One drink, two drinks, three drinks...

[Izumi Mei Yin]

Lige med ét var al opmærksomhed drevet mod dem. Det var ikke fordi hun havde noget imod opmærksomheden, men lige denne slags brød hun sig dog ikke om. Det var egentlig meget forkert af hende at nyde situationen en smule, men alligevel vendte hun sin opmærksomhed mod ham.. Hun havde en mindre fornemmelse af at dette muligvis ville ende i problemer, derfor valgte hun at rykke en smule til side, da de først begyndte at provokere hinanden, men hvad andet kunne man forvente at dødsfjender? Hun var dog en smule uforstående og var blot glad for at det hele ikke var endt i en voldsom situation. I det at varulven tilsyneladende trak sig, valgte hun at forblive på hendes plads, da hun ikke var helt sikker på om det overhovedet var i orden at blande sig i situationen. Dog lod hun sit blik betragte ham, da han valgte at opsøge hende i sidste ende.
"Sikker på at De ikke kun har det hele i munden, hr?"
spurgte hun muligvis en smule uhøfligt, men nogle gange kunne hun ikke gøre for det, det røg jo nogle gange bare ud af hende og det var ikke noget hun altid tog sig af. Dog lod hun sin hånd glide op til munden, da han lagde pengene i hendes hånd. Det var helt klart mere end hvad hun ville have kunnet få ud af varulven, men på en måde virkede det forkert at tage imod pengene uden at give noget igen. Derfor fulgte Izumi med ham op mod baren og lagde den ene hånd mod den kolde overfalde på baren.
"Jeg kan ikke tage imod disse penge, uden at have ydet bare en lille smule. Så De er sikker på, at jeg ikke kan gøre Dem selskab eller noget?"
spurgte hun lettere ydmygt, men det var nok næppe på grund af hans udseende, at hun valgte at tilbyde ham en omgang. Det var mere fordi pengene var nød til at komme fra noget og ikke bare som en tjeneste eller hvad man kunne kalde det?

[Cheveyo Hakan]

Mange onde væsener, og væsener generetl, overdrev tit med deres evner og talent. At de var mere end de egentlig var.... men ikke denne vampyr. Måske var han arrogant, måske var han blevet lettere irriteret på varulven, men han overvurderede aldrig sig selv - han undervurderede heller aldrig fjenden. Da mizu'en spurgte ham om det hele blot var snak, smilte han svagt og undlod at svare: havde hun været en mand, så havde hun højst sandsynligt fået en omgang også. Måske var Chev fattet de fleste af sine dage, men han var stolt og tolererede ikke idioter der prøvede at provokere ham, selv hvis det var hans egen skyld at de farede op og generede ham.
Chev gik hen imod baren og betalte for sin whiskey. Han så hen på mizu'en, der tydeligvis havde et problem med at tage imod så mange penge. For Chev var det bare sedler han brugte når han ville have noget - ikke sedler han skulle passe på og være sparsommelige med for at kunne overleve. Han sukkede let og betragtede hende. Det var vel ikke fordi hun ligefrem, dybest set, havde lyst til at gøre noget, men han kunne godt forstå hendes samvittighedskvaler og besluttede sig derfor for at lade hende gøre nogen nytte:
"Hvis du ikke kan acceptere almindelig gavmildhed, så få en drink eller to med mig..."
Han så på hende med de glimtende øjne, før han vendte sig og bestilte et glas rødvin af bartenderen. Det havde egentlig været meningen at han skulle videre, men han kunne godt vente lidt endnu... Dog også kun lidt endnu, for selvom Chev var en afslappet herre, så var han stadig en vampyr, og han kunne mærke hvordans hans indre rovdyr ville have blod, kaos, sine lyster opfyldt. Han bed sig let i læben igen, han havde blodpletter på hver kind fra varulvens kløer, men selve sårene var helet for længst. Chev tog sit glas med rødvin og gik ned til sin plads tæt ved baren. Han så afventende på mizu'en, som han egentlig fandt ganske interessant, på en eller anden måde. Måske var det fordi at hun endnu ikke havde udvist en hvis fortryllethed over ham - hvilket Chev jo var vant til, det var enhver vampyr vant til.

