Post by Fay on Sept 26, 2011 19:44:46 GMT 2
Fulde navn:
Fay Feral Okyu
Alder:
18 år
Køn:
Hankøn
Race:
Animagus – han kan forvandle sig til en fennek ræv.
Land:
Nýchta
Job/Rang:
Han lever af at udføre forskellige småjobs for folk, men når han ikke kan få fat på noget arbejde, stjæler han for at få penge til føden.
Våben:
Han bærer ingen andre våben end en lille dolk, der altid sidder i hans bælte. Han er ikke så meget for at slås med våben, da han helst vil bruge sine hænder og fødder, hvilket han i øvrigt også er god til.
Evner:
Han har evner indenfor kamp, tyveri og sang (sidstnævnte holder han dog for sig selv).
Familie:
Han har aldrig mødt sin familie, så det er begrænset, hvad han ved om dem.
Udseende og tøj:
Af et hankønsvæsen at være er han utroligt feminin at se på. Hans krop er tynd og stadig meget drenget i det på trods af hans nu atten lange år, og så er han ikke specielt høj - kun lige omkring de 1,68 centimeter. Hans højde er noget, der altid har gået ham på, og hvis man så meget som forsøger at hentyde til, at han er lav, kan man regne med at få et lag tæsk.
Hans ansigt er smalt og ender i en spids lille hage. Hans næse er lige og peger en smule opad, hvilket understøttes af hans lyserøde læber. Hans øjne er mandelformede og grålige i farven. De ville se venlige og indbydende ud, hvis ikke det var, at han har et permanent irriteret udtryk i ansigtet.
Hans hår er platinblond og lettere pjusket i det. Det meste af håret når ham ned til omkring kæberne, men der er nogle enkelte totter foran og i nakken, som når ham ned til brystkassen.
Hans normale hverdagstøj består af en mørkeblå tunika, der holdes oppe af et bælte om maven, hvori hans lille dolk samt pengepose sidder. Inde under den har han et par brune bukser på. Han går aldrig med sko, hvilket som regel er noget af det første, folk bemærker ved ham. Han påstår, at han har bedre jordforbindelse uden, og at sko kun er til besvær, når han skal løbe uden at grunden skrider under fødderne på ham.
Personlighed:
Fay kan virke som noget af en mundfuld, første gang man snakker med ham. Han er bestemt ikke rar at være i nærheden af, da han er sarkastisk, let pirrelig og egoistisk. Han sætter altid sine egne behov før alle andres, og han har ikke noget til overs for andre mennesker… og dog. Selvom hans ydre er stenhårdt – sagt med hans egne ord, for i virkeligheden er der rigeligt med sprækker i facaden – har han et kærligt hjerte, men kun over for dem, han holder af. Han har dog meget svært ved at udtrykke kærligheden, så det ender for det meste altid med at han får sagt et eller andet dumt, der gør folk sure eller i værste tilfælde skræmmer dem væk.
Han er ikke typen, der sidder stille og ser tingene ske. Hvis der er noget, der ikke falder i hans smag, står han ikke tilbage for at påpege det. Han er generelt bare dårlig til at holde sin mund lukket, og selv hvis han møder fremmede, hvis handlinger han synes er nødvendige at kommentere, gør han det. Han er stort set altid sarkastisk i sin talemåde, hvilket de fleste nok finder irriterende.
Selvom han virker som én, der altid opsøger konflikter – hvilket han virkelig ikke gør med en god vilje – har han også en blødere side. Inde under sin bedrevidende er han utroligt naiv. Der skal ikke meget til at få ham overtalt til noget, og han stort set på alting.
Fortid:
Fay har altid været sin egen herre, selv fra da han knap nok kunne gå. Han har aldrig haft en familie til at bestemme over sig og tage sig af ham, da han er opvokset på et børnehjem. Han blev afleveret anonymt i en kurv foran børnehjemmets dør, da han var mindre end et år gammel. Det eneste, der kunne sige noget om, hvem hans familie var, var hans navn, der hastigt var skriblet ned på en lap papir. Børnehjemmet forsøgte alt hvad de kunne på at opspore Okyu-slægten, men det lod til, at samtlige familiemedlemmer enten var døde, forsvundet eller simpelthen gået under jorden.
Fay voksede op til at blive en meget uafhængig dreng. Fordi han ikke havde nogen til at tage sig af ham, udover børnehjemmets bestyrere, lærte han at klare sig selv.
Livet på børnehjemmet blev dog hurtigt for kedeligt for ham. Som 12årig lagde han en skudsikker plan, som skulle få ham ud af børnehjemmet – og det kom han. Siden da har han levet på gaden. I starten var det svært for ham at overleve, men han lærte hurtigt at klare sig.
