Post by Roia Shui on May 20, 2011 15:32:32 GMT 2
Fulde navn:
Roia Shui.
Datter: Hoshi Lora Shui.
Alder:
345 år ligner en på 25.
50 ligner en på 7.
Køn:
Kvinde og pigebarn.
Race:
Sirene.
Datteren: Engel.
Land:
Iméra / havet.
Job/Rang:
Læge i byen Imera. Har en lille klink men tager også på hjemme besøg.
Datteren: skole elev, og i pleje hos Andél.
Våben:
En lille kniv som hun bruger til at skære urter med som kan bruges til forsvar.
Evner:
Sangstemme pga sin race. Har stor viden om lægeplanter.
Datteren: lærer hurtigt og en stor pianist siden hun var lille.
Familie:
middel.
Udseende og tøj:
Menneske: En slank smuk krop med smukke hænder. En grønlig farve i håret som går hende til lidt længere end midten af ryggen. Hendes øjne er smukke mørkeblå med et smuk dybde i sig. Hendes Hale bliver en smuk lang kjole når hun bliver tør. den er bred men ser ikke bred ud på hende. den har havets smukke blå glans. Kjolen er ærmeløs men sider lige over brysterne, og den har en vandråbe lige mellem brysterne som var en gave fra hendes kæreste. hendes smil er varmt og kærligt og hendes hud blød som silke.
Havfrue: Øjne smukke og fyldt med lidenskab i en lilla farve. langt hvidt hår som går til hoffterne. Et smukt smil og en næsten hudfarvet hale som glinser i vandet. lidt bred hale da hun er fra en familie med hurtige svømmere. Hendes slanke figur gør hende også til en hurtig svømmer. men hun elsker mest at synge da det kommer stor lidenskab i hendes øjne både som menneske og havfrue
Datteren: Langt smukt hvidst hår. en fin lille krop og smukke tynde vinger som sin far. de er ikke så stærke endnu. Hun har smukke Lilla røde øjne lidt som sin mor. Hun har et hårpynt som har en lyserød rose på toppen i midten to sorte bånd som er lavet til sløjfer er på hver side af hårpyntet. Hendes kjole er sort og hvid og gør hun kunne ligne en tjenestepige men kjolen fik hun af sin far inden han døde.
Personlighed:
Hvem sagde ægte moderkærlighed. Det er nemlig en meget god beskrivelse af Roia. Børn gør hende blød i knæende og hun vil gøre alt for at beskytte dem. Hun er en meget kærlig kvinde som ikke er bange for at tage første skridt på vej til at møde nogen. Kærlighed er hun meget forsigtig med da hun har mistet hendes store kærlighed. Hun er meget venlig og når folk har brug for hjælp skynder hun sig til dem for at hjælpe, også grunden til at hun er blevet læge. Roia elsker stilhed eller bare at side og hygge sig. Havet kan hun jo lig da hun bor i det men hun elsker mere at side på land og se solen gå ned i horisonten. Roia gør alt for sin datter og vis man skader hendes datter for man se ægte moderkærlighed for så flipper hun helt ud og gør alt for at beskytte sin øjensten. Jessabell ønsker at få en stor familie men er ikke desperat. Når man er ven med Roia vil man komme til at finde en loyal ven som man kun vil komme til at miste vis man dummer sig.
Datter: korte trak, genert men legesyg. nervøs for nye mennesker men sender altid et smil. meget glad for at lærer og meget glad for Andél.
