en strand tur.

[Kurai Momonatiqon]

der var vindstille. kun få bølger ind på den smukke strand. og en sort skikkelse med tårende lige i vandkanten. skikkelsen var Kurai. hun havde intet at lave. eller faktisk det havde hun men hun ville ikke gå lave det hun skulle. Kurai var en smuk kvinde. også selv om hun var mørk. hun var mørkelver. Kurai havde faktisk ingen venner. men hun var ligeglad med det. hun var glad for den hun var. og at være den hun var var det eneste hun var god til. de gule øjne lukkede sig stille i da en lille vind ramte hende.

[Amy Mirage Nightstar]

Det var egentlig et okay vejr. Det havde hun i hvert fald lagt mærke til. Amy kiggede op fra havets bund. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre. Hun havde ikke lyst til at tage tilbage til land, hun ville bare gerne være alene nede i havetsdyb, eller måske ikke helt alene. Havet var jo fyldt med en masse væsner, og hun havde det meget sjovt sammen med delfinerne, men derfor følte hun bare at idag, havde hun brug for noget alene tid. Og dog. Hun svømmede op imod havoverfladen, bare for at kigge, det gjorde jo ikke noget hvis hun kiggede. Da hun kom der op, sørgede hun for at kun hendes hoved var oppe over havets overflade. Hendes blik flakkede lidt rundt, inden hun fik øje på en kvinde, der sad oppe på stranden. Hvad lavede hun dog det? Hun svømmede lidt nærmere, under vand altså, og gemte sig bag en stor sten der stod ude i vandet. En gang imellem kiggede hun lidt over imod personen, men sørgede hele tiden for ikke at blive set.

[Kurai Momonatiqon]

Kurai havde hovedet tilbage og så på himlen hun fik fornemmelsen pludseligt at nogen så på hende. hun så mod havet. der var... intet?!. hun havde ellers været sikker på nogen havde kigget på hende. Kurai så rundt på vandet. hun rystede på hovedet da hun synes det var underligt. Kurai tog lidt hår væk fra sit hoved og så rundt stadig. der måtte være nogen. men hvor og hvem. hun så ned i sandet og samlede lidt op. hun valgte at puste sandet ud af hånden og håbede at en lille vind gjorde det ramte det som kiggede på hende.

[Amy Mirage Nightstar]

Hun kiggede nøje på hende, men der var ikke noget som fik hende til at tænke hjælp. Endnu altså. Hvorfor sad hun dog der alene? Det gav vel mening, hvis hun havde lyst til at være alene. Det var der jo så mange der ville, eller det regnede hun vel med. Hun så lidt undrende på hende, da hun samlede noget sand op. Ville hun bygge et sandslot? Åbenbart ikke, for det næste hun vidste af, var at hun fik sand i øjenene. "Av..!" mumlede hun, måske lidt for højt. Hun dykkede ned under vandet, og forsøgte at få sandet ud af øjenene.

[Kurai Momonatiqon]

at sandet ramte gjorde Kurai glad inden i. hun rejste sig op og smed sin nederdel oven på sine støvler og løb hurtigt ud i vandet mod lyden af et av. hun hoppede i vandet og svømmede over til lyden. hun kom over til stenen og kravlede op på den og så om bag den. hun kunne se noget nede i vandet. Kurai var jo mørkelver og de ville helst være alene, arbejde alene og klare sig selv. men Kurai var jo leder så hun var nød til at tage sig af de andre mørkelver.

[Amy Mirage Nightstar]

Amy gned sine øjne, indtil de var fri for sang. Hun kiggede op og var klar over, at hun var blevet opdaget. Hun kiggede på mørkelveren, uden at vide hvad hun skulle gøre. Hun kunne ikke andet end at se på hende, bange for at hvis hun rørte sig, så ville hun være i større problemer. I sidste ende, besluttede hun sig for at komme op til overfladen, hvor hun kun stak sit hoved op og stadig langt nok til at kvinden ikke ville være i stand til at nå hende, medmindre hun hoppede i vandet. Hendes eget domæne. Amy gjorde ikke andet end at se på hende, hvad andet kunne hun da gøre?

