Post by Cheiko Milay Fayho on Apr 21, 2011 23:36:47 GMT 2
Fulde navn:
Cheiko Milay Fayho (Udtales Fai-jo)
Kaldes Cheiko eller Milay.
Kælenavn: Chei, Mila.
Alder:
18 år, hun ligner en på 15-16.
Køn:
Kvinde
Race:
Formskifter
Land:
Nýchta
Job/Rang:
Deltids tjenestepige på slottet i Nýchta.
Våben:
Cheiko elsker daggerter, små sværd og knive, og har altid nogle af disse på sig, eftersom hun ikke kan lide, at gå uden. Hun kan også adminstrer en bue med pile, forskellige shotguns, og skyder ufattelig hurtigt og meget præcist med begge ting.
Evner:
Hun er en meget god kæmper, hendes sangstemme er okay god, men hun ville aldrig kunne få sig selv til at synge foran nogen. Hun kan også, under meget strenge forhold, forvandle sig til en vandrefalk, dog gør hun det kun meget sjælendt. Hun holder meget af at ændre sit udseende, så går næsten aldrig under sit eget, med undtagelse når hun arbejder.
Familie:
Cheikos familie er rig, hun er enebarn, og hendes forældre og familie er døde, så hun er enearving til en stor formue.
Udseende og tøj:
Cheiko normale udseende: Hun er en spinkelt bygget kvinde, dog er hun meget veltrænet og muskuløs, hvilket bare ikke kan ses. Hun er lidt lys i huden, eftersom hun blev født efter solen forsvandt, og har derfor aldrig haft muligheden for at se den, hun er stortset ligeglad med om den kommer tilbage, hun har jo aldrig set den, og heller aldrig mærket dens varme stråler. Hun har en lille, fin, spids næse, smalle fine øjenbryn, hun er 165 cm høj, lidt lille af sin alder, og bliver nok heller ikke meget højere. Hun har havblå, let lillae, mørke øjne, der tit virker triste, forvirrede, men alligevel livlige, glade og strålende. Langt brunt hår, der i den rette belysning kan se karamelfarvet ud. Hun har tydelige kvindelige former med et cirka 20 cm langt ar ned ad ryggen efter en lejemorder havde skåret i hende, da hun var fem. Hun går for det meste kun i kjoler, der ser rimelig dyre ud, mest fordi hun ikke gider se fattig ud, ellers kan hun godt finde på at gå i enkle t-shirts, eller toppe og cowboy bukser eller shots, afhænigt af vejret. Hun skifter først til sit tjenestepige outfit når hun er oppe på slottet, eftersom hun ikke vil ses som tjenestepige i byen.
Hendes udseende, når hun skifter (For det meste det her) :
Hun har mørkt hår, i den rette belysning er det en mat sort nuance, skinndende grønne øjne, stadig den let spinkle bygning, dog mere muskuløs, hun har den samme lyse hudfarve, nogle mennesker vil endda sige at den er mørkere. Hun varierer sin højde, hårfarve, øjenfarve og ansigtsform rimelig tit, eftersom hun ikke gider gå under det samme udseende hele tiden.
Personlighed:
Cheiko er en sød, glad pige, på trods af sin baggrund, der holder sig for sig selv, hun kan, når hun skal, virke kold, især hvis man kommer ind på hendes fortid, hun kan ikke lide folk der snakker om hendes familiemedlemmer, eftersom hun stadig føler skyld over for både hendes mors død, som faren havde givet hende skylden for, og sin fars, fordi hun ikke havde været hjemme, hun er fornuftig men alligevel en smule naiv. Hun har selv stået for en række mord, men aldrig blevet fundet skyldig, dog er hun ikke en officiel morder, gør det kun for sjov, eller hvis der ikke er andre muligheder. Hun opfører sig ordentligt når hun arbejder, viser respekt for de kongelige medlemmer når hun møder dem, men kan da godt virke en smule barnlig over for dem. Hun har et utroligt roligt temperamente, bliver næsten aldrig vred, men kan dog godt spille det til nogle af de forskellige udseender hun skifter til.
