Post by Aoi Manani on Jul 26, 2011 18:47:29 GMT 2
Fulde navn:
Aoi Manani
Alder:
100 år, men ligner en på 8 år.
Køn:
Pige
Race:
Engel
3/4 engel og ¼ dødsengel
Land:
Skiftende, men mest i Iméra.
Job/Rang:
Arbejdsløs både på grund af hendes alder, men også fordi nogen frygter at hendes sande natur vil træde i kræft på et tidspunkt (Læs mere i Personlighed og Andet)
Våben:
På grund af hendes unge alder, så har hun ikke nogen vider kendskab til hvordan man håndterer de forskellige våben, dog vil hendes mørke side være en god form for våben, når hun en gang får kontrol over det.
Evner:
Familie:
Aoi’s oprindelig familie kender hun ikke noget til, da de forlod hende i en meget tidlig alder, hvorefter at hun har været overladt til sig selv.
Udseende og tøj:
Aoi ligner en meget uskyldig pige og mange får da også ofte et indtryk af, at hun aldrig vil kunne finde på at gøre nogen fortræd, hvilket hun heller ikke har gjort. Som en pige på hendes alder er hendes krop ikke udviklet særlig meget, men det er også fordi hun ikke har så mange kræfter til at udvikle sin krop, fordi hun må nogle gange kæmpe for overlevelsen. Det første man nok vil ligge mærke til ved hende, er hendes lyse og helt hvide hår, der bare får hende til at se mere ren og uskyldig ud. Hårfarven er hendes naturlige hårfarve, selvom mange måske ikke regner med det, da det ikke ses så ofte. Hun er heller ikke ret høj, maks. omkring 1 meter høj. Men det skyldes også hendes vækstproblemer, som kommer af hendes kost, da hun ikke får så meget næring.
Hendes tøjstil virker muligvis en smule fin, men det skyldes at hun længe har været i besiddelse af det tøj, og derfor passer hun også på det og hun ønsker bestemt ikke at skifte stil. Da tøjet er det sidste hun har tilbage fra hendes forældre. Tøjet består af en langærmet bluse, hvor hun ofte bærer en brun vest ud over og rundt om halsen har hun bundet en mindre sløjfe. Samt en sløjfe, der bundet om hendes mave og ender på ryggen i en større smuk sløjfe. Hele hendes stil virker uskyldigt, men de sorte vinger som præger hendes ryg, forstyrrer altid folk, da det jo får dem til at tænke på dødsengel med det samme. Dog opfører hun sig slet ikke som en dødsengel, da hun er mest engel og også er blevet født, som en lille sød engel. Men nogle har det med at se på hende, som et beskidt barn, der aldrig skulle være blevet født.
Personlighed:
Aoi er en lille pige, som ikke rigtig har styr på hvem hun er, da hun som lille blev forladt af hendes forældre uden rigtig at vide grunden til, hvorfor de gjorde det. Men netop fordi hun blev forladt, som lille, så har hun meget svært ved at stole på andre end sig selv, selvom hun nogle gange også er i tvivl om det. Når man først støder ind i Aoi, så er hun ofte forvirrende og tilbageholdende, men nogle gange er hun også fraværende, som om hun slet ikke befinder sig i den verden, men i sin egen. Og det er der selvfølgelig en forklaring på.
For meget lang tid siden, var hun en smilende pige, der gerne ville udfordres og lære en masse om sine omgivelser, men der var noget som ændrede på det (Læs i fortiden). Lige pludselig var hun knap så smilende og livlig, som den unge pige havde været, men hun blev indelukket og fraværende over for de fleste som hun mødte. Dog sker det nogle gange, at hun kan have en facade for at være smilende og glad, dette gør blot at hun lettere kommer i kontakt ved andre, men kommer de først for tæt på, så ser de også en anden side af hende.