[Kurai Momonatiqon]

da pigen kom op lagde Kurai sine arme i kors stilling på stenen og lagde hovedet på det. hun så på pigen med sine gule øjne. noget som man ikke så så tit hos mørkelver. Kurai var meget rolig af en mørkelver men alligevel kunne hun virke kold.
"hvorfor udspionerede du mig."
lød det stille fra Kurais læber. hun anede nemlig ikke hvorfor pigen ikke bare afslørede sig med det samme

[Amy Mirage Nightstar]

Udspionere? Hende? Kvinden måtte have spist dårlig fisk, hvis hun troede at hun udspionerede hende. Hun kom ikke nærmere, men blev i vandet og lagde hovedet en anelse på skrå. "Jeg udspionerede dig ikke," svarede hun ærligt. Der var ingen grund til at lyve, når det alligevel ikke ville give nogen mening at udspionere hende. Hun havde blot set hende og var blevet nysgerrig, så hun havde ville se hvad hun lavede der, men det betød ikke at hun udspionerede hende. Det betød blot at hun var nysgerrig, af ren og skær natur.

[Kurai Momonatiqon]

Kurai hævede brynet og rejste sig. hun troede hende ikke. folk som udspionerede gemte sig nemlig. og det var det pigen gjorde. Kurai knyttede næverne og fik en smule vrede over denne pige. Kurai mærkede ikke de mørke kugler som var igang med at danne sig. hun fik dig øje på dem i tide og trak vejret dybt og lod sig falde bag over ned i vandet. hun mærkede vandet over sig krop og faldt til ro. hun begyndte at lave små svømme tag ind mod landet.

[Amy Mirage Nightstar]

Amy havde lagt mærke til hendes vrede, og havde bakket lidt væk fra hende, nok det mest klogeste hun havde gjort indtil videre. Da kvinden hoppede ned i vandet, var hun lidt bange for at hun ville gøre hende fortræd, men det endte bare med at hun svømmede imod land. Amy lagde hovedet en smule på skrå, inden hun svømmede hen til stenen, hvor hun langsomt kravlede lidt op, så hun kunne lægge på maven på den. Hun kiggede blot efter kvinden, der var trods alt ingen grund til at svømme efter hende, regnede hun med.

[Kurai Momonatiqon]

Kurai svømmede roligt mod land. hun var nød til at finde en strategi vis hun skulle kæmpe mod en sirene i havet. hun kom over til det lave vand og satte sig der. hun så mod havet og begyndte at grine ondt og koldt. hun vidste noget som ville kunne skade denne pige. noget som pigen sikkert gerne ville vide. Kurai var ikke dum. hun virkede anderledes end hun var.

[Amy Mirage Nightstar]

Hun sank en klump da hun hørte den kolde latter. Hendes blik havde aldrig forladt kvinden, selvom det måske havde været en god ide at svømme tilbage under vandet, hvor hun ville være i sikkerhed, eller så meget i sikkerhed som man nu kunne være noget som helst sted. Hun trak sig helt op af vandet og satte sig på stenen, så man bedre kunne se hendes hale. Hun begyndte at nynne lidt for sig selv, mens hendes blik fortsat var på kvinden. Det var ren vane at hun holdte øje. Hun skulle ikke nyde noget overraskelses angreb fra hendes side. Den kolde latter havde givet hende en følelse af uro, den var der stadig, men nu bare som et svagt ekko i hendes indre.

[Kurai Momonatiqon]

hun så mod sirenen og smilte koldt. "jeg tror jeg kender en som ville være glad for sådan en som dig tøs" hun rejste sig op og løb ud mod skoven og så tilbage. "bare vent lille tøs. du forsvinder snart"

//out. sorry kunne ikke finde på mere