Minder:
Først gang han holdt et våben i sine hænder:
Som syvårig fandt Fay en kniv på gaden. Hvor den kom fra, vidste han ikke, men han besluttede sig for at samle den op. Han gemte den under sin hovedpude på børnehjemmet, og en gang imellem når han fik chancen for det, sneg han sig væk fra børnehjemmet og trænede kamp. Først var det blot tidsfordriv, men senere blev han faktisk rigtig god til det.
Første og sidste gang på ryggen af en hest:
Fay var på flugt fra et par byvagter, da han kom forbi en hest. Af ren og skær impulsivitet sprang han op på ryggen af den. Dyret tog et par hop fremad, før den kastede sig ned på siden. Fay kunne ikke gå normalt på sit ene ben i flere uger, og siden da har han været bange for heste.
Første gang, han stjal en genstand:
Det gik som smurt. Fay greb fat om posen, der var fastgjort om kvindens liv, og hev til. Der gik flere sekunder, før hun opdagede, hvad der var sket, og på det tidspunkt var han allerede væk.
Styrke:
Han kan langt fra betegnes som stærk, men på trods af sin manglende styrke, slås han godt. Han er hurtig og let på tå, hvilket giver ham en fordel i kamp, men også når han sniger sig rundt i byen i sin evige jagt på uskyldige ofre, hvis penge han kan få fingrene i.
Svaghed:
Han er ret naiv, på trods af, at han foregiver at være ekstremt snedig. Han lades altid som om, at han har hele situationen under kontrol, men det er let at se på ham, når han bliver forvirret eller kommer i tvivl. Han er desuden ikke specielt stærk, kan han ikke svømme og så er han hunderæd for heste.
Seksualitet:
Han har aldrig tænkt nogen tanker i de baner, så hans seksualitet er endnu uvis.
Andet:
Han ejer ingen dyr, da han synes, det er forkert at tage herredømmet over noget, der ikke selv kan gøre modstand. Fordi han er animagus, kan han lettere sætte sig ind i dyrs sted end andre væsner kan. Han kan på en måde ”forstå” dem, selvom han ikke kan snakke med dem, hvilket også har skaffet ham en del venner blandt dyrene; især en bestemt rød ræv synes at følge meget efter ham, og Fay har givet den navnet Rojo.
Fay Feral Okyu
Alder:
18 år
Køn:
Hankøn
Race:
Animagus – han kan forvandle sig til en fennek ræv.
Land:
Nýchta
Job/Rang:
Han lever af at udføre forskellige småjobs for folk, men når han ikke kan få fat på noget arbejde, stjæler han for at få penge til føden.
Våben:
Han bærer ingen andre våben end en lille dolk, der altid sidder i hans bælte. Han er ikke så meget for at slås med våben, da han helst vil bruge sine hænder og fødder, hvilket han i øvrigt også er god til.
Evner:
Han har evner indenfor kamp, tyveri og sang (sidstnævnte holder han dog for sig selv).
Familie:
Han har aldrig mødt sin familie, så det er begrænset, hvad han ved om dem.
Udseende og tøj:
Af et hankønsvæsen at være er han utroligt feminin at se på. Hans krop er tynd og stadig meget drenget i det på trods af hans nu atten lange år, og så er han ikke specielt høj - kun lige omkring de 1,68 centimeter. Hans højde er noget, der altid har gået ham på, og hvis man så meget som forsøger at hentyde til, at han er lav, kan man regne med at få et lag tæsk.
Hans ansigt er smalt og ender i en spids lille hage. Hans næse er lige og peger en smule opad, hvilket understøttes af hans lyserøde læber. Hans øjne er mandelformede og grålige i farven. De ville se venlige og indbydende ud, hvis ikke det var, at han har et permanent irriteret udtryk i ansigtet.
Hans hår er platinblond og lettere pjusket i det. Det meste af håret når ham ned til omkring kæberne, men der er nogle enkelte totter foran og i nakken, som når ham ned til brystkassen.
Hans normale hverdagstøj består af en mørkeblå tunika, der holdes oppe af et bælte om maven, hvori hans lille dolk samt pengepose sidder. Inde under den har han et par brune bukser på. Han går aldrig med sko, hvilket som regel er noget af det første, folk bemærker ved ham. Han påstår, at han har bedre jordforbindelse uden, og at sko kun er til besvær, når han skal løbe uden at grunden skrider under fødderne på ham.