Fortid:
Aoi blev født ind i en verden uden noget som helst lys i sit liv, både fordi solen længe ikke havde vist sig, men samtidig havde hun også nogle problemer med sin familie. Som enebarn plejede forældrene altid at forkæle deres datter til fulde, men det var ikke tilfældet i denne familie, som desværre bestod af en engel og en dødsengel. Moderen var en dag faldet for denne smukke og fantastiske dødsengel, selvom hun udmærket godt vidste, at der var en risiko ved at gøre det og da hun først blev gravid, gik det for alvor galt.
Tiden op til graviditeten var hård og meget skjult, da Jun, Aoi’s mor, forsøgte at skjule hendes forhold til dødsengel Kyo. Det var egentlig ikke så svært i starten fordi de bare valgte at møde hinanden dybt ind skovene om det enten var i Iméra eller Nýchta var egentlig ligemeget, da de begge kunne komme uset over grænsen mellem de to lande. Dog blev det svært da Jun først blev gravid, de første måneder var der ingen problemer, men da man først kunne se på hendes mave, at der var noget i gære, så begyndte folk at blive nysgerrige og spørge ind til faderen, men Jun valgte altid den samme forklaring om og om igen. Han er bortrejst lige nu, men kommer snart hjem. Det var den samme forklaring hver gang, da hun ikke turde fortælle sandheden til hendes venner og veninder, som godt vidste, at der var noget galt.
En aften, hvor Jun var gået ud for at møde Kyo, fulgte hendes veninder med, blot for at kende sandheden. Men sandheden endte med at chokkere dem så meget, at de forlod deres skjulested og forsøgte at skille Jun og Kyo ad. ”Hvad i alverden ser du i en dødsengel, Jun?” spurgte den ældste af hendes veninder, som nok var en smule for åben. Dog rystede Jun på hovedet og forsøgte at komme tilbage til Kyo’s arme. Men midt i al kaosset gik vandet.. De følelser af at være frustreret og panisk havde udløst hendes fødsel, men overvældet af følelser besvimede hun midt i dramaet og vågnede først op på hospitalet.. Kyo var ingen steder at se, der var blot hendes veninder eller det var hvad hun havde troet.
Den efterfølgende dag blev Aoi født, som den lille engel, hun var. Hun lignede hendes mor og havde ikke fået nogle gener fra hendes far, eller det gik de i hvert fald ud fra på hospitalet..
Efterhånden som Jun fandt sin vej hjem med Aoi i sine arme, så hun et glimt af sin elskede. Men hun regnede dog bare med at det var hendes fantasi, da hun ikke regnede med at Kyo ville dukke op i Iméra og da slet ikke efter det, som var sket to dagen forinden. Hjemme mødte hun et tomt hus, men sådan havde de altid været, så der var ikke noget forandret der, bortset fra at Kyo stod inde i stuen og kiggede ud af vinduet. ”Hvad laver du her, Kyo? De ender bare med at finde dig for at smide dig ud af landet” man kunne tydeligvis høre på Jun at hun var desperat, men også glad for at se ham. Selvom hun på en måde godt vidste, at de ikke ville kunne blive sammen eller det var hvad hun troede.. Kyo havde et tilbud med sig. ”Jun, du bliver nød til at følge med mig.. Jeg kan ikke længere komme ind i landet, men du kan bo i Nýchta sammen med mig. Jeg lover at beskytte dig.” Det var ærlig snak og det endte da også med at både Jun, Kyo og deres datter, Aoi stak af til Nýchta i håb om at kunne se en lysere fremtid.
Efter Aoi’s fødselsdag var der ikke noget som blev det samme igen. Hendes forældre frygtede lige pludselig deres egen datter og det var vel også forståeligt. Hun kunne have dræbt dem i en alder af 36 år (3 af udseende), hvilket ikke er noget man ser særlig tit. Men det havde og sine konsekvenser, for hendes forældre turde hverken nærme sig hende og blev også nød til at give hende sin vilje, når hun ønskede det, for tænkt hvis det skete igen? Dog skulle det jo til sit have en ende det hele. Det endte med at blive for meget for hendes forældre at frygte deres egen datter.. Så de blev nød til at gøre noget.
