|
Post by Itami on Sept 19, 2011 12:57:10 GMT 2
en kold dag i Nychta. en kold blæst var ved at trakke op og en lille dreng sad oppe på nogen tager i byen og så på det sted ham og han herre havde mødtes første gang for snart lang tid siden i hans øjne.hans engel agtige ansigt gjorde mange ikke troede han kunne gøre noget forkert. men vis man først så fordi hans ansigts gen så ville man kunne mærke en ondskabsfuld dæmon gemme sig. Itamis røde vinger log på hans ryg og var som altid følelsesløse. drengen hed Itami og var en slave til en fra slottes hær. Itami anede bare ikke at han var en slave. han havde ikke været hos cam længe pga en lille piges evner havde gjort at hans syn havde han troet var virkeligt fordi han ikke kendt helt forskel.
|
|
|
Post by Camill Angelique Arnauld on Sept 19, 2011 17:39:49 GMT 2
Selvom aftenen var kold, så kunne det umuligt afholde en som Camill fra at bevæge sig udenfor, men der var også en grund til at hun havde forladt sit palæ. En meget simpel grund, men det var helst ikke noget der skulle ske igen. Itami var forsvundet eller også var han bare stukket af, noget hun bestemt ikke brød sig om, så hvis hun endte med at støde ind i ham, så ville han sikkert få en del problemer med hende. Hun var iklædt den sædvanlige kappe og havde trukket hætten over sit hovedet, dog var hun ikke til fods. Hun red på en af hendes uddøde heste, som hun for lang tid havde fået foræret. Det var også en perfekt måde, hvorpå hun kunne komme rundt uden de helt store problemer. Grunden til at Camill havde søgt tilbage til Surebú var nok nærmere fordi hun sidste gang havde fundet Itami her, så det kunne sagtens være tilfældet at han var søgt tilbage. Dog havde hun ikke i sinde at lede hver enkelt gade igennem, derfor havde hun fremkaldt nogle stykker af sine håndlangere, som hurtigere kunne gennemsøge gaderne.
|
|
|
Post by Shiki Ravenheart on Sept 19, 2011 20:45:18 GMT 2
Shiki havde haft en rolig aften, på sit kontor. Han havde siddet i sit fine hærfører outfit og kedet sig lidt, der havde bare ikke været så meget spænding fortiden. Han sad og skrev et par dokumenter under med folk der skulle have forskellige opgaver ude i byen. Han rejste sig og kiggede ud af sit vindue lige indtil 3 soldater nærmest brasede ind ad døren. " Hærfører Shiki! " sagde en af dem hvorefter de alle stod ret og virkede lettere nervøse. " Hvad er så vigtigt at i ikke tager jer tiden til at banke på som alle andre?" Sagde han og rejste sig op og kiggede på dem alle. Det var nogle nye rekrutter der var blevet sendt til by patruljering og fik nogle meget små opgaver som folk der ikke betalte skatter og uorden i gaderne " U-undskyld...ømh... Carl Henry Kappelson ejeren af en af de mindre slavehandlere nægter at betale skatten da han kun er på markedet i 3 måneders tid, han slog en af vores mænd ved og vi ved ikke helt hvad vi skal gøre..øh SIR!" Sagde en af soldaterne og ventede mens stilheden lagde sig over rummet. Shiki rejste sig op og gik roligt over til et skab. " Jeg gider normalt ikke at tage mig af jeres små opgaver, men jeg keder mig, i kan gå nu" Sagde han og sendte dem et blik der kunne dræbe, de unge nu til dags havde virkelig ingen respekt. Shiki påførte sig en hel sort dragt hvor hans sorte vinger stak ud bagved. Han tog sit kantana i siden og åbnede vinduet og satte af i vindues karmen, nærmest lydløst fløj han hen over himmelen som en sort skygge. * de skal ihvertfald tilbage til grundtræning* tænkte han og forstod ikke hvorfor trænnerene på de skoler kunne være så uduelige. Han kunne vælge at sætte den mand de havde problemmer med forklarer også videre, men der havde været problemmer med ham før, så hvorfor ikke ende det nu?
