Post by Kurai Momonatiqon on Jun 30, 2011 15:32:34 GMT 2
Fulde navn:
Kurai Momonatiqon.
Alder:
513 år. hendes tøj gør hun kan se ældre og yngre ud så hun har ingen fast alder
Køn:
Kvinde
Race:
Mørkelver.
Land:
Nychta.
Job/Rang:
Øverst oppe i mørkelvernes rang.
Mørkelver leder.
Våben:
Helst bue og pil men kan bruge svær og knive.
Evner:
Mørke kuglen. En magisk kugle som opstår af hendes dybeste følelser af Had og Foragt. Det kommer fra hendes had og foragt for sin far og alt det han har gjort mod hende. Kuglen dannes altid i hendes hænder så hun kan kaste med dem når hadet og foragten er størst.
De døde sansers blik: En evne som kun hun besider fra hendes mors side af. En evne der gør at når hun ser folk i øjnene og de i hendes kan hun aktivere en evne i hendes dybeste dybder som gør at alle ens sanser dør i 5 - 10 minuter. Den har et tilbage slag. den tager hendes kræfter virkelig hurtigt og kan risikere at vis hun bruger den for meget og for mange gange kan hun miste livet eller bevidstheden.
Familie:
Hendes familie er rig og en renblods familie hele veejen igennem. altid været leder af Mørkelverne.
Udseende og tøj:
Slank og med former. smukt fyldigt brunt hår. en lille del af håret er lilla da hun elsker lidt forandring. Kurai har gule øjne som er dem som hjælper hendes speciele evne. hendes hår går lige til skuldrene så det ikke genere. øre er ikke så lange som andre elvers men hun er smuk alligevel. hendes tøj er svært at beskrive da hun ændre det tit. hun har tøj til hverdag, til byen, til kamp, til bryllup og til meget andet. Kurai shopper tit og har intet imod det. hun kan virke meget billig på sin stil men hun er ikke billig da hun har alt hun vil ha. Kurai har lange ben og det gør hende også til en hurtig løber.
Personlighed:
Nysgerighed slog katten ihjel. men det gælder vist ikke var Kurai. hun er nysgerig ud over mange grænser men kan sige nej til sin nysgerighed. Hun virker meget ligeglad med alt men inden i tænker hun meget. hendes had og foragt er større end man skulle tro og vis hun ikke styre sig går det galt. Kurai er nok leder men føler lidt at hun tranger til eventyr. til forandring og til en udfordring. Kurai elsker udfordringer og siger sjældent nej. hun elsker tøj og mode og skaber sin ejen for det meste. Kurai ønsker at opleve flere ting end hun gør. hun ønsker at finde nogen rigtige venner om ikek kun er bange for hende men også kan lig hende. Kurai er tit fra voldsom i sine handlinger selv om hun taler lidt. Kurai kender ikke til det at være elsker af familie men hun ved hvordan man hader. Kurai er ikke altid til at forudse men det er fordi hun kan vende på ingen tid.
Fortid:
Minder:
Hun husker da hendes lærer fortalte hende om hendes evner. det var ikke det som hun mest havde forventet. Hun for stadig undervisning og træning og hver gang husker hun alt.
Hun husker hver gang Camill havde været hjemme hos dem og lagt strategier med hendes far. og da Camill havde slået hendes far ihjel for øjnene af alle.
Da hendes fars rådgiver sagde hun var den nye leder og ville tjene hende. dog også hver gang han ville arngere mødet med hende og hendes nye mand.
Hendes mørke kugle da den skadede hende og hendes far voldsomt. hun fandt en styrke hun ikke kendte til før
Styrke:
* hendes evner: De døde sansers blik. Styrken i den evne. Hendes had og foragt. Da det gør hendes mærke kugle stærker.
* Elversproget. da det har kontakt til dyr og hun tit holder kontakt med nogen
* Mørket givet hende styrke. Da mørkelver jo ikke tåler lys.
* Udfordringer. At hun ikke er bange for at tage en udfordring op.
* Hendes syn på ting. Da hun ikke helt ser ting som sin far har hun større mulighed for at lærer noget nyt om verden/verdenerne.