Fortid:
"Hajerne angriber, skynd jer væk." Roia's mareridt starter sådan hver nat. Så længe hun kan huske tilbage. Hun havde boet i en lille by da hun var barn og den havde været angrabet af hajer. Roia var den eneste overlevende med sin store bror. De flyttede ind i byen til deres bedste vens familie. Roia havde kun været 5 år den gang og så det hele kun som et mareridt den gang. Roia var 40 år første gang hun svømmede op til overfladen. hun lænede sig iver en sten ude på havet og så ind mod stranden. Små lys kunne hun se på stranden. Det var sterinlys. Et smukt par sad på stranden med sterinlys og puttede ind til hinanden. Roia blev helt varm inden i og forestilte sig hvor hyggeligt det måtte være at ha en kæreste som de to var. Men det ville hendes bror jo nok ikke gå med til friviligt. Hun sad der i flere timer bare og kiggede. Da det unge par gik hjem hoppede Roia tilbage i havet. lige som hun kom ned i vandet var hendes bedste veninde der og kiggede alvorligt på hende. Dog kunne hun ikke finde ud af at sige noget til Roia pga hun selv tit havde lyst til at hoppe op og så på folk på land. At opleve livet på land var en drøm for dem begge men begge to vidste at det ikke ville lade sig gøre. De svømmede begge hjem men da de kom ned til byen så Roia's bror vredt på dem. "HVAD TROR I AT I HAR GANG I!" Roia så skræmt på storebror og da hun skulle til at sige noget, rystede broren på hovedet og tog fat i begge to og svømmede hjem.
Da de kom hjem satte Roia og hendes veninde sig ned og hendes bror begyndte at skælde dem huden fuld. Det føltes som en evighed før at han var færdig. "I ved i ikke må komme op til overfladen. det kunne afsløre os. Og I er slet ikke klar til alt det som sker på land." Roia elskede sin bror men lige med det punkt ville hun ønske at han ikke var så hård. Roia begyndte at studere planterne i havet og gjorder det også meget da hendes drøm dengang var at få en smuk plantehandel og sælge planter. Roia og hendes veninde svømmer en dag ud til et tomt område for at more sig. De var de bedste venner og intet kunen skilde dem af. Vandet var koldt og da de var rigtig langt fra byen kom der to hajer over dem med sulten blik. Roia og hendes veninde havde intet opdaget før de hørte hendes bror. "SKYND JER VÆK!" Roia nåede kun lige at se op da en haj angreb hende. Hun var lammet i skræk og vågnede først op da hendes bror fik skubbet hende væk så hajen ramte jorden under hende. Roia rystede af skræk og så bare på imens at hendes bror gik til angreb på de to hajer. En voldsom kamp på liv og død foregik lige over hovederne på Roia og hendes veninde. Broren gjorder alt for at beskytte de to og det lykkedes ham da også. Men det kostede ham hans livskraft. Roia så at hvordan han rystede nemlig da den sidste haj var væk. Hun skyndte sig op til ham og lige som hun var ved at være der faldt han bare ned mod grunden. Roia skyndte sig ned og fik fat i ham. Han var meget kold. Roia så på ham med bange øjne. Hun var bange for at miste ham. Han tog hendes hånd og rystede lidt. han sendte hende et varmt smil. "Rolig Roia... Du er ikke kommet tilskade vel?.. Jeg lovede vores forældre at du ikke måtte komme tilskade, efter at de blev dræbt af hajer."Han smilte varmt og kærligt til hende imens hun grad. hun fattede ikke at deres forældre var døde af hajer og nu hendes bror. Roia ønskede ikke at miste sin bror også men han mistede meget blod og han var ved at falde helt hen. Roia skyndtte sig at be hendes veninde om at hente hendes forældre så de kunne hjælpe. Roia holdte hans hånd og ønskede han overlevede selv om hun vidste han ikke ville overleve dette. Hendes bror sente hende et varmt smil og klemte hendes hånd en sidste gang før han lukkede øjnene og åndede ud i et fredfuldt smil. Det sidste han sagde var at han elskede hende, noget hun aldrig ville glemme. Da veninden og hendes forældre kom Sad Roia og krammede hendes brors lig. Hun var knust og vidste hun jo ikke ville kunne gøre noget, andet end at holde en smuk begravelse for ham.