Fortid:
Cheiko blev født i et rimeligt stort hus, hvorefter moderen døde kort efter Cheiko var kommet til verden, selvom de tilstedeværende gjorde hvad de kunne. Cheikos far har aldrig rigtigt ”elsket” hende, og har altid optrådt koldt og truende overfor hende, hvilket hun ikke har kunnet forstå. På sin fem års fødselsdag havde hun stuearrest, udelukkende fordi hun var kommet to minutter forsent hjem aftenen før, på trods af stuearresten havde hun listet sig ud om formiddagen, og var begyndt at lege med nogle andre børn, der boede lidt længere nede ad gaden, da hun var kommet hjem igen sent om eftermiddagen, var huset tomt, hun troede blot at hendes far lavede sjov, eller var gået i seng, uden at have lagt mærke til at hun havde været væk, men da hun var kommet ind i stuen, havde hun, af ren nysgerrighed, kigget nede i kælderen, som hendes far havde sagt til hende var strengt forbudt område, hvor hun havde fundet alle væggene smurt ind i blod, ikke noget hun tog sig af, eller blev skræmt over, eftersom hendes far tit kom hjem med blod og andet på både tøj og hud, men en ”sjette sans” sagde hende at hun skulle gå op igen, og bare ligge sig i sin seng og glemme sceneriet. Lige den dag hørte hun ikke efter sin ”sjette sans”, og gik derfor længere ind i kælderen. Hun havde skam set døde personer og andet hun ikke kunne definere, hvilket blot forklarede, hvorfor hun ikke måtte gå der ned, hendes far havde altid sagt, at der var en sandsynlighed for at hun sladrede til sine ”kammerater”, men det, at se sin fars ansigt på et spyd, fik dog en uforklarelig følelse af had frem i hende. Men da hun vendte sig om for at gå, blev hun slået ned bagfra, og lænket til en af reolerne af en lejemorder. Dog reddede hendes udseende og ungdom hende, og hun slap med en dyb, 20 cm lang flænge ned ad ryggen, hun husker næsten intet fra sin 5 års fødselsdag, eftersom hun blev slået ned og fik en slem hjernerystelse. Lejemorderen var endda så sød at bære hende op i stueetagen, hvor han sprædte noget af hendes blod ud i hele huset, så hun ville få problemer med helbredet og at gøre det rent. En af naboerne kom ind et par timer efter, da var klokken knap 8, han fandt hende liggende på maven på sofaen med en opskåret t-shirt og et langt sår ned ad ryggen, han behandlede hende med bandager og så adopterede han hende, for at fortsætte med at opdrage hende, indtil hun blev 10, hvor han fortalte hende alt det han vidste fra hvad der skete den dag. Hun blev så sur og ked af at han ikke havde sagt det noget før, så hun havde låst sig inde på sit værelse i en uge, uden at spise eller drikke noget. Efter en uge blev hendes ”far” så bekymret at han slog døren ind, og fandt hende halv sovende i fosterstilling, undrende kiggede han på hendes ansigt og fandt det tørt, ingen tårre, bare et sovende udsultet ansigt, der egentligt så rimelig sødt ud. Hun har aldrig rigtig tilgivet sin "far", fordi han først sagde det efter fem år, men inderst inde har hun godt kunnet se, hvorfor han ikke har kunnet sige det før. Han havde ikke kunnet få sig selv til det, eftersom han havde set hende som sit eget barn. Som 13 årrig sagde hun til sin stedfar at hun ikke ville bo hos dem mere, men hellere i sit gamle hus. Hun forlod familien og flyttede ind i hendes gamle hus. I det gamle hus var alle møbler dækket over med hvide lagner, som om huset ikke hav været brugt siden, hvilket viste sig at være sandt, lagnerne var lagt over møblerne, så de ikke samlede støv. Hun fjernede det hvide lagen fra sofaen, og fandt den indsmurt i gammelt blod, hendes blod, igen vagte svage erindringer om den dag, da hun var fem år gammel. Hun satte sig i sofaen, men rejste sig hurtigt op igen, da en erindring havde påmindet hende om en ting. Penge. Hun vidste, hvor de lå, og satte derfor kursen ned imod kælderen. Det tog hende ikke lang tid at finde den kiste under gulvet som hun straks åbnede for at se hvad der var i, og fandt den næsten fuld. I kisten lå også et lille brev, med