One drink, two drinks, three drinks...

[Cheveyo Hakan]

Det var aldrig til at vide om man kunne regne med Cheveyo. Ikke engang hans øverstbefalende eller hans kollega'er kunne regne helt hundrede med ham. Han var utrolig flyvsk og alligevel meget organiseret på samme tid. Han tog sit arbejde seriøst, men hans arbejde var i sig selv en utilregnelig profession. Han nippede til sin vin som han tænkte på at han kunne fornemme mizu'en var blevet en anelse mere tilpas i hans selvskab. Han bebrejdede hende ikke for at være på vagt, selv racer der havde deres egne, farlige styrker, havde alligevel hang til at frygte vampyre. Han slikkede sig kort på overlæben da lidt rødvin dryppe derfra. Han trak lidt på skuldrene da hun forklarede at hun ingen idé havde om hvordan hun skulle bære sig ad i morgen:
"Altså... for det første, så skal du smide lige så meget tøj som du har gjort i dag..."
Han smilte drilsk, men forsatte så overvejende:
"Måske skulle du vælge et form for tema? Det gør i ikke så meget brug af, har jeg lagt mærke til... Men ellers, så er det jo nemt at få point hvis du sørger for at komme publikum nær."
Taget i betragtning af at Chev ikke ligefrem var ekspert i stripning, så viste han alligevel hvad der skulle til - han vidste i hvertfald hvad han selv ville syntes kunne være spændende. Izumi var jo en god danser, der havde hun ikke problemer... Men nogen gange skulle der mere til, og det skulle der sikkert i morgen. Igen, han var ikke professor i stripning, men okay... han var jo trods alt en fyr.

[Izumi Mei Yin]

Stemningen på The Black Diamond virkede lige pludselig en smule stille, som om det hele var ved at nå enden, men det var vel også på en måde ved at være sent og hvis det var meningen at der skulle være et større show imorgen, så var det vel også nødvendigt for de to finalister at få ro til at tænke, men samtidig skulle stripbaren også forberede sig. Hvad de skulle forberede sig på? De kommende kunder selvfølgelig. Izumi vidste godt at klokken var ved at være mange, men alligevel blev hun siddende ved siden af Cheveyo med et smil på læben, som kunne betyde hvad som helst i hendes situation. Der var egentlig en smule underholdende at høre, hvordan han gerne ville have hendes show skulle foregå, men hun kunne sagtens tage det til overvejelse.
"Jeg vidste ikke at De var ekspert inden for stripper miljøet"
sagde hun med et lettere drillende smil på læben, dog valgte hun at lytte godt efter hans ord, for et tema var da en mulighed. Men mon ikke det ville være smartest at tænke lidt over hvilket tema, der var snakke om. Hendes blik hvilede roligt på ham.
"Hvilket tema kunne passe, en som Dem, bedst?"
spurgte hun roligt og lagde hænderne ned i sit skød. Smilet på hendes læber forsvandt ikke rigtig, da hun gennemgik hans foreslag i hovedet. Det var egentlig meget interessant at vide.

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo skulle heller ikke blive for længe - han havde alting ting han skulle ordne, nogen gange private, nogen gange arbejdsrelaterede - til trods for han faktisk havde fri lige nu. Han bællede endnu et glas vin og hældte det sidste op. Han smilte bredt da hun dømte ham til at være rimelig erfaren hvad angik stripperi. Ja, han havde jo ofte været beskuer til sådanne shows, så måske var han alligevel lidt af en ekspert? Da hun spurgte ind til hvilket tema han ville finde interessant, kiggede han tænkende rundt... Han var jo til mange ting, afhængig af humør og situation... Han endte dog blot med at smile drilskt:
"Tja, det undrer dig nok ikke at høre at jeg sådan set er meget åben over for hvilket som helst tema... Men jeg vil da også gerne ende med at blive overrasket i morgen aften, så... jeg tror jeg vil lade dig om at beslutte hvilket tema du vil bruge... Jeg kan dog sige at jeg er stor fan af hofteholdere og elsker når en kvinde ikke nødvendigvis smider alt med det samme - hun må gerne tirre sit publikum."
Han havde alligevel endt med at beskrive for hende hvad han fandt tiltalende. Han kunne vel ikke rigtig efterlade hende med absolut ingen information om hvad han personligt kunne lide. Han håbede hun ville tage hans ord til efterretning - specielt det med hofteholderne. For et kort øjeblik betragtede Cheveyo sin vin, imens han forestillede sig Izumi i vidunderligt lingerie: korset, hofteholdere, lange strømper der sluttede ved låret... Han nippede derefter til sin vin, de mørkeblå øjne tilbage i øjeblikket og virkeligheden.