[Izumi Mei Yin]

Det var egentlig ikke fordi det var helt dårligt at få så mange penge stukket i hånden, men hun havde dog en mindre fornemmelse af, at der måske var en hage ved det. Derfor ville hun blot være sikker på, at hun fik gjort en lille smule for pengene, så hun med god samvittighed kunne tage imod dem. Dog havde hun ikke rigtig noget sted at gemme penge, da hun jo kun var iført en g-streng, som ikke ville kunne holde pengene på plads. Det var muligvis ikke særlig smart at provokere en vampyr, som ham. Da han tydeligvis var meget vigtig, siden at folk havde reageret på den måde, som de nu gjorde, men Izumi selv var lidt ligeglad. Fik hun skrammer, så måtte hun jo bare tage det med?
Et koldt smil gled hen over hendes læber, da han alligevel valgte at lade hende gøre ham lidt selskab, det ville også være nok, men samtidig var hun også nød til det. Hun lænede sig derfor rolig ind over baren og tog nogle flasker frem og et glas med en lang stilk. Nok var hun stripper, men hun forstod hvordan man kunne blande en ordentlig drink. Hun var også i besiddelse af nogle ordentlige evner inden for bartender miljøet. Hun kastede rundt med flaskerne og hældet noget i glasset, drinken endte med at blive blodrød, selvom det langt fra var blod. Efterfølgende gik hun hen til bordet og satte drinken ned på bordet.
"Sig mig en gang, hvad bringer Dem til The Black Diamond?"
spurgte hun ganske roligt og lod blikket glide rundt på de andre kunder, men lod sig ikke rigtig forføre af Cheveyo's naturlige skønhed. For hende var der mere end blot skønhed i verdenen. Desuden var hun heller ikke til at lave sjov med, da hun sagtens ville kunne forsvare sig, selvom overfor en tørstig vampyr.

[Cheveyo Hakan]

Der var noget forfriskende over at mizu'en ikke var tryllebundet af hans udseende eller skræmt af hans position. Det var ikke noget han som sådan var vant til medmindre han befandt sig i selvskab med hoffet eller de kongelige: det var de få individer der faktisk var hævet over ham. Han tog det ikke synderligt til sig at mizu'en ikke som sådan viste nogen respekt for ham - hun var nok ikke opdraget efter de samme principper som Cheveyo var. Han rømmede sig let og nippede af sin rødvin, som han betragtede hende lave en drink - hun var åbenbart en kvinde med flere talenter. Han betragtede hendes krop, noget han aldrig kunne lade vær med når der var kvinder i nærheden. Hun var uden tvivl velproportioneret, men det var ikke ligefrem fordi hans ædlere del begyndte at agere som varulvens - der skulle alligevel mere til. Da hun spurgte ham hvad han lavede her, lænte han sig tilbage og lod sin ene fod hvile på sit andet knæ:
"Det samme som bringer alle andre til Black Diamond... for at slappe af, have det sjovt og være omgivet af smukke kvinder. Jeg kommer her tit for at få en fyraftensdrink eller to."
Han så på hende med det skæve smil, som aldrig rigtig indikerede hverken det ene eller andet - smilet var uforudsigeligt som dets ejer:
"Jeg var meget underholdt af din optræden. Jeg har aldrig set dig her før... har du arbejdet her længe?"
Han ville med sikkerhed have set hende, mente han. Måske havde hun ikke arbejdet på de tidspunkter Chev var her, men... han var her nu på alle mulige skæve tidspunkter - så det virkede højst besynderligt for ham at han ikke havde set hende før. Måske havde han været for optaget af de andre dansere, fordi de havde været optaget af ham og nem aftensmad, men... det var jo ikke alle servitricer og dansere som han havde valgt at suge tørre... Derfor undrede han sig stadig. Måske havde hun også bare vakt mere opmærksomhed omkring sig selv i aften, hvad viste han? Han kunne bare ikke få det til at hænge sammen at hans øjne kunne forbigå sådan et væsen og sådan en kvinde som hende. Hun skilte sig meget ud fra de andre, selvom der skam også var vampyrdanserinder og andre sjove, interessante væsener. Han havde dog aldrig stødt på mange mizu'er... måske var det blot dét der gjorde hende interessant for ham. Han var jo en nysgerrig herre, nogengange for nysgerrig til hans eget bedste.

