Post by Aurelie Celinette on May 4, 2011 13:46:12 GMT 2
Fulde navn:
Aurelie Celinette
Alder:
2445
Køn:
Kvinde
Race:
Tidligere Skovelver, men nu Mizu
Land:
Iméra
Job/Rang:
Da kun halvdelen af kvinderne i hendes ”flok” arbejder, er hun ikke én af dem
Våben:
Ingen våben
Evner:
- Sirenesang
- Krystallisering
- Undervandsånding
- Kontrol af vand
Familie:
En ganske normal familie, der hverken er rig eller fattig
Udseende og tøj:
Aurelie er ikke nogen videre høj person, omkring de 173 centimeter og så vejer hun 60 kg. Hendes ansigt er hjerteformet, og læberne fintformede og fyldige. Øjnene er meget lyseblå, disse er mandelformede og indrammet i nogle lange, sorte vipper. Lige ved siden af det højre øje, har hun et dråbeformet tegn på at hun er en Mizu. Næsen er lige og lille. Aurelies hår er meget langt, det går hende til livet, og så bølger det glat ligesom vandet. Det er meget lyst, næsten ligeså lyst som hendes blege hud.
Når hun er i vandet, er hun iført noget der næsten kunne minde om en top, til at dække hendes overkrop. Denne er hvid. Vandet danner en stor skygge omkring hendes underkrop, der får det til at ligne at hun har en lang hale, hvilket også hjælper hende til at bevæge sig i vandet.
Når hun ses på landjorden er hun iført en hvid kjole, oftest. Den har korte ærmer, og fortsætter ned og dækker helt ned til hendes fødder. Denne er tætsiddende, men har ikke nogle videre ”pynterier”. Udover kjolen bærer hun oftest en grå-blå kappe.
Personlighed:
Aurelie er en meget åben og helhjertet person. Når hun går ind i noget, gør hun det af hele sit hjerte. Det betyder både at hun elsker meget når hun elsker, men også at hun bliver meget vred, når hun bliver vred. Dog tyer hun aldrig til våben. Hun er den slags person som let får venner, dén der bekymrer sig om alt og alle, dog uden at glemme sig selv. Hun er fuldt ud i stand til at passe på sig selv, da hun har talegaverne i orden, og har én eller anden heldig evne til altid at tale sig ud af uheldige situationer.
Hun er på ingen måde naiv. Da hun var yngre var hun meget godtroende, men som tiden er gået har hun mistet dén del af sig selv, og er blevet mere skeptisk. Hun er ligesom gået fra at være den gode, uskyldige pige, til at være den stadig hjertevarme pige, men også en pige der passer på sig selv, og ikke lader nogen komme for tæt på. Mod andre mennesker er hun stadig god, men hun har meget svært ved at tillade dem at være god mod hende selv. Når hun er alene, er hun dog ikke så glad som i andres selskab. Hun føler sig let ensom, og har ikke svært ved at blive trist, når denne ensomhed overmander hende.
Fortid:
Aurelie var født ind i en normal familie. Hun havde en lillesøster og to forældre. Der var intet der manglede, hun havde mange venner og alt var egentlig meget godt. Det hele blev da også meget bedre, da hun begyndte at få et godt øje til en anden skovelver. Faktisk så godt et øje, at de blev forlovede. Denne gengældte det tydeligvist. Det var alt hvad Aurelie havde kunnet drømme om. Men få dage før vielsen mellem de to, brød hele Aurelies verden sammen. Nogle af hans venner, engle, var kommet hen til hende og hendes familie. Aurelie havde først været lykkelig over at se dem, og havde spurgt til om hendes udkårne var klar. Selv havde hun alt parat, der var intet hun glædede sig mere til, end at få lov at tilbringe sit liv med ham. Men de afbrød hende. De fortalte hende at han var druknet, at han var væk. Det var dér at al lykke forlod hende. Det var så uendeligt svært at se nogen form for glæde. Hun havde bare gået rundt, klappet de små i byen på hovedet, mens de intet forstod. Hun havde været helt følelsesløs. Kort efter blev det bare for meget.
Hun var søgt ud til en sø, en anden end den hvor hendes elskede var død. Hun havde ikke kunnet bære at komme i nærheden af den, men hun kunne hellere ikke længere bære at skulle leve uden ham. Så det havde endt med at hun var svømmet ned i søen. Så langt at hun næsten ikke havde mere luft lang tid før hun nåede bunden. Men hun fortsatte ned, for hun ville være sikker på at hun ikke nåede op igen. Og det gjorde hun heller ikke. På et tidspunkt holdt luften bare op, og efter kroppens naturlige kamp mod overfladen, måtte hun give op. Nu havde hun været overbevist om at det hele var slut. Men nej.