[Izumi Mei Yin]

Det var egentlig altid en smule trist, når aften var begyndt at nå sin ende, men Izumi måtte jo efterhånden være van til det. Da hun selv havde det med at blive lige til slut bare for at få hele aftenen med. Hun tog roligt fat i sit ene ben og trak det op til sig, så hun havde mulighed for at ligge armene om benet og eventuelt ligge hagen mod sit knæ, dog lod hun sit blik betragte ham og så en smule eftertænksom ud. Han virkede egentlig, som en der vidste hvad han snakkede om, derfor morede det hende en smule, at han valgte at give hende nogle råd med på vejen. Det kunne jo være at han gerne så hende vinde over Mizuki imorgen? Det kunne hun kun håbe på i hvert fald. Hun så godt at han tømte sin flaske, men fortsat havde noget i glasset.
"Skal De have en flaske til? Eller er det slut for i aften?"
spurgte hun med en undersøgende blik i øjnene, som hun lod sine øjne glide ned af ham, dog endte hun med at søge tilbage til hans blik, bare for at være høflig. Hun pressede dog roligt benet længe ind mod sin krop, ikke noget som var svært for hende, da hun var smidig, hvilket også var nødvendigt for at kunne tilbyde kunderne lidt af hvert.
"Jeg gætter på at alt det De fortæller mig, er hvordan De gerne vil have showet imorgen? En skam at De ikke er den eneste som skal være tilfreds"
sagde hun med et lettere udfordrende blik i øjnene bare for at se hans reaktion på det. Det var vel også, hvorpå man kunne sige, at det ikke var sikkert det ville ende sådan imorgen. Izumi kunne jo heller ikke være sikker på, at han mødte op?

[Cheveyo Hakan]

Det var sjovt hvordan aftenen egentlig havde udviklet sig. Først havde mizu'en været som mizu'er ofte var, ifølge hans egen opfattelse, utroligt reservede, men udfordrende. Nu hvor han tydeligvis ikke havde gjort nogen tegn på at være en pervers idiot, selvom han til tider kunne være det, virkede det som om at Izumi havde fået et mere afslappet forhold til det selvskab hun befandt sig i. Han kunne godt se at det morede hende hvordan han informerede hende om hvad han foretrak i et show. Da hun hentydede til om han skulle have mere indenbords, tænkte han sig kort om, men måtte vel hellere indrømme hvad han havde i sine:
"Desværre, nej. Jeg kunne i teorien godt tillade mig det, men min flittighed tvinger mig til at komme videre med min nat. Efter dette glas er du en fri kvinde igen..."
Han så kort udfordrende på hende, selvom han godt vidste at hun ikke ligefrem hadede hans selvskab. Hun havde måske i starten ikke været henrykt for at han måtte kræve hendes tid, men nu virkede det som om at hun egentlig synes han var forholdsvis værd at bruge sin tid på, når man trodsalt blev godt betalt for det. Han kunne ikke lade vær med kort at slippe en let latter, en latter der overhovede ikke passede til hans overordnede personlighed: latteren lød langt mere uskyldig og drenget end stemmen gjorde. Det var som om at latteren var den sidste menneskelige del af Cheveyo:
"Teoretisk set kunne jeg sagtens få hele baren til at stemme på dig, Izumi, og derved få hvad jeg vil have uden at bekymrer mig om hvorvidt du vinder eller ej... Jeg har autoriteten til det. På den anden side, konkurrencen skal jo forløbe retfærdigt, ikke sandt? Men hvis du vil være sikker på i hvertfald at gøre én kunde meget... meget henrykt for din optræden, så ved du hvad du skal gøre."
Han smilte bredt, men nippede så til sin vin, som han nu besluttede sig for skulle nydes fuldt ud, når det nu var det sidste glas. Måske var det godt at de endte deres aften nu, da Izumi jo egentlig ikke havde så meget tid igen til at forberede et show. Det var måske ikke så trist igen at de måtte skiltes. Chev vidste stadig ikke om han kunne komme i morgen, men hvis han virkelig var i humør til det, kunne han jo sagtens gøre plads til det i sit skema.

