sø hun blev dræbt i. Angel har en fin lille dråbe, fra det første stik hun fik af sin far, et mærke som symbolisere at hun er en Mizu. Dråben sidder tæt på hendes navle. Angel går stadig i den samme, smukke gule kjole hun havde på da hun skulle møde sin far.
Personlighed:
Angel, er et venlig Mizu, dog har hun svært ved at betro sig til nogen, fordi hun føler sig så uønsket. Især efter hun blev dræbt af hendes far, har hun følt sig forladt og alene. Dog har hun også bidraget med det, da hun har valgt at være alene og dem som kommer i nærheden skræmmer hun med sin tåge og hendes stemme. Da hun ikke ønsker at dem der kaldte hende horeunge, skal irritere hende yderlige! Dog har Angel ladet få komme i nærheden, men hver gang, er hun blevet svigtet af de få personer, hun endelig har ladet ind. Så Angels hjerte er lige så stille ved at blive koldt og ondt. Det eneste som holder hende tilbage er at hun ikke vil ende op som sin far.
Fortid:
Det var ikke en lykkelig dag da Angel, blev født. Hun var uønsket fra det øjeblik hun kom ud fra hendes mors mave. Selv om hendes mor var yderst smuk engel, var hendes far en ond mand. Han ønskede sig en dreng, og hvad fik han? En pige, en ubetydelig pige. Han havde allerede to døtre og kone, han ønskede ikke flere piger i hans familie. Han var så rasende, at han tog det lille spædbarn, og fjernede hendes vinger. Det lille barn skreg for en kort stund. Moren ture ikke at gøre noget som helst, selv om hun var klar over at han gjorde det lille barn ondt. Først da faderen var gået gik hun ind til sit lille barn, som var ved at dø. Hun begyndte lige så stille at heale barnet så det kom til sig selv, dog kunne hun ikke bringe vingerne tilbage. De var tabt.. Moderen tog hende hen til det hus, som hun havde fået, af faderen. Gennem flere år, var faderen ikke kommet, og Angel spurgte altid efter ham, når de to skulle ses. Om hun ikke snart måtte se ham. Men hun havde endnu ikke fået lov, heldigvis havde hun fået nogle af de dejligste gaver ham, et smykkeskrin og nogle smykker som kunne ligge der i eller bære. Selv om hendes mor ofte sagde hun kun måtte have dem på, kun ved specielle lejligheder. Deres stuepige, sagde hele tiden, at far var en idiot, og at han kun kom fordi mor var så smuk, Angel brød sig ikke om hende, hun snakkede altid ondt om far. Angel havde ingen venner, og her hvor de boede vidste folk historien om mor og far. Og derfor kaldte de hende horeunge, dog vidste hun ikke hvad det betød, men mor sagde at det var noget hun var og det var det som gjorde hende så speciel. Selv om det virkede til at det passede, stuepigen ville hellere ikke sige noget om det. Selv om hun ellers aldrig holdt noget tilbage, og især ikke hendes mening. Men endelig kom den dag, hvor hun fik lov til at møde sin far, første gang i lang tid. Hun havde fået taget, en smuk gul kjole på og et af de smykker han havde givet sig, hun var rigtig pæn, far kunne da ikke været andet end stolt af hende. Moren tog hende i hånden og førte dem hen til laden, hvor hun skulle se hendes far. Hun smilede rettede flere gange på kjolen, hun ville ikke skuffe ham. Men endelig kom ind af døren, på hans flotte brune hest. Angel smilede op til mor, selv om hun så noget så nervøs ud i ansigtet. Da faderen kom hen til dem, så han hellere ikke glad ud. Angel blev nervøs havde hun gjort noget galt? Angel skulle lige til at sige noget, men så trykkede mor hendes hånd og tog. Far så ned på hende og studerende hende, Angel kunne ikke li’ det blik han gav hende, og slet ikke da han så smykket. ” Så du giver smykker til hende, som var til dig. Hvordan kunne du gøre det?” Angel