Personlighed:
Fay kan virke som noget af en mundfuld, første gang man snakker med ham. Han er bestemt ikke rar at være i nærheden af, da han er sarkastisk, let pirrelig og egoistisk. Han sætter altid sine egne behov før alle andres, og han har ikke noget til overs for andre mennesker… og dog. Selvom hans ydre er stenhårdt – sagt med hans egne ord, for i virkeligheden er der rigeligt med sprækker i facaden – har han et kærligt hjerte, men kun over for dem, han holder af. Han har dog meget svært ved at udtrykke kærligheden, så det ender for det meste altid med at han får sagt et eller andet dumt, der gør folk sure eller i værste tilfælde skræmmer dem væk.
Han er ikke typen, der sidder stille og ser tingene ske. Hvis der er noget, der ikke falder i hans smag, står han ikke tilbage for at påpege det. Han er generelt bare dårlig til at holde sin mund lukket, og selv hvis han møder fremmede, hvis handlinger han synes er nødvendige at kommentere, gør han det. Han er stort set altid sarkastisk i sin talemåde, hvilket de fleste nok finder irriterende.
Selvom han virker som én, der altid opsøger konflikter – hvilket han virkelig ikke gør med en god vilje – har han også en blødere side. Inde under sin bedrevidende er han utroligt naiv. Der skal ikke meget til at få ham overtalt til noget, og han stort set på alting.
Fortid:
Fay har altid været sin egen herre, selv fra da han knap nok kunne gå. Han har aldrig haft en familie til at bestemme over sig og tage sig af ham, da han er opvokset på et børnehjem. Han blev afleveret anonymt i en kurv foran børnehjemmets dør, da han var mindre end et år gammel. Det eneste, der kunne sige noget om, hvem hans familie var, var hans navn, der hastigt var skriblet ned på en lap papir. Børnehjemmet forsøgte alt hvad de kunne på at opspore Okyu-slægten, men det lod til, at samtlige familiemedlemmer enten var døde, forsvundet eller simpelthen gået under jorden.
Fay voksede op til at blive en meget uafhængig dreng. Fordi han ikke havde nogen til at tage sig af ham, udover børnehjemmets bestyrere, lærte han at klare sig selv.
Livet på børnehjemmet blev dog hurtigt for kedeligt for ham. Som 12årig lagde han en skudsikker plan, som skulle få ham ud af børnehjemmet – og det kom han. Siden da har han levet på gaden. I starten var det svært for ham at overleve, men han lærte hurtigt at klare sig.
Minder:
Først gang han holdt et våben i sine hænder:
Som syvårig fandt Fay en kniv på gaden. Hvor den kom fra, vidste han ikke, men han besluttede sig for at samle den op. Han gemte den under sin hovedpude på børnehjemmet, og en gang imellem når han fik chancen for det, sneg han sig væk fra børnehjemmet og trænede kamp. Først var det blot tidsfordriv, men senere blev han faktisk rigtig god til det.
Første og sidste gang på ryggen af en hest:
Fay var på flugt fra et par byvagter, da han kom forbi en hest. Af ren og skær impulsivitet sprang han op på ryggen af den. Dyret tog et par hop fremad, før den kastede sig ned på siden. Fay kunne ikke gå normalt på sit ene ben i flere uger, og siden da har han været bange for heste.
Første gang, han stjal en genstand:
Det gik som smurt. Fay greb fat om posen, der var fastgjort om kvindens liv, og hev til. Der gik flere sekunder, før hun opdagede, hvad der var sket, og på det tidspunkt var han allerede væk.
Styrke:
Han kan langt fra betegnes som stærk, men på trods af sin manglende styrke, slås han godt. Han er hurtig og let på tå, hvilket giver ham en fordel i kamp, men også når han sniger sig rundt i byen i sin evige jagt på uskyldige ofre, hvis penge han kan få fingrene i.
Svaghed:
Han er ret naiv, på trods af, at han foregiver at være ekstremt snedig. Han lades altid som om, at han har hele situationen under kontrol, men det er let at se på ham, når han bliver forvirret eller kommer i tvivl. Han er desuden ikke specielt stærk, kan han ikke svømme og så er han hunderæd for heste.
Seksualitet:
Han har aldrig tænkt nogen tanker i de baner, så hans seksualitet er endnu uvis.
Andet:
Han ejer ingen dyr, da han synes, det er forkert at tage herredømmet over noget, der ikke selv kan gøre modstand. Fordi han er animagus, kan han lettere sætte sig ind i dyrs sted end andre væsner kan. Han kan på en måde ”forstå” dem, selvom han ikke kan snakke med dem, hvilket også har skaffet ham en del venner blandt dyrene; især en bestemt rød ræv synes at følge meget efter ham, og Fay har givet den navnet Rojo.