Svaghed:
* De andre elver racer. Da Hun som alle andre mørkelver mener at mørkelver byrde lede.
* De døde sansers blik. Da den kan koste hendes liv i sidste ende.
* Hendes kommende mand. Da hun ikke vil lade en anden tage magten fra hende eller skulle ha nogen til at bestemme over hende.
* Hendes Nysgerighed. Da hun tit kan komme i knipe ved at udforske steder hvor hun ikke er velkommen.
* Hendes stil. Hun bliver betraktet som en luder pga hendes tøj. Hun laver bare sin ejen stil.
Seksualitet:
Hun ved ikke hvad hun er til men hun kan da godt være til piger men er nok mest til drenge.
Andet:
Hendes hus er det største i hele mørkelver byen og i deres stald har hun en smuk sort hingst som hun tit rider på. pga hendes elver gen har hun kontakt til dyr og har næsten et og/eller to af hvert dyr som hun har mest kontakt til. men hendes ynglings dyr af dem hun har kontakt med er nok hendes slange og hendes hest.
Kurai har nok ventet mange år man hun søger stadig hævn over Camill da hun skulle plante billedet af hendes fars totur i hovedet på alle.
Kurai Momonatiqon.
Alder:
513 år. hendes tøj gør hun kan se ældre og yngre ud så hun har ingen fast alder
Køn:
Kvinde
Race:
Mørkelver.
Land:
Nychta.
Job/Rang:
Øverst oppe i mørkelvernes rang.
Mørkelver leder.
Våben:
Helst bue og pil men kan bruge svær og knive.
Evner:
Mørke kuglen. En magisk kugle som opstår af hendes dybeste følelser af Had og Foragt. Det kommer fra hendes had og foragt for sin far og alt det han har gjort mod hende. Kuglen dannes altid i hendes hænder så hun kan kaste med dem når hadet og foragten er størst.
De døde sansers blik: En evne som kun hun besider fra hendes mors side af. En evne der gør at når hun ser folk i øjnene og de i hendes kan hun aktivere en evne i hendes dybeste dybder som gør at alle ens sanser dør i 5 - 10 minuter. Den har et tilbage slag. den tager hendes kræfter virkelig hurtigt og kan risikere at vis hun bruger den for meget og for mange gange kan hun miste livet eller bevidstheden.
Familie:
Hendes familie er rig og en renblods familie hele veejen igennem. altid været leder af Mørkelverne.
Udseende og tøj:
Slank og med former. smukt fyldigt brunt hår. en lille del af håret er lilla da hun elsker lidt forandring. Kurai har gule øjne som er dem som hjælper hendes speciele evne. hendes hår går lige til skuldrene så det ikke genere. øre er ikke så lange som andre elvers men hun er smuk alligevel. hendes tøj er svært at beskrive da hun ændre det tit. hun har tøj til hverdag, til byen, til kamp, til bryllup og til meget andet. Kurai shopper tit og har intet imod det. hun kan virke meget billig på sin stil men hun er ikke billig da hun har alt hun vil ha. Kurai har lange ben og det gør hende også til en hurtig løber.
Personlighed:
Nysgerighed slog katten ihjel. men det gælder vist ikke var Kurai. hun er nysgerig ud over mange grænser men kan sige nej til sin nysgerighed. Hun virker meget ligeglad med alt men inden i tænker hun meget. hendes had og foragt er større end man skulle tro og vis hun ikke styre sig går det galt. Kurai er nok leder men føler lidt at hun tranger til eventyr. til forandring og til en udfordring. Kurai elsker udfordringer og siger sjældent nej. hun elsker tøj og mode og skaber sin ejen for det meste. Kurai ønsker at opleve flere ting end hun gør. hun ønsker at finde nogen rigtige venner om ikek kun er bange for hende men også kan lig hende. Kurai er tit fra voldsom i sine handlinger selv om hun taler lidt. Kurai kender ikke til det at være elsker af familie men hun ved hvordan man hader. Kurai er ikke altid til at forudse men det er fordi hun kan vende på ingen tid.