Det var ved at være sent på aftenen og Aoi var blevet lagt i seng, men hun var stadig lysvågen og kunne ikke sove, da hun ikke ville. ”Vi bliver nød til at skille os af med hende..” dette var hendes mors stemme, som lød yderst oprevet og frustreret. De befandt sig i enerum eller det var i hvert fald hvad de troede, dog havde Aoi mulighed for at overhøre samtalen, hun var også selv så småt begyndt at tale, og forstod derfor godt hvad der blev sagt. Samtalen kørte i en time eller noget, noget der i hvert fald virkede som en evighed og noget der måske ikke havde nogen ende. ”Vi efterlader hende i Iméra. Hun får meget svært ved at finde hjem derfra” denne gang var det også Kyo, som tog den endelig beslutning, som den gang at Aoi’s mor og far var flygtet til Nýchta for at få fred. Men denne gang blev de nød til at tage til Iméra for at slippe for en plage.. En plage var hvad Aoi var blevet til..
Pludselig kunne Aoi høre nogle skridt mod hendes værelse, hun valgte at ligge sig til at sove meget hurtigt, da hun ikke ville vide, hvad der nu skulle ske. Mon det var nu at de ville efterlade hende? Hun forstod ikke selv hvorfor, da hun ikke vidste hvad der var sket på hendes fødselsdag, det var som slettet fra hendes hukommelse. Aoi faldt roligt i søvn, og der gik heller ikke lang tid før, at hendes forældre kom listende ind på hendes værelse og tog hende med sig.
Det var køligt udenfor og Aoi kunne tydeligvis mærke klima forandringen også selvom hun sov. Dog valgte hun ikke at forstyrre hendes forældre, hun mente jo at de kun ville hende det godt, så det kunne umuligt være skidt at være i Iméra? Jun og Kyo valgte at lande i skoven for at have et udgangspunkt, hvor de ikke ville blive opdaget lige med det samme. De vidste jo godt, at nogle fra Iméra ville kunne genkende dem også selvom der var gået flere år nu, så ville det ikke være nok til at folk kunne glemme deres ansigter. Jun valgte at tage sin datter med ind til byen, hvor de efterlod hende på en kantsten. Det var måske en anelse upersonligt, men de frygtede at hun skulle vågne lige pludselig, så de gik hurtigt derfra igen. Dog var Aoi også vågnet og kiggede efter sine forældre, som forsvandt i horisonten og lige pludselig befandt sig på himlen, før at hun ikke længere kunne se dem.
Dette var det sidste hun så til sine forældre.
Aoi havde mest af alt lyst til at græde, men hun kunne ikke tvinge nogle tårer frem, da hun jo også var overbevist om at hendes forældre ville hende det bedste? Hun er fortsat i den overbevisning, men har efterhånden som årene er passeret forbi, indset at hun nok aldrig nogensinde vil se sine forældre igen. Og med alderen er det også gået op for hende, at hun blev efterladt, men aldrig hvorfor.
Minder:
Ikke fordi Aoi selv husker det, men da hun på hendes 36 årig fødselsdag næsten kunne have dræbt hendes forældre.
Da hun overhørte en samtale fra stuen, hvor hendes forældre for det meste opholdt sig, når hun var blevet pakket i seng. Samtalen som gik ud på, at de ville tage hende med til Iméra og efterlade hende der..
I en alder af 8, hvor det nu også er gået op for hende, at hun ikke længere kan finde sine forældre, samtidig med at hun er klar over at hun blev efterladt.
Styrke:
+ Aoi er god til at flyve, da hun flere gange har forsøgt at komme over Cyappu, men aldrig haft modet til det.
+ Hendes uskyldige udseende hjælper hende igennem de fleste problemer.
+ Aoi's skinger stemme, kan ende med at smadre trommehinder, hvis hun bliver ved.