Hun var vågnet igen, forvirret og sorgfuld over ikke at være væk. Men af én eller anden grund kunne hun godt trække vejret under vandet, det var så underligt. Hvad foregik der? Hun var søgt op mod overfladen, og kommet derop. Alting var så nyt. Hendes hud var blegere end den plejede at være, håret lige en anelse lysere, end det normalt lyse hår. Og hun havde vist sig at have et mærke ved det ene øje. Og alligevel turde hun ikke søge hjem. Det ville have været for underligt, for.. forkert nu. I stedet havde hun søgt væk fra skovene, fundet en sø i et åbent stykke land. Hun vidste ikke hvor det var, men at der var andre som hende. En stor flok kvinder; mange døde af hjertesorg, andre af den uheldige druknedød. Endda nogen som havde mistet livet for andres gerninger. Men det var et sted hun kunne søge hen. Halvdelen af kvinderne var viljestærke, store, kvinder. Den halvdel havde alle det gode moderinstinkt, og havde derfor udset sig, det som deres job, at tage sig af den anden halvdel. Den halvdel om Aurelie nu blev iblandt. Et sted hvor hun kunne holde sin egen sorg på en vis afstand, så hun valgte at bo ved denne navnløse sø, sammen med denne flok kvinder.
Minder:
Døden af hendes elskede
Hendes egen død
Styrke:
- Sirenesangen: Den er smuk og næsten hjerteskærende
- Hendes næsten sårbare udseende: Folk fatter ømhed for hende, næsten med det samme.
- Talegave: Hun kan tale sig ud af næsten alt, og ind i næsten alt.
Svaghed:
- Hendes godhed: Selvom hun på ingen måde er naiv, så er hun nogle gange lidt for god ved andre, lader dem komme lidt for tæt på, selvom hun forsøger at lade være.
- Hendes temperament: Gør nogen, nogen tæt på hende, ondt, så bliver hun vred. Meget vred. Som nævnt, gør hun intet halvhjertet, og derfor kan hun godt blive meget rasende, hvilket godt kan give problemer mellem kvinderne nogle gange.
- Hendes udseende: Selvom hendes sårbare udseende er en styrke, er det også hendes svaghed. Folk tror hende ikke for meget rent udseendesmæssigt, de mener at hun ser svag ud, og vil hellere passe på hende, end at lade hende være selvstændig.
Seksualitet:
Hetero
Andet: -
Aurelie Celinette
Alder:
2445
Køn:
Kvinde
Race:
Tidligere Skovelver, men nu Mizu
Land:
Iméra
Job/Rang:
Da kun halvdelen af kvinderne i hendes ”flok” arbejder, er hun ikke én af dem
Våben:
Ingen våben
Evner:
- Sirenesang
- Krystallisering
- Undervandsånding
- Kontrol af vand
Familie:
En ganske normal familie, der hverken er rig eller fattig
Udseende og tøj:
Aurelie er ikke nogen videre høj person, omkring de 173 centimeter og så vejer hun 60 kg. Hendes ansigt er hjerteformet, og læberne fintformede og fyldige. Øjnene er meget lyseblå, disse er mandelformede og indrammet i nogle lange, sorte vipper. Lige ved siden af det højre øje, har hun et dråbeformet tegn på at hun er en Mizu. Næsen er lige og lille. Aurelies hår er meget langt, det går hende til livet, og så bølger det glat ligesom vandet. Det er meget lyst, næsten ligeså lyst som hendes blege hud.
Når hun er i vandet, er hun iført noget der næsten kunne minde om en top, til at dække hendes overkrop. Denne er hvid. Vandet danner en stor skygge omkring hendes underkrop, der får det til at ligne at hun har en lang hale, hvilket også hjælper hende til at bevæge sig i vandet.
Når hun ses på landjorden er hun iført en hvid kjole, oftest. Den har korte ærmer, og fortsætter ned og dækker helt ned til hendes fødder. Denne er tætsiddende, men har ikke nogle videre ”pynterier”. Udover kjolen bærer hun oftest en grå-blå kappe.
Personlighed:
Aurelie er en meget åben og helhjertet person. Når hun går ind i noget, gør hun det af hele sit hjerte. Det betyder både at hun elsker meget når hun elsker, men også at hun bliver meget vred, når hun bliver vred. Dog tyer hun aldrig til våben. Hun er den slags person som let får venner, dén der bekymrer sig om alt og alle, dog uden at glemme sig selv. Hun er fuldt ud i stand til at passe på sig selv, da hun har talegaverne i orden, og har én eller anden heldig evne til altid at tale sig ud af uheldige situationer.