så forvirret op, var de ikke til hende? ” Hun ser op til dig.. Hun spørg efter dig hver dag, jeg kunne ikke bare lade hende vide at hendes egen far ” Moren tav, og så ned. Hun klemte Angels hånd, moren skulle aldrig havde taget Angel. Angel kunne mærke tåre presse på, han kunne ikke li’ hende selv om hun havde gjort sig selv så pæn, for hans skyld. Men han kendte hende jo ikke engang. Angel så ned i gulvet, hun ønskede ikke at se på hendes far længere. ” Jeg har aldrig kunnet li’ hende, hvordan har dog fået den ide? Ellers ville jeg jo ikke tage hendes mest dyrebare ting fra hende. ” moren tav, hun ture ikke at sige mere. Faren var blot sur, og skuffet over mor. Angel kunne ikke holde tårene tilbage, selv om hun ikke anede hvad han snakkede om, hvad var det som havde taget fra hende? Men uden videre tog han fat i hende, og hun blev alligevel lidt glad, han lage mærke til hende. ” Nu gør jeg, det som jeg skulle have gjort for længe siden ” han tog Angel med sig, og moren brød ud i grød. Men hvorfor? Angel blev ført ud til en sø, faren sagde ikke noget, og selv Angel ture ikke at sige noget til ham. Men før hun vidste af det smed han hende ned i søen. Han så gal ud og hun blev helt forvirret. Hvad skete der.. Han tog fat i hendes hoved og førte det under vand, hun kunne mærke vandet træde ind i krop, hun prøvede at komme op, men hun kunne ikke, han for stræk for hende. Angel begyndte lige så stille at ønske det skulle slutte, hun lukkede sine øjne i og ønskede mere end noget andet, at det skulle slutte. Et smil bredte sig på hendes far læber, hun mærke en lettelse fra ham, han gav slip på hende, men det var ikke slut endnu, han tog en kniv frem og begyndte at stikke i hende. Hun kunne tydeligt mærke de første stik. Men så stoppede smerten, hun var død, endelig var kunne hun være fred. Angel lå død i den lille fine mudret sø, men da solen var på vej ned, var hele søen blevet rød, men på få øjeblikke, var vandet blevet klart, så klart som søen aldrig havde været før, det fik hende til at åbne hendes øjne. Angel rejste sig op, og følte sig så alene. Hun så ned af sig selv, der var ingen sår, hun var hel igen. Hun tog hjemad, hvor en tågen flugte hende på vej, så ingen kunne rigtig se hende. Da hun kom hen til huset, var alt stille og rodet. Hvorfor var tingene ødelagt. Hun begyndte at kalde på hendes mor, men intet svar kom. Angel begyndte at blive bekymret, og gik ind i køkkenet, hvor hun fandt hendes mor li. Der var blod overalt. Hun satte sig ved hendes side, og aede stille hendes ansigt, ” Mor? Kan du høre mig mor. Du må ikke forlade mig mor ” Angel begyndte at græde, hvor på hun lå hen over hendes mors lig. Dog var hendes far stadig i huset, og han havde hørt hende. Dog kunne han ikke forstå det, det kunne ikke passe. Hun var død, han havde selv druknet hende! Da han så at det var hende, blev han helt bleg i hovedet, og bange. Angel hørte hans skridt og hun så ondt på ham ” Skrid hjem! Du fortjener ikke at dø, du fortjener at lide ” Angel var gal, og mest af alt skuffet over sin far, som hun troede havde elsket hende i alt den tid. Uden tøven, var han ude af huset. Angel ønskede at tag sin mor med sig, men hun var for tung. Så hun vendte tilbage til søen. Hvor hun følte at det var det eneste sted hun nogensinde havde fået bare en smule sandhed at vide. Hun tilbragte sin tid der, og begyndte at lege med vandet, hun følte sig i et med det. At det var hende eneste ven. Flere år gik, hun var stadig der. Det sted hvor hun følte sig tryg. Hvor hun kunne være sig selv, hvor hun kunne synge om hendes far, og hvilket uhyre han var og lave vand krystaller.