Årende gik og hverdag savnede hun sin elskede bror. Hun blev ældre og fik mere og mere viden om planter. Hendes veninde havde fået en kæreste og de var forlovet. Men Roia havde stadig ingen og ønskede ikke nogen af dem hun kendte. Hun var snart over 200 og svømmede op til overfladen en dag. alt var oplyst af månen og Roia sad roligt på klippen ude i havet og så ind mod land. Alt var stille. Trist og stille. Da hun skulle til at hoppe ned i vandet hørte hun nogen vinger baske. Hun så mod land og så den smukkeste engel hun i sit liv havde set. En smuk mand med flotte gyldne lokker. Roia var helt målløs og begyndte at ryste over hans smukke udseende. Hun smilte for sig selv og lagde sig til rette på klippe stenen og så på manden. Han satte sig ned på stranden og så op på himlen med et smukt drømmende udtryk. Engel hed Lancelot og var fra en megt rig familie. Han var dog ikke en helt almindelig engel. Han var død syg. Roia lagde hovedt på sine hænder og så drømmende på ham. Hvor var han bare drømmende. Dog opdagede hun ikke i tide at han pludselig så på hende og sendte hende et venligt smil. Da hun opdagede det Rødmede hun over hele hovedet og smilte tilbage til ham. Roia anede virkelig ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Hun vinkede plot til ham. Men da hun hørte en råbe på ham skyndte hun sig at gemme sig væk bag stenen. "Hr Lancelot hvem Vinker De til." "Jeg vikkede til... Hun er væk" Roia følte sig dum at gemme sig men hun kunne ikke lade ham se hende eller hans tjener som var der nede også nu.
Hverdag svømmede Roia op til overfladen for at se ham, og hverdag var han på stranden for at se hende. Hendes veninde kunne se forelskelsen vokse i Roia men hun fik aldrig at vide hvem det var. Dog en dag sagde Roia at hun skulle væk for at undersøge planter. Væk det var hun for hun tog til land og blev lige tør inden at Lancelot kom. Hendes hale blev til en smuk blå kjole som sad lige over hendes bryster. Da han kom ned til hende smilede de begge til hinanden og Roia lagde sig ind til ham og mærkede kærligheden. Lancelot smilte varmt og hele aften sad de to og snakkede og hyggede. Lancelot så varmt ind i Roias øjne. Deres blikke mødtes og da deres Læber mødtes følte de det begge som om om at solen stod op bag dem og varmede deres kroppe og sjæle. Roia så varmt på ham da deres læber skældede sig. Hun var varm og glædede sig til at tilbringe lang tid med ham. De var sammen længe.
Hverdag de var sammen voksede kærligheden og sidste dag hun var hos ham, var de sammen emd krop og sjæl hos ham. De elskede hinanden højere end noget andet og da de log og nussede hinanden fortalte han hende om hans sygdom. Han havde kraft. Den gjorde ham svag og hans engel evner kunne rede ham. De havde holdt ham i live ind til nu men de var blevet svager og hans tid ville ikke være alt for lang igen. Roia ville ikke ha det skete for dem så hun kom tit op på land for at studere læge videnskab. Hun ville rede sin mand. Hendes elskede. Hendes sjæls lykke. Månederne gik og de så sjældent hinanden fordi hun studerede. Hendes mave voksede og det gjorde hende meget svag og syg. men hun glædede sig også. Hendes veninde havde set at Roia's mave voksede og at hun fik andre vaner. Men hun snakkede ikke om faren til barnet i hendes mave. Imens hun studerede lægevidenskab og alt det mødte hun engel som hed Andél. han var blev jo også en god ven til Roia og hun fortalte jo alt til ham. Roia var i vandet længe inden hun kom op af vandet igen. hun var højgravid. og hun nåede også lige til hospitalet før hun skulle føde. Lancelot fik besked af Andél som hun havde været sammen med den dag og han skydnte sig da også til hospitalet. Lancelot skyndte sig ind til Roia og var sammen med hende imens at timerne i fødslen var noget af det hårdeste som Roia nogen sinde havde prøvet. Lægerne gjorder alt for at dæmpe smerterne. der gik næsten 14 timer før at hun fik født hendes første barn som var en ren øjesten. En lille pige med små vinger. Lancelot og Roia var begge meget stolte og glade. Deres første barn. De håbede jo begge at få flere og få en stor dejlig familie. Roia så lykkeligt på Lancelot og holdte deres lille datter i hænderne. Roia og Lancelot var enige om at datteren skulle hedde Hoshi da hun var født under stjernerne og havde øjne der skinkede som små stjerner. Lancelot havde Hoshi det meste af tiden da Roia studerede og samlede krafter i havet. Lancelot købte meget til Hoshi så hun havde noget jo ældre hun blev. Det meste af hans tid tilbragte han med at forkæle Hoshi og når Roia var der lavede de små udflugter og hyggede sig alle sammen. Lancelot friede til Roia så de vilel blive en rigtig familie. Alt var perfekt.