[Izumi Mei Yin]

På det tidspunkt hvor hun var løbet ind på The Black Diamond havde hun næppe regnet med at møde en som ham. En der ikke blot gik efter noget at kigge på, men faktisk også var villig til at føre en samtale med en stripper uden at forlange det helt store af hende. Det var egentlig meget utroligt, som folk havde det med at være forskellige, der var i hvert fald ikke nogen som lignede hinanden. Andet ville også være kedeligt. Hendes blik gled op på scenen, som ikke længere var i brug folk rundt omkring var også så småt begyndt at gå. Et smil gled over hendes læber, hvorefter hun lænede sig hen til ham.
"Så jeg kan altså slet ikke tilbyde Dem noget for at få Dem til at blive lidt længere? Desuden har jeg altid været en fri kvinde"
sagde hun med et udfordrende blik i øjnene og forsøgte da at overtale ham, men om det ville virke, var noget han måtte afgøre, selvom det ikke var nødvendigt for hende, at han blev. Hun ville bare se, om det ikke var muligt at overtale selv en vampyr. Dog valgte hun roligt at sætte sig en smule tilbage og lod blikket glide rundt i det næste tomme lokale. Underligt at tænke på, at der for lidt tid siden havde været helt fyldt. Fyldt op med fryd og nydelse, som ingen næppe ville kunne beskrive.
"Jeg tager skam dit lille foreslag til overvejelse, men hvem siger at De overhovedet kommer imorgen. For jeg kan forstå på det hele, at De ikke er en person, som har tid til al verden. Og heller vinde på ærligvis"
sagde hun roligt og lagde benene op på bordet, imens at hun nød stilheden omkring dem, det var egentlig utroligt, så hurtigt at ting kunne forandre sig og ikke blot The Black Diamond, der skete hele tiden forandringer.

[Cheveyo Hakan]

Det var aldrig svært at se for Chev hvad andre folk havde gang i. Han var aldeles svær at snøre, men han havde en svaghed for kvinder som nemt kunne få ham i al slags problemer. Da hun lænede sig frem, gjorde Chev det selv, han smilte lusket og lidt som om hun næsten havde fået ham overtalt... Tja, hun var ikke langt fra, men han blev nød til at sige nej... han sagde somregel kun ja i situationer som disse, hvis han vidste der var seksuelle ydelser i vente:
"Desværre, Izumi... Jeg er en travl herre. Du har også et show du skal forberede dig på, ikke sandt?"
Det var tydeligt at se hun næsten havde fået ham til at sige ja, men Izumi var desværre ikke heldig nok. Han kørte en hånd igennem det gyldenbrune hår da hun beskyldte ham for at være upålidelig. Det var sandt, måske kom han slet ikke. Han så lidt rundt i rummet, nippede til sin vin men mødte så hendes øjne med de glimtende vampyrøjne:
"Hvis jeg går om lidt er der større chance for at jeg kan nå det i morgen. Vi må se hvad der sker... Vil du da gerne have at jeg kommer?"
Han så drilskt på hende, men han forventede ikke umiddelbart at hun håbede på dette... måske lidt, hvad vidste han. Måske så hun på ham som lidt mere end endnu en slesk kunde på Black Diamond... selvom han da havde gjort sit utallige nætter i træk for at bevise han sagtens kunne være en af de skumle, sleske typer... Ja, han havde sine øjeblikke hvor han ikke var lige så stilfuld og fredsommelig som han var nu. Det var somregel de dage hvor han havde arbejdet nonstop og efterfølgende måtte ty til euforiserende stoffer for at få en eller anden form for rolig tilstand i sit hoved og krop.