Fortid:
"JEG KAN IKKE BRUGE EN PIGE TIL NOGET! JEG SAGDE JEG SKULLE HA EN SØN!" Dette var de sidste ord som en ung smuk mørkelver hørte inden hun døde af fødselskvaler. Men det var også det første den lille pige hørte. Manden var leder af mørkelver og var en af de hårdeste leder der havde været i mange år. Han stammede fra en lang række af leder. Kvinden havde hans far valgt til ham da hendes familie næsten var uddøde og hun var den sidste. De var de smukkeste mørkelver i deres del af Nyctha. Pigen blev givet til en familie som selv lige havde fået et barn da hun jo skulla ha moder mælk og hendes mor var død. Manden hadede hende fra første gang hun så på ham med de smukke gule øjne. Dog var disse øjne ikke bare smukke. de var også dødsens farlige. Ingen ud over hendes mor vidste hvad evnerne i øjnene kunne men det skulle ikke stoppe nu.
Imens at hun voksede blev hendes fars had kun større. Faren havde altid sagt at Kurai lignede sin mor og det kunne man ikke komme uden om. Men hun var nu engang datter af lederen af mørkelver og ville overtage hans plads når han døde. Kurai var ikke mere end 50 år da hun kom tilbage til hendes far. Hun var nok ung men hun havde et meget vanskeligt sind. Hendes far havde mange besøgende og også af hans ven, Camill kendt blandt folk. Kurai så hende tit uden at vise sig. hendes far skammede sig over Kurai og den måde hun var på. men Kurai var ligeglad. hun så tit den person Camill havde med. en fyr med langt hår og som altid fulgte cam som en slave. Kurai så ind i stuen hvor at hendes far og Camill sad. de talte altid om profitien om at få folk på deres side. Kurai vente sig og gik væk fra dem og ud i den mørke del af skoven. hun fulgtes med nogen på hendes alder som kun gik sammen emd hende for at blive populærer. folk frygtede Kurai uden at hun vidste hvorfor men hun havde jo heller aldrig fået noget at vide. En dag imens hun gik iskoven kom en ældre kvinde hen til hende og sagde hun var Kurais nye lærer mester om de kunstner der log i hende. Kurai vidste ikke hvad kvinden snakkede om så blev jo nysgerig og fulgte med.
År gik, og Kurai var begyndt at lærer om sine evner. hun var snart 100 år skulle snart præssenteres for hendes kommende mand som hendes far havde fundet til hende. men hun nægtede at møde ham og når han kom til dem var hun stukket af. hun ville ikke giftes med en som hun slet ikke kendte. Kurai var hurtigt væk hver gang hun hørte at han kom. selv om hun ikke engang kendte hans navn vidste hun at det var ham. hun kunne ikke fordrave at hun var lovet væk til en fremmen renblods mørkelver. Kurai tog ud i skoven istedet for at slappe af. Men foragten over at være lovet væk og hadet til sin far og alt det han havde gjort og sagt voksede blot dag efter dag og nu hvor hun bare sad og tænkte blev hun blot klar over hvor meget det havde opbygget sig. pludselig begyndte en sort kugle at danne sig i hendes hånd. var det virkelig hendes foragt og had? det varihvert fald noget hun ikke havde styr på at slukke lige nu. Kurai var lige ved at få kuglen ned i et lavt niveau hørte hun sin far råbe på hende i en vred tone og var tæt på hende flippede hendes dybe had ud og kuglen voksede med et til en stor kugle og hun kastede den ubevidst i had imens hun råbte "LAD MIG VÆRE" hendes kugle ramte et træ som var foran hendes far. træet spiltrede og de fløj omkring. faren og hende selv blev alvorligt ramt. Nogen andre hørte det og skyndte sig at hente dem. den ene var hendes kommendemand. han så hende ligge der helt bevidstløst og såret. roligt tog han hende op i armende og løb mod deres hjem.