Da han var nået frem kredsede han stille om mandens butik langt oppe i luften, nu ventede han blot på at manden viste sig og det varede ikke længe. Så snart han kunne se manden trak han sit katana i en flydene bevægelse mens han dykkede ned fra himlen som en rovfugl der gik efter en mus. Sværdet gik ind i ham og ud igen og derefter var Shiki væk. Han fløj op på nogle tage i byen og lanede på hug hvor han samtidig satte sværdet ned i igen. Han trak sin sorte hætte af så hans ansigt kom til syne. Det var vel nemt nok. Shiki kiggede rundt og fik øje på en dreng med røde vinger, hvad mon han lavede deroppe?
|
|
|
Post by Itami on Sept 19, 2011 21:21:47 GMT 2
Itami var der men ikke i gaderne. han var på tagene. han havde set hende og trak sig lidt til bage. han ville ikke se en som kastede ham væk, troede han. Itami hørte et lille bump og så op. der var en mand ikke langt fra ham. var det en som var sammen med camill. var det denne person som var hendes nye person. Itami blottede tænder og og hvæsede lydløst. Itamis engle ansigt gjorde mange troede han var en engel og var kommet forkert men de blev altid forundret når de så hans vinger. de flamme røde og varme udsennede vinger og log ned over hans ryg som klude. meget unormalt for en med vinger. Itami så ned på gaden for at tjekke Camill ikke opdagede ham og så så mod manden igen.
|
|
|
Post by Camill Angelique Arnauld on Sept 19, 2011 22:07:20 GMT 2
Man kunne ikke ligefrem sige, at Camill kun befandt sig et sted, hendes håndlangere var jo også forbundet med hende, så hun vidste godt hvad der foregik rundt omkring. Den ene håndlanger nåede da også at opfatte dræbet på den ene slavefanger, men desværre opfattede den udøde ikke hvem eller hvad der gjorde dette, da personen hurtigt forsvandt. Det gjorde blot Camill mere opmærksom på sine omgivelser, hvorefter at hendes blik gled op mod himlen, da skikkelsen var forsvundet den vej op. Hun valgte dog ikke selv at bestige tagene, der sendte hun blot nogle af sine håndlangere ud, så ville de kunne advare hende eller blot informere hende senere. Egentlig forstod hun ikke hvorfor at Itami havde valgt at stikke af, men hun håbede da at han havde en seriøst grund ellers ville han med sikkerhed havne ned i kælderen under hendes hus og der var bestemt ikke rart, da hun havde det med at glemme sine fanger, og nogle gange kunne det ende med døden.
|
|
|
Post by Shiki Ravenheart on Sept 19, 2011 22:28:29 GMT 2
Shiki kiggede undrende da drengen væssede af ham. " Rolig dreng, der er ingen grund til at væse" Sagde Shiki og gik et par skridt tættere på, han var kold i stemmen og studerede nu den unge på afstand, vingerne hang slapt og underligt, men han virkede spændene og var lidt nuttede syntes Shiki. Han valgte dog at holde sig lidt på afstand for nu. "hvem er du så ?" Sagde han og kiggede lidt på ham med et lyftede øjenbryn. Shikis gule øjne skinnede i natten og hans pusitur var generelt mystisk og farlig. Han ville egentlig havde fløjet hjem, men nu når han var støt ind i et spændene væsen så ville han da ikke misse chancen for at have det lidt sjovt.
|
|
|
Post by Itami on Sept 20, 2011 12:08:14 GMT 2
Itami så på manden og kunne ikke helt forstå hvorfor manden var sådan og kom tættere på Itami. Itami så ind i manden gule øjne. han rystede på hovedet og vendte fronten mod ham og gik lidt tilbage så han stod på kanten til at falde ned. da manden spurgte hvem han var lagde Itami bare hovedet på skrå og lod som han ikek forstod. som før han mødte camill. Itami havde ikke kunne nogen ord over hoved. Itami havde jo ikke haft lært det som barn så han kunne nemt lade som om han ikke forstod. Itami satte sin ene fod ind på taget så det lignede han faktisk var igang med at gøre klar til at løbe. Itami var noget for sig. men han troede jo også at Camill var en gud.
|
|
|
Post by Camill Angelique Arnauld on Sept 20, 2011 19:57:26 GMT 2
Man kunne efterhånden fornemme en mærk og ubehagelig stemning rundt i de forskellige gader, men det var nok fordi de efterhånden var blevet fyldt op med omvandrende lig, som kun ledte efter en ting, Itami.. De levende døde var så småt begyndt at finde deres vej op på taget, så mørket sneg sig hen over de mange tage. De mørke skikkelse rejste sig nu op på de forskellige tage og fik meget hurtigt øje på to skikkelser. Vinger var dog det, som tiltrak deres opmærksomhed mest. Et gyseligt skrig strøg igennem den kolde luft, og skulle meget gerne ramme de to skikkelse om ikke så lang tid igen. Det var dog nærmere et skrig, der skulle informere Camill om at de havde fundet ham, noget hun også reagerede hurtigt på. Selvom Camill befandt sig et godt stykke væk fra dem, så valgte hun at holde Itami i skak ved at lade de udøde omringe de to personer. Lige nu behøvede hun ikke at koncentrere sig omkring den anden person, det var jo i teorien kun Itami hun var ude efter, så kunne det sagtens være lige meget med den sidste. Dog satte hun hurtigt kursen mod dem, og ville nok ankomme om ikke så længe.