hendes navn på. Et testamente fra hendes far, hvor alt var efterladt i hendes hænder, de sidste tre ord læste hun igen og igen og igen og igen og igen, som om hun ikke kunne fatte hvad der stod. ”Jeg elsker dig”. Hendes fars ord, hendes far der havde haft travlt med at hade hende, hun kunne ikke fatte det, det var en underlig følelse, en følelse hun ikke kunne lide. Kærlighed. Og især ikke til sin far. Hun opdagede et afsnit der næsten var ulæseligt, dog kunne hun godt læse det, hendes fars håndskrift var ikke nem at læse, men hun var øvet. Tre dage efter hun havde læst brevet blev hun forfulgt, hun havde ført forfølgerne gennem hele byen, imen hun lod som om hun var ude for at købe ind, på den måde havde hun brugt alle sine penge på tøj, sko, smykker og lignende, så hun til sidst ikke havde flere penge på sig. Hun havde bedt de forskellige butiksassistenter om at sende varene hjem til hende, så hun ikke behøvede at slæbe rundt på det nu. I brevet hendes far havde skrevet stod der beskrevet hvordan man kunne, som formskifter, skifte udseende til et dyr. Hun prøvede et par gange, imen hun blot førte forfølgerne rundt i cirkler og fortsatte med at gå ind i butikker, lod som om hun kiggede på tøj, og hver gang hun drejde om et hjørne prøvede hun igen at forvandle sig. Det skete så, hun forvandlede sig til en vandrefalk, langsomt, men det skete. Hendes forfølgere nåede aldrig rundt om hjørnet, før hun var fløjet væk. Hun opdagede meget hurtigt at det ikke kunne lade sig gøre at forvandle sig til andre dyr, det stod godt nok også i det brev hun fik fra sin far, men hun stolede bare ikke på ham. Cheiko opdagede hurtigt at hendes penge begyndte at svinde ud, og ansøgte derfor om et job som tjenestepige på slottet i Nýchta, hun fik det, men kun som deltid, hun kunne da ikke overskue at rydde op alle syv dage på ugen. Hun solgte de fleste af sine møbler, derefter sit hus, og flyttede ind i en "lille" lejlighed, efter hendes egen mening, dog er den 115 m², hendes hus var jo meget større. Hun bor nu i den nydelige lejlighed med udsigt ud over Katsus gader, hun er meget glad for at bo hvor hun bor, dog har hun sikret døren mere end ét sted, hun har fem forskellige låse på udvendigt og fire kodelåse med hver sin kombination. Hun ved godt hun er megget forsigtig, men det er mest fordi hun ikke vil havne som sin far, ikke at døren ville kunne holde til særlig meget, men hun er næsten ligefrem angst for at opleve det igen.
Minder:
De mange kampsportsgrene hun gik til, som hendes far tvang hende til. Den dag hendes far blev myrdet, hvor hun var gået ned i kælderen og blevet slået ned, smerten der fulgte med det 20 cm lange ar hun har på ryggen, hendes stedfars hus, sin stedfar, hans familie, som hun så som sin egen, den dag hun fik det hele at vide, da hun flyttede tilbage til sit hus, kisten med pengene, hendes fars testamente, hvor de sidste tre ord stadig kan få hende til at se forvirret ud, den første forfølgelse, da det lykkedes hende at forvandle sig til en vandrefalk, da hun solgte sit hus, en svær tid for hende at komme over, men det skulle jo gøres, eftersom hun ikke havde råd til at blive boende.
Styrke:
Sit udseende og spinkle bygning, som folk tit undervurderer hende for.
Evner
Våben
Nærkamp
Svaghed:
Sin familie
Kærlighed
Når hun først sover er hun meget svær at vække, på trods af at hun sover meget let.
Hun har klaustoforbi, frygt for at hun bliver myrdet, hun har måske også en smule heliofobi, eftersom hun aldrig har set solen og en meget stærk ko-fobi, hun ved ikke selv hvorfor, men det har noget med hendes fortid at gøre, det er hun sikker på.
Seksualitet:
Hetro
Andet:
Hendes far havde insisteret på at hun gik til fem forskellige kampsport på en gang, hun gik til de forskellige kampsport, indtil hendes far blev tilfreds med hendes evner, hvorefter han meldte hende til noget andet, som hun ikke engang interesserede sig for. Selvom hun er spinkel, har hun utrolig stærke knogler der meget sjællendt brækker.