Men lykken ville ikek være evigt. En dag hvor Roia var på vej mod Lancelot's hjem da Hoshi kom løbende mod hende gradene. Roia skyndte sig at få fat i Hoshi og prøvede at få hende til at folde ned så hun kunne vide hvad der var galt. Hoshi fortalte at lægerne var hjemme hos dem og Lancelot var faldet om. Hoshi rystede meget og Roia skyndte sig at løbe hjem til Lancelot. Hun holdte Hoshi ind til sig og det syn hun så kunne ikke passe. Lægerne var igang med at bære Lancelot væk. Lægerne bad om at få lov at tale med Roia alene. En læge fik lov at holde Hoshi imens. Lægen som talte med Roia fortalte at hans kraft var blevet så slemt at hans krop desværre ikke kunne klare mere og var gået helt ned og lade ham få fred. Roia kunne ikke klare at lykken forsvandt igen men heldigvis havde hun Hoshi. Lægen sagde han ville gøre alt for at Roia og Hoshi kunne komme sig og kunne få det bedre. Roia bad om at komme i lærer hos ham for at kunen hjælpe andre for hun havde kun en som hun ville tiltro at være plejefar for Hoshi. Lægen sagde jo og bad om at få lov en gang om året at undersøge Hoshi for kraft for at det ikke også skete for hende. Roia nikkede og lov ham undersøge hoshi en gang om året. Roia tog Hoshi ind til sig og gik hjem til Andél og fortalte ham selvfølgelig hvad der var sket. Hun tiltroede ham hvad hun var og om han ville være Plejefar for Hoshi så han kunne lærer hende om hendes vinger og krafter. Roia var selvfølgelig glad for at Andel ville tage imod Hoshi som kun var 10 år men lignede en på 4. Alt som Lancelot havde ejet havde han tilskrevet til Hoshi. Roia fik også tjent penge til at få sin ejen klinik som kunne hjælpe andre. Roia gjorde alt for at få Hoshi til at ha et godt liv. Hun hyrede en piano underviser til Hoshi så Hoshi kunne blive et stort talent.
Minder:
Hendes brors død og hans sidste ord.
Lancelot.
Deres første kys.
Hendes venindes bryllup.
Hendes fødsels.
Lancelot's død.
Andel som sagde ja som Plejefar for Hoshi.
Styrke:
* Sang.
* Hendes Moderkærlighed/ Venlighed..
* Hendes viden om planter og lægevidenskab.
* Hendes Kærlighed til hendes datter.
* Hendes ven Andél.
Datteren:
* Piano evner.
* Hendes mor's kærlighed.
* Andél som hun ser som en pap far.
Svaghed:
* Hun kan ikke være på land i mere end en uge og 4 dage.
* Vis man betyder noget for hende.
* Vis man kommer tilskade.
* Hendes Datter betyder alt for hende.
* Smukke mænd kan gøre hun rødmer.
* Minder om hendes bror og om Lancelot.
* Vis hun møder nogen som hedder Lancelot.
* Hendes bedste ven Andél.
Datteren:
* Hendes mor.
* Hendes papfar/Plejefar Andél.
* Hendes engel evner ikke er så store.
* Meget godtroende.
* Hendes kærlighed til dyr,
Seksualitet:
Biseksuel.
Andet:
Hoshi har fået et lille firben af hendes far inden han døde.
Hoshi ønsker sig en kat. Hoshi bor hos Andél.
Roia Shui.
Datter: Hoshi Lora Shui.
