|
|
Post by Kurai Momonatiqon on Jul 5, 2011 23:25:32 GMT 2
alt var mørkt og alt var stille. vis solen stadig havde fandtes havde det stadig været mørkt da den snart var tolv om natten. en skikkelse gik nede ved floden. denne person var svært at se da hun var mørk. kun hendes øjne afslørede hende. hun kom til floden og snussede ind. men det hun mest fik ud af det var sin ejen lugt der ikke var rar. hun så rundt. der var inden.
da der ingen var valgte kvinden at tage sin top og nederdel af. hun gik stille ud i vandet og lignede en skygge i natten. kvinden hed Kurai og var mørkelver. hun havde en smuk krop og ikke så langt hår. hun gik ned i vandet til det gik hende til halsen. det var rart med dette natte baderi.. eller skulle man sige hun tit stak af.
|
|
|
|
Post by Hideaki Chiyoko on Jul 6, 2011 0:02:37 GMT 2
Hideakis aften var ikke perfekt. Ganske kedelig. Men jo, lidt sjov. Han havde været inde i byen, og drukket. I udseendet som han havde nu dog. En slank ung kvinde. Selvom Hideaki normalt ikke rigtig brød sig om at være i udseende af kvindfolk, vidste han hvordan han kunne fordærve og dernæst ødelægge, de tåbelige mænd, der hver aften søgte til alkoholen. Mange af dem havde koner. Små hjemmegående koner der ikke skulle vide hvordan de gramsede på dansere og værtinder hver aften. Hideaki havde spillet den søde lille pige der var gået forkert. Han var dog hurtigt blevet træt af dem. Igen, han brød sig ikke meget om at være kvinde. Ikke kun på grund af dette. Men forvandlingen, ændringen af udseendet var anderledes. Det var lige som at han sagtens kunne komme til at ligne en elver, med de spidse ører, der var bare slet ikke det samme som bare at ændre højde, træk og hår og øjenfarve og sådan. derfor lignede han stadig en ung kvinde, som han nu stod ved kawa floden i mørket. Med fødderne ude i det mørke vand. Han skulle lige til at smide kjolen, på ingen måde flov over kvindekroppen der jo egentlig i sig selv var komplet, uden overdrivelser. Han var stolt af sig selv, sin evner, der helt sikkert ikke var gået til spild nogle steder. Men altså, som han skulle til at smide kjolen hørte han nogle pusle på den anden side. Vandet var roligt, og trods mørket, kunne han godt fornemme en fremmed i mørket. Lyden af vandet der blev brudt, fortalte Hideaki at den fremmede var gået ud i det, enten for at bade eller for at krydse floden.  |
|
|
|
Post by Kurai Momonatiqon on Jul 6, 2011 0:13:49 GMT 2
Kurai var lige så stille gået ud i vandet og mærkede hvordan det fangede hendes skulder korte hår. hun stoppede op i vandet og ventede til det blev helt stille. da det var stille smilte hun inden i og log hovedet sænkens ned i vandet. hun havde hovedet lidt der nede og nød bare vandet. da hun kom op med hovedet kunne hun lige skimte en skikkelse på den anden side. hun kunne nemlig så noget bevæge sig. det lignede en lang kjole som bevægede sig. Kurai så op mod ansigtet på personen. der ville man kunne se Kurais gule øjne som var meget sjældne. hun sagde intet. hvad skulle hun sige. men hun var ihvert fald ikke flov over at være nøgen i vandet.
|
|
|
|
Post by Hideaki Chiyoko on Jul 6, 2011 0:26:18 GMT 2
De lyse grønne øjne så ud på skikkelsen. Han var opdaget. Straks satte han en fadæse op. han spillede igen den unge pige. Denne gang mere uskyldig, genert, end før. Så som deres blikke mødtes, påtvang han en let rødmen da han gled ind i rollen. Trods rødmenen, valgte han også at virke nysgerrig, og forsigtigt gik han nogle skridt yderligere ud i vandet. Den fremmede var stadig et stykke fra ham. Men som deres øjne igen mødtes, valgte han at træde lidt tilbage. Den unge pige var jo blevet lidt forskrækket, eventuelt skræmt, ved tanken om at den fremmede kunne være en mand. En mand med lyst for unge, forvildede piger. At han gled var ikke en del af skuespillet. Det var overraskelsen over dette heller ikke, men nogle forbandende ord blev holdt tilbage så han ikke afslørede sig selv. En våd sten, var skyld i at han lige da sad i det kølige vand, pænt våd. Rystede let af kulde, der som sådan også var ægte nok. ”… Av…” hviskede han stille, lettere grådkvalt, som han forsøgte at komme ind i rollen igen.
|
|
|
|
Post by Kurai Momonatiqon on Jul 6, 2011 0:36:04 GMT 2
Kurai klemte øjnene sammen og lod sig glide ind mod land på den side hun var kommet fra. hun havde kun vand til under navlen. hun lagde armende op på land og kun hendes øjne afslørrede hende. hun så på pigen uden et ord. hvad skulle hun sige. hun så op på himlen. skyerne forsvandt fra månen og der blev lidt lysere. man kunne se Kurais skikkelse nu. en skikkelse uden frygt for omverden. den slanke krop blev synlig og den rolige kiggen mod himlen. det var tydeligt det var en kvinde selv om kroppen var så mørkt det var svært at se.