|
|
|
Post by Shiki Ravenheart on Sept 20, 2011 20:19:20 GMT 2
Shiki skulle lige til at sige noget mere til drengen, men blev forstyrret af en masse udøde der ligepludselig omringede dem. " Der er vidst en necromancer i nærheden" Sagde han roligt og greb fat om sit katana igen. Han gad ikke til at blive forstyrret af en hær af udøde lige nu. De lugtede også sådan. Shiki kiggede lidt rundt på dem, det var virkelig nogle svage væsner, men de havde så heller ikke en sjæl mere, det var blot rådent kød. Han fløj op i luften og begyndte at skære igennem deres hjerner en efter en, altid en effektiv måde at få udryddet en udød. Han gad ikke flere forstyrrelser idag, så måtte han tage det med Necromanceren senere, hvem det så end var. Hans bevægelser med katanaen var stærke og samtidig ret elegante. Der gik ikke længe før at de kun var omringet at en bunke udøde rester.
|
|
|
Post by Itami on Sept 20, 2011 20:31:28 GMT 2
Itami så på manden og de udøde. da manden fløj op vendte Itami sig om mod kanten og slog sine klude vinger ud og begundte at lette. han fløj ikke så godt som om han ikke kunne føle sine vinger. han fløj mod det andet tag og så ikke rigtigt at de udøde greb ud efter ham. Itami mærkede intet men kunne se taget komme tættere på. Itami så ned og så de udøde havde fat i hans ben og imens de hev ham ned tog de mere og mere fat i ham. Itami hev alt han kunne og selv om han fik refter blev han ikke påvirket. han så nogen komme men lænker og begyndte at binde ham. Itami hev og flåede i sin krop men kunne intet gøre. han så mod manden som havde slået dem ned på det tag de havde været på. det var tydeligt at se vreden i Itamis øjne. han var ingen engel.
|
|
|
Post by Camill Angelique Arnauld on Sept 20, 2011 20:43:53 GMT 2
Det var sikkert meget let at gøre det af med de udøde, men det var absolut ikke noget Camill fandt sig i, fordi hun ikke fandt det nødvendigt lige i øjeblikket, men hun vidste også med det samme, at det næppe havde været Itami, som havde nedlagt de fleste af hendes udøde.. Det måtte jo bare betyde, at den fremmede ikke var en person, man skulle spøge med. Dog irriterede det hende også samtidig. Hesten satte roligt farten op, hvorefter hun valgte at rejse sig op på hesten, så hun med lethed kunne svinge sig selv op på taget, hvor de to skikkelser tidligere havde været. Dog var der kun den ene tilbage og dette var ikke Itami. Hendes skikkelse var dækket med en længere kappe og en hætte over ansigtet, imens at hun lod blikket glide rundt på de besejrede udøde. "Og hvem er De så? Som vælger at forstyrre mine handlinger?" spurgte hun koldt, dog uden at lade blikket glide mod den fremmede skikkelse, i stedet søgte hun hen mod Itami. Et koldt og ufølsomt smil gled hen over hendes læber, da var det kun noget hun selv kunne fornemme, da hætten dækkede for hendes ansigtstræk, så den fremmede ikke ville kunne se, hvem han stod overfor.
Flere udøde sluttede sig til taget, hvorpå at Itami var blevet fanget. Endnu en gang var han blevet nød til at blive fanget i lænker, så han ikke ville stikke af, men denne gang ville der næppe være nogen udvej. Han ville ikke kunne stikke af eller gøre et forsøg. Hesten, som Camill før havde redet på, stoppede op for bunden af taget, så de udøde kunne smide ham over kanten og ned på hesten ryg. Dog ville det næppe blive let, hvis drengen valgte at gøre modstand.
|
|
|
Post by Shiki Ravenheart on Sept 20, 2011 21:09:59 GMT 2
Shiki var ikke lanede endnu og hang stadig i luften, han ønskede ikke at være på jorden med de udøde. Det var alt for lugtene og besværligt at kæmpe mod dem der. Da Deres herre kom op på taget kiggede han ned mod hvad han nu hørte var en hende. Han tænkte sig lidt om i et kort stykke tid og svarede ikke lige med det samme. " Ah Camill... sikke en hyggelig måde vi mødes på denne aften" Sagde han blot ironisk, Shiki havde altid haft en underlig form for humor. " jeg bryder mig blot ikke om at blive forstyrret af en flok lugtene udøde efter en hurtig jagt" Sagde han og vidste hun nok ville kunne regne ud hvem det var efter kommentarerne. Han kiggede over mod drengen og så hvordan de udøde havde overrumblet. " Hvem er det de er ude og hente?" Spurgte han og hentyde til den lille ret aggresive og fjendtlige knægt som de udøde havde overfaldet.
