Post by Balok the Nameless on May 1, 2011 15:46:34 GMT 2
Fulde navn:
Balok the Nameless
Alder:
108 år, men ligner en på 18 år.
Køn:
Hankøn
Race: H
Halv mørkelver/drow, halv menneske.
Dette er med til, at han ikke er uddødelig, men vil dø en naturlig død mellem 400-900 år, medmindre nogen dræber ham inden.
Land:
Nýchta.
Job/Rang:
Officielt job;[/b] Spejder i hæren i Nýchta.
Uofficielle jobs;[/b] Bounty Hunter (dusørjæger); jagter alle, som har en pris på sit hoved. Han prøver da, hvis det er muligt, at komme med personen i live, hvis det er ønsket. Dog jagter han ikke de kongelige eller folk, som han kender.
Våben:
Håndlavet bue, som skyder meget præcist inden for en afstand på 50 meter. Tilhørende er der meget tynde, lange pile, som flyver med høj hastighed. Til tider er pilen dyppet i en gift eller bedøvelsesmiddel, som han også selv laver med tilhørende modgift. Buen håndtere han med stor perfektion.
Han har også et kort sværd, som ikke er længere, end hans underarm.
Evner:
Plante kundskaber;[/b] Han har stor viden omkring planterne, hvilket gør, at han bruge dem til forskellige formål, bl.a. at lave gifte (bl.a. nerveparalyserende, nedbrydning af celler), modgifte og bedøvelsesmiddel.
Nattesyn; Natten er kun halvt så mørk for ham.
Familie:
Han nåede aldrig at kende sine forældre, hvor hans eventuelle slægtninge holder til, det ved han ikke. Og de vil se ham, som udstødt, fordi han kun er halv mørkelver.
Det han ved, er, at hans var mørkelver, mens hans mor var et menneske.
Udseende og tøj:
Balok ligner normalt, hvilken som helst mørkelver ved det første øjekast. Dog vil man hurtigt opdage hans rubinrøde øjne, som ikke viser nogen følelser eller, hvad han tænker. Hans hud er også en anelse lysere, end andre mørkelvers. Hans hvide hår går ham til lidt under skulderne, det filtre let og så virker det tykt, som menneske hår. Han er omkring 176 cm, og er normalt bygget, virker dog slank, mens hans armmuskler er tydelige.
Han bærer en lysegrøn vest med en hals, hvor lynlåsen går fra halsen og 2/3 del ned, så vesten blotter hans mave. Den går heller ikke helt ned til hans hofter. Derover bærer han gerne sit kogger med pile. Derover kan finde på tage en form for mørkegrøn poncho, som han tager over hovedet, som også har en hætte, som han oftest trækker op over hovedet. Poncho dækker hans arme halvt, mens den kan dække hans ryg og mave helt. Hans underarm er dækket, til lidt før albuen, til med noget hvidt bandageligende. Han har lysebrune handsker på, som dækker halvdelen af det bandage ligende, men den er også med til at beskytte mod buens strenge. Han har løse mørkebrune bukser på, som går ham til under knæet, og under knæet sidder de tætte. Han bruger ikke sko. I hans bælte har flere forskellige punge med hver deres ting i. I bæltet hænger skeden også til hans korte sværd. Omkring sin hofte og bælte har han bundet et mat rødt stof omkring sig, som dækker hans punge til (på denne måde skjuler han dem), men ikke skæftet til sværdet. Og hvis ikke han har buen i hånden, så hænger den over ryggen på ham.
Personlighed:
Han er faktisk en venlig type, som gerne tager en sludder med andre. Han er endda med på sjov og ballade. Han har dog sine fordomme overfor de væsner, som kommer fra Iméra og mistænker dem alle sammen, hvis de sætter deres fødder på Nýchtas jord, fordi hans loyalitet ligger hos kongefamilien og hæren i Nýchta. Han elsker spænding og det farlige (nok derfor, at han også er dusørjæger). Han er ellers en rolig type, som har overblikket over situationerne. Han tør dog ikke at tage personer for tæt ind på livet, da han før har mistet personer, som han holdte utrolig meget af.