Alder:
345 år ligner en på 25.
50 ligner en på 7.
Køn:
Kvinde og pigebarn.
Race:
Sirene.
Datteren: Engel.
Land:
Iméra / havet.
Job/Rang:
Læge i byen Imera. Har en lille klink men tager også på hjemme besøg.
Datteren: skole elev, og i pleje hos Andél.
Våben:
En lille kniv som hun bruger til at skære urter med som kan bruges til forsvar.
Evner:
Sangstemme pga sin race. Har stor viden om lægeplanter.
Datteren: lærer hurtigt og en stor pianist siden hun var lille.
Familie:
middel.
Udseende og tøj:
Menneske: En slank smuk krop med smukke hænder. En grønlig farve i håret som går hende til lidt længere end midten af ryggen. Hendes øjne er smukke mørkeblå med et smuk dybde i sig. Hendes Hale bliver en smuk lang kjole når hun bliver tør. den er bred men ser ikke bred ud på hende. den har havets smukke blå glans. Kjolen er ærmeløs men sider lige over brysterne, og den har en vandråbe lige mellem brysterne som var en gave fra hendes kæreste. hendes smil er varmt og kærligt og hendes hud blød som silke.
Havfrue: Øjne smukke og fyldt med lidenskab i en lilla farve. langt hvidt hår som går til hoffterne. Et smukt smil og en næsten hudfarvet hale som glinser i vandet. lidt bred hale da hun er fra en familie med hurtige svømmere. Hendes slanke figur gør hende også til en hurtig svømmer. men hun elsker mest at synge da det kommer stor lidenskab i hendes øjne både som menneske og havfrue
Datteren: Langt smukt hvidst hår. en fin lille krop og smukke tynde vinger som sin far. de er ikke så stærke endnu. Hun har smukke Lilla røde øjne lidt som sin mor. Hun har et hårpynt som har en lyserød rose på toppen i midten to sorte bånd som er lavet til sløjfer er på hver side af hårpyntet. Hendes kjole er sort og hvid og gør hun kunne ligne en tjenestepige men kjolen fik hun af sin far inden han døde.
Personlighed:
Hvem sagde ægte moderkærlighed. Det er nemlig en meget god beskrivelse af Roia. Børn gør hende blød i knæende og hun vil gøre alt for at beskytte dem. Hun er en meget kærlig kvinde som ikke er bange for at tage første skridt på vej til at møde nogen. Kærlighed er hun meget forsigtig med da hun har mistet hendes store kærlighed. Hun er meget venlig og når folk har brug for hjælp skynder hun sig til dem for at hjælpe, også grunden til at hun er blevet læge. Roia elsker stilhed eller bare at side og hygge sig. Havet kan hun jo lig da hun bor i det men hun elsker mere at side på land og se solen gå ned i horisonten. Roia gør alt for sin datter og vis man skader hendes datter for man se ægte moderkærlighed for så flipper hun helt ud og gør alt for at beskytte sin øjensten. Jessabell ønsker at få en stor familie men er ikke desperat. Når man er ven med Roia vil man komme til at finde en loyal ven som man kun vil komme til at miste vis man dummer sig.
Datter: korte trak, genert men legesyg. nervøs for nye mennesker men sender altid et smil. meget glad for at lærer og meget glad for Andél.