[Izumi Mei Yin]

Der var egentlig ikke de helt store tanker i hendes hovede lige nu, da hun på en måde var blindet, men af hvad kunne man ikke vide, dog blev hun nød til at lytte til hans ord, selvom hun inderst inde godt vidste, at der ikke var en stor sandsynlighed for at han ville troppe op i morgen, men det kunne hun også godt leve med. Dog ville hun alligevel gøre et mindre forsøg på at få ham overtalt eller bare komme med et form for løfte, der sikkert var muligt at bryde.
"Og noget tøj jeg skal skaffe.. Men De har sikkert ret, så skal jeg nødigt kræve mere af Deres tid her til aften"
sagde hun roligt, men alligevel havde hun nogle andre tanker i hovedet. Et snedigt smil gled over hendes læber, hvorefter hun blot satte sig en smule tættere på ham. Om det gjorde noget ville hun sikkert finde ud af meget hurtigt, da han næppe ville holde ordene tilbage i sig. Hendes blik fulgte hans hånd, som strøg igennem det gyldenbrune hår. Dog lukkede hun kort øjnene for at forestille sig, hvad han havde i tankerne, at se hende i. Derved viste der sig et lettere forførende smil på hendes læber, hvorefter hun rejste sig op og kiggede ned på ham.
"Skal jeg følge Dem til døren? Og en gæst mere imorgen aften ville næppe skade"
svarede hun med et roligt smil på læben og så lettere afventende på ham, da hun egentlig ikke vidste hvad han havde i sinde at gøre. Men han havde dog ret hun havde noget hun skulle forberede til imorgen, så tid kunne hun næppe få for meget af.

[Cheveyo Hakan]

Det var ikke svært for en manipulatør som ham at se hvad der foregik. Han lod sig dog hoppe på den, fordi han ikke rigtig kunne kæmpe imod en af sine største svagheder: smukke kvinder. Han fandt sin svaghed yderst ynkelig og primitiv, men han var endnu ikke blevet fældet hårdt og kommet i nogle større problemer ved at hoppe i kanen med alle mulige kvinder. Han sukkede let og færdiggjorde sin vin. Det var tydeligt at se i hans øjne at han godt vidste hvad hun havde gang i. Hun prøvede at se om hun kunne spinde en vampyr ind i sit net, men hun måtte huske på at han ikke var hvilken som helst vampyr. Det stoppede ham dog ikke fra at hoppe på hvad hun lavede, til trods for at han var al vidende i denne situation. Da hun satte sig tættere på ham, forholdte han sig på måtten, dog måtte han tage sig selv i at lugte til hendes blod, der var koldt, men lugtede som tidligere elverblod nu gjorde, uanset god eller ond elver. Han foretrak rent blod, jomfrublod var hans ynglings, og et af hans mål i livet var at suge en engel tør for blod - en mission han endnu ikke havde fuldført. Jo renere blodet var, jo bedre var det... Men Izumis blod var stadig tillokkende, for det var trods alt stadig blod, en vampyrs foretrukne stof. Han kiggede op på hende da hun rejste sig, et listigt smil bredte sig over hans læber, som han rejste sig op. Han stod nu tæt op af hende og afslørede for alvor sin højde af 190 cm. Han flyttede ikke sit blik, som han begyndte at føre hende mod døren, hun måtte gå baglæns. Hvis mizu'er ikke var immune over for en vampyrs hypnotiserende blik, så gjorde Izumi hvad han sagde og fulgte ham i baglæns gang, mere eller mindre hen mod den nærmeste væg:
"Så du indrømmer ikke at du ønsker min tilstedeværelse i morgen? Fint..."
Han gik langsomt, som han forsat mødte hendes blik og havde et uforudsigeligt smil dansende over sine læber, der husede det farligste ved en vampyr: hugtænderne, der kunne flænse igennem alt.

[Izumi Mei Yin]

Izumi var normalt en meget kold og ligeglad kvinde, men når det kom til hendes arbejde, så kunne hun sagtens være helt anderledes bare for at få lidt mere ud af kunderne. Dog var der noget anderledes over ham, ikke bare fordi han var den han var, men hans ord.. Det var egentlig ikke til at sætte fingeren på, men på den anden side, så kunne det også være farligt at komme for tæt på en vampyr, som ham. Et enkelt suk forlod hendes læber, dog smilte hun en anelse, da han rejste sig op, men til hendes ærgelse, var hun nød til at kigge op af. Selvom hun da selv mente at have taget nogle sko med hæle på. I det at han begyndte at gå mod hende valgte hun at træde til siden for at ligge armene en smule over kors. Han var åbenbart slet ikke så let at lege rundt med, men sådan var vampyrer nu aldrig. Efter noget tid valgte hun at gå op på siden af ham bare for at lade blikket glide mod døren. Hans kommentar virkede af en eller anden grund, som om han var skuffet eller noget, dog gik hun ind foran ham og lagde en hånd mod hans bryst, medmindre at han bare ville gå videre, da han jo havde kræfterne til at skubbe hende tilbage.
"Det ville være mig en ære at kunne tilfredsstille Dem imorgen aften"
sagde hun med et let smil på læben og gik en smule baglæns, selvom hun ikke havde nogen anelse omkring hvor hun faktisk var på vej hen. Men mon ikke de bare havde kursen mod døren, da han var en travl herre, som nødigt skulle spilde tiden på det forkerte selskab.