+ Hvis hun på et tidspunkt kan vende sin hemmelighed til noget positivt, så vil det være meget nyttigt og kraftigt.
Svaghed:
- Hendes hemmelighed - Det at hun bliver lukket inde i sit eget sind og en anden personlighed træder frem. Det skader hendes sindstilstand, selvom hun ofte ikke ved hvad hun gør.
- Tabet af hendes forældre har taget hårdt på hende og hun bliver ved med at spørge om hvorfor?
- De sorte vinger som præger hendes ryg har det med at udelukke hende fra fællesskabet.
Seksualitet:
Heteroseksuel, men egentlig ved hun det ikke, da hun endnu ikke er kommet til det punkt, hvor hun ønsker at udforske sin seksualitet.
Andet:
Aoi besidder en kræft inde i sig, som hun endnu ikke har kontrollen over. Kræften kan trænge ind i folks hoveder, hvor den leger rundt med både følelser, men også folks frygt. Noget som hun så kan gøre til det værre. Hvis hun bliver inde i folks hoveder i for lang tid, så vil deres kroppe simpelthen kollapse under dem og til sidst vil de gå hen og dø af indre smerter, nogle smerter som ingen rigtig kan sætte ord på. Men da det ikke er Aoi, som gør det, fordi hun bliver spærret inde i sit eget sind, hvor hun kæmper for at komme ud, så kan Aoi faktisk aldrig huske hvad der er sket. Samtidig med at folk ikke tør være i nærheden af hende, når det først er sket, derfor har hun aldrig fået at vide, hvad folk frygter så meget ved hende.
Aoi Manani
Alder:
100 år, men ligner en på 8 år.
Køn:
Pige
Race:
Engel
3/4 engel og ¼ dødsengel
Land:
Skiftende, men mest i Iméra.
Job/Rang:
Arbejdsløs både på grund af hendes alder, men også fordi nogen frygter at hendes sande natur vil træde i kræft på et tidspunkt (Læs mere i Personlighed og Andet)
Våben:
På grund af hendes unge alder, så har hun ikke nogen vider kendskab til hvordan man håndterer de forskellige våben, dog vil hendes mørke side være en god form for våben, når hun en gang får kontrol over det.
Evner:
- Selvom Aoi kun er en lille pige, så kan hun allerede flyve højt og hurtigt. Der er selvfølgelig en grund til dette, da hun igennem tiderne har haft behov for at nå nye højder, men også fordi hun gerne ville udfordre sig selv.
- Aoi kan til tider gøre sin stemme meget skinger og høj, dermed sagt at hendes stemme bliver umenneskelig lys og kraftig. Hvilket er nyttigt overfor fremmed, da tonehøjden ofte skræmmer dem væk eller blot ”lammer” dem, så hun kan stikke af.
- Hendes udseende bruger hun ofte i pressede situationer, hvor hun næsten altid formår at se lille og uskyldig, så hun kan slippe fra ballade eller andet. Dådyrøjne er hendes speciale, hvis man kan sige det sådan.
- Hun er ikke speciel god med våben, da hun stadig er ung og blot betragtes, som et lille barn uden evner.
Familie:
Aoi’s oprindelig familie kender hun ikke noget til, da de forlod hende i en meget tidlig alder, hvorefter at hun har været overladt til sig selv.
Udseende og tøj:
Aoi ligner en meget uskyldig pige og mange får da også ofte et indtryk af, at hun aldrig vil kunne finde på at gøre nogen fortræd, hvilket hun heller ikke har gjort. Som en pige på hendes alder er hendes krop ikke udviklet særlig meget, men det er også fordi hun ikke har så mange kræfter til at udvikle sin krop, fordi hun må nogle gange kæmpe for overlevelsen. Det første man nok vil ligge mærke til ved hende, er hendes lyse og helt hvide hår, der bare får hende til at se mere ren og uskyldig ud. Hårfarven er hendes naturlige hårfarve, selvom mange måske ikke regner med det, da det ikke ses så ofte. Hun er heller ikke ret høj, maks. omkring 1 meter høj. Men det skyldes også hendes vækstproblemer, som kommer af hendes kost, da hun ikke får så meget næring.