Fortid:
"Hajerne angriber, skynd jer væk." Roia's mareridt starter sådan hver nat. Så længe hun kan huske tilbage. Hun havde boet i en lille by da hun var barn og den havde været angrabet af hajer. Roia var den eneste overlevende med sin store bror. De flyttede ind i byen til deres bedste vens familie. Roia havde kun været 5 år den gang og så det hele kun som et mareridt den gang. Roia var 40 år første gang hun svømmede op til overfladen. hun lænede sig iver en sten ude på havet og så ind mod stranden. Små lys kunne hun se på stranden. Det var sterinlys. Et smukt par sad på stranden med sterinlys og puttede ind til hinanden. Roia blev helt varm inden i og forestilte sig hvor hyggeligt det måtte være at ha en kæreste som de to var. Men det ville hendes bror jo nok ikke gå med til friviligt. Hun sad der i flere timer bare og kiggede. Da det unge par gik hjem hoppede Roia tilbage i havet. lige som hun kom ned i vandet var hendes bedste veninde der og kiggede alvorligt på hende. Dog kunne hun ikke finde ud af at sige noget til Roia pga hun selv tit havde lyst til at hoppe op og så på folk på land. At opleve livet på land var en drøm for dem begge men begge to vidste at det ikke ville lade sig gøre. De svømmede begge hjem men da de kom ned til byen så Roia's bror vredt på dem. "HVAD TROR I AT I HAR GANG I!" Roia så skræmt på storebror og da hun skulle til at sige noget, rystede broren på hovedet og tog fat i begge to og svømmede hjem.
Da de kom hjem satte Roia og hendes veninde sig ned og hendes bror begyndte at skælde dem huden fuld. Det føltes som en evighed før at han var færdig. "I ved i ikke må komme op til overfladen. det kunne afsløre os. Og I er slet ikke klar til alt det som sker på land." Roia elskede sin bror men lige med det punkt ville hun ønske at han ikke var så hård. Roia begyndte at studere planterne i havet og gjorder det også meget da hendes drøm dengang var at få en smuk plantehandel og sælge planter. Roia og hendes veninde svømmer en dag ud til et tomt område for at more sig. De var de bedste venner og intet kunen skilde dem af. Vandet var koldt og da de var rigtig langt fra byen kom der to hajer over dem med sulten blik. Roia og hendes veninde havde intet opdaget før de hørte hendes bror. "SKYND JER VÆK!" Roia nåede kun lige at se op da en haj angreb hende. Hun var lammet i skræk og vågnede først op da hendes bror fik skubbet hende væk så hajen ramte jorden under hende. Roia rystede af skræk og så bare på imens at hendes bror gik til angreb på de to hajer. En voldsom kamp på liv og død foregik lige over hovederne på Roia og hendes veninde. Broren gjorder alt for at beskytte de to og det lykkedes ham da også. Men det kostede ham hans livskraft. Roia så at hvordan han rystede nemlig da den sidste haj var væk. Hun skyndte sig op til ham og lige som hun var ved at være der faldt han bare ned mod grunden. Roia skyndte sig ned og fik fat i ham. Han var meget kold. Roia så på ham med bange øjne. Hun var bange for at miste ham. Han tog hendes hånd og rystede lidt. han sendte hende et varmt smil. "Rolig Roia... Du er ikke kommet tilskade vel?.. Jeg lovede vores forældre at du ikke måtte komme tilskade, efter at de blev dræbt af hajer."Han smilte varmt og kærligt til hende imens hun grad. hun fattede ikke at deres forældre var døde af hajer og nu hendes bror. Roia ønskede ikke at miste sin bror også men han mistede meget blod og han var ved at falde helt hen. Roia skyndtte sig at be hendes veninde om at hente hendes forældre så de kunne hjælpe. Roia holdte hans hånd og ønskede han overlevede selv om hun vidste han ikke ville overleve dette. Hendes bror sente hende et varmt smil og klemte hendes hånd en sidste gang før han lukkede øjnene og åndede ud i et fredfuldt smil. Det sidste han sagde var at han elskede hende, noget hun aldrig ville glemme. Da veninden og hendes forældre kom Sad Roia og krammede hendes brors lig. Hun var knust og vidste hun jo ikke ville kunne gøre noget, andet end at holde en smuk begravelse for ham.
