|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 20, 2011 11:12:45 GMT 2
En frisk vind kom pludselig og hev lidt i deres tøj. Grindors sværd klirrede lidt i vinden. Det var tydeligt at se på den smukke skede og det fine sværdskæfte at det var elvisk håndværk, fra en tid der var glemt. Skeden var pyntet med gulv og rubiner, og et metal som skinnede blåligt, men ikke var jern. Sværdskæftet var lavet af forgyldet metal og pyntet med smaragder og saphirer. Det blålige metal snoede sig op af skæftet som rosenranker. Kivuli havde aldrig betragtet sværdet uden for dets skede, da han ikke ville kunne bruge det som et våben, og han ville ikke bruge det som et redskab. Ikke det smukke sværd. Så hellere beholde det i sin ligeledes smukke skede. Hvorfor skulle han egentlig trække det. Måske skulle han se på det sammen med kongesønnen. Måske kendte prinsen til det håndværk, der havde skabt dette smukke sværd.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jan 20, 2011 20:46:47 GMT 2
Yalathanil kunne mærke, hvordan hans fletning flyttede på sig, da vinden kom. Han havde ikke rigtig haft det løst i længe, men på denne måde, kunne han bevare det langt, fordi så var det nemlig ikke i vejen. Hans blik faldt nu på sværdet, som hang ved Grindors side. Det var yderst smukt, og han havde ikke set noget lignende før. Han kiggede nu igen op, men vendte hurtigt hovedet ned mod sværdet. Han ville virkelig gerne se, hvordan det så ud. Han rakte hånden frem, mens han sagde, ”Må jeg se Deres sværd, som hænger ved Deres side?”[/color] Han vidste selvfølgelig ikke, hvordan personen overfor ham ville have det med, at han ville se på en afdød mands sværd.
|
|
|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 21, 2011 0:20:19 GMT 2
Han overvejede lidt om han skulle gøre det. Tjo, hvorfor skulle han ikke. Han havde selv ville se hvordan det så ud. Han trak sværdet op af skeden meget langsomt. Sværdklingen var lige så smuk som resten. Den var lavet af det blålige metal, og gyldne ornamenter snoede sig op af bladet. Det endte i et dragehovede oppe mod æggen. Med den ene hånd om skæftet og bladet vilende på den anden holdte han sværdet mod prinsen. Han holdte dog ekstrem godt fast om skæftet, da forbindelsen måtte ikke blive brudt mellem ham og sværdet for at det ikke gik op i røg. "Jeg kan desværre ikke slippe det, så de kan se det helt, da det ikke er det ægte sværd, men kun et billede. Det vil forsvinde hvis jeg ikke rørte ved det."
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jan 31, 2011 13:55:47 GMT 2
Yalathanil betragtede sværdet, som virkelig var smukt, det var længe siden, at han havde set så godt et håndværk. Han gad vide, hvem der havde lavet dette sværd, men Kivuli ville nok sikkert ikke kunne fortælle ham det, da han ikke havde Grindors hukommelse, som nok kunne have hjulpet på situationen. Han smilte lidt, hvordan mon ikke hans ville se ud, hvis han så sin døde vesir igen?
Yalathanil lyttede opmærksomt til Kivulis ord og nikkede, da han havde forstået det. Så han nøjes med at betragte sværdet og anerkende det gode arbejde, som var blevet lavet. ”Det er et smukt stykke arbejde.”[/color] sagde han og bekræftede sine tanker.
|
|
|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 31, 2011 14:03:36 GMT 2
Endnu et vindstød dukkede op, men denne gang var der også en anden lyd. Et stukke papir der blafrede let i vinden. Kivuli kiggede ned ad sig, og så at i skeden var der et sammenrullet stykke pergament. Han kiggede lidt på det, men vendte opmærksomheden tilbage til prinsen. "Jeg tror det er af elvisk smedekunst. Jeg tænkte at de kune fortælle mig om dets fremstilling."
Hans blik flakkede lidt fra sværdet til pergamentet. Han undrede sig over hvad der stod på pergamentet. Måske var der noget vigtigt på den. Måske noget der kunne lede dem på vej.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jan 31, 2011 14:25:12 GMT 2
Yalathanils fletning blafrede let i vinden, inden den igen faldte på plads bag ved hans ryg igen. En let frisure at arbejde med, derfor havde han lavet den, også fordi hans hår var blevet udsædvandelig langt. Han betragtede igen sværdet. "Jeg kan desværre ikke fortælle dig noget, om sværd udover, hvordan man bruger det. Jeg har aldrig lavet et sværd."[/color] sagde Yalathanil og kørte en hånd forbi sit øre og rettede på det hår, som generede ham en smule. Han lagde mærke til blikket, som blev ved med at flyve ned til pergamentet, som hang ved siden, han betragtede det selv nu en anelse, men sagde dog intet til det.
|
|
|
|
Post by Kivuli Mwanga on Jan 31, 2011 14:45:03 GMT 2
Han kunne ikke styre sin nysgerrighed længere, og han tog pergamentet ud af skeden. Han lagde sværdet tilbage i skeden. Pergamentet var tydeligt foldet sammen, og han fik foldet det ud og det var skrevet med en sirlig skrift. Den var elegant og havde smukke sving, men alligevel virkede den hektisk og ikke over alt var den helt så pæn og jævn. Nogen steder var pergamentet plettet af blæk, men det var ikke meget. I det nederst hjørne var Ildhjertes signering, som bevis på at det var ham der havde skrevet det.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jan 31, 2011 15:15:54 GMT 2
Yalathanil betragtede Kivuli, mens denne stak sværdet tilbage i skeden og tog fat i pergamentet og foldede det ud. Han var selv meget nysgerrig omkring dette, men ville ikke trænge sig på, så han blev stående overfor Kivuli, mens han læste. Han lagde sine hænder på ryggen, mens han roligt ventede på, at Kivuli ville sige noget til ham.
Estela gned sit hoved mod Yalathanils, hvorefter hun lettede fra hans skulder og fløj af sted. Hun ville ikke være meget hjælp her og hun var blevet sulten.
|
|
|
|
Post by Revion Talant on Jul 31, 2011 14:39:02 GMT 2
//Beklager.. men må afslutte dette emne, da Yalathanil ikke længere eksistere ^^''// |
|