Det var en uge siden. Kurai var kun lige ved at komme sig efter hendes angreb. hun var så træt af at blive honset rundt med. hun gik ud af sengen og gik mod stuen da hun pludselig hørte hendes far og Camill snakke. hun stoppede op og lyttede meget godt efter. "Du kan ikke forvente at vi vil kæmpe med dig. Du ved at vi kun kæmper for hos selv." sagde Kurais far med en alvorlig og kold stemme som altid. Kurai rystede på hovedet og skulle til at gå ud da hun hørte Camill. noget som Kurai ikke kunne lig at høre. "Det var dråben. Nu har vi arbejdet længe sammen og så kommer du med det lort. Du vil fortryde du har svigtet min side. Du og din familie vil komme til at lade livet, vær sikker og vis på det" Kurai var helt stiv af de ord. Camill truede hendes far og hende. hun skyndte sig ud af døren og lyden gjorde at camill så mod døren. Kurai løb ud af skoven og ned til en kro i nychta. hun sad bare der helt stille og blev betraktet af mange fyre pga sit look. Kurai var ikke bange for at vise lidt hud eller at være lidt fræk. men hun gik ikke i seng med folk.
Alt var stille i mørkelvernes by. Kurai havde haft undervisning hele dagen og stukket af op til flere gange når hendes kommende mand kom på besøg. Kurai havde ikke mange venner da hun var frygtet for sin medfødte evne. en evne folk ikke så så tit. men hendes mor var blevet gift med hendes far kun pga den evne. og nu. nu var det kun Kurai der havde den evne. Kurai gik nede i byen helt roligt. Pludselig begyndte alle at samles. De virkede oprevet og ude af sig selv. Kurai fulgte mængden ud til den store plads. hun maste sig igennem mængden og så at det var Camill som var der igen. Kurai så med store øjne på det som skete. det var ikke rart.
Camill havde de udøde med sig og de holdte Kurais far. Kurai stod helt roligt som om det ikke rørte hende. men det rørte hende kun meget lidt. 4 udøde holdte faren sprendt ud så han intet kunne røre. Kurai fik øjen kontakt med sin far og det var tydeligt for Kurai at se han ville ha hun stak af men hun blev. de udøde holdte ham godt fast. Camill havde virkelig ment sin trussel. Kurais far så ud på alle mørkelverne som var der og han vidste ikke frygt men var klar til at lade livet. Camill havde vidst ikke tænkt sig at lade det gå hurtigt. lyden af sværdet som kom op af skeden vækkede Kurai helt og hun så hvordan sværdet skindte. Camill gik om bag hendes far og borede sværdet igennem hendes fars skuldre. faren skreg op i smerte og Kurai knyttede næverne da det på en måde faktisk var dejligt for hende at se hendes far lide men på den anden side ubehageligt at se sin far dødsdømt af en der havde været hans ven. værdet blev hevet ud igen og hulet i skuldren blodte meget og smertede Kurais far meget. Camil svang sværdet og lavede et landt og lidt dybt snit ned over hele hans ryg. Kurai sank en klumb over den totur som Camil ikke kun udførte på kurais far men på alle mørkelver ved at lade det foregå for øjnene af dem. ikke fordi at følelser var kendt for mørkelver. men det ville da være et tegn for at lederen ikke være så stærk igen. Camill var nådesløs over for Kurais far og lige inden hun ville give ham dødsstødet gik hun tæt på ham og hviskede noget som Kurai lige kunne høre. "Hvem af disse elvere er så din datter. du ved jo lige så godt som mig at det er uungåeligt at hun slipper for døden som dig." Kurai så undrene på sin far og da han bare kiggede væk så Camill ikke tilfreds ud og der gik heller ikke længe før at hun borede sit sværd igennem hjertet på ham. Kurai stod roligt og da Han var død lod Camill han bare falde til jordet og lade ham ligge. folk flyttede sig for Camill undtagen Kurai. Camill gik lige forbi Kurai og de fik et kort sekund øjenkontakt. men Kurai havde ikke aktiveret sine krafter.