Årende gik og hverdag savnede hun sin elskede bror. Hun blev ældre og fik mere og mere viden om planter. Hendes veninde havde fået en kæreste og de var forlovet. Men Roia havde stadig ingen og ønskede ikke nogen af dem hun kendte. Hun var snart over 200 og svømmede op til overfladen en dag. alt var oplyst af månen og Roia sad roligt på klippen ude i havet og så ind mod land. Alt var stille. Trist og stille. Da hun skulle til at hoppe ned i vandet hørte hun nogen vinger baske. Hun så mod land og så den smukkeste engel hun i sit liv havde set. En smuk mand med flotte gyldne lokker. Roia var helt målløs og begyndte at ryste over hans smukke udseende. Hun smilte for sig selv og lagde sig til rette på klippe stenen og så på manden. Han satte sig ned på stranden og så op på himlen med et smukt drømmende udtryk. Engel hed Lancelot og var fra en megt rig familie. Han var dog ikke en helt almindelig engel. Han var død syg. Roia lagde hovedt på sine hænder og så drømmende på ham. Hvor var han bare drømmende. Dog opdagede hun ikke i tide at han pludselig så på hende og sendte hende et venligt smil. Da hun opdagede det Rødmede hun over hele hovedet og smilte tilbage til ham. Roia anede virkelig ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Hun vinkede plot til ham. Men da hun hørte en råbe på ham skyndte hun sig at gemme sig væk bag stenen. "Hr Lancelot hvem Vinker De til." "Jeg vikkede til... Hun er væk" Roia følte sig dum at gemme sig men hun kunne ikke lade ham se hende eller hans tjener som var der nede også nu.
Hverdag svømmede Roia op til overfladen for at se ham, og hverdag var han på stranden for at se hende. Hendes veninde kunne se forelskelsen vokse i Roia men hun fik aldrig at vide hvem det var. Dog en dag sagde Roia at hun skulle væk for at undersøge planter. Væk det var hun for hun tog til land og blev lige tør inden at Lancelot kom. Hendes hale blev til en smuk blå kjole som sad lige over hendes bryster. Da han kom ned til hende smilede de begge til hinanden og Roia lagde sig ind til ham og mærkede kærligheden. Lancelot smilte varmt og hele aften sad de to og snakkede og hyggede. Lancelot så varmt ind i Roias øjne. Deres blikke mødtes og da deres Læber mødtes følte de det begge som om om at solen stod op bag dem og varmede deres kroppe og sjæle. Roia så varmt på ham da deres læber skældede sig. Hun var varm og glædede sig til at tilbringe lang tid med ham. De var sammen længe.
Hverdag de var sammen voksede kærligheden og sidste dag hun var hos ham, var de sammen emd krop og sjæl hos ham. De elskede hinanden højere end noget andet og da de log og nussede hinanden fortalte han hende om hans sygdom. Han havde kraft. Den gjorde ham svag og hans engel evner kunne rede ham. De havde holdt ham i live ind til nu men de var blevet svager og hans tid ville ikke være alt for lang igen. Roia ville ikke ha det skete for dem så hun kom tit op på land for at studere læge videnskab. Hun ville rede sin mand. Hendes elskede. Hendes sjæls lykke. Månederne gik og de så sjældent hinanden fordi hun studerede. Hendes mave voksede og det gjorde hende meget svag og syg. men hun glædede sig også. Hendes veninde havde set at Roia's mave voksede og at hun fik andre vaner. Men hun snakkede ikke om faren til barnet i hendes mave. Imens hun studerede lægevidenskab og alt det mødte hun engel som hed Andél. han var blev jo også en god ven til Roia og hun fortalte jo alt til ham. Roia var i vandet længe inden hun kom op af vandet igen. hun var højgravid. og hun nåede også lige til hospitalet før hun skulle føde. Lancelot fik besked af Andél som hun havde været sammen med den dag og han skydnte sig da også til hospitalet. Lancelot skyndte sig ind til Roia og var sammen med hende imens at timerne i fødslen var noget af det hårdeste som Roia nogen sinde havde prøvet. Lægerne gjorder alt for at dæmpe smerterne. der gik næsten 14 timer før at hun fik født hendes første barn som var en ren øjesten. En lille pige med små vinger. Lancelot og Roia var begge meget stolte og glade. Deres første barn. De håbede jo begge at få flere og få en stor dejlig familie. Roia så lykkeligt på Lancelot og holdte deres lille datter i hænderne. Roia og Lancelot var enige om at datteren skulle hedde Hoshi da hun var født under stjernerne og havde øjne der skinkede som små stjerner. Lancelot havde Hoshi det meste af tiden da Roia studerede og samlede krafter i havet. Lancelot købte meget til Hoshi så hun havde noget jo ældre hun blev. Det meste af hans tid tilbragte han med at forkæle Hoshi og når Roia var der lavede de små udflugter og hyggede sig alle sammen. Lancelot friede til Roia så de vilel blive en rigtig familie. Alt var perfekt.