|
|
|
Post by Itami on Sept 20, 2011 21:19:00 GMT 2
Itami mærkede kæderne rundt om sig og hvordan han blev luftet så han ikke havde fod fæste. han så mod den hætteklædte skikkelse og så væk da han hørte stemmen. han troede jo at han var blevet skiftet ud så han ville helst ikke se på hende. da de gik med kanten så Itami ned på den døde hest og og begyndte at gøre forsøg på at komme væk. da det ikke virkede så han op på camill. "jeg har intet gjort... slip mig." han havde nok en fin stemme men den gemte på stor styrke og stor vrede. han så på den fremmede mand. hvor kendte han Camill fra.
|
|
|
Post by Camill Angelique Arnauld on Sept 20, 2011 21:41:22 GMT 2
Camill havde næppe regnet med at støde ind i en fra slottet, men nogle gange skulle der jo tilfældigheder til, før at det overhovedet ville være muligt at støde ind i folkene uden for murene på slottet. Dog forsvandt smilet hurtigt på hendes læber, da hun fandt ud af hvem det var hun stod overfor. Det var egentlig meget klart for hende, at det ikke var en fra de lavere rang på slottet, men nok nærmere en på samme højde som hende. "Jeg havde nok aldrig forventet at støde ind i Dem, Shiki. Jeg troede nærmere at De forholdt Dem inde bag de store mure." sagde hun med en lettere kold stemme, dog var hun også en anelse hæs, hvorefter hun lod sit blik glide hen mod ham. Hun rettede blikket op, så man kunne fornemme noget af hendes ansigt eller i hvert fald en del af det. Hun foldede hænderne foran sig og lod hætten hvile over hovedet endnu, da det jo ikke var nødvendigt for hende at vise sig, når Shiki var klar over, hvem han stod overfor. "Bare en ustyrlig tjener.." svarede hun lettere irriteret, da det selvfølgelig irriterede hende, at Itami var stukket af, uden noget bestemt grundlag eller det vidste hun i hvert fald ikke noget om. Det at han valgte at sige at hendes håndlangere stank tog hun sig i hvert fald ikke af, da hun jo, som Necromancer, var van til lugten og egentlig ikke lagde mærke til det. Sådan var hun jo vokset op.
Selvfølgelig valgte Camill at overvære situationen med Itami og lagde da også godt mærke til at han gjorde modstand, men det var jo også derfor at hun havde tilkaldt nok at sine håndlangere, så han ikke ville ende med at stikke af. Dog rystede hun en anelse på hovedet, da han sagde, at han ikke havde gjort noget. "De sidste man skal gøre, er, at stikke af fra en Necromancer, som mig.. Det kan få sine konsekvenser." Det var tydeligt at høre på hende, at hun mente det alvorligt, men lige nu lod hun ikke til at være særlig opmærksom på hvad der foregik rundt om ham, fordi hun godt vidste, at de udøde ville føre ham mod hesten, om han så faldt ned kunne hun jo ikke tage hensyn til. De udøde nærmede sig også kanten og lod ham hænge en smule ud over den.
|
|
|
Post by Shiki Ravenheart on Sept 21, 2011 9:12:30 GMT 2
Shiki fløj lidt rundt i luften over Camill. Han kiggede lidt ned på hende, han holdte sig for det meste udenfor murerne, men han var da der når folk havde brug for ham til møder og andre vigtige ting. Selvom det ikke var det mest vigtige for ham. " Nej, der er altid så kedeligt bag de murer" Sagde han og syntes næsten aldrig der skete noget det sted. "En ustyrlig tjener? kalder man ikke mere det for en slave?" sagde Shiki og fløj ned til drengen og hang i luften der og kiggede på ham. Shiki var ikke typen der havde særlig mange tjenere, da han havde en hel hær at kuste rundt med. På en måde havde Camill det også, hendes tjenere var bare mindre effektive og lugtede, selvom at de nok makkede mere ret end hans soldater. " En fønix, hvor interresant" Sagde Shiki så kun lige ham og drengen han hang overfor kunne hører det. Der fandtes ikke mange fønixer i verden, Shiki havde faktisk kun set en 3 gange i sit liv og iforhold til hvor lang tid han havde levet var dette ikke specielt meget.
|
|