[Izumi Mei Yin]

Imens at hun blot afventede hans svar lod hun sit blik betragte sin drink, det var ikke fordi hun var særlig tørstig, også selvom hun havde været gang i noget tid, så kunne hun godt holde det tilbage i noget tid. Dog vendte hun sin opmærksomhed mod ham, da han valgte at besvare hendes spørgsmål. Hans svar kom dog ikke bag på hende, da det vel var normalt for dem, som mødte op i The Black Diamond, så spørgsmålet var måske ikke helt velovervejet, men nu havde hun jo bare fået bekræftet situationen. Roligt lod hun det ene ben ligge sig over den andet og lod blikket glide en smule hen over hans krop og udstråling, dog ville det næppe vække særlig meget opmærksomhed, da hun var en diskret kvinde.
"Deres svar burde jo egentlig ikke komme bag på mig, sådan har alle kunder det vist"
sagde hun med en form for ro, som næsten var ubeskrivelig. Izumi var ikke en kvinde der ønskede at trække al for meget opmærksomhed til sig i hvert fald ikke af den forkerte slags. Men om det var særlig smart at ligge sig ud med ham havde hun endnu ikke besluttet, dog var det altid noget at hun kunne gøre ham en smule selskab efter at have fået en større sum penge fra ham, selvom det næppe var meget i hans tilfælde.

Izumi blev en smule eftertænksom, da hun hørte hans spørgsmål, det kom bag på hende, for så vidt hun vidste, så havde hun arbejdet der i mange år nu og aldrig rigtig holdt sig selv skjult, da drikkepengene altid var meget nyttige. Hun lænte sig roligt frem og greb elegant ud efter sit glas, for efterfølgende at læne sig tilbage i sofaen. Hun var ikke bange for at vise sin krop og det havde hun vist også bevist i showet fra tidligere. Et smil gled over hendes læber, da hun kunne mærke den kolde væske mod de blide læber. Dog vendte hun sig mod ham efter en enkel slurk.
"Jeg er glad for at De nød min forestilling, men det kan sagtens blive meget bedre end det"
sagde hun med et fortsat roligt smil, selvom hun muligvis lagde op til noget andet, end en situation hvor man skulle være rolig. Langsomt gled hendes blik også op mod scenen, hvor de sidste var ved at gøre sig klar. Hun knugrede den ene hånd en smule sammen, da hun nødigt skulle smadre det glas hun havde i hånden. Inderst inde vidste hun godt at hendes optræden ikke havde været nok, så hun var egentlig en smule sur på sig selv over ikke at have givet lidt mere?
"Jeg har ellers arbejdet her i flere år, så vidt jeg husker. Men det kan være at Deres øjne har været optaget af nogle andre dansere på stedet"
svarede hun egentlig meget ærligt og fandt det heller ikke nødvendigt at lyve overfor ham, da hun næppe regnede med at dette møde ville give hende problemer senere. Selvfølgelig kunne hun hurtigt få problemer med de andre dansere, som nok mere var skudt i ham end hun selv var. Han var vel bare en kunde?

