|
|
Post by Itami on Sept 23, 2011 18:59:14 GMT 2
Itami hev alt for at komme fri og da cam talte så Itami op på hende med hans viljestærke øjne "jeg er IKKE STUKKET AF" Itami så på manden da han kaldte ham en fønix. hvad var det. han var da en fugl. lige som hans beskytter. han så på manden og så undrene på ham og ås mod cam. "jeg er aldrig stukket af... du smed mig ud." Itami troede jo at hans syn havde været ægte at hun havde smidt ham ud og fundet en anden.
|
|
|
|
Post by Camill Angelique Arnauld on Sept 25, 2011 14:52:51 GMT 2
Egentlig virkede det en smule frustrende på Camill, at han valgte at flyve rundt om hende, imens at de førte en mindre form for samtale, men det var tydeligvis ikke noget hun kunne ændre på. Hun foldede roligt armene foran sig med et koldt smil over læben, hvorefter hendes blik gled mod den forvirrede knægt på det andet tag. Hun rystede dog en anelse på hovedet til hans kommentar.
"Mine slaver er de udøde, han er en tjener.. for nu.."
svarede hun temmelig koldt og lod hætten falde ned på ryggen, så hun havde et bedre overblik over situationen, da hætten godt kunne skygge for nogle vinkler. Hun valgte at blive stående på taget, men gik hen til kanten, hvor hendes blik fulgte Shiki's bevægelser, dog fik hun ikke hans ord med, og mente derfor ikke at det kunne være vigtigt.
Et koldt blik viste sig i hendes øjne, da drengen valgte at sige hende imod. Han burde være klar over, at det ikke var særlig smart at gøre noget lignende overfor hende. Let rystede hun på hovedet for ikke at vise, at hun lige pludselig kom i tvivl over de ord drengen lige pludselig lukkede ud. Havde hun smidt ham ud, uden rigtig at lægge mærke til det? Det var ikke noget hun kunne forestille sig.
"Smidt dig ud? Helt uduelig er du jo ikke.. Og jeg er sikker på, at jeg selv ville kunne huske det, hvis det skulle være sket."
sagde hun lettere irriteret og det kolde blik viste sig igen i øjnene. Drengen virkede meget overbevist omkring det, men alligevel forstod hun ikke rigtig, hvordan han kunne tillade sig at beskylde hende for det? Men mon ikke hun sagtens ville kunne finde en anden? Hvis Itami ville blive til besvær.
|
|
|
|
Post by Shiki Ravenheart on Oct 3, 2011 8:28:55 GMT 2
" Han er da godt nok livlig" Sagde Shiki og så på ham. Shiki Syntes Camill burde overveje sine tjener bedre, men måske var det fordi hun var vandt til at kontrollere udøde, der var ikke så meget de kunne gøre og sige imod når hun satte dem til noget. Burde egentlig være let nok når man var necromancer og bare kunne finde ud af det. men livet var nu ikke særligt sjovt uden en smule modstand til at pifte tingene lidt op! " Jeg ville nok overveje mine tjener lidt bedre" Sagde han og hentydet til drengen.
Shiki var nu ret underholdt over deres samtale, hvem havde gjort hvad også videre. Camill havde det da en del prblematisk, men det var nu bare lidt underholdene for Shiki.
|
|
|
|
Post by Itami on Oct 3, 2011 10:00:48 GMT 2
Itami så på Camil da hun sagde hun ikke havde gjort det. han begyndte at blive ret forvirret. han havde da set at hun havde sendt de døde efter ham fordi hun ikke ville ha ham mere. men vis ikek det var det som var sket. hvorfor kunne han så huske det så tydeligt. han så på manden og hvæsede af ham. hun hen og sled i sin krop som var fanget af kæderne og man kunne se de knavede sig ind i hans krop men at han ikke lagde mærke til det som andre ville ligge mærke til. Smerten.
blodet gled langsomt ned af kæderne og hans krop. blodet var gyldnet og rødt på samme tid og skinnede lidt i månens lys. Itami lave ikke mærke til blodet eller smerten. han prøvede kun at komme fri og dræbe den mand. han var godt nok irreterene.
|
|
|
|
Post by Camill Angelique Arnauld on Oct 16, 2011 23:34:17 GMT 2
Egentlig kunne Camill ikke andet end at nikke en smule til hans kommentar med hensyn til Itami's energi. Dog fortrak hun ikke en eneste mine, da hun ikke følte at det var nødvendigt at udtrykke sig yderligere, end det nik hun havde skænket ham.
"Heldigvis for dig, Shiki, så er mine tjenere mit eget problem"
sagde hun lettere koldt, da hun ikke fandt det nødvendigt at han valgte at blande sig i hendes beslutninger, men det var vel bare noget hun som sådan gik lidt udfra. Om der var nogen helt bestemt grund til at beholde Itami, var hun ikke helt sikker på, men indtil at hun havde fundet det helt rette formål med drengen, så ville hun helst holde ham under et vågent opsyn, så han ikke kunne stikke af endnu en gang. Hendes blik var lige umiddelbart rettet mod dødsenglen, Shiki. Dog valgte hun for en kort stund at lade sit blik glide mod Itami, der tilsyneladende ikke følte sig helt genert at blodet, der langsomt var begyndt at kravle ned over hans krop. Et let smil gled over hendes læber, hvorefter de udøde slap deres greb om drengen, hvorefter han forhåbentlig ville styrte mod jorden, bundet og uden flugtmuligheder.
"Men.. nu ikke mere snak, jeg må også hellere se at komme videre, har allerede spildt masser af tid.."
sagde hun lettere irriteret og vendte blikket mod Shiki, blot for at vende blikket mod den person hun faktisk talte til lige for øjeblikket.
|
|
