Just One Drink

[Híroko Yúng]

Det var ved at være hen på aftenen, selvom der ikke rigtig var andet end klokken som afslørede tidspunktet. Muligvis var det også ved at være så sent, at man ikke skulle tro, der ville være særlig meget liv, så var det ikke tilfældet i Katsu eller bare Nýchta. Der var jo egentlig for det meste liv om natten, selvom hele landet havde mulighed for at være aktiv hele døgnet rundt, nu hvor solen ikke ville vise sit ansigt mere. Derfor var en mørk skikkelsen og trådt ind i byen i håb om at kunne finde en måde, hvorpå det ville være muligt at fordrive tiden en smule. Skikkelsen var iklædt en sort kappe, som skjulte hans egentlige skikkelse og identitet overfor nysgerrige. Under kappen befandt der sig en spinkel krop, dog var det mest et synsbedrag, da der selvfølgelig var muskler gemt indenunder tøjet, også selvom han så meget spinkel og slank ud, så var hans krop veludrustet. Híroko var denne skikkelse, som søgte tidsfordriv, men måske også en anelse selskab, da hans skridt ledte ham mod den lokale bar, som for længst var fyldt op til renden. Dog gik der ikke lang tid før at han trådte indenfor og fortsat klædt i kappen gik han hen til en tom barstol og satte sig, hvorefter han blot gav sig til at vente på tjeneren. Det mørke hår dækkede hans øjne, og det så ikke ud til at genere ham.

[Kurai Momonatiqon]

Kurai og Hiroko havde mødt hinanden før og der kom de ikke godt ud af det. en slank skikkelse i sort kom ind i baren og så rundt. hun ledte ikke efter nogen men efter en plads at side på. det var Kurai som igen var stukket af fra sine møder med hendes kommende mand. hun havde brug for at drikke. nok var det ekstram usundt for elvere men hun var ligeglad hun nød at gøre hvad hun ville selv om hendes rådgivere altid flippede ud på hende. hun så en stol var tom da en mand var gået ud. hiroko sad 5 stole efter denne stol. hun gik op til stolen og satte sig. "gi mig det sødvanlige Mike" sagde hun til tjeneren og sad med blikket på disken og lyttede roligt.

[Híroko Yúng]

Det var åbenbart ikke alle som brød sig om at vente? Híroko hørte ganske udmærket den nyankomne komme ind af døren. Men han havde dog ikke lige regnet med at skikkelsen ville kalde tjeneren til sig. Det var en lettere fornærmelse ikke bare at vente på sin tur, men på den anden side, så var folk sjældent høflige i Nýchta. Så det var vel bare ønske tænkning? Han rystede dog let på hovedet, da han hørte stemmen, den virkede bekendt, men ikke nok til at han kunne placere et ansigt på stemmen. Der gik lidt tid, hvor Híroko nærmest bare sad for sig selv med armene en smule over kors, hvorefter tjeneren henvendte sig til ham.
"Et glas vodka"
sagde Híroko bare hurtigt, som om han ikke havde lyst til at tale med tjeneren, dog lod han sit blik glide hen af bordet mod den nyankomne som havde sat sig ikke ret langt fra ham, dog kunne han ikke se hvem det var og satte sig derfor tilbage for at vente på sin drink.

[Kurai Momonatiqon]

Kurai følte alle blikkende. hun så ikke rundt men der var ikke mange piger som hende som kom ind på denne bar. en fyr som sad ved et bord med mange andre rejste sig op og gik over bag var hende og tog armende om hende og hviskede noget i hendes øre som var dækket af hår. pludselig spærrede Kurai sine øjne op og så mod manden. de gule øjne lyste op da han så i dem og pludselig trak hørte man noget som lød som et gisp eller et lille støn. hun havde taget sin dolk frem og dolket i maven på ham imens at hun havde tændt for sine evner. hun lukkede øjnene da han faldt sammen bag hende. hun vendte sig mod sit glas og tog sig til hovedet. bartenteren kendte hende og hendes mystiske evner da han var en af hendes såkaldte venner. han gik over til hende efter at ha giver hiroko sin drik. "var det ikke lidt dumt af dig. du ved hvad det gør ved dig, du kunne jo bare ha brugt råstyrke som så mange andre."
Kurai så op på ham og tog sin drink og bællede den. "hold bare din kæft Mike og gi mig en opgang til. du ved jeg gør som jeg vil" hun så på ham og ned på bordet. mændene manden havde været sammen med flippede ud og stak af.