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo smilte skævt over mizu'ens svar, ja, ikke helt velovervejet, men han kunne jo sagtens have haft en anden grund, sagtens... Selvom mizu'ens blik var diskret, var Chevs blik hurtigt. Fordi han havde øjnene på hende, lagde han udemærket mærke til hendes elevatorblik, der dog hverken bekræftede eller afkræftede ham i noget. Hun var meget monoton i sin fremstråling, rolig, men alligevel direkte anlagt. Han nippede til sin hvidvin og måtte hæve et øjenbryn over hendes svar på hans kompliment... Ja så... Hm, måske fik han det at se en anden gang? Hendes opklarende svar på hans forundrede spørgsmål, fik ham til at se lettere undrende op på scenen... Wauw, var han virkelig altid endt med at være så fuld herinde? Eller havde han bare haft øjnene på andre kvinder? Måske en kombination af de to... Han smilte skævt:
"Mærkeligt, meget mærkeligt... du skiller dig ellers ud fra mængden, men... jeg møder heller ikke så mange mizu'er."
Han færdiggjorde sin rødvin og tændte en cigaret. Han så op mod scenen hvor kvinder igen begyndte at danse på livet løs: smukke, unge... Han havde nu set disse shows så mange gange før. Nogengange kedede det ham, men ikke nok til at han valgte et andet sted at sidde og drikke. Han så over sin skulder på baren, hvor servitricen fra før stod og kiggede betaget, men også fuld af jalous, på mizu'en og vampyren. Han smilte lumsk - han brød sig nu ellers om opmærksomhed fra kvinderne. Hun kom hen efter lidt tid, så ængsteligt og vredt på mizu'en, men så som en lille hundehvalp på Cheveyo:
"Bring mig en flaske rødvin, jeres bedste, selvfølgelig..."
Kvinden nikkede ivrigt, men blev stående for en stund. Cheveyo så sigende på hende, og hun indså at hun stod og stirrede på ham. Hun fniste og vimsede op til baren. Han tog et sug af sin cigaret og vendte tilbage til mizu'ens selvskab. Han kunne ikke rigtig kontrollerer sit blik, som han endnu igen betragtede hendes krop. Han kunne mærke at hun ikke havde nogen særlig høj kropsvarme... Hm, ikke særlig tiltrækkende for en vampyr der ville æde hende. Måske var det grund nok til ikke at give sig i kast med at prøve mizu-blod... i hvertfald for nu. Hun var jo også stadig en interessant kvinde, så måske skulle han for en gangs skyld ikke dræbe en kvinde han var lettere betaget af.

[Izumi Mei Yin]

Izumi's opførelse ville nok komme bag på mange, men på den anden side, så var hendes opførelse også med til at hun kunne beholde den standard, som hun havde sat for sig selv. Hun ønskede ikke rigtig at gå i krig med hvem som helst og da slet ikke hvis de ikke havde penge nok til at betale hende ordentligt. Selvom de fleste penge jo gik til chefen, så fik de da lov til at beholde en mindre del af det, hvilket også var nødvendigt for at kunne betale til huslejen. Izumi ønskede ikke at ende på gaden og var derfor meget sikker på hvilke hun ønskede at underholde. Hun hævede dog øjenbrynet en anelse, da det først var gået op for hende nu, at han faktisk for længst var klar over hvem hun var. Sjovt nok havde hun ikke før lagt mærke til at han kendte hendes race, selvom han havde nævnt det op til flere gange.
"Der sker alligevel så meget, så det er svært at følge med i alt heromkring. Men hvad afslører mig? Siden du ved at jeg er en Mizu?"
spurgte hun roligt, selvom hun tydeligvis var nysgerrig omkring hvad der afslørede hende. Det kunne sagtens være noget i hendes opførelse, eller også var det blot fordi hun sad overfor en vampyr? Der kunne være mange grunde til det, men alligevel ønskede hun at få et direkte svar fra ham, hvis det var muligt. Roligt satte hun glasset ned på bordet efter at have taget endnu en slurk af væsken. Hendes blik gled hen mod servitricen, som satte kursen mod dem. Selvfølgelig kunne hun ikke få lov til at sidde i fred sammen med ham. Dog havde hun ikke ligefrem regnet med at hun ville få sådan et blik. Det irriterede hende en smule, dog forsøgte hun at bevare roen, da hun forsøgte at opføre sig ordentligt, hvis hun overhovedet havde gjort det indtil nu. I det at han afgav sin ordre til hende vendte Izumi blikket mod ham og forsøgte at skjule et mindre smil, da hun egentlig synes at det var barnligt at opføre sig sådan eller var det bare hendes mening?
Der var en simpel grund til at Izumi's krop virkede en anelse kold og det var nok på grund af den forvandling, som hendes krop havde været igennem for mange år siden, hvor hun blev forvandlet til en Mizu sammen med hendes søster. Izumi var jo egentlig blevet smidt i floden for at dø, men istedet var hun vågnet op som Mizu, efter at være druknet. Det var måske underligt at tænke på at Izumi havde en søster, da hun ikke opførte sig som en der ønskede at være sin familie særlig nær, da hun nogle gange godt kunne være på arbejde i et døgn af gangen, mest fordi hun ikke synes at der var nogen at tage hjem til. Som Mizu så og specielt en af de ældste, som betød hendes tilstedeværelse en del ansvar, da hun ikke blot ville have mulighed for at forsvinde fra jorden overflade. Da folk, som søgte råd til blod styring, skulle have mulighed for at komme i kontakt med hende, selvom hun ofte sagde nej til sine pligter. Så hang de stadig over hende.