Cheiko Milay Fayho (Udtales Fai-jo)
Kaldes Cheiko eller Milay.
Kælenavn: Chei, Mila.
Alder:
18 år, hun ligner en på 15-16.
Køn:
Kvinde
Race:
Formskifter
Land:
Nýchta
Job/Rang:
Deltids tjenestepige på slottet i Nýchta.
Våben:
Cheiko elsker daggerter, små sværd og knive, og har altid nogle af disse på sig, eftersom hun ikke kan lide, at gå uden. Hun kan også adminstrer en bue med pile, forskellige shotguns, og skyder ufattelig hurtigt og meget præcist med begge ting.
Evner:
Hun er en meget god kæmper, hendes sangstemme er okay god, men hun ville aldrig kunne få sig selv til at synge foran nogen. Hun kan også, under meget strenge forhold, forvandle sig til en vandrefalk, dog gør hun det kun meget sjælendt. Hun holder meget af at ændre sit udseende, så går næsten aldrig under sit eget, med undtagelse når hun arbejder.
Familie:
Cheikos familie er rig, hun er enebarn, og hendes forældre og familie er døde, så hun er enearving til en stor formue.
Udseende og tøj:
Cheiko normale udseende: Hun er en spinkelt bygget kvinde, dog er hun meget veltrænet og muskuløs, hvilket bare ikke kan ses. Hun er lidt lys i huden, eftersom hun blev født efter solen forsvandt, og har derfor aldrig haft muligheden for at se den, hun er stortset ligeglad med om den kommer tilbage, hun har jo aldrig set den, og heller aldrig mærket dens varme stråler. Hun har en lille, fin, spids næse, smalle fine øjenbryn, hun er 165 cm høj, lidt lille af sin alder, og bliver nok heller ikke meget højere. Hun har havblå, let lillae, mørke øjne, der tit virker triste, forvirrede, men alligevel livlige, glade og strålende. Langt brunt hår, der i den rette belysning kan se karamelfarvet ud. Hun har tydelige kvindelige former med et cirka 20 cm langt ar ned ad ryggen efter en lejemorder havde skåret i hende, da hun var fem. Hun går for det meste kun i kjoler, der ser rimelig dyre ud, mest fordi hun ikke gider se fattig ud, ellers kan hun godt finde på at gå i enkle t-shirts, eller toppe og cowboy bukser eller shots, afhænigt af vejret. Hun skifter først til sit tjenestepige outfit når hun er oppe på slottet, eftersom hun ikke vil ses som tjenestepige i byen.
Hendes udseende, når hun skifter (For det meste det her) :
Hun har mørkt hår, i den rette belysning er det en mat sort nuance, skinndende grønne øjne, stadig den let spinkle bygning, dog mere muskuløs, hun har den samme lyse hudfarve, nogle mennesker vil endda sige at den er mørkere. Hun varierer sin højde, hårfarve, øjenfarve og ansigtsform rimelig tit, eftersom hun ikke gider gå under det samme udseende hele tiden.
Personlighed:
Cheiko er en sød, glad pige, på trods af sin baggrund, der holder sig for sig selv, hun kan, når hun skal, virke kold, især hvis man kommer ind på hendes fortid, hun kan ikke lide folk der snakker om hendes familiemedlemmer, eftersom hun stadig føler skyld over for både hendes mors død, som faren havde givet hende skylden for, og sin fars, fordi hun ikke havde været hjemme, hun er fornuftig men alligevel en smule naiv. Hun har selv stået for en række mord, men aldrig blevet fundet skyldig, dog er hun ikke en officiel morder, gør det kun for sjov, eller hvis der ikke er andre muligheder. Hun opfører sig ordentligt når hun arbejder, viser respekt for de kongelige medlemmer når hun møder dem, men kan da godt virke en smule barnlig over for dem. Hun har et utroligt roligt temperamente, bliver næsten aldrig vred, men kan dog godt spille det til nogle af de forskellige udseender hun skifter til.