Men lykken ville ikek være evigt. En dag hvor Roia var på vej mod Lancelot's hjem da Hoshi kom løbende mod hende gradene. Roia skyndte sig at få fat i Hoshi og prøvede at få hende til at folde ned så hun kunne vide hvad der var galt. Hoshi fortalte at lægerne var hjemme hos dem og Lancelot var faldet om. Hoshi rystede meget og Roia skyndte sig at løbe hjem til Lancelot. Hun holdte Hoshi ind til sig og det syn hun så kunne ikke passe. Lægerne var igang med at bære Lancelot væk. Lægerne bad om at få lov at tale med Roia alene. En læge fik lov at holde Hoshi imens. Lægen som talte med Roia fortalte at hans kraft var blevet så slemt at hans krop desværre ikke kunne klare mere og var gået helt ned og lade ham få fred. Roia kunne ikke klare at lykken forsvandt igen men heldigvis havde hun Hoshi. Lægen sagde han ville gøre alt for at Roia og Hoshi kunne komme sig og kunne få det bedre. Roia bad om at komme i lærer hos ham for at kunen hjælpe andre for hun havde kun en som hun ville tiltro at være plejefar for Hoshi. Lægen sagde jo og bad om at få lov en gang om året at undersøge Hoshi for kraft for at det ikke også skete for hende. Roia nikkede og lov ham undersøge hoshi en gang om året. Roia tog Hoshi ind til sig og gik hjem til Andél og fortalte ham selvfølgelig hvad der var sket. Hun tiltroede ham hvad hun var og om han ville være Plejefar for Hoshi så han kunne lærer hende om hendes vinger og krafter. Roia var selvfølgelig glad for at Andel ville tage imod Hoshi som kun var 10 år men lignede en på 4. Alt som Lancelot havde ejet havde han tilskrevet til Hoshi. Roia fik også tjent penge til at få sin ejen klinik som kunne hjælpe andre. Roia gjorde alt for at få Hoshi til at ha et godt liv. Hun hyrede en piano underviser til Hoshi så Hoshi kunne blive et stort talent.
Minder:
Hendes brors død og hans sidste ord.
Lancelot.
Deres første kys.
Hendes venindes bryllup.
Hendes fødsels.
Lancelot's død.
Andel som sagde ja som Plejefar for Hoshi.
Styrke:
* Sang.
* Hendes Moderkærlighed/ Venlighed..
* Hendes viden om planter og lægevidenskab.
* Hendes Kærlighed til hendes datter.
* Hendes ven Andél.
Datteren:
* Piano evner.
* Hendes mor's kærlighed.
* Andél som hun ser som en pap far.
Svaghed:
* Hun kan ikke være på land i mere end en uge og 4 dage.
* Vis man betyder noget for hende.
* Vis man kommer tilskade.
* Hendes Datter betyder alt for hende.
* Smukke mænd kan gøre hun rødmer.
* Minder om hendes bror og om Lancelot.
* Vis hun møder nogen som hedder Lancelot.
* Hendes bedste ven Andél.
Datteren:
* Hendes mor.
* Hendes papfar/Plejefar Andél.
* Hendes engel evner ikke er så store.
* Meget godtroende.
* Hendes kærlighed til dyr,
Seksualitet:
Biseksuel.
Andet:
Hoshi har fået et lille firben af hendes far inden han døde.
Hoshi ønsker sig en kat. Hoshi bor hos Andél.
selvom det ikke er en solstråle historie, så var den da meget spændende at læse (skal siges at jeg har læst hele din historie på en iPhone, hvilket ikke er særlig let 
Men den var da meget hyggeligt 