Kurai var ikke kommet over sin fars voldsomme død og sad på sit værelse og planlagde at tage hævn da hendes fars rådgiver kom ind. "Kurai... Du er den eneste arvetager af vor leder. Det betyder du er vores nye leder." Kurai så op fra sine planer og vendte sig og det hun så det undrede hende. han bukkede faktisk for hende som tegn på at han mente det. Kurai rejste sig op og så på ham. "så i vil faktisk lade en 113 år mørkelver pige Lede jer?" sagde Kurai og tænkte pludselig på al sin undervisning. al det hun havde lært var faktisk til denne dag. til den dag hun skulle lede Elverne. hun strøg lidt hår væk fra øjnene og gik over til ham og lagde en hånd på hans skuldre. "gi folket besked. Fra og med idag leder Kurai Momonatiqon Mørkelverne. Alle er velkommen til at udfordre mig til kamp om pladsen. Men så skal de være klar til at dø i forsøget." Manden kendte til hendes med fødte evne. Kurai mente hvert et ord. hun ville lede folket. hun ville tage umod alle der ville ha lederposten men hun ville også bruge sin evne hver gang så folk ville risikere at dø. Kurai vidste at rådgiveren altid ville gøre som hun sagde men stadig få hendes fars sidste ordre i hus. at Kurai skulle giftes med manden der var valgt til hende. Kurai var leder og ingen klarede hende selv om folk forsøgte. hun trænede med elver kriger og blev stærkere. Kurai var nysgerig og gik tit uden for byen til nychta og Imera selv om hun kom op at slås. hun søgte viden og eventyr. og hun fandt det sjældent men når hun gjorde kunne man ikke se det ordenligt.
Imens at hun voksede blev hendes fars had kun større. Faren havde altid sagt at Kurai lignede sin mor og det kunne man ikke komme uden om. Men hun var nu engang datter af lederen af mørkelver og ville overtage hans plads når han døde. Kurai var ikke mere end 50 år da hun kom tilbage til hendes far. Hun var nok ung men hun havde et meget vanskeligt sind. Hendes far havde mange besøgende og også af hans ven, Camill kendt blandt folk. Kurai så hende tit uden at vise sig. hendes far skammede sig over Kurai og den måde hun var på. men Kurai var ligeglad. hun så tit den person Camill havde med. en fyr med langt hår og som altid fulgte cam som en slave. Kurai så ind i stuen hvor at hendes far og Camill sad. de talte altid om profitien om at få folk på deres side. Kurai vente sig og gik væk fra dem og ud i den mørke del af skoven. hun fulgtes med nogen på hendes alder som kun gik sammen emd hende for at blive populærer. folk frygtede Kurai uden at hun vidste hvorfor men hun havde jo heller aldrig fået noget at vide. En dag imens hun gik iskoven kom en ældre kvinde hen til hende og sagde hun var Kurais nye lærer mester om de kunstner der log i hende. Kurai vidste ikke hvad kvinden snakkede om så blev jo nysgerig og fulgte med.
År gik, og Kurai var begyndt at lærer om sine evner. hun var snart 100 år skulle snart præssenteres for hendes kommende mand som hendes far havde fundet til hende. men hun nægtede at møde ham og når han kom til dem var hun stukket af. hun ville ikke giftes med en som hun slet ikke kendte. Kurai var hurtigt væk hver gang hun hørte at han kom. selv om hun ikke engang kendte hans navn vidste hun at det var ham. hun kunne ikke fordrave at hun var lovet væk til en fremmen renblods mørkelver. Kurai tog ud i skoven istedet for at slappe af. Men foragten over at være lovet væk og hadet til sin far og alt det han havde gjort og sagt voksede blot dag efter dag og nu hvor hun bare sad og tænkte blev hun blot klar over hvor meget det havde opbygget sig. pludselig begyndte en sort kugle at danne sig i hendes hånd. var det virkelig hendes foragt og had? det varihvert fald noget hun ikke havde styr på at slukke lige nu. Kurai var lige ved at få kuglen ned i et lavt niveau hørte hun sin far råbe på hende i en vred tone og var tæt på hende flippede hendes dybe had ud og kuglen voksede med et til en stor kugle og hun kastede den ubevidst i had imens hun råbte "LAD MIG VÆRE" hendes kugle ramte et træ som var foran hendes far. træet spiltrede og de fløj omkring. faren og hende selv blev alvorligt ramt. Nogen andre hørte det og skyndte sig at hente dem. den ene var hendes kommendemand. han så hende ligge der helt bevidstløst og såret. roligt tog han hende op i armende og løb mod deres hjem.