Fortid:
Cheiko blev født i et rimeligt stort hus, hvorefter moderen døde kort efter Cheiko var kommet til verden, selvom de tilstedeværende gjorde hvad de kunne. Cheikos far har aldrig rigtigt ”elsket” hende, og har altid optrådt koldt og truende overfor hende, hvilket hun ikke har kunnet forstå. På sin fem års fødselsdag havde hun stuearrest, udelukkende fordi hun var kommet to minutter forsent hjem aftenen før, på trods af stuearresten havde hun listet sig ud om formiddagen, og var begyndt at lege med nogle andre børn, der boede lidt længere nede ad gaden, da hun var kommet hjem igen sent om eftermiddagen, var huset tomt, hun troede blot at hendes far lavede sjov, eller var gået i seng, uden at have lagt mærke til at hun havde været væk, men da hun var kommet ind i stuen, havde hun, af ren nysgerrighed, kigget nede i kælderen, som hendes far havde sagt til hende var strengt forbudt område, hvor hun havde fundet alle væggene smurt ind i blod, ikke noget hun tog sig af, eller blev skræmt over, eftersom hendes far tit kom hjem med blod og andet på både tøj og hud, men en ”sjette sans” sagde hende at hun skulle gå op igen, og bare ligge sig i sin seng og glemme sceneriet. Lige den dag hørte hun ikke efter sin ”sjette sans”, og gik derfor længere ind i kælderen. Hun havde skam set døde personer og andet hun ikke kunne definere, hvilket blot forklarede, hvorfor hun ikke måtte gå der ned, hendes far havde altid sagt, at der var en sandsynlighed for at hun sladrede til sine ”kammerater”, men det, at se sin fars ansigt på et spyd, fik dog en uforklarelig følelse af had frem i hende. Men da hun vendte sig om for at gå, blev hun slået ned bagfra, og lænket til en af reolerne af en lejemorder. Dog reddede hendes udseende og ungdom hende, og hun slap med en dyb, 20 cm lang flænge ned ad ryggen, hun husker næsten intet fra sin 5 års fødselsdag, eftersom hun blev slået ned og fik en slem hjernerystelse. Lejemorderen var endda så sød at bære hende op i stueetagen, hvor han sprædte noget af hendes blod ud i hele huset, så hun ville få problemer med helbredet og at gøre det rent. En af naboerne kom ind et par timer efter, da var klokken knap 8, han fandt hende liggende på maven på sofaen med en opskåret t-shirt og et langt sår ned ad ryggen, han behandlede hende med bandager og så adopterede han hende, for at fortsætte med at opdrage hende, indtil hun blev 10, hvor han fortalte hende alt det han vidste fra hvad der skete den dag. Hun blev så sur og ked af at han ikke havde sagt det noget før, så hun havde låst sig inde på sit værelse i en uge, uden at spise eller drikke noget. Efter en uge blev hendes ”far” så bekymret at han slog døren ind, og fandt hende halv sovende i fosterstilling, undrende kiggede han på hendes ansigt og fandt det tørt, ingen tårre, bare et sovende udsultet ansigt, der egentligt så rimelig sødt ud. Hun har aldrig rigtig tilgivet sin "far", fordi han først sagde det efter fem år, men inderst inde har hun godt kunnet se, hvorfor han ikke har kunnet sige det før. Han havde ikke kunnet få sig selv til det, eftersom han havde set hende som sit eget barn. Som 13 årrig sagde hun til sin stedfar at hun ikke ville bo hos dem mere, men hellere i sit gamle hus. Hun forlod familien og flyttede ind i hendes gamle hus. I det gamle hus var alle møbler dækket over med hvide lagner, som om huset ikke hav været brugt siden, hvilket viste sig at være sandt, lagnerne var lagt over møblerne, så de ikke samlede støv. Hun fjernede det hvide lagen fra sofaen, og fandt den indsmurt i gammelt blod, hendes blod, igen vagte svage erindringer om den dag, da hun var fem år gammel. Hun satte sig i sofaen, men rejste sig hurtigt op igen, da en erindring havde påmindet hende om en ting. Penge. Hun vidste, hvor de lå, og satte derfor kursen ned imod kælderen. Det tog hende ikke lang tid at finde den kiste under gulvet som hun straks åbnede for at se hvad der var i, og fandt den næsten fuld. I kisten lå også et lille brev, med