Hendes tøjstil virker muligvis en smule fin, men det skyldes at hun længe har været i besiddelse af det tøj, og derfor passer hun også på det og hun ønsker bestemt ikke at skifte stil. Da tøjet er det sidste hun har tilbage fra hendes forældre. Tøjet består af en langærmet bluse, hvor hun ofte bærer en brun vest ud over og rundt om halsen har hun bundet en mindre sløjfe. Samt en sløjfe, der bundet om hendes mave og ender på ryggen i en større smuk sløjfe. Hele hendes stil virker uskyldigt, men de sorte vinger som præger hendes ryg, forstyrrer altid folk, da det jo får dem til at tænke på dødsengel med det samme. Dog opfører hun sig slet ikke som en dødsengel, da hun er mest engel og også er blevet født, som en lille sød engel. Men nogle har det med at se på hende, som et beskidt barn, der aldrig skulle være blevet født.
Personlighed:
Aoi er en lille pige, som ikke rigtig har styr på hvem hun er, da hun som lille blev forladt af hendes forældre uden rigtig at vide grunden til, hvorfor de gjorde det. Men netop fordi hun blev forladt, som lille, så har hun meget svært ved at stole på andre end sig selv, selvom hun nogle gange også er i tvivl om det. Når man først støder ind i Aoi, så er hun ofte forvirrende og tilbageholdende, men nogle gange er hun også fraværende, som om hun slet ikke befinder sig i den verden, men i sin egen. Og det er der selvfølgelig en forklaring på.
For meget lang tid siden, var hun en smilende pige, der gerne ville udfordres og lære en masse om sine omgivelser, men der var noget som ændrede på det (Læs i fortiden). Lige pludselig var hun knap så smilende og livlig, som den unge pige havde været, men hun blev indelukket og fraværende over for de fleste som hun mødte. Dog sker det nogle gange, at hun kan have en facade for at være smilende og glad, dette gør blot at hun lettere kommer i kontakt ved andre, men kommer de først for tæt på, så ser de også en anden side af hende.
Skjult dybt inde:
Når det sker at Aoi er fraværende, så har det sin årsag. Det starter faktisk med, at der er noget som udløser hendes tanker for meget, så hun lige pludselig lukker sig selv inde. Og bare lukker af for omverden. Det har efterhånden sat sine spor på hendes sjæl, men hun prøver da at opretholde hendes egen sindstilstand, selvom det der ligger skjult inde i hende, har det med at tage over.
Hvis Aoi pludselig bliver fraværende, så befinder hun sig inde i sit sind, hvori der foregår en mindre kamp om hvem der nu skal have kontrollen over hendes krop. Den lille uskyldige pige har det ofte med at tabe over for det mørke væsen, som lever inde i hende. Men det mørke væsen er også mest i kontakt med hendes gener for dødsenglen, som ikke udgør den helt store del af hende. Men kommer den mørke side først frem i hende, har hun ikke længere mulighed for at kontrollere sig selv og har det med at underlægge sig dens vilje. Derefter bliver hun blot spærret inde i sit eget sind, imens at mørket hersker udenfor i den egentlige verden. Så er hun først fraværende, så burde man frygte hende, selvom hun i mange år har kæmpet med at nedbryde den, eller vende kræften til noget positivt, dog er det svært for en engel af en alder på 100 år.
Fortid:
Aoi blev født ind i en verden uden noget som helst lys i sit liv, både fordi solen længe ikke havde vist sig, men samtidig havde hun også nogle problemer med sin familie. Som enebarn plejede forældrene altid at forkæle deres datter til fulde, men det var ikke tilfældet i denne familie, som desværre bestod af en engel og en dødsengel. Moderen var en dag faldet for denne smukke og fantastiske dødsengel, selvom hun udmærket godt vidste, at der var en risiko ved at gøre det og da hun først blev gravid, gik det for alvor galt.