Det var en uge siden. Kurai var kun lige ved at komme sig efter hendes angreb. hun var så træt af at blive honset rundt med. hun gik ud af sengen og gik mod stuen da hun pludselig hørte hendes far og Camill snakke. hun stoppede op og lyttede meget godt efter. "Du kan ikke forvente at vi vil kæmpe med dig. Du ved at vi kun kæmper for hos selv." sagde Kurais far med en alvorlig og kold stemme som altid. Kurai rystede på hovedet og skulle til at gå ud da hun hørte Camill. noget som Kurai ikke kunne lig at høre. "Det var dråben. Nu har vi arbejdet længe sammen og så kommer du med det lort. Du vil fortryde du har svigtet min side. Du og din familie vil komme til at lade livet, vær sikker og vis på det" Kurai var helt stiv af de ord. Camill truede hendes far og hende. hun skyndte sig ud af døren og lyden gjorde at camill så mod døren. Kurai løb ud af skoven og ned til en kro i nychta. hun sad bare der helt stille og blev betraktet af mange fyre pga sit look. Kurai var ikke bange for at vise lidt hud eller at være lidt fræk. men hun gik ikke i seng med folk.
Alt var stille i mørkelvernes by. Kurai havde haft undervisning hele dagen og stukket af op til flere gange når hendes kommende mand kom på besøg. Kurai havde ikke mange venner da hun var frygtet for sin medfødte evne. en evne folk ikke så så tit. men hendes mor var blevet gift med hendes far kun pga den evne. og nu. nu var det kun Kurai der havde den evne. Kurai gik nede i byen helt roligt. Pludselig begyndte alle at samles. De virkede oprevet og ude af sig selv. Kurai fulgte mængden ud til den store plads. hun maste sig igennem mængden og så at det var Camill som var der igen. Kurai så med store øjne på det som skete. det var ikke rart.
Camill havde de udøde med sig og de holdte Kurais far. Kurai stod helt roligt som om det ikke rørte hende. men det rørte hende kun meget lidt. 4 udøde holdte faren sprendt ud så han intet kunne røre. Kurai fik øjen kontakt med sin far og det var tydeligt for Kurai at se han ville ha hun stak af men hun blev. de udøde holdte ham godt fast. Camill havde virkelig ment sin trussel. Kurais far så ud på alle mørkelverne som var der og han vidste ikke frygt men var klar til at lade livet. Camill havde vidst ikke tænkt sig at lade det gå hurtigt. lyden af sværdet som kom op af skeden vækkede Kurai helt og hun så hvordan sværdet skindte. Camill gik om bag hendes far og borede sværdet igennem hendes fars skuldre. faren skreg op i smerte og Kurai knyttede næverne da det på en måde faktisk var dejligt for hende at se hendes far lide men på den anden side ubehageligt at se sin far dødsdømt af en der havde været hans ven. værdet blev hevet ud igen og hulet i skuldren blodte meget og smertede Kurais far meget. Camil svang sværdet og lavede et landt og lidt dybt snit ned over hele hans ryg. Kurai sank en klumb over den totur som Camil ikke kun udførte på kurais far men på alle mørkelver ved at lade det foregå for øjnene af dem. ikke fordi at følelser var kendt for mørkelver. men det ville da være et tegn for at lederen ikke være så stærk igen. Camill var nådesløs over for Kurais far og lige inden hun ville give ham dødsstødet gik hun tæt på ham og hviskede noget som Kurai lige kunne høre. "Hvem af disse elvere er så din datter. du ved jo lige så godt som mig at det er uungåeligt at hun slipper for døden som dig." Kurai så undrene på sin far og da han bare kiggede væk så Camill ikke tilfreds ud og der gik heller ikke længe før at hun borede sit sværd igennem hjertet på ham. Kurai stod roligt og da Han var død lod Camill han bare falde til jordet og lade ham ligge. folk flyttede sig for Camill undtagen Kurai. Camill gik lige forbi Kurai og de fik et kort sekund øjenkontakt. men Kurai havde ikke aktiveret sine krafter.