Balok kan dræbe uden videre omtanke, hvis det er for at sikre sikkerheden i Nýchta.
Fortid:
Det første af sit liv, som Balok kan huske, er;
Husene brænder, folk skriger, og han løber mellem gaderne og råber efter sine forældre med tårefyldte øjne, men der er ingen, som kan høre ham, fordi skrigene tager til og branden blev voldsommere. Dog lidt efter lyder der løbende fødder, og der lyder ordre om at slukke ilden og finde eventuelle overlevende. Lidt efter bliver Balok samlet op af soldat, som løber ud af byen med ham, hvor der var andre overlevende, her blev han så sat ned. Der er en eller anden ældre dame, som tager ham i sine arme og trøster ham, selvom han var anderledes. Hun vælger også at opdrage ham, fordi hun selv ingen børn havde, og Baloks forældre var døde i branden.
Omkring 20 år;
Balok var på vej fra bjergene sammen med den ældre dame, som havde valgt at opdrage ham. Hun havde stor kendskab til planter og lærte Balok alt det, som hun vidste og kunne (og senere lærte han mere af andre personer). De var på vej hjem fra bjergene, da de havde været oppe og hente en sjældent bjergblomst. Dog pludseligt blev de overfaldet af en flok, som dræbte den ældre dame, med den begrundelse, at hun var et menneske. Balok blev meget vred og ville hævne kvinden, men det endte med, at det var ham, som blev efterladt døende og bevidstløs.
Da Balok igen vågnede, var hans første tanke, at han var død, men da han bevægede lidt på sig, kunne han mærke de mange smerter, hvilket gjorde ham sikker på, at han ikke var død alligevel, hvilket undrede ham, fordi han var sikker på, at han ville dø. Han satte sig med besvær op i sengen og så sig omkring i det lille værelse, hvor han var placeret. Det virkede til, at han var i en hytte. Lidt efter gik døren op og en dødsengel trådte ind i lokalet, hvilket gjorde Balok bange, fordi han havde hørt, at det var dem, som hentede en, når man skulle dø. Men dødsenglen smilede bare til ham og sagde, ”Rolig, min ven. Det er ikke din tur til at dø endnu. Jeg tog dig med her tilbage og plejede dig, da du var hårdt såret. Du var heldig, at jeg lige kom forbi, ellers ville du nok ikke have overlevet.”[/color] Dødsenglens smil var varmt og indbydende, hvilket gjorde, at Balok igen faldt ned og lod dødsenglen passe ham. Dødsenglen fortalte, at han hed Kaito. Han fortalte, at hytten lå nær bjergene ved stranden (et sted bag Kurai slottet), og at han havde boet her meget af sit liv.
Tiden går;
Balok fik lov til at blive boende hos dødsenglen. Det endte også med, at Kaito blev Baloks første kærligheds forhold. De to fik hurtigt et nært forhold til hinanden, de hjalp og støttede hinanden og plejede hinandens skader. Selvom de var to hanskøns væsner, så fandt Balok det ikke underligt, fordi kærlighed var vel tilladt for alle på alle måder? De holdte hvert fald meget af hinanden.
Imellem tiden havde Balok også valgt, at han gerne ville være nyttig for landet, hvilket gjorde, at han meldte sig ind i hæren. Han havde lært fra Kaito at bruge bue, men i hæren lærte de ham også, hvordan man brugte et sværd. Han viste hurtigt, at han havde evner indenfor at være spejder, da han let kunne følge et spor og se, om der havde været andre i området.
Omkring 73 år;
Balok var på vej hjem fra mere vellykket dag i hæren, det var endelig lykkedes ham at slå en af de højrøvede ridder i en konkurrence, så han var faktisk i et godt humør.