"måne"
en stille hvisken til sig selv. hun så slet ikke på pigen nu. men hun var heller ikke intrasseret i små pige børn der ikke kunne klare sig selv.
|
|
|
|
Post by Hideaki Chiyoko on Jul 6, 2011 0:44:33 GMT 2
Hideaki skævede over på den fremmede. Kvinde. Han kunne ane hendes skikkelse, hendes kurver, i månens lys. Helt sikkert kvinde. Men så havde han heller intet at bekymre sig om. Han gad bare ikke til at ”skifte” når der var en mand i nærheden. Jo, han var selv en mand, men en langt mere anstændig en end dem man ellers kunne møde. Dem der ville stirre, ikke kunne holde fingrene for sig selv, hvis de så en ung kvinde bade nøgen i floden.
Han kom forsigtigt op, sikrede sig han ikke havde slået sig. Hvis han fik blå mærker, var det uheldigt nok kun mærket og ikke smerten han kunne fjerne ved at ændre skikkelse. Men han var jo ikke landet så tungt igen. Som han kom op, bandt han forsigtigt kjolen op efter at have strøget det halvlange hår til side. Kjolen blev smidt på jorden, hvor han næppe ville have intentioner om at samle den op igen. Han havde tøj gemt under en busk på den anden side. Uanset hvad blev han nød til at smutte derover. Og det hellere som en kvinde end en mand, når personen på den anden side ligeså var en kvinde.
Han var ingen ringe svømmer, heller ikke i skikkelse af andre, og dette var tydeligt som han let strøg gennem vandet. Den anden kvinde, ville kun se en ung kvinde, nyde et aftens bad, sådan som hun selv havde gjort det. Den fremmede kvinde ville dog nok undre sig, da Hideaki langsomt trådte op på land på hendes side. Satte sig i vandet, så kroppen dog var skjult. Det halvlange hår var vådt, glimtede nærmest sølv, som det egentlig blot var hvidt i månelyset. Hvad skulle han nu gøre?
|
|
|
|
Post by Kurai Momonatiqon on Jul 6, 2011 0:55:02 GMT 2
Kurai så kun kort på pigen da hun gik ned i vandet og svømmede over på den side som Kurai var på. de kolde øjne så på pigen. Kurai rejste sig op og gik op på land. hun rystede det korte hår og så ned på sit tøj. hun bukkede sig ned i hug og samlede det roligt op. nede under kom noget skindene til syne. en slange. en smuk slange. Slangen så op på Kurai som hun så på den.
"HVAD!"
Slangen snoede sig op af hendes bare ben og hun tog fat i den og lagde på sine skuldre. hun lyttede til slangen selv om det ikke lød som om den sagde noget. hun tog roligt sit korset top på og så sin nederdel og trusser. hun så mod pigen i vandkanten og hævede brynet. hun så på slangen og klappede den på hovedet og satte den ned på jorden igen.
"tybisk mænd... de giver bare ikke op"
Kurai samlede sit hår og bandt det sammen med noget af håret selv. hun sukkede følte lidt at den der lille pige var lidt for lysstrållende til hendes smag. skulle hun dræbe hende nu? eller lade hende være? det sidte var næmmest.
|
|
|
|
Post by Hideaki Chiyoko on Jul 6, 2011 1:02:37 GMT 2
Hideaki vurderede situationen. Kvinden sagde ham et eller andet, men som han ikke rigtig kunne ligge en finger på hvem hun var, overvejede han at give op. og egentlig gik han jo ikke efter at ville komme ind på livet af denne kvinde. Han ville bare finde sit tøj, skifte udseende, og komme hjem. At han ikke kunne slå fast hvem hun var på udseende, kom nok også af det let slørede syn, som alkoholen tog sit tag i kroppen. Der jo blev påvirket yderligere hurtigt og mere ekstremt, end hans egen krop ville have gjort det. Størrelses mæssigt. Det var hendes kommentar der gjorde ham nysgerrig. Mænd. Det havde egentlig altid interesseret ham. Hvordan kvinder tænkte om mænd. Han vidste jo hvordan mænd, de fleste af dem, tænkte om kvinder. Utroligt at nogle par rent faktisk passede sammen. Så han kom op af vandet. Uden at tænke på at kroppen nu blev blottet. I teorien var det jo slet ikke hans krop, så på det punkt var han ligeglad. ”Undskyld men… hvad mener De? Med at mænd… ikke giver op?” spurgte han forsigtigt. Stemmen var lys, undrende og spørgende, som han forsigtigt trådte nærmere kvinden. Nu var han jo blevet helt nysgerrig og måtte have svar.
|
|
|
|
Post by Kurai Momonatiqon on Jul 6, 2011 11:02:07 GMT 2
Kurai fornemmede at pigen kom op på land. Kurai rettede sit tøj og tog sine støvler på da hun hørte pigen tale. Kurai så mod pigen og hævede brynet. hvad var der i vejen med denne pige. hun burde ikke være så dum.
"du er selv en kvinde. du burde vide det. du er selv en kvinde"
Kurai sukkede roligt og kunne forstå vis det var en mand der spurgte da for hende var mænd meget dumme. og de ikke kunne se ting som kvinder så.
|
|