Tiden op til graviditeten var hård og meget skjult, da Jun, Aoi’s mor, forsøgte at skjule hendes forhold til dødsengel Kyo. Det var egentlig ikke så svært i starten fordi de bare valgte at møde hinanden dybt ind skovene om det enten var i Iméra eller Nýchta var egentlig ligemeget, da de begge kunne komme uset over grænsen mellem de to lande. Dog blev det svært da Jun først blev gravid, de første måneder var der ingen problemer, men da man først kunne se på hendes mave, at der var noget i gære, så begyndte folk at blive nysgerrige og spørge ind til faderen, men Jun valgte altid den samme forklaring om og om igen. Han er bortrejst lige nu, men kommer snart hjem. Det var den samme forklaring hver gang, da hun ikke turde fortælle sandheden til hendes venner og veninder, som godt vidste, at der var noget galt.
En aften, hvor Jun var gået ud for at møde Kyo, fulgte hendes veninder med, blot for at kende sandheden. Men sandheden endte med at chokkere dem så meget, at de forlod deres skjulested og forsøgte at skille Jun og Kyo ad. ”Hvad i alverden ser du i en dødsengel, Jun?” spurgte den ældste af hendes veninder, som nok var en smule for åben. Dog rystede Jun på hovedet og forsøgte at komme tilbage til Kyo’s arme. Men midt i al kaosset gik vandet.. De følelser af at være frustreret og panisk havde udløst hendes fødsel, men overvældet af følelser besvimede hun midt i dramaet og vågnede først op på hospitalet.. Kyo var ingen steder at se, der var blot hendes veninder eller det var hvad hun havde troet.
Den efterfølgende dag blev Aoi født, som den lille engel, hun var. Hun lignede hendes mor og havde ikke fået nogle gener fra hendes far, eller det gik de i hvert fald ud fra på hospitalet..
Efterhånden som Jun fandt sin vej hjem med Aoi i sine arme, så hun et glimt af sin elskede. Men hun regnede dog bare med at det var hendes fantasi, da hun ikke regnede med at Kyo ville dukke op i Iméra og da slet ikke efter det, som var sket to dagen forinden. Hjemme mødte hun et tomt hus, men sådan havde de altid været, så der var ikke noget forandret der, bortset fra at Kyo stod inde i stuen og kiggede ud af vinduet. ”Hvad laver du her, Kyo? De ender bare med at finde dig for at smide dig ud af landet” man kunne tydeligvis høre på Jun at hun var desperat, men også glad for at se ham. Selvom hun på en måde godt vidste, at de ikke ville kunne blive sammen eller det var hvad hun troede.. Kyo havde et tilbud med sig. ”Jun, du bliver nød til at følge med mig.. Jeg kan ikke længere komme ind i landet, men du kan bo i Nýchta sammen med mig. Jeg lover at beskytte dig.” Det var ærlig snak og det endte da også med at både Jun, Kyo og deres datter, Aoi stak af til Nýchta i håb om at kunne se en lysere fremtid.
Som årene gik, blev Aoi mere og mere udviklet, det gik endda en smule for hurtigt, hvis man skulle kigge på de mere normale børn, men der var noget som havde påvirket hendes opvækst, den mere naturlige af slagsen. Forældrene kunne godt fornemme, at der var noget ved deres datter, som virkede umenneskeligt. Men det kom først rigtig til udtryk på Aoi’s fødselsdag, da hun fyldte 36 år (3 af udseende). Den dag, hvor hun fyldte de 36 år, var hun lige pludselig fraværende, som om hun slet ikke var til stede. Hvilket hun ikke var. Hun var lige pludselig blevet lukket ind i sit sind, hvorefter at hendes ydre personlighed forandrede sig. Hun begyndte at skrige og var slet ikke til at styre, som om der var noget galt, men det var nærmere fordi det ikke længere var Aoi selv, der havde kontrollen. Hendes ydre blev mere og mere aggressivt og voldsomt, noget der skræmte hendes forældre. Det endte dog også med at hendes vinger blev helt sorte, som hendes fars. ”Kyo! Hvad sker der med hende? Gør noget” Jun’s stemme var panisk og der gik heller ikke lang tid før at Kyo måtte trække sig, fordi det blot blev værre med deres datter, de ønskede jo ikke at gøre hende fortræd. Aoi endte med at rejse sig op og bevæge sig mod hendes forældre. Hendes øjne var dog tomme, men man kunne godt fornemme en mindre form for frygt.