[Cheveyo Hakan]

Chev nikkede til hendes første ord, tja... måske skete der meget på sådan et her sted, men vampyre var ikke ligefrem langsomme i deres opfattelse. Vinflasken nåede ham og han takkede servitricen. Da hun igen blev stående, sukkede Chev, og så igen sigende på servitricen, der igen blev flov og vimsede væk. Han himlede med øjnene, men nød det indvendigt og skænkede vin op i sit glas. Han så hemmelighedsfuldt på hende da hun spurgte ind til hvorda han vidste hvilket væsen hun var. Han lænte sig tilbage som om han var en altvidende professor og tog et sug af sin cigaret før han svarede hende med den lokkende, hæse stemme:
"For det første, din hud... For det andet... en vampyr glemmer aldrig en lugt. Jeg mødte en mizu engang, ved en sø i en skov i Iméra. I er en sjælden race... du må være den 4 eller 5 jeg er stødt på i de 1275 år jeg har været vampyr."
Han nippede til sin rødvin og røg sin cigaret, egentlig ikke helt utilpas i mizu'ens selvskab. Hun var måske lidt tilbageholdende, stramtudseende, men hun var trodsalt ikke stum og hendes rolige optræden omkring ham, var forfriskende og samtidig meget afslappende. Nogen gange, men kun nogen gange, var det rart at blive behandlet som et ganske normalt individ.

[Izumi Mei Yin]

Lige med et kunne man fornemme en mindre forandring i lokalet, da pigerne begyndte at samle sig oppe på scenen, hver iført hver deres eget kostume. Izumi selv valgte dog at blive siddende, selvom hun næppe ville have en chance, når hun valgte at blive siddende, men det var nok fordi hun ikke orkede at gå der op eller bare ikke mente at hun havde fortjent titlen. Dog lod hun roligt til at betragte den forskellige typer af kvinder, som stod parat til at blive bedømt. Det eneste Izumi faktisk gjorde var at røre en smule på sig før at hun vendte sin opmærksomhed mod ham. Hendes blik gled ned på hendes hud, da han nævnte den. Var der noget galt med at have en mere eller mindre fugtig hud, som på den måde bare virkede mere vejplejet end som hos så mange andre. Dog valgte hun at trække en smule på skulderne, for det var jo ikke noget hun kunne ændre på, medmindre at hun havde lyst til at dø? Mizu'er var nemlig nød til at holde sig fugtige for at overleve.
"Siden De har mødt så mange, så må De da næsten være ekspert på området?"
spurgte hun en anelse nysgerrig. Da hun egentlig gerne ville vide hvor meget han vidste om hendes slags. Dette skulle dog nødigt virke som en fornærmelse eller noget. Samtidig ville hun også gerne sikre sig at han ikke vidste hvem hun i virkeligheden var. Da hendes hemmelighed gerne skulle bevares og det egentlig kun burde være Mizu'erne selv, som skulle vide hvem hun var.