”Kaito?”[/color] råbte han, da han åbnede døren til hytten, men der var ikke nogen, som umiddelbart svarede med det samme, så Balok antog, at Kaito var ude på en opgave, men lidt efter hørte han et bump, hvilket kom udefra. Så han vendte sig om og fik øje på et forfærdeligt syn. Det var Kaito, men han var blodig og så meget bleg ud, og så lå han bare der på jorden. Balok løb hen til Kaito og lagde Kaitos hoved i hans skød.
”De.. var for mange.. og jeg, som troede.. at jeg.. ikke skulle dø. Jeg elsker dig, Balok.”[/color] mumlede Kaito anstrengt og løftede en hånd, som han lagde på Baloks kind. Balok lagde en hånd på Kaitos hånd, mens han med tårefyldte øjne mumlede med grådet stemme, ”Du må ikke forlade mig, Kaito. Jeg har brug for dig.”[/color]
”Jeg fløj tilbage.. for at se dig en sidste gang.”[/color]
”Jeg elsker dig.”[/color] græd Balok.
”Det ved jeg.”[/color] hviskede Kaito, hvorefter den sidste livskraft forlod ham. Og hans hånd faldt langsomt fra Baloks kind og ned på hans bryst. De var de ord, som han ønskede at høre og tage med til efterlivet.
Balok sad længe og græd, natten var blevet mørkest, da han endelig igen kunne tage sig sammen. Det første, som han gjorde var at grave en grav til sin elskede, hvorefter han begravede hans ven i stilhed, fordi han ikke ville sætte ord på sine smerter, fordi han ønskede, at Kaito kom godt videre, hvorend han ville være nu. Han satte endda en lille gravsten op, hvorpå der stod; Her hviler Kaito, som altid vil være i hjertet på dem, som elskede ham. Han valgte dog, at han ville blive boende i den lille hytte, så han kunne ære Kaitos minde og besøge graven, når han havde brug for det.
Balok holdte et par dage fri fra hæren, da han lige skulle samle sine kræfter sammen igen og kunne stå ansigt til den nye og tomme hverdag uden Kaito.
Minder:
- Den brændende by
- At han mistede sine forældre, om han knap nok kan huske
- Hans adoptiv mor
- Hans adoptiv mors død
- Sit møde med Kaito
- Han lærte, hvad kærlighed er
- Han blev kærester med Kaito
- Han blev spejder i hæren
- Kaitos død
Styrke:
- Modtager ikke så let kulden og har det tilpas varmt, selvom han ikke bærer særlig meget tøj (muligvis fordi hans far var ildbetvinger).
- Han kan let følge et spor i skoven, da han har let ved at følge de små tegn, som viser sig.
- Han er hurtig, lydløs og smidig, hvilket kommer af hans træning, som spejder.
Svaghed:
- Styrke; kommer det til en kamp om styrke, så er Balok den svage. Han har det lettere på afstand med sin bue, og kort sværdet har han lært at bruge, hvis han kommer ud i en nærkamp, og nærkampe vil han helst undgå.
- Meget kraftigt lys; det blænder ham og kan gøre, at han har lyspletter for øjne, så han har svært ved at orientere sig.
- Har selv meget let ved at fange en sygdom, og har ikke så ved at komme af med den på en naturlig måde, derfor har han også lavet medicin.
Seksualitet:
Homoseksuel.
Andet:
Balok bærer flere punge (som beskrevet i udseende), som har hvert sit indhold;
- 1. pung; Penge, eventuelle smykker.
- 2. pung; Dødelige (sjældent) og nerveparalyserende gifte.
- 3. pung; Dødelige, milde og svage sygdomme (dog meget sjældent brugt, da midlerne er få).
- 4. pung; Bedøvelsesmiddel (oftest brugt).
- 5. pung; Modgifte til giftene.