Da hun var tæt nok på dem stirrede hun blot op på dem, hvorefter Jun startede med at tage sig til hovedet, Kyo forstod ikke hvad der skete, men han fandt dog ud af, hvad der var galt. Aoi var gået ind i deres hoveder, for at lege lidt med deres tanker og frygt. Noget som en engel, som hende ikke burde besidde, men kræften var der. Dog var det ikke Aoi selv, som vidste hvordan man gjorde, hun var låst inde i sit eget sind.
Efterhånden som det hele skred fremad blev det blot mere og mere brutalt. Hendes forældre havde nu lagt sig ned og Kyo forsøgte da også at nå sin datter i håb om at en berøring ville kunne få hende til at stoppe toturen. Med en smule held fik han også fat i hende og det gik lige pludselig op for Aoi, at hun blev nød til at beskytte sine forældre, derefter vendte hun tilbage med tårer i øjnene og turde ikke kigge på sine forældre, der var blevet en del afkræftet af hendes pludselige angreb. Hendes mor havde endda problemer med at trække vejret og ingen kunne vide, om denne episode ville have tilføjet Jun yderligere skader. Man burde måske have forventet at Aoi’s vinger ville vende tilbage til de smukke engle vinger, som hun tidligere havde, men det skete ikke, de sorte vinger var kommet for at blive.
Efter Aoi’s fødselsdag var der ikke noget som blev det samme igen. Hendes forældre frygtede lige pludselig deres egen datter og det var vel også forståeligt. Hun kunne have dræbt dem i en alder af 36 år (3 af udseende), hvilket ikke er noget man ser særlig tit. Men det havde og sine konsekvenser, for hendes forældre turde hverken nærme sig hende og blev også nød til at give hende sin vilje, når hun ønskede det, for tænkt hvis det skete igen? Dog skulle det jo til sit have en ende det hele. Det endte med at blive for meget for hendes forældre at frygte deres egen datter.. Så de blev nød til at gøre noget.
Det var ved at være sent på aftenen og Aoi var blevet lagt i seng, men hun var stadig lysvågen og kunne ikke sove, da hun ikke ville. ”Vi bliver nød til at skille os af med hende..” dette var hendes mors stemme, som lød yderst oprevet og frustreret. De befandt sig i enerum eller det var i hvert fald hvad de troede, dog havde Aoi mulighed for at overhøre samtalen, hun var også selv så småt begyndt at tale, og forstod derfor godt hvad der blev sagt. Samtalen kørte i en time eller noget, noget der i hvert fald virkede som en evighed og noget der måske ikke havde nogen ende. ”Vi efterlader hende i Iméra. Hun får meget svært ved at finde hjem derfra” denne gang var det også Kyo, som tog den endelig beslutning, som den gang at Aoi’s mor og far var flygtet til Nýchta for at få fred. Men denne gang blev de nød til at tage til Iméra for at slippe for en plage.. En plage var hvad Aoi var blevet til..
Pludselig kunne Aoi høre nogle skridt mod hendes værelse, hun valgte at ligge sig til at sove meget hurtigt, da hun ikke ville vide, hvad der nu skulle ske. Mon det var nu at de ville efterlade hende? Hun forstod ikke selv hvorfor, da hun ikke vidste hvad der var sket på hendes fødselsdag, det var som slettet fra hendes hukommelse. Aoi faldt roligt i søvn, og der gik heller ikke lang tid før, at hendes forældre kom listende ind på hendes værelse og tog hende med sig.