Hun er på ingen måde naiv. Da hun var yngre var hun meget godtroende, men som tiden er gået har hun mistet dén del af sig selv, og er blevet mere skeptisk. Hun er ligesom gået fra at være den gode, uskyldige pige, til at være den stadig hjertevarme pige, men også en pige der passer på sig selv, og ikke lader nogen komme for tæt på. Mod andre mennesker er hun stadig god, men hun har meget svært ved at tillade dem at være god mod hende selv. Når hun er alene, er hun dog ikke så glad som i andres selskab. Hun føler sig let ensom, og har ikke svært ved at blive trist, når denne ensomhed overmander hende.
Fortid:
Aurelie var født ind i en normal familie. Hun havde en lillesøster og to forældre. Der var intet der manglede, hun havde mange venner og alt var egentlig meget godt. Det hele blev da også meget bedre, da hun begyndte at få et godt øje til en anden skovelver. Faktisk så godt et øje, at de blev forlovede. Denne gengældte det tydeligvist. Det var alt hvad Aurelie havde kunnet drømme om. Men få dage før vielsen mellem de to, brød hele Aurelies verden sammen. Nogle af hans venner, engle, var kommet hen til hende og hendes familie. Aurelie havde først været lykkelig over at se dem, og havde spurgt til om hendes udkårne var klar. Selv havde hun alt parat, der var intet hun glædede sig mere til, end at få lov at tilbringe sit liv med ham. Men de afbrød hende. De fortalte hende at han var druknet, at han var væk. Det var dér at al lykke forlod hende. Det var så uendeligt svært at se nogen form for glæde. Hun havde bare gået rundt, klappet de små i byen på hovedet, mens de intet forstod. Hun havde været helt følelsesløs. Kort efter blev det bare for meget.
Hun var søgt ud til en sø, en anden end den hvor hendes elskede var død. Hun havde ikke kunnet bære at komme i nærheden af den, men hun kunne hellere ikke længere bære at skulle leve uden ham. Så det havde endt med at hun var svømmet ned i søen. Så langt at hun næsten ikke havde mere luft lang tid før hun nåede bunden. Men hun fortsatte ned, for hun ville være sikker på at hun ikke nåede op igen. Og det gjorde hun heller ikke. På et tidspunkt holdt luften bare op, og efter kroppens naturlige kamp mod overfladen, måtte hun give op. Nu havde hun været overbevist om at det hele var slut. Men nej.
Hun var vågnet igen, forvirret og sorgfuld over ikke at være væk. Men af én eller anden grund kunne hun godt trække vejret under vandet, det var så underligt. Hvad foregik der? Hun var søgt op mod overfladen, og kommet derop. Alting var så nyt. Hendes hud var blegere end den plejede at være, håret lige en anelse lysere, end det normalt lyse hår. Og hun havde vist sig at have et mærke ved det ene øje. Og alligevel turde hun ikke søge hjem. Det ville have været for underligt, for.. forkert nu. I stedet havde hun søgt væk fra skovene, fundet en sø i et åbent stykke land. Hun vidste ikke hvor det var, men at der var andre som hende. En stor flok kvinder; mange døde af hjertesorg, andre af den uheldige druknedød. Endda nogen som havde mistet livet for andres gerninger. Men det var et sted hun kunne søge hen. Halvdelen af kvinderne var viljestærke, store, kvinder. Den halvdel havde alle det gode moderinstinkt, og havde derfor udset sig, det som deres job, at tage sig af den anden halvdel. Den halvdel om Aurelie nu blev iblandt. Et sted hvor hun kunne holde sin egen sorg på en vis afstand, så hun valgte at bo ved denne navnløse sø, sammen med denne flok kvinder.
Minder:
Døden af hendes elskede
Hendes egen død
Styrke:
- Sirenesangen: Den er smuk og næsten hjerteskærende
- Hendes næsten sårbare udseende: Folk fatter ømhed for hende, næsten med det samme.
- Talegave: Hun kan tale sig ud af næsten alt, og ind i næsten alt.
Svaghed:
- Hendes godhed: Selvom hun på ingen måde er naiv, så er hun nogle gange lidt for god ved andre, lader dem komme lidt for tæt på, selvom hun forsøger at lade være.
- Hendes temperament: Gør nogen, nogen tæt på hende, ondt, så bliver hun vred. Meget vred. Som nævnt, gør hun intet halvhjertet, og derfor kan hun godt blive meget rasende, hvilket godt kan give problemer mellem kvinderne nogle gange.
- Hendes udseende: Selvom hendes sårbare udseende er en styrke, er det også hendes svaghed. Folk tror hende ikke for meget rent udseendesmæssigt, de mener at hun ser svag ud, og vil hellere passe på hende, end at lade hende være selvstændig.
Seksualitet:
Hetero
Andet: -
