|
|
Post by Aoi Manani on Aug 14, 2011 16:05:49 GMT 2
Dagen tegnede egentlig til at blive en ganske rolig dag, eller det var i hvert fald sådan som Aoi opfattede hendes omgivelser i Iméra, nærmere sagt den store skov, som hun sikkert godt kunne fare vild i. Men indtil videre havde Aoi fulgt de mange stier. Hendes blik spejdede rundt omkring hende, men hun gik egentlig stille og roligt, selvom det var svært at høre hendes skridt, fordi hun ikke havde travlt eller noget. Hendes skridt ledte hende dog hurtigt væk fra stien, fordi hun som små børn, altid havde det med at blive nysgerrige omkring sine omgivelser. Hun bevægede sig ind mellem de mange træer og følte sig omslugt af mørket indtil hun kom til en mindre lysning, hvor månens lys havde mulighed for at belyse det lille område.
Aoi stoppede op i kanten af lysningen og så sig forsigtigt omkring før hun valgte at bevæge sig ud midt i det hele, hvor hun satte sig ned på hug og kiggede på de få blomster, som prægede lysningen.
"Nøj.."
Hendes stemme var yderst begejstret, som hun tog fat i en af blomsterne og hev den op fra jorden. Hun satte sig efterfølgende ned på røven og beundrede blomsten i fed og ro. Lydene omkring hende generede hende ikke det mindste, da hun nærmest lukkede sig inde i sin egen lille verden.
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Aug 14, 2011 16:22:05 GMT 2
skoven virkede ikke farlig eller noget fordi den låg i imera men folk glemte at bladene fra træerne kunne skjule selv det ondeste blik. hvilket det også gjorde nu. 2 par øjne så fra to forskellige træer ned på den lille pige som kig i skoven. det ene par øjne så på det andet og sendte et koldt blik og blinkede lidt.
det andet par forstod det og var pludselig bare væk i et snup tag. det andet hoppede ned på jorden og fulgte pigen og så hende gå ind i en lysning. *perfekt* ind i skoven igen og lagde faktisk en fælde for de vidste at folk normalt ikke se til dem. den anden som faktisk havde vinger fløj ned i lysninge helt stille og strøj lidt hår væk og så på pigen. "hvad laver en lille pige som du her" spurgte han roligt og virkede som om at han havde forventet en anden.
|
|
|
|
Post by Aoi Manani on Aug 14, 2011 16:30:07 GMT 2
I og med at Aoi egentlig befandt sig i sin egen verden, som omfattede hun ikke rigtig hvad der skete rundt omkring hende. Dog havde hun en underlig fornemmelse, som hun forsøgte at ignorere. Lige pludselig lagde hun blomsten tilbage mod jorden og stak roden tilbage på sin plads med et let smil på læben. Dog var hun nær faldet bagover, da hun hørte en stemme nær hende. Lettere forskrækket kiggede hun sig en smule omkring og så lige pludselig op på en høj skikkelse.
"J..Jeg.. laver vel ikke... noget"
sagde hun lettere genert og lod blikket glide ned på den lille blomst igen, som hun havde forsøgt at dække en smule til med jord, så der var nok næring til den. Egentlig havde hun ikke forstand på planter, men hun forsøgte da. Stille vendte hun blikket tilbage til skikkelsen og stirrede op på hans vinger.. De lignede hendes. Efterfølgende tog Aoi den ene hånd om mon sin vinge for at studere den en smule nærmere. De var da på en måde ens?
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Aug 14, 2011 16:35:55 GMT 2
fyren så på hende og så hvordan hun studerede sine vinger. fyren her hed Küki og var en af de mest blodtørstige fyre hvor han kom fra. ikke fordi han drak blod men fordi at han elskede at skabe blod. han så på hende og gik over mod hende og fik sine vinger ind på ryggen og så på hende. "hvad er der med dine vinger. er de kommet til skade?" han så på hende med rolige øjne og så mod skoven hvor han så sin vens øjne der nikkede til at fælden var klar og så var han væk fra syns vinkel.
|
|
|
|
Post by Aoi Manani on Aug 14, 2011 16:41:26 GMT 2
Aoi studerede fortsat sine vinger, da hun ikke rigtig havde troet, at hun skulle se en med sorte vinger som hende selv. Det kom en smule bag på hende, men i hendes tilfælde var det faktisk bare ganske godt. Dog blev hun en anelse utryg da han valgte at gå tættere på hende. Hun rystede lidt på hovedet til hans spørgsmål, selvom hun faktisk mente at der var noget galt med dem.
"Nej.. De har set sådan her ud siden jeg var 3"
sagde hun stille og gav roligt slip i sin vinge, hvorefter hun trak sig en smule væk fra ham, hun vidste godt at man skulle være forsigtig, selvom hun ikke kunne fornemme noget direkte ondt ved ham.. Endnu, så var hun en anelse utryg fordi han kom så tæt på. Hun var ikke van til at folk kom tæt på hende, de flygtede altid.
"Men.."
sagde hun mere eller mindre stammende og kunne ikke afslutte sin sætning, da hun ikke vidste hvad hun ville sige. Der gik dog ikke lang tid før at hun havde rejst sig op og gik endnu et skridt væk fra ham. Det var underligt, normalt flygtede folk fra hende, men nu flygtede hun?