[Cheveyo Hakan]

Uanset hvad mizu'en sagde, så vidste Chev at han havde anlagt et hvis indtryk hos hende. Han havde den effekt at folk aldrig rigtig vidste hvorfor de huskede ham eller fandt ham lidt anderledes end andre væsener - Chev vidste det heller ikke. Om det var hans race, hans styrke og alder, det vidste han ikke, men en ting var sikkert: Han var meget bevidst om hvilken effekt han kunne skabe på folk. Han nød den lille finte, hvor Izumi ikke legede med på hans juleleg i starten, men så senere blev nød til at følge ham. Han fulgte hende ganske rigtigt hen mod døren, men det endte med at han stoppede i dørkammen, hvor han ihærdigt havde forsøgt at få hende blidt presset imod den ene side af dørkammen - men mizu'er var jo hurtige væsener, så undslippe kunne det fortryllende væsen vel sagtens. Det stoppede ham dog ikke for kort at være farligt tæt på mizu'ens hals, dog alligevel kun så tæt at han kunne mørke hendes hår imod hans kind:
"Så må vi håbe jeg dukker op, må vi ikke?"
Han holdte en kort pause, men snogede så en af hendes hårlokker om sin blege, lange finger:
"Jeg ved du prøver at lege med mig, Izumi... du er god, men... jeg er en vampyr. Husk det, for... næste gang bider jeg måske på."
Han smilte så hans lange, spidse tænder kunne ses for en stund. Duften og lyden fra hendes halspulsåre fristede ham, men han trak sig væk og frigjorde hendes hårlok fra sin finger:
"Forsat god nat."
Han blev stående for en stund med sin kappe under armen og ifærd med at tænde en cigaret. Pludselig var han væk, forsvundet som kun vampyrer kunne forsvinde med deres unaturlige hurtighed.

[Izumi Mei Yin]

Om hun var fortryllet af hans personlighed eller hvad der nu kunne gøre det, ville ikke være særlig let at sætte en finger på, da hun ofte blot gik med på legene, men alligevel ønskede hun faktisk at se ham igen, dog var det underligt. Han var vel bare en kunde? Eller hvad? det generede hende ikke det mindste, at stå med ryggen til dørkarmen, da hun udmærket godt vidste, at han ikke ville bide i hende, for så ville han da have gjort det for længst? Eller havde han muligvis noget andet i tankerne? Hun var hverken urolig eller bange, da han nærmede sig hendes hals, det morede hende bare en smule, dog kom det en anelse bag på hende, at han legede rundt med hendes hår. Det bølgede og fugtige hår, som nok havde holdt hende i live i al den tid, som hun havde tilbragt på The Black Diamond.
"Jeg kan vel kun håbe?"
sagde hun roligt og lod sit blik glide ned på det hår han havde valgt at lege rundt med. Det morede hende inderst inde, men hun viste det ikke udad til.
"Skuffende.. at jeg ikke kan overtale dig, jeg må have mistet noget af min charme hos varulven"
sagde hun drilsk og betragtede ham i stilhed indtil at han forsvandt i mørkets skær. Hun mumlede dog en smule for sig selv og lukkede døren, da hun var gået indenfor igen.

Izumi's skridt ledte hende hen mod bordet igen, hvor hun fjernede flaskerne og glassene, for derefter at vende blikket op mod scenen. Nogle minutter ville afgøre hendes skæbne imorgen, men det havde hun det faktisk helt fint med. Lyset blev slukket efter lidt tid, da hun så valgte at forlade The Black Diamond, velvidende om at hun blev nød til at møde op imorgen, selvom hun havde regnet med en fridag efter de penge, han havde stukket i hendes hænder. Hun var nu iklædt en længere frakke, hvor hun indenunder var trukket i noget mere dækkende tøj for at vende kursen hjemad. Det var egentlig meget sent, men det generede hende ikke, imens at hun kom længere og længere væk fra The Black Diamond.