[Cheveyo Hakan]

Chev kiggede kun op på scenen engang imellem, han undrede sig dog kort over hvorfor mizu'en ikke gik op og gav et show - hun behøvede jo ikke sidde her til han sagde hun måtte gå. Han sagde dog intet, han gik ud fra hun selv vidste at hun havde ret til at skride hvornår det skulle være. Han havde en hemmelighedsfuld attitude, måske altid, men især nu fordi han kunne se mizu'ens interesse for hans viden på området, hendes område. Han vidste ikke så meget andet end at de kunne manipulere med vand, det var sådan set det. Han rystede derfor let på hovedet da hun refererede til ham som værende en ekspert i mizu'er:
"Jeg ved intet mere om jer end hvad jeg har set. I er alle tiltalende væsener, som er i stand til at manipulere med vand. Det er hvad jeg har observeret indtil videre."
Han nippede til sin vin og skodede cigaretten efterfølgende. Han betragtede hende for en stund, før han lænte sig frem og lod sit hoved hvile på sine hvide hænder:
"Jeg er ingen ekspert... men vil du gøre mig klogere og fortælle mig dit navn?"
Måske ville han kun se denne mizu på scenen fremover, men man vidste aldrig, måske havde han en ting eller to han gerne ville med hende i fremtiden. Ikke noget han konkret selv havde fundet ud af endnu, men igen, man vidste aldrig... Desuden var det vel kun god kotume at man kendte hinandens navne?

[Izumi Mei Yin]

Der bredte sig en mindre form for spænding, imens at kunderne betragtede de unge kvinder, som tydeligvis ikke var bange for at vise deres former frem, men det ville hellere ikke være særlig nyttigt på denne bar og da slet ikke hvis man ønskede en titlen. Izumi lod benet lige ned af det andet, hvorefter hun lagde hovedet en anelse på skrå, skulle hun give det en chance alligevel? Hun orkede ikke rigtig og håbede måske lidt på, at det ikke ville komme til at stå lige imellem to, da det altid endte i ballade. Især hvis hun var en af dem.
"Nu til vinderen.. Vinderen er.. det kan da umuligt passe.. Vi har desværre 2 vindere og vi ved alle hvad det betyder. De kommer til at dyste imorgen aften, de to finalister er Mizuki og Mystique"
stemningen var helt klart oppe og køre, fordi dette blot betød at den eneste aften ville der komme en dyst, som man næppe så særlig tit. Det var jo ofte enmands shows, men ikke når det gjaldt titlen. Izumi knurrede hænderne sammen, da hendes kunsternavn var Mystique. Dette betød at hun skulle bruge hele morgenen på at forbedre et nyt show, helst noget som folk ikke havde set før. Hun var muligvis travlt optaget af det der skete på scenen, men alligevel fik hun hans ord med.
"Jeg havde muligvis forventet lidt mere. Da Mizu'er har det med at lege med deres evner, indtil at det går galt"
sagde hun lettere tænkende og vendte sit blik mod ham, selvom lyset fra scenen gled rundt blandt publikum for at finde den anden finalist, for Mizuki stod allerede på scenen og beundrede sine fans eller hvad man skulle kalde liderlige mænd, som blot ønskede at se hud. Lyset skulle dog vente meget længe før at hun ville give sig selv til kende, dog vidste hun også godt at der var en mindre risiko for at pladsen ville blive givet videre. Af ren og skær frustration over at skulle lave et nyt og meget bedre show til imorgen valgte hun at tømme glasset for at række hånden op i luften.
"Jeg er her"
sagde hun med et lettere køligt blik i øjnene og rejste sig kort op for folk, dog gik der ikke lang tid før at hun gled ned i sofaen igen. For at vende sin opmærksomhed mod ham. Ønskede han at blive klogere på en simpel stripper som hende? Det gav egentlig ikke så meget mening, men det kunne jo være, at det kunne være til nytte senere.
"Mit kunstnernavn kender du vist, Mystique, men mit rigtige navn er Izumi og Deres?"
svarede hun egentlig helt roligt, selvom hun godt kunne fornemme på folk rundt omkring hende, at de ikke rigtig havde lyst til at fjerne deres blikke fra hende. Men de kunne da sagtens nøjes med at kigge på Mizuki, som blot ville blive mere vild og glad over opmærksomheden end hun var lige nu. Det kunne godt være, at det var dumt at spørge efter hans navn, da de fleste kunder gerne ville holde det for sig selv, så det ikke ville blive afsløret overfor offentligheden. Men på den anden side, burde hun måske allerede kende hans navn.