Minder:
Da Angel fandt ud af hendes far ikke elskede hende, og at han ønskede hende død. Og at han reelt dræbte hende, har gjort at føle sig uønsket i denne verden, og det er grunden til at hun ikke ønsker at tage nogen steder hen. Hun ønsker blot at være her alene og i uvished om hvad hun egentligt er.
Styrke:
Hun kan synge hendes mizu evner er hurtigere udviklet end andre Hun har et godt hjerte, selv om hun føler sig så svigtet.
Svaghed:
At hun gemme sig fra virkeligheden At føler sig uønsket, og ikke elsket af nogen At hun føler sig ensom, at håbet om nogen vil tage sig af hende er ved at forsvinde.
Seksualitet:
Hetero
Andet:
Angel går altid med sit guld armbånd, dog var det beregnet til hendes mor, så derfor sidder det længere oppe af hendes arm. Samt et par øreringe af guld. Hun går kun med dem, fordi hun savner en far. Selv om han har svigtet hende så dybt og hendes mor. Ønsker hun mere end noget andet at få en familie, eller bare en som holder af hende.
Angel Tsukuda
Alder:
100 år, men hun ligner en på omkring de 13 16 år.
Køn:
Kvinde
Race:
Hun var en engel, men nu er hun en Mizu
Land:
Iméra
Job/Rang:
Angel har ikke noget job, endnu
Våben:
Angel bruge ikke våben.
Evner:
Angel er ikke klar over at hun har kræften at kunne lave en Sirrene-sang, og hellere ikke at hun er i stand til at lave vand krystaller. Hun ved det ikke fordi, hun tilbringe kun tiden med sig selv, og ønsker ikke at se andre. Angel er bange for at lære blodstyrring, derfor valgte hun at prøve det af på en rotte, mest af alt fordi hun keder sig ved søen. Dog ved hun ikke hvad denne kræft betyder for hende endnu.
Familie:
Angel’s far er en rig og betydnings fuld mand, dog kan hendes mor ingen ting. Faderen har købt et hus et hus til dem, hvor de bor, og hver måned sender han dem penge, så de kan få mad på bordet. Efter Angel blev en Mizu og hendes mor død, fik hendes far solgt huset, og han kommer aldrig der hen mere, efter det Angel sagde. Dog har han stadig sin familie, og han stadig rig.
Udseende og tøj:
Angel har et let lys hud, dog en smule brunlig, næsten som en let mudret sø. Angel har langt brunt hår, som bølger let, især når det er meget fugt, er det lige før at det krøller. Angel har en elegant slank krop, med fine kvindelige former. Hendes øjne er klare blå, ligesom den sø hun blev dræbt i. Angel har en fin lille dråbe, fra det første stik hun fik af sin far, et mærke som symbolisere at hun er en Mizu. Dråben sidder tæt på hendes navle. Angel går stadig i den samme, smukke gule kjole hun havde på da hun skulle møde sin far.
Personlighed:
Angel, er et venlig Mizu, dog har hun svært ved at betro sig til nogen, fordi hun føler sig så uønsket. Især efter hun blev dræbt af hendes far, har hun følt sig forladt og alene. Dog har hun også bidraget med det, da hun har valgt at være alene og dem som kommer i nærheden skræmmer hun med sin tåge og hendes stemme. Da hun ikke ønsker at dem der kaldte hende horeunge, skal irritere hende yderlige! Dog har Angel ladet få komme i nærheden, men hver gang, er hun blevet svigtet af de få personer, hun endelig har ladet ind. Så Angels hjerte er lige så stille ved at blive koldt og ondt. Det eneste som holder hende tilbage er at hun ikke vil ende op som sin far.