[Híroko Yúng]

Der var åbenbart nogen som ikke kendte til det, at holde lav profil. Det morede Híroko en smule, men han forsøgte dog at holde sit neutral bare i dette lille øjeblik. Han gled dog roligt rundt på stolen og nåede lige at se manden synke sammen bagved hende.. Hun virkede bekendt, men ikke noget som han ligefrem havde bidt mærke i. Et smil viste sig på hans læber, da han så mændene stikke af. Han havde ikke ligefrem forventet at finde sådanne kujoner i Nýchta.
"Det rene barnemad"
sagde han lettere hånligt, men han forventede ikke at nogen ville høre ham eller overhovedet lytte efter det han havde at sige. Han foldede hænderne foran sig og lod blikket glide rundt i baren. Der var lige pludselig blevet stille, men det gjorde ham ikke noget. Han vendte dog tilbage til sit glas og lod hånden glide rundt om det, hvorefter han lod sit blik glide ned i den klare væske. Det var helt klar ikke milde sager, som han havde bedt om, men det var nødvendigt for at holde ham vågen. Dog lod han alligevel blikket vende tilbage til skikkelsen, som havde tiltrakt al opmærksomheden fra folk, dog holdt Híroko et mindre grin inde. Han forsøgte at få samtalen med, men måtte til sidst opgive. Tjeneren og skikkelsen var for langt væk.

[Kurai Momonatiqon]

Kurai så at de løb men de havde åbenbart lavet en udfordring til hinanden og det havde vist ikke været det de havde forventet skulle ske. Kurai så på mike og sendte ham væk. hun så på sit glas og kunne fornemme folks blikke. men hun så kun på sit glas. hun hørte lidt en stemme snakke og så mod ham. hendes hørelse var ret god. hun tog glasset og drak det roligt. hun holdte faktisk kun øje med denne mand der sad lidt fra hende. hun synes hun havde hørt den dumme stemme før. kunne det være ham? det gad hun ikke spørger om.

[Híroko Yúng]

Lige i øjeblikket koncentrerede han sig blot omkring sit glas, før at han tog det op til sin mund og lod den klare væske glide ned i halsen på ham. Det var egentlig en befriende fornemmelse at mærke alkoholen tage fat i hans blod. Der skulle dog meget tid, før at han ville vælte rundt, som en anden skide fuld person. Han satte glasset ned, da han fik det tømt på et øjeblik. Híroko drak dog ikke bare for at drikke eller glemme, han nød blot alkoholens virkning. Roligt lukkede han øjnene i og koncentrerede sig omkring sine omgivelser, men en helt ufattelig form for ro, som om der ikke var noget der ville kunne påvirke ham lige nu. Dog fornemmede han blikket, som hvilede på ham, det var ikke fordi det var ubehageligt, da han ikke havde noget imod, at folk kiggede på ham. Det var mere nysgerrighed, som drev folk til det.
"Du får meget mere ud af at snakke med mig, som at sidde og stirre"
sagde han lettere koldt, selvom det egentlig virkede som om han snakkede ud i den blå luft, men mon ikke personen ville mærke hvem det var henvendt til. Han lod glasset snurre rundt om hans finger, imens at han ventede på en mulig reaktion.

[Kurai Momonatiqon]

Kurai sad roligt og hørte hans stemme og det han sagde. koldheden i hans stemme fik et koldt smil frem i hendes indre. det var alsår ham! "måske... men hvem siger jeg har noget at sige til en sirene jager"sagde hun og snurrede rundt på stolen og sad med ryggen til disken. hun så op på loftet så hendes brystkasse blev skudt frem. hun var flot det var der ikke noget at sige til men hendes former. og folk mente hun var dristig med sin påklædning. men hun var jo bare sig selv. hun så mod ham og hævede brynet som i at hun havde noget nyttige indformationer.

[Híroko Yúng]

Et roligt smil gled over hans læber, da hun åbenbart vidste hvem han var. Dog var det ikke noget der gjorde ham noget. Det måtte jo bare betyde, at hans rygte var kommet vidt omkring. Han lo en smule og vendte ryggen til disken, da han godt hørte hendes barstol dreje rundt. Híroko havde efterhånden også en bedre fornemmelse af hvem hun var. Derfor lo han også bare yderligere. "Er mørkelvernes leder nu på flugt igen fra sin pligt?"
spurgte han en smule koldt og lod en hånd glide igennem hans hår, så han havde bedre mulighed for at kunne se og betragte sine omgivelser, selvom han valgte at koncentrere sig om hende lige nu. Dog var han ret sikker på at han ikke ville få det helt store ud af, at snakke med hende i længden. Hun ville sikkert stikke halen mellem benene, som deres tidligere møde.

[Kurai Momonatiqon]

hun så på ham og hævede brynet. "stukket af. udsat. kald det hvad du vil. men jeg gider ikke mødes med en der vil ha min plads" sagde hun roligt og rejste sig op og gik over ved ham og så på barstolene ved siden af ham hun så på den ene og tog fat i ham og nærmest kastede ham mod et bord og satte sig ved siden af hiroko. hendes gule øjne var roligt og tjeneren mike så forundret på dem men hun så ikke på mike kun på hiroko. "men hvad bringer dig væk fra dine jagtet. troede du ville være ude og fange syngfisk lige nu" sagde hun koldt og stadig uden nogen smil på hendes kønne elsker ansigt.