Det var køligt udenfor og Aoi kunne tydeligvis mærke klima forandringen også selvom hun sov. Dog valgte hun ikke at forstyrre hendes forældre, hun mente jo at de kun ville hende det godt, så det kunne umuligt være skidt at være i Iméra? Jun og Kyo valgte at lande i skoven for at have et udgangspunkt, hvor de ikke ville blive opdaget lige med det samme. De vidste jo godt, at nogle fra Iméra ville kunne genkende dem også selvom der var gået flere år nu, så ville det ikke være nok til at folk kunne glemme deres ansigter. Jun valgte at tage sin datter med ind til byen, hvor de efterlod hende på en kantsten. Det var måske en anelse upersonligt, men de frygtede at hun skulle vågne lige pludselig, så de gik hurtigt derfra igen. Dog var Aoi også vågnet og kiggede efter sine forældre, som forsvandt i horisonten og lige pludselig befandt sig på himlen, før at hun ikke længere kunne se dem.
Dette var det sidste hun så til sine forældre.
Aoi havde mest af alt lyst til at græde, men hun kunne ikke tvinge nogle tårer frem, da hun jo også var overbevist om at hendes forældre ville hende det bedste? Hun er fortsat i den overbevisning, men har efterhånden som årene er passeret forbi, indset at hun nok aldrig nogensinde vil se sine forældre igen. Og med alderen er det også gået op for hende, at hun blev efterladt, men aldrig hvorfor.
Minder:
Ikke fordi Aoi selv husker det, men da hun på hendes 36 årig fødselsdag næsten kunne have dræbt hendes forældre.
Da hun overhørte en samtale fra stuen, hvor hendes forældre for det meste opholdt sig, når hun var blevet pakket i seng. Samtalen som gik ud på, at de ville tage hende med til Iméra og efterlade hende der..
I en alder af 8, hvor det nu også er gået op for hende, at hun ikke længere kan finde sine forældre, samtidig med at hun er klar over at hun blev efterladt.
Styrke:
+ Aoi er god til at flyve, da hun flere gange har forsøgt at komme over Cyappu, men aldrig haft modet til det.
+ Hendes uskyldige udseende hjælper hende igennem de fleste problemer.
+ Aoi's skinger stemme, kan ende med at smadre trommehinder, hvis hun bliver ved.
+ Hvis hun på et tidspunkt kan vende sin hemmelighed til noget positivt, så vil det være meget nyttigt og kraftigt.
Svaghed:
- Hendes hemmelighed - Det at hun bliver lukket inde i sit eget sind og en anden personlighed træder frem. Det skader hendes sindstilstand, selvom hun ofte ikke ved hvad hun gør.
- Tabet af hendes forældre har taget hårdt på hende og hun bliver ved med at spørge om hvorfor?
- De sorte vinger som præger hendes ryg har det med at udelukke hende fra fællesskabet.
Seksualitet:
Heteroseksuel, men egentlig ved hun det ikke, da hun endnu ikke er kommet til det punkt, hvor hun ønsker at udforske sin seksualitet.
Andet:
Aoi besidder en kræft inde i sig, som hun endnu ikke har kontrollen over. Kræften kan trænge ind i folks hoveder, hvor den leger rundt med både følelser, men også folks frygt. Noget som hun så kan gøre til det værre. Hvis hun bliver inde i folks hoveder i for lang tid, så vil deres kroppe simpelthen kollapse under dem og til sidst vil de gå hen og dø af indre smerter, nogle smerter som ingen rigtig kan sætte ord på. Men da det ikke er Aoi, som gør det, fordi hun bliver spærret inde i sit eget sind, hvor hun kæmper for at komme ud, så kan Aoi faktisk aldrig huske hvad der er sket. Samtidig med at folk ikke tør være i nærheden af hende, når det først er sket, derfor har hun aldrig fået at vide, hvad folk frygter så meget ved hende.
