|
Post by END on Sept 22, 2011 9:29:46 GMT 2
Nyhedstransmission på amerikansk TV den 30. december 2010 klokken 19:07 ”Verden har nu holdt vejret i otteogfyrre timer. I to døgn har vi været gidsler i en strid, som kun nogle få har haft muligheden for at påvirke. Det første angreb ramte Tokyo, dernæst Moskva, så Rom og slutteligt New York. Disse mærkværdige væsner, som vi nu har lært at omtale som Apocalypses Horsemen har nu i to dage hærget disse metropoler. Det nationale militær forsøgte sig alle steder, men måtte hurtigt give fortabt over for de besynderlige modstandere, der alle viste tydelige tegn på at besidde overnaturlige kræfter. Det er af den amerikanske regring blevet bekræftet, at alle individer er registrerede mutanter i USA; hvad de er nu, er ingen dog sikre på. At det er en sag, der kan have tilknytning til verdens mutantsamfund er dog mere end sandsynligt, da Charles Xaviers ofte udskældte X-Men dukkede op sammen med andre uidentificerede mutanter i alle de angrebne byer. Her forsøgte de at udskadeliggøre angriberne, alle steder under heftige kampe. Det er efterhånden flere timer siden, vi mistede tv-transmissionen fra alle byer, og BIIIIP — ” . . . . . . ”Jordboere. Jeg er En Sabah Nur, Den Første, og jeg træder frem for jer som jeres nye hersker. I har bestået testen og gjort jer værdige til renselse frem for udryddelse; fryd jer, for en ny Æra venter forude. I vil blive frelst.”
Borger #fm0914534 ”Det var uvirkeligt. De kom som ud af det blå — uden advarsel. Jeg mener ... selvfølgelig havde vi hørt om mutanter. Også ham Magneto og hans gruppe — de onde mutanter, men dette ... dette var anderledes. De var nådesløse, også her i New York. Myndighederne forsøgte at evakuere os, men det ... det var nyttesløst. Det var som om, han var over alt. Så kom de — de var næsten børn, men forsøgte at kæmpe imod ham, og ud fra det, jeg så, så det faktisk ud til at gå meget godt, men så ... Jeg er ikke sikker på, hvad der skete. Vi troede, at det så lyst ud, men så kom meldingen. Vi sad klinet til tv-skærmen, men efter ... efter ham, da blev der stille.”
Borger #fm1983756 ”De kom nytårsaften — med et brag; de sparkede døren ind og begyndte at recitere fra et usynligt manuskript. Annoncerede Hans genkomst — de kaldte ham En Sabah Nur og sagde, at han var den nye, den eneste og den første, verdenshersker. I starten vidste vi ikke, hvad vi skulle tro. Allermest havde vi lyst til at lulle os ind i forestillingen om, at det blot var en virkelig dårlig joke, men det var det naturligvis ikke. Bag efter blev vi linet op, nærmest som slaver og drevet af sted til en samling på Time Square, hvor vi så Ham i al hans rædsel. Siden da ... nuvel, livet er gået videre, men ikke for det bedre. Min mand og jeg arbejder begge på en af de gigantiske fabrikker op mod ti eller tolv timer om dagen. Jeg havde ellers håbet, at slaveriet var et overstået kapitel i dette land.”
Borger #ml6839021 ”Det var forfærdeligt ... De udslettede alle landsbyerne i vores nærhed; alt gik op i flammer. Ingen overlevede. Jeg ved ikke, om de faktisk var de heldige.”
Vi åbnede En Ny Dag første gang i april 2009, og siden da har der været fart på udviklingen. Vi har i løbet af de sidste to år haft masser af godt spil, store board-wide plots og generelt bare rigtig god stemning. Nu har vi imidlertid besluttet os for, at der skal ske noget nyt; med udgangspunkt i vores sidste store plot har vi ladet handlingen på boardet tage en drastisk drejning, idet vi har introduceret den magtfulde mutant Apocalypse som verdenshersker. I den forbindelse har vi flyttet boardet fra det gamle domæne til et nyt, men stedet er stadig det samme. Gamle spillere er mere end velkomne til at flytte deres karakterer over til det nye board og behole den boardhistorie, som I allerede har brugt så meget tid på at opbygge, men der er også mulighed for at indføre drastiske ændringer i karakterens liv med denne nye setting. Der er også rig mulighed for nye medlemmer for at slutte sig til vores community; faktisk ville vi elske det, hvis I gjorde det, for nye karakterer, nye idéer og generelt bare nye folk er altid godt for en rollespilsside. Vi håber på at se jer!
|
|