hendes navn på. Et testamente fra hendes far, hvor alt var efterladt i hendes hænder, de sidste tre ord læste hun igen og igen og igen og igen og igen, som om hun ikke kunne fatte hvad der stod. ”Jeg elsker dig”. Hendes fars ord, hendes far der havde haft travlt med at hade hende, hun kunne ikke fatte det, det var en underlig følelse, en følelse hun ikke kunne lide. Kærlighed. Og især ikke til sin far. Hun opdagede et afsnit der næsten var ulæseligt, dog kunne hun godt læse det, hendes fars håndskrift var ikke nem at læse, men hun var øvet. Tre dage efter hun havde læst brevet blev hun forfulgt, hun havde ført forfølgerne gennem hele byen, imen hun lod som om hun var ude for at købe ind, på den måde havde hun brugt alle sine penge på tøj, sko, smykker og lignende, så hun til sidst ikke havde flere penge på sig. Hun havde bedt de forskellige butiksassistenter om at sende varene hjem til hende, så hun ikke behøvede at slæbe rundt på det nu. I brevet hendes far havde skrevet stod der beskrevet hvordan man kunne, som formskifter, skifte udseende til et dyr. Hun prøvede et par gange, imen hun blot førte forfølgerne rundt i cirkler og fortsatte med at gå ind i butikker, lod som om hun kiggede på tøj, og hver gang hun drejde om et hjørne prøvede hun igen at forvandle sig. Det skete så, hun forvandlede sig til en vandrefalk, langsomt, men det skete. Hendes forfølgere nåede aldrig rundt om hjørnet, før hun var fløjet væk. Hun opdagede meget hurtigt at det ikke kunne lade sig gøre at forvandle sig til andre dyr, det stod godt nok også i det brev hun fik fra sin far, men hun stolede bare ikke på ham. Cheiko opdagede hurtigt at hendes penge begyndte at svinde ud, og ansøgte derfor om et job som tjenestepige på slottet i Nýchta, hun fik det, men kun som deltid, hun kunne da ikke overskue at rydde op alle syv dage på ugen. Hun solgte de fleste af sine møbler, derefter sit hus, og flyttede ind i en "lille" lejlighed, efter hendes egen mening, dog er den 115 m², hendes hus var jo meget større. Hun bor nu i den nydelige lejlighed med udsigt ud over Katsus gader, hun er meget glad for at bo hvor hun bor, dog har hun sikret døren mere end ét sted, hun har fem forskellige låse på udvendigt og fire kodelåse med hver sin kombination. Hun ved godt hun er megget forsigtig, men det er mest fordi hun ikke vil havne som sin far, ikke at døren ville kunne holde til særlig meget, men hun er næsten ligefrem angst for at opleve det igen.
Minder:
De mange kampsportsgrene hun gik til, som hendes far tvang hende til. Den dag hendes far blev myrdet, hvor hun var gået ned i kælderen og blevet slået ned, smerten der fulgte med det 20 cm lange ar hun har på ryggen, hendes stedfars hus, sin stedfar, hans familie, som hun så som sin egen, den dag hun fik det hele at vide, da hun flyttede tilbage til sit hus, kisten med pengene, hendes fars testamente, hvor de sidste tre ord stadig kan få hende til at se forvirret ud, den første forfølgelse, da det lykkedes hende at forvandle sig til en vandrefalk, da hun solgte sit hus, en svær tid for hende at komme over, men det skulle jo gøres, eftersom hun ikke havde råd til at blive boende.
Styrke:
Sit udseende og spinkle bygning, som folk tit undervurderer hende for.
Evner
Våben
Nærkamp
Svaghed:
Sin familie
Kærlighed
Når hun først sover er hun meget svær at vække, på trods af at hun sover meget let.
Hun har klaustoforbi, frygt for at hun bliver myrdet, hun har måske også en smule heliofobi, eftersom hun aldrig har set solen og en meget stærk ko-fobi, hun ved ikke selv hvorfor, men det har noget med hendes fortid at gøre, det er hun sikker på.
Seksualitet:
Hetro
Andet:
Hendes far havde insisteret på at hun gik til fem forskellige kampsport på en gang, hun gik til de forskellige kampsport, indtil hendes far blev tilfreds med hendes evner, hvorefter han meldte hende til noget andet, som hun ikke engang interesserede sig for. Selvom hun er spinkel, har hun utrolig stærke knogler der meget sjællendt brækker.