- 6. pung; Medicin og healende urter.
Balok the Nameless
Alder:
108 år, men ligner en på 18 år.
Køn:
Hankøn
Race: H
Halv mørkelver/drow, halv menneske.
Dette er med til, at han ikke er uddødelig, men vil dø en naturlig død mellem 400-900 år, medmindre nogen dræber ham inden.
Land:
Nýchta.
Job/Rang:
Officielt job;[/b] Spejder i hæren i Nýchta.
Uofficielle jobs;[/b] Bounty Hunter (dusørjæger); jagter alle, som har en pris på sit hoved. Han prøver da, hvis det er muligt, at komme med personen i live, hvis det er ønsket. Dog jagter han ikke de kongelige eller folk, som han kender.
Våben:
Håndlavet bue, som skyder meget præcist inden for en afstand på 50 meter. Tilhørende er der meget tynde, lange pile, som flyver med høj hastighed. Til tider er pilen dyppet i en gift eller bedøvelsesmiddel, som han også selv laver med tilhørende modgift. Buen håndtere han med stor perfektion.
Han har også et kort sværd, som ikke er længere, end hans underarm.
Evner:
Plante kundskaber;[/b] Han har stor viden omkring planterne, hvilket gør, at han bruge dem til forskellige formål, bl.a. at lave gifte (bl.a. nerveparalyserende, nedbrydning af celler), modgifte og bedøvelsesmiddel.
Nattesyn; Natten er kun halvt så mørk for ham.
Familie:
Han nåede aldrig at kende sine forældre, hvor hans eventuelle slægtninge holder til, det ved han ikke. Og de vil se ham, som udstødt, fordi han kun er halv mørkelver.
Det han ved, er, at hans var mørkelver, mens hans mor var et menneske.
Udseende og tøj:
Balok ligner normalt, hvilken som helst mørkelver ved det første øjekast. Dog vil man hurtigt opdage hans rubinrøde øjne, som ikke viser nogen følelser eller, hvad han tænker. Hans hud er også en anelse lysere, end andre mørkelvers. Hans hvide hår går ham til lidt under skulderne, det filtre let og så virker det tykt, som menneske hår. Han er omkring 176 cm, og er normalt bygget, virker dog slank, mens hans armmuskler er tydelige.
Han bærer en lysegrøn vest med en hals, hvor lynlåsen går fra halsen og 2/3 del ned, så vesten blotter hans mave. Den går heller ikke helt ned til hans hofter. Derover bærer han gerne sit kogger med pile. Derover kan finde på tage en form for mørkegrøn poncho, som han tager over hovedet, som også har en hætte, som han oftest trækker op over hovedet. Poncho dækker hans arme halvt, mens den kan dække hans ryg og mave helt. Hans underarm er dækket, til lidt før albuen, til med noget hvidt bandageligende. Han har lysebrune handsker på, som dækker halvdelen af det bandage ligende, men den er også med til at beskytte mod buens strenge. Han har løse mørkebrune bukser på, som går ham til under knæet, og under knæet sidder de tætte. Han bruger ikke sko. I hans bælte har flere forskellige punge med hver deres ting i. I bæltet hænger skeden også til hans korte sværd. Omkring sin hofte og bælte har han bundet et mat rødt stof omkring sig, som dækker hans punge til (på denne måde skjuler han dem), men ikke skæftet til sværdet. Og hvis ikke han har buen i hånden, så hænger den over ryggen på ham.
Personlighed:
Han er faktisk en venlig type, som gerne tager en sludder med andre. Han er endda med på sjov og ballade. Han har dog sine fordomme overfor de væsner, som kommer fra Iméra og mistænker dem alle sammen, hvis de sætter deres fødder på Nýchtas jord, fordi hans loyalitet ligger hos kongefamilien og hæren i Nýchta. Han elsker spænding og det farlige (nok derfor, at han også er dusørjæger). Han er ellers en rolig type, som har overblikket over situationerne. Han tør dog ikke at tage personer for tæt ind på livet, da han før har mistet personer, som han holdte utrolig meget af.