[Cheveyo Hakan]

Da konkurrencen så ud til at have sin ende, så Chev op på scenen, alligevel en anelse nysgerrig efter at vide hvem der vandt konkurrencen. Han hævede et øjenbryn da det blev offentliggjort at konkurrencen forsatte til i morgen. Han så hen på mizu'en, ikke bevidst om at hendes kunstnernavn var Mystique. Han smilte skævt over at hun måske havde troet at han vidste mere. Han var måske gammel og vidste meget efterhånden, men trods alt ikke alt i verden - ingen vidste alt om alting og alle. Heller ikke denne vampyr:
"Tja, mere ved jeg ikke... men måske bliver jeg klogere en dag."
Han så på hende med et blik der ikke var til at regne ud: som om han måske ville undersøge mizu'ers adfærd eller måske ikke ville.
Han så overrasket på mizu'en da hun rejste sig op. Var hun blevet udvalgt? Interessant. Chev smilte lettere lumsk, havde han ikke en masse arbejde i morgen, så ville han måske kigge forbi, men desværre vidste han aldrig hvornår han var færdigt med sit arbejde - det var lidt en fuldtids beskæftigelse. Da mizu'en præsenterede sig selv, lænte Chev sig tilbage... Izumi... Mystique. Ja så, nu vidste han da hvilket navn han skulle spørge efter hvis han ville have en dans fra hende. Han tændte en ny cigaret, for en stund sagde han ikke noget, kort optaget af at tænde og inhalere fra cigaretten:
"Mit navn er Cheveyo. Hvor spændende at du er blevet udvalgt til at kæmpe om titlen, Izumi. Måske kommer jeg forbi i morgen og ser dig vinde."
Han var selv overbevist om at Izumi ville vinde - men hun var jo også hans favorit for i aften. Hvem vidste om hun ville forblive det... men lige nu var han fortryllet af hvad hun kunne, og derfor stod han ved at hun nok skulle vinde den titel, hvad end den var, i morgen.

[Izumi Mei Yin]

Selvom Izumi var glad for at hun skulle kæmpe om titlen, så var det ikke helt sikkert at arbejdet passede hende, fordi hun havde absolut ingen anelse om hvad hun skulle gøre imorgen for at imponere kunderne. Et mindre suk forlod hendes læber, imens at hun betragtede Mizuki, som gik ned af scenen. For en kort stund mødtes deres blikke, og det var tydeligt at Mizuki ikke var glad for at skulle op imod hende. Dog valgte Izumi blot at gengælde det kolde blik før hun vendte sig mod Cheveyo.
"Viden plejer ikke at skade folk, så det ville næppe skade Dem heller"
sagde hun med en rolig stemme, dog betragtede hun kort hans blik, som sendte en følelse af tvivl igennem hende. Hun vidste ikke rigtig hvor han ville hen med blikket og valgte at fortrænge det, så godt det nu var muligt for hende. En Mizu som hende skulle man dog næppe ligge sig ud med, da hun praktiserede blod styring højst over de evner som Mizu'er besad. Derfor ville det næppe være særlig smart at trodse hende. Dog brugte hun nogle gange sine evner til at give sine kunder et ekstra rus, som blot fik dem til at føle sig mere tilpas. Grunden til at det overhovedet kunne lade sig gøre var fordi hun efter mange års træning havde forsøgt sig med sine kunder, nogle gange var det endt galt, men andre gange havde det virkelig givet pote. På den måde var hun blevet lettere specielt for The Black Diamond, selvom ingen kendte grunden til hendes succes, da hun selvfølgelig ikke ville afsløre sig selv og da slet ikke som en af de ældste.