[Híroko Yúng]

Han lyttede til hendes ord i stilhed og blev nærmest nød til at holde et grin inde. Hun havde lige givet ham flere informationer uden måske selv at vide det. Men så havde han jo bare mere på hende. Dette kunne endda ende med at blive sjovt, hvis hun blev ved med at afsløre ting om sig selv.
"Interessant information"
sagde han lavt for sig selv og fornemmede at hun bevægede sig imod ham. Dog regnede han ikke med at hun ville nærme sig ham, både fordi der var optaget på begge sider af ham og så fordi hun ikke havde været så villig sidste gang. Han så dog roligt til, da hun valgte at smide hans sidekammerat hen mod bordene. Dog rystede han blot på hovedet, hun forstod da at tiltrække opmærksomhed. Det kunne dog hurtigt ende med at blive den forkerte.
"Det er ikke fordi de såkaldte syngfisk hænger på træerne, så de skal også have lov til at formere sig lidt før at jeg trækker dem væk fra deres vante rammer. Og så ville jeg faktisk bare fordrive tiden."
svarede han roligt uden rigtig at give udtryk for sin egen mening, han forholdt sig bare en smule neutral i øjeblikket.

[Kurai Momonatiqon]

hun vidste godt hvad hun havde sagt og hun havde gjort det med vilje. for hun havde sagt han ville ha hendes plads ikke han ville giftes med hende. hun så på ham og ja hun tiltrak opmærksomhed og det var helt med vilje. hun kunne nemlig godt lig en god kamp engang imellem. hun så på ham og smilte roligt.
"hvorfor ikke bare fange en han og en hun og lade dem formere sig for dig. lige som man gør med slaver." 'hun så rundt og så manden hun havde smidt væk begynde at rejse sig og havde findet sin kniv frem men hun var ikke bange. hun så på hiroko og sendte han et lille blink.
"men vis du vil ha en lille pige siger du til. jeg fandt en lille en. total dum" sagde hun og strøg lidt hår væk fra ansigtet.

[Híroko Yúng]

Híroko lod roligt sit blik glide rundt på sine omgivelser og han kunne ikke lade vær med at smile en smule til manden, som så småt var ved at komme op på benene igen. Det var en smule utroligt, at hun overhovedet gad kaste sig ud i en kamp? Det virkede egentlig meget meningsløst i denne situation. Dog lod han sin opmærksomhed glide tilbage til hende.
"Så let er det slet ikke.. Men det kan du jo umuligt vide noget om"
sagde han med et hånligt smil på læben og vendte sig mod manden, der højst sandsynligt gerne ville have hævn over hende, men det kunne da sikkert også være, at han lod vær bare denne ene gang, selvom Híroko selv var i tvivl om hans tilbage trækning.
"De skulle nødigt være for dumme, for så ender jeg med at komme i problemer"
sagde han kort, da det egentlig ikke var nødvendigt for ham at snakke forretning nu. Han ønskede jo blot at fordrive tiden lidt og det var ikke ligefrem meningen at tiden skulle gå med arbejdet.

[Kurai Momonatiqon]

hun så på ham og grinte lidt hånligt af ham. hun så roligt på ham og rystede på hovedet."dum som i at hun er nem at fange." hun så på manden som ville ha hævn. det gjorde hende intet. hun elskede at kæmpe for at holde sig i form. hun så på tjeneren og smilte lidt og bad ham gi hiroko en til omgang på hendes regning. hun rejste sig og knækkede nakken og farede på fyren. han stak efter hende og hun hoppede tilbage og sparkede til den hånd han holdte kniven i så han mistede den. hun var smedig og morede sig sådan her. hun hoppede op på bordet og så på manden som farede mod hende igen. hun tog fat i hans skuldre da han var tæt på snurede om på hans ryg og skubbede ham over bordet. det var tydeligt at se at hun ikke engang lagde kræfter i dette og kun gjorde det for sjov.

[Híroko Yúng]

Det kunne godt være at han skulle tage imod hendes forslag, men alligevel havde han ikke tænkt sig at blive i snakken omkring hans arbejde. Det ville sikkert også blive for meget for hende, hvis han først rigtig begyndte.
"Kan du beskrive hendes udseende?"
spurgte han lettere koldt og vendte sig om mod den drink, som tilsyneladende var på hendes regning. Dog skulle hun ikke regne med at han var til at købe, selvom han jo ikke brugte tiden på andet end at sælge til højst bydende. Han tog roligt fast i glasset og så egentlig ud til at ignorere hende i øjeblikket, da hun gik imod manden. Han valgte blot at ryste en smule på hovedet, da hun åbenbart ikke havde det med at tænke sig om, før at hun ville gå til angreb.
"Jeg er ked af at sige det, men den mand, giver ikke bare sådan lige op"
sagde han fast optaget af sin drink. Men et koldt smil gled også over hans læber, da han udmærket godt vidste hvor denne mand kom fra og han ville sikkert komme tilbage med flere af sin slags.