Balok kan dræbe uden videre omtanke, hvis det er for at sikre sikkerheden i Nýchta.
Fortid:
Det første af sit liv, som Balok kan huske, er;
Husene brænder, folk skriger, og han løber mellem gaderne og råber efter sine forældre med tårefyldte øjne, men der er ingen, som kan høre ham, fordi skrigene tager til og branden blev voldsommere. Dog lidt efter lyder der løbende fødder, og der lyder ordre om at slukke ilden og finde eventuelle overlevende. Lidt efter bliver Balok samlet op af soldat, som løber ud af byen med ham, hvor der var andre overlevende, her blev han så sat ned. Der er en eller anden ældre dame, som tager ham i sine arme og trøster ham, selvom han var anderledes. Hun vælger også at opdrage ham, fordi hun selv ingen børn havde, og Baloks forældre var døde i branden.
Omkring 20 år;
Balok var på vej fra bjergene sammen med den ældre dame, som havde valgt at opdrage ham. Hun havde stor kendskab til planter og lærte Balok alt det, som hun vidste og kunne (og senere lærte han mere af andre personer). De var på vej hjem fra bjergene, da de havde været oppe og hente en sjældent bjergblomst. Dog pludseligt blev de overfaldet af en flok, som dræbte den ældre dame, med den begrundelse, at hun var et menneske. Balok blev meget vred og ville hævne kvinden, men det endte med, at det var ham, som blev efterladt døende og bevidstløs.
Da Balok igen vågnede, var hans første tanke, at han var død, men da han bevægede lidt på sig, kunne han mærke de mange smerter, hvilket gjorde ham sikker på, at han ikke var død alligevel, hvilket undrede ham, fordi han var sikker på, at han ville dø. Han satte sig med besvær op i sengen og så sig omkring i det lille værelse, hvor han var placeret. Det virkede til, at han var i en hytte. Lidt efter gik døren op og en dødsengel trådte ind i lokalet, hvilket gjorde Balok bange, fordi han havde hørt, at det var dem, som hentede en, når man skulle dø. Men dødsenglen smilede bare til ham og sagde, ”Rolig, min ven. Det er ikke din tur til at dø endnu. Jeg tog dig med her tilbage og plejede dig, da du var hårdt såret. Du var heldig, at jeg lige kom forbi, ellers ville du nok ikke have overlevet.”[/color] Dødsenglens smil var varmt og indbydende, hvilket gjorde, at Balok igen faldt ned og lod dødsenglen passe ham. Dødsenglen fortalte, at han hed Kaito. Han fortalte, at hytten lå nær bjergene ved stranden (et sted bag Kurai slottet), og at han havde boet her meget af sit liv.
Tiden går;
Balok fik lov til at blive boende hos dødsenglen. Det endte også med, at Kaito blev Baloks første kærligheds forhold. De to fik hurtigt et nært forhold til hinanden, de hjalp og støttede hinanden og plejede hinandens skader. Selvom de var to hanskøns væsner, så fandt Balok det ikke underligt, fordi kærlighed var vel tilladt for alle på alle måder? De holdte hvert fald meget af hinanden.
Imellem tiden havde Balok også valgt, at han gerne ville være nyttig for landet, hvilket gjorde, at han meldte sig ind i hæren. Han havde lært fra Kaito at bruge bue, men i hæren lærte de ham også, hvordan man brugte et sværd. Han viste hurtigt, at han havde evner indenfor at være spejder, da han let kunne følge et spor og se, om der havde været andre i området.
Omkring 73 år;
Balok var på vej hjem fra mere vellykket dag i hæren, det var endelig lykkedes ham at slå en af de højrøvede ridder i en konkurrence, så han var faktisk i et godt humør.