Det at Izumi valgte at fortælle sit rigtige navn til ham, gjorde hende ikke noget, da hun sjældent endte med at se de samme mennesker igen. Hun vidste ikke hvorfor, men der måtte da være en årsag, så der var måske en mindre grund til at hun kunne betvivle hans ord en smule og dog, han virkede ærlig og oprigtig i sine ord, det kunne være at det ikke lå til en adelig vampyr at lyve.
"Hyggeligt at møde Dem, Cheveyo. Jeg ved nu ikke rigtig, det betyder bare mere arbejde til mig senere og imorgen tidlig"
sagde hun med et roligt smil over læben, selvom hun faktisk var glad for situationen. Hendes smil bredte sig en smule, da han sagde, at der muligvis kunne være en mulighed for at han ville komme imorgen. Dette ville blot betyde, at hun faktisk fik lov til at se en person mere end en gang. Hvis det da var muligt.

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo undersøgte kun en sag nærmere hvis den kunne vise sig at gavne hans arbejde eller hans eget bedste. Han havde bare en vane med at efterlade folk i tvivl, det var sådan at han holdte folk på afstand fra at vide hvor de havde ham. Han betragtede den anden stripper, der nu forlod scenen. Hun var smuk, men hun var en typisk stripper. Blondt hår, et sultent blik, hun var sikkert heller ikke typen der benægtede penge imod seksuelle ydelser. Cheveyo lod for en stund sit blik hænge på stripperen, men så vågnede han lidt op og så på Izumi. Han betragtede hendes smil brede sig, som hun virkede glad for at hun muligvis kom til at se ham igen - han kendte ikke grunden for dette, men han brød sig særdeles om det. Chev færdiggjorde sin rødvin og så hen på uret i baren. Halv 3, måske havde han fri, men han havde aldrig helt fri. Han sukkede let og betragtede flasken med vin der stadig var tilbage:
"Måske mere arbejde, men også flere penge... beundrende blikke, opmærksomhed. Der er flere gode sider end dårlige, Izumi."
Han så sigende på hende, som om han godt vidste at hun jo i virkeligheden ville nyde det til døde at slå den anden stripper, samt få masser af penge og opmærksomhed. Han smilte skævt, lettere drillende, og hældte så mere vin op i sit glas - han gik ikke derfra før den var drukket færdig.

[Izumi Mei Yin]

Hvorfor hun muligvis så frem til at se et kendt ansigt igen, var nok fordi hun både sjældent så de samme personerne igen, men så havde hun heller ikke noget imod hans selskab. Så det kom vel helt an på ham, om han overhovedet havde lyst til at møde op igen dagen efter. Det var svært at tvinge folk og ville nok være meget svære at tvinge en som ham, så hun måtte nøjes med at se tiden an. De fleste strippere på området havde større behov en som sådan og nogle var også villig til at gå længere end andre, men det var vel bare til glæde for nogle kunder, som ikke blot ønskede at nyde et show, det kunne jo sagtens være at de ville have mere end det, selvom det var svært at få accepteret af dem, der eftersigne skulle bestemme på The Black Diamond, dog førte nogle strippere deres egen forretning ved siden af, for at tjene lidt ekstra, sådan var Izumi ikke, da hun ikke fandt det nødvendigt.
Hendes blik gled ned i glasset, som hun for ikke så lang tid havde tømt. Egentlig burde hun tænke over, hvad hun ville gøre dagen efter, altså forberede sit show, men der var ikke noget som trak i hende eller tvang hende til at ligge hovedet i blød, så hun blev i hans selskab, selvom hun var en anelse i tvivl om hvad der ville ske.
"De har sikkert ret.. Selvom jeg ikke rigtig kan se, hvad jeg skal stille op med imorgen."
sagde hun roligt og lod hånd glide ned langs med hendes ben. Man skulle tro at det var en normal sag at sidde næsten nøgen over for en fremmed, selvom de var kommet så langt med at kende hinandens navne, men det var vel også meget normalt? Dog lagde hun roligt sine arme hen over hendes bryst og lod blikket hvile på ham, før det gled ned mod flasken. Det var tydeligt, at han havde været tørstig, da hun havde set ham bestille op til flere gange, men man måtte godt nyde sin frihed?