Fortid:
Det var ikke en lykkelig dag da Angel, blev født. Hun var uønsket fra det øjeblik hun kom ud fra hendes mors mave. Selv om hendes mor var yderst smuk engel, var hendes far en ond mand. Han ønskede sig en dreng, og hvad fik han? En pige, en ubetydelig pige. Han havde allerede to døtre og kone, han ønskede ikke flere piger i hans familie. Han var så rasende, at han tog det lille spædbarn, og fjernede hendes vinger. Det lille barn skreg for en kort stund. Moren ture ikke at gøre noget som helst, selv om hun var klar over at han gjorde det lille barn ondt. Først da faderen var gået gik hun ind til sit lille barn, som var ved at dø. Hun begyndte lige så stille at heale barnet så det kom til sig selv, dog kunne hun ikke bringe vingerne tilbage. De var tabt.. Moderen tog hende hen til det hus, som hun havde fået, af faderen. Gennem flere år, var faderen ikke kommet, og Angel spurgte altid efter ham, når de to skulle ses. Om hun ikke snart måtte se ham. Men hun havde endnu ikke fået lov, heldigvis havde hun fået nogle af de dejligste gaver ham, et smykkeskrin og nogle smykker som kunne ligge der i eller bære. Selv om hendes mor ofte sagde hun kun måtte have dem på, kun ved specielle lejligheder. Deres stuepige, sagde hele tiden, at far var en idiot, og at han kun kom fordi mor var så smuk, Angel brød sig ikke om hende, hun snakkede altid ondt om far. Angel havde ingen venner, og her hvor de boede vidste folk historien om mor og far. Og derfor kaldte de hende horeunge, dog vidste hun ikke hvad det betød, men mor sagde at det var noget hun var og det var det som gjorde hende så speciel. Selv om det virkede til at det passede, stuepigen ville hellere ikke sige noget om det. Selv om hun ellers aldrig holdt noget tilbage, og især ikke hendes mening. Men endelig kom den dag, hvor hun fik lov til at møde sin far, første gang i lang tid. Hun havde fået taget, en smuk gul kjole på og et af de smykker han havde givet sig, hun var rigtig pæn, far kunne da ikke været andet end stolt af hende. Moren tog hende i hånden og førte dem hen til laden, hvor hun skulle se hendes far. Hun smilede rettede flere gange på kjolen, hun ville ikke skuffe ham. Men endelig kom ind af døren, på hans flotte brune hest. Angel smilede op til mor, selv om hun så noget så nervøs ud i ansigtet. Da faderen kom hen til dem, så han hellere ikke glad ud. Angel blev nervøs havde hun gjort noget galt? Angel skulle lige til at sige noget, men så trykkede mor hendes hånd og tog. Far så ned på hende og studerende hende, Angel kunne ikke li’ det blik han gav hende, og slet ikke da han så smykket. ” Så du giver smykker til hende, som var til dig. Hvordan kunne du gøre det?” Angel så forvirret op, var de ikke til hende? ” Hun ser op til dig.. Hun spørg efter dig hver dag, jeg kunne ikke bare lade hende vide at hendes egen far ” Moren tav, og så ned. Hun klemte Angels hånd, moren skulle aldrig havde taget Angel. Angel kunne mærke tåre presse på, han kunne ikke li’ hende selv om hun havde gjort sig selv så pæn, for hans skyld. Men han kendte hende jo ikke engang. Angel så ned i gulvet, hun ønskede ikke at se på hendes far længere. ” Jeg har aldrig kunnet li’ hende, hvordan har dog fået den ide? Ellers ville jeg jo ikke tage hendes mest dyrebare ting fra hende. ” moren tav, hun ture ikke at sige mere. Faren var blot sur, og skuffet over mor. Angel kunne ikke holde tårene tilbage, selv om hun ikke anede hvad han snakkede om, hvad var det som havde taget fra hende? Men uden videre tog han fat i hende, og hun blev alligevel lidt glad, han lage mærke til hende. ” Nu gør jeg, det som jeg skulle have gjort for længe siden ” han tog Angel med sig, og moren brød ud i grød. Men hvorfor? Angel blev ført ud til en sø, faren sagde ikke noget, og selv Angel ture ikke at sige noget til ham. Men før hun vidste af det smed han hende ned i søen. Han så gal ud og hun blev helt forvirret. Hvad skete der.. Han tog fat i hendes hoved og førte det under vand, hun kunne mærke vandet træde ind i krop, hun prøvede at komme op, men hun kunne ikke, han for stræk for hende. Angel begyndte lige så stille at ønske det skulle slutte, hun lukkede sine øjne i og ønskede mere end noget andet, at det skulle slutte. Et smil bredte sig på hendes far læber, hun mærke en lettelse fra ham, han gav slip på hende, men det var ikke slut endnu, han tog en kniv frem og begyndte at stikke i hende. Hun kunne tydeligt mærke de første stik. Men så stoppede smerten, hun var død, endelig var kunne hun være fred. Angel lå død i den lille fine mudret sø, men da solen var på vej ned, var hele søen blevet rød, men på få øjeblikke, var vandet blevet klart, så klart som søen aldrig havde været før, det fik hende til at åbne hendes øjne. Angel rejste sig op, og følte sig så alene. Hun så ned af sig selv, der var ingen sår, hun var hel igen. Hun tog hjemad, hvor en tågen flugte hende på vej, så ingen kunne rigtig se hende. Da hun kom hen til huset, var alt stille og rodet. Hvorfor var tingene ødelagt. Hun begyndte at kalde på hendes mor, men intet svar kom. Angel begyndte at blive bekymret, og gik ind i køkkenet, hvor hun fandt hendes mor li. Der var blod overalt. Hun satte sig ved hendes side, og aede stille hendes ansigt, ” Mor? Kan du høre mig mor. Du må ikke forlade mig mor ” Angel begyndte at græde, hvor på hun lå hen over hendes mors lig. Dog var hendes far stadig i huset, og han havde hørt hende. Dog kunne han ikke forstå det, det kunne ikke passe. Hun var død, han havde selv druknet hende! Da han så at det var hende, blev han helt bleg i hovedet, og bange. Angel hørte hans skridt og hun så ondt på ham ” Skrid hjem! Du fortjener ikke at dø, du fortjener at lide ” Angel var gal, og mest af alt skuffet over sin far, som hun troede havde elsket hende i alt den tid. Uden tøven, var han ude af huset. Angel ønskede at tag sin mor med sig, men hun var for tung. Så hun vendte tilbage til søen. Hvor hun følte at det var det eneste sted hun nogensinde havde fået bare en smule sandhed at vide. Hun tilbragte sin tid der, og begyndte at lege med vandet, hun følte sig i et med det. At det var hende eneste ven. Flere år gik, hun var stadig der. Det sted hvor hun følte sig tryg. Hvor hun kunne være sig selv, hvor hun kunne synge om hendes far, og hvilket uhyre han var og lave vand krystaller.
Minder:
Da Angel fandt ud af hendes far ikke elskede hende, og at han ønskede hende død. Og at han reelt dræbte hende, har gjort at føle sig uønsket i denne verden, og det er grunden til at hun ikke ønsker at tage nogen steder hen. Hun ønsker blot at være her alene og i uvished om hvad hun egentligt er.
Styrke:
Hun kan synge hendes mizu evner er hurtigere udviklet end andre Hun har et godt hjerte, selv om hun føler sig så svigtet.
Svaghed:
At hun gemme sig fra virkeligheden At føler sig uønsket, og ikke elsket af nogen At hun føler sig ensom, at håbet om nogen vil tage sig af hende er ved at forsvinde.
Seksualitet:
Hetero
Andet:
Angel går altid med sit guld armbånd, dog var det beregnet til hendes mor, så derfor sidder det længere oppe af hendes arm. Samt et par øreringe af guld. Hun går kun med dem, fordi hun savner en far. Selv om han har svigtet hende så dybt og hendes mor. Ønsker hun mere end noget andet at få en familie, eller bare en som holder af hende.