”Kaito?”[/color] råbte han, da han åbnede døren til hytten, men der var ikke nogen, som umiddelbart svarede med det samme, så Balok antog, at Kaito var ude på en opgave, men lidt efter hørte han et bump, hvilket kom udefra. Så han vendte sig om og fik øje på et forfærdeligt syn. Det var Kaito, men han var blodig og så meget bleg ud, og så lå han bare der på jorden. Balok løb hen til Kaito og lagde Kaitos hoved i hans skød.
”De.. var for mange.. og jeg, som troede.. at jeg.. ikke skulle dø. Jeg elsker dig, Balok.”[/color] mumlede Kaito anstrengt og løftede en hånd, som han lagde på Baloks kind. Balok lagde en hånd på Kaitos hånd, mens han med tårefyldte øjne mumlede med grådet stemme, ”Du må ikke forlade mig, Kaito. Jeg har brug for dig.”[/color]
”Jeg fløj tilbage.. for at se dig en sidste gang.”[/color]
”Jeg elsker dig.”[/color] græd Balok.
”Det ved jeg.”[/color] hviskede Kaito, hvorefter den sidste livskraft forlod ham. Og hans hånd faldt langsomt fra Baloks kind og ned på hans bryst. De var de ord, som han ønskede at høre og tage med til efterlivet.
Balok sad længe og græd, natten var blevet mørkest, da han endelig igen kunne tage sig sammen. Det første, som han gjorde var at grave en grav til sin elskede, hvorefter han begravede hans ven i stilhed, fordi han ikke ville sætte ord på sine smerter, fordi han ønskede, at Kaito kom godt videre, hvorend han ville være nu. Han satte endda en lille gravsten op, hvorpå der stod; Her hviler Kaito, som altid vil være i hjertet på dem, som elskede ham. Han valgte dog, at han ville blive boende i den lille hytte, så han kunne ære Kaitos minde og besøge graven, når han havde brug for det.
Balok holdte et par dage fri fra hæren, da han lige skulle samle sine kræfter sammen igen og kunne stå ansigt til den nye og tomme hverdag uden Kaito.
Minder:
- Den brændende by
- At han mistede sine forældre, om han knap nok kan huske
- Hans adoptiv mor
- Hans adoptiv mors død
- Sit møde med Kaito
- Han lærte, hvad kærlighed er
- Han blev kærester med Kaito
- Han blev spejder i hæren
- Kaitos død
Styrke:
- Modtager ikke så let kulden og har det tilpas varmt, selvom han ikke bærer særlig meget tøj (muligvis fordi hans far var ildbetvinger).
- Han kan let følge et spor i skoven, da han har let ved at følge de små tegn, som viser sig.
- Han er hurtig, lydløs og smidig, hvilket kommer af hans træning, som spejder.
Svaghed:
- Styrke; kommer det til en kamp om styrke, så er Balok den svage. Han har det lettere på afstand med sin bue, og kort sværdet har han lært at bruge, hvis han kommer ud i en nærkamp, og nærkampe vil han helst undgå.
- Meget kraftigt lys; det blænder ham og kan gøre, at han har lyspletter for øjne, så han har svært ved at orientere sig.
- Har selv meget let ved at fange en sygdom, og har ikke så ved at komme af med den på en naturlig måde, derfor har han også lavet medicin.
Seksualitet:
Homoseksuel.
Andet:
Balok bærer flere punge (som beskrevet i udseende), som har hvert sit indhold;
- 1. pung; Penge, eventuelle smykker.
- 2. pung; Dødelige (sjældent) og nerveparalyserende gifte.
- 3. pung; Dødelige, milde og svage sygdomme (dog meget sjældent brugt, da midlerne er få).
- 4. pung; Bedøvelsesmiddel (oftest brugt).
- 5. pung; Modgifte til giftene.
- 6. pung; Medicin og healende urter.
I hvert fald meget spændende måde at fortælle det på 