Kurai var ikke kommet over sin fars voldsomme død og sad på sit værelse og planlagde at tage hævn da hendes fars rådgiver kom ind. "Kurai... Du er den eneste arvetager af vor leder. Det betyder du er vores nye leder." Kurai så op fra sine planer og vendte sig og det hun så det undrede hende. han bukkede faktisk for hende som tegn på at han mente det. Kurai rejste sig op og så på ham. "så i vil faktisk lade en 113 år mørkelver pige Lede jer?" sagde Kurai og tænkte pludselig på al sin undervisning. al det hun havde lært var faktisk til denne dag. til den dag hun skulle lede Elverne. hun strøg lidt hår væk fra øjnene og gik over til ham og lagde en hånd på hans skuldre. "gi folket besked. Fra og med idag leder Kurai Momonatiqon Mørkelverne. Alle er velkommen til at udfordre mig til kamp om pladsen. Men så skal de være klar til at dø i forsøget." Manden kendte til hendes med fødte evne. Kurai mente hvert et ord. hun ville lede folket. hun ville tage umod alle der ville ha lederposten men hun ville også bruge sin evne hver gang så folk ville risikere at dø. Kurai vidste at rådgiveren altid ville gøre som hun sagde men stadig få hendes fars sidste ordre i hus. at Kurai skulle giftes med manden der var valgt til hende. Kurai var leder og ingen klarede hende selv om folk forsøgte. hun trænede med elver kriger og blev stærkere. Kurai var nysgerig og gik tit uden for byen til nychta og Imera selv om hun kom op at slås. hun søgte viden og eventyr. og hun fandt det sjældent men når hun gjorde kunne man ikke se det ordenligt.
Minder:
Hun husker da hendes lærer fortalte hende om hendes evner. det var ikke det som hun mest havde forventet. Hun for stadig undervisning og træning og hver gang husker hun alt.
Hun husker hver gang Camill havde været hjemme hos dem og lagt strategier med hendes far. og da Camill havde slået hendes far ihjel for øjnene af alle.
Da hendes fars rådgiver sagde hun var den nye leder og ville tjene hende. dog også hver gang han ville arngere mødet med hende og hendes nye mand.
Hendes mørke kugle da den skadede hende og hendes far voldsomt. hun fandt en styrke hun ikke kendte til før
Styrke:
* hendes evner: De døde sansers blik. Styrken i den evne. Hendes had og foragt. Da det gør hendes mærke kugle stærker.
* Elversproget. da det har kontakt til dyr og hun tit holder kontakt med nogen
* Mørket givet hende styrke. Da mørkelver jo ikke tåler lys.
* Udfordringer. At hun ikke er bange for at tage en udfordring op.
* Hendes syn på ting. Da hun ikke helt ser ting som sin far har hun større mulighed for at lærer noget nyt om verden/verdenerne.
Svaghed:
* De andre elver racer. Da Hun som alle andre mørkelver mener at mørkelver byrde lede.
* De døde sansers blik. Da den kan koste hendes liv i sidste ende.
* Hendes kommende mand. Da hun ikke vil lade en anden tage magten fra hende eller skulle ha nogen til at bestemme over hende.
* Hendes Nysgerighed. Da hun tit kan komme i knipe ved at udforske steder hvor hun ikke er velkommen.
* Hendes stil. Hun bliver betraktet som en luder pga hendes tøj. Hun laver bare sin ejen stil.
Seksualitet:
Hun ved ikke hvad hun er til men hun kan da godt være til piger men er nok mest til drenge.
Andet:
Hendes hus er det største i hele mørkelver byen og i deres stald har hun en smuk sort hingst som hun tit rider på. pga hendes elver gen har hun kontakt til dyr og har næsten et og/eller to af hvert dyr som hun har mest kontakt til. men hendes ynglings dyr af dem hun har kontakt med er nok hendes slange og hendes hest.
Kurai har nok ventet mange år man hun søger stadig hævn over Camill da hun skulle plante billedet af hendes fars totur i hovedet på alle.