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Aug 14, 2011 16:49:25 GMT 2
Küki så roligt på hende og så på hendes vinger. siden 3. så var hendes vinger endten lang tid om at komme ud eller også var hun ikke en dødsengel. han kunne finde ud af det på en måde om hun var dødsengel. hun tog en dolk frem snorede den i sin hånd. han så på hende og pludselig skar han bare i sin hånd. han vidste at dødsengle levede for smerte. så vis hun nød dette var hun en dødsengel vis hun ikke nød det var hun ikke en dødsengel.
"hvordan har du det lige nu... hvordan har du det ved synet af lidelse"
det var tydeligt at han havde en ide om hvordan han fandt ud af hvad det var med hendes vinger. han så på hende for at få bekraftet at hun var hvad hun så ud til eller om hun var noget andet.
|
|
|
|
Post by Aoi Manani on Aug 14, 2011 17:10:15 GMT 2
Egentlig forstod hun ikke meningen med situationen, men alt skete vel i ønske at skæbnen, så det var måske bare meningen, at hun skulle støde på denne mand og frygte ham? Hun blev stående med en god afstand til ham, så hun havde mulighed for at flygte. Dog så hun undrede på ham, da han trak dolken frem. Havde han tænkt sig at stikke hende ned, så hun kunne dø? Hun rystede let på hovedet, da han skar sig selv i hånden. Hurtigt lukkede hun øjnene og vendte blikket væk fra ham.
"Hvorfor.. Hvorfor gjorde De det?"
sagde hun stille og vendte blikket mod jorden, da hun ikke havde lyst til at kigge på blodet, som sikkert snart ville vise sig. Hendes vinger lagde sit tæt ind til hendes ryg, så man næsten ikke kunne se dem mere, kun hvis man stod bag ved hende. Langsomt vendte hun blikket skræmt mod ham igen, og gik hurtigere bag ud, da denne mand skræmte hende.. Hun følte sig overhovedet ikke tryg i hans nærvær og ville bare væk.
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Aug 14, 2011 17:18:31 GMT 2
at hun ikek svarede ham gjorde ham stik tosset "SVAR MIG DIN LILLE MØG TØS" man kunne tydeligt se at han var van til man svarede når der blev spurgt om noget. han knyttede hånden så han ville så smerte og så blodet dråppede. han var tæt på at fare på hende da en anden stemme pludselig lød.
"rolig nu. du skræmmer den stakkels lille pige"
stemmen lød mere venlig og roligt og ud af skoven bag hende som en anden fyr næsten lige så høj som Kuki dette var Hi hans bedste ven og alligeret.
|
|
|
|
Post by Aoi Manani on Aug 14, 2011 17:23:52 GMT 2
Lyden af den høje stemme forskrækkede hende noget så grusomt, at nogle tårer trillede ned af hendes kinder, hvorefter hun nærmest brød ud i gråd. Havde hun gjort noget forkert? Hun tog sig dog roligt sammen, imens at hun forsøgte at huske hans spørgsmål. Aoi ønskede ikke at gøre denne mand sur, da hun var bange for at det ville gå ud over hende selv.
"Jeg kan ikke lide lidelse, men alligevel lever jeg i en verden fuld af lidelse! Jeg er ikke ond, jeg vil se det gode.."
skreg hun nærmest med tåre i øjnene, dog vendte hun sig om, da en anden stemme kom til syne, mon der var flere tilstede? Var hun fanget midt i noget slemt? Det hele var ellers startet, som en god og hyggelig dag. Blomsten havde givet hende en form for tryghed, men nu var den væk. Aoi's ben rystede en smule, selvom hun forsøgte at gemme det for de 2 fremmede.
|
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Aug 14, 2011 17:30:06 GMT 2
Kuki så på hende og da Hi kom til syne så Küki ned på sin hånd og bandt den ind. Fyren der kom dykket frem satte sig ned på hug lidt fra hende og smilte til hende så man ikke så hans tænder. "hej min lille pige. hvad hedder du så? jeg hedder Hi, du skal ikke tage dig af ham der. han har haft en dårlig dag" HI rakte hånden frem og smilte venligt til hende og håbede hun ville tage rakte ham hendes hånd. han smilte roligt og så venligt på hende
|
|
|
|
Post by Aoi Manani on Aug 14, 2011 17:34:30 GMT 2
Aoi var ikke helt sikker på, hvem hun skulle koncentrere sig mest om, men lige umiddelbart, så virkede det som om at manden med vingerne lige nu var den værste. Hun sukkede lavmælt og var ikke helt sikker i sin sag, dog vendte hun sig mod Hi. Aoi rystede en anelse på hovedet, da hun så at han rakte hånden frem mod hende. Hun vidste godt at det var en måde hvorpå man kunne vise venskab eller i hvert fald ikke fjendskab, dog var hun nervøs endda meget.
"Aoi.. Han.. Han skræmmer mig Hi"
sagde hun stille og rakte langsomt hånden frem mod ham, dog trak hun den hurtigt til sig lige inden at han ville kunne tage fat i den. Langsomt gik hun væk fra dem begge, hun havde fået sig en underlig fornemmelse, noget der sagde hende, at hun ikke skulle blive i deres selskab for længe.
|
|
