Silence..

[Kurai Momonatiqon]

kurai så på ham. ja hun tog dem under en kappe. for hun var blevet behandlet ens af alle mænd. set ens af alle mænd. hun så roligt på ham.
"jeg synes bare i mænd er for ens."
en rigtig mand skulle til for at tøjle hende. hun havde jo også visse skjuldte krafter som man skulle tage sig i agt for. dog var der ikke mange uden for elverne der så den. hans kys havde haft effekt men da hun var som hun var gemte alt sig inden i hende. hun fugtede sine læber kort og så på hans vinger. hvorfor var vinger altid så facinerende. fordi de kunne flyve istedet for at gå.
"men tager du ikke kvinder under det samme. lidt at overtage?"
et smil inden i bredte sig da han virkede som en sjov fyr. en som kunne leges godt med. en som måske bare lige skulle se hvad en kvinde kunne gøre. men af en eller anden grund synes hun at ha hørt om en dødsengel som solgte sirener. han skulle være en flyt fyr men var det ham her.

[Híroko Yúng]

Han kunne da godt forstå hendes spørgsmål. Men noget der irriterede ham, var at hun tog alle mænd under en kappe. Han rystede let på hovedet og lod blikket glide ud over vandet. Det var fredeligt, og han havde det næsten som om han i et kort øjeblik havde glemt, hvor han befandt sig henne.
"Det er jo også Deres beslutning, om De mener at alle mænd er ens"
sagde han meget mere formelt, da han forsøgte at respektere hende, for den hun var og ikke blot en kvinde. For Híroko var meget god til at læse folk og denne kvinde var helt klart ikke glad for at blive behandlet som alle andre af hendes køn. Han lod blikket glide ned mod jorden, da han lyttede til hendes sidste kommentar.
"Jeg bedømmer ikke folk, før at jeg kender dem ud og ind. Kvinder har vel også styrker, som vi mænd ikke besidder"
konkluderede han med en rolig tone og lod sit blik glide op af hendes krop for at møde hendes øjne igen. Det var underligt at han var så fanget af de gule øjne, men de var jo anderledes?

[Kurai Momonatiqon]

at han var ked af hun havde det sådan med mænd var ikke hendes problem men måske han skulle prøve at ændre det så. da han så mod vandet tog hun pilen væk fra øret og ned i hansken igen. ja ja skulle lærer dem at kende den havde hun hørt før men alligevel havde han bedømt hendes tøj med det samme til at være overmodigt at være letpåklædt. hun sukkede lidt og fangede hans øjne.
"hvad gør en kvinde specielt i dine øjne.?"
ja et underligt spørgsmål men vis hun ikke spurgte fik hun ikek svar. hendes øjne var meget anderledes og specielle men også farlige. de kunne slå ham ihjel.

[Híroko Yúng]

Hendes spørgsmål kom en anelse bag på ham. Híroko havde i hvert fald ikke regnet med at få stillet sådan et spørgsmål og da slet ikke så hurtigt. Han kunne dog ikke lade vær med at smile og svagt grine over spørgsmålet. Hvad ville hun dog med svaret på det spørgsmål?
"Det har jeg endnu ikke fundet ud af"
svarede han roligt, da det jo også var sandheden og han havde da hellere ikke i sinde at lyve overfor hende. Det kunne jo også hurtigt ende med at give bagslag.
"Med ved De hvad der gør en mand speciel?"
spurgte han efterfølgende, da han lige så godt kunne spørge, nu hvor hun havde taget sig den frækhed, at spørge ham om det samme. Men nu måtte han jo se, om han ville få svar på det eller om det ville blive samme svar, som han havde givet hende.

[Kurai Momonatiqon]

Kurai havde troet at en mand som han havde et svar på hendes spørgsmål. men at hun ikke fik var okey. dog da han spurgte hende om det samme gik hun over til floden og så ned i vandet. hun sukkede lidt og så på ham. de gule øjne så ham i øjnene
"det som gør en mand speciel. det kommer an på manden. men vis jeg skulle sige hvad der var specielt vis det fandtes ville det nok være at han ikke kun var efter kvindens magt og kvindens krop, men at han ville underlægge sig hende fordi hun var som hun var"
ja det kunen virke dybt for en mørkelver men Kurai var heller ikke helt normal det vidste hun da godt. men Kurai ville ikke ha en mand fordi han ville ha hendes magt eller hendes krop. hun ville ha en mand som var mand nok til at underligge sig kvinden. det var sådan hun så på det.

[Híroko Yúng]

"Interessant syn"
sagde han lettere tænkende. Men det var nok mere fordi, hendes forestilling omkring en mand, nok ville være meget svær at opnå. Hendes krav var en smule strenge og mænd var sjældent villige til at underlægge sig en kvinde, medmindre at hun virkelig besad en større magt og kræft end manden selv.
"De stræber muligvis for højt, hvad mænd angår"
svarede han ærligt efter en mindre tænke pause, hvor han ikke rigtig havde følt, at han skulle blande sig. Men på den anden side, så kunne han jo hellere ikke lade vær med at holde mund, når det først drejede sig om det emne, som de var kommet ind på.

[Kurai Momonatiqon]

Kurai kunne ikke lade vær at grine inden i. for højt. næppe. hun var bare ikke til mænd. hun så på ham og lagde armende bag ryggen og så roligt i vandet.
"måske. men hvem siger jeg skal ha en mand"
hun så op på ham og hævede sine bryn og sagde helt roligt til ham
"men hvad med dig. skal du ikke ha en kvinde selv?"
ja Kurai vidste hun var lovet væk men hvorfor skulle det stoppe hende. hun gad ikke giftes med en fremmed

[Híroko Yúng]

Híroko lo lidt for sig selv, da hun muligvis ikke var så tilfreds, hvad angik hans svar på hendes mening. Men det ville da helt sikkert være meget svært at finde en mand, som ville underkaste sig sin kvinde. Ofte var det jo sådan, at manden helst skulle have styringen, selvom hun tydeligvis var imod det?
"Jeg sagde blot at De stræber højt, hvad mænd angår"
sagde han med et mindre smil på læben. Da han jo ikke havde sagt noget om at hun skulle have en mænd. Men hun var jo blevet spurgt om mænd, det kunne jo være at hun havde et andet syn på de kvinder, hun selv søgte? Han undrede sig en smule over hendes spørgsmål, men stod nu helt afslappet, selvom han blev nød til at tænke over det spørgsmål i noget tid.
"Jeg kan ikke se, hvad jeg skulle bruge en kvinde til. Har på fornemmelsen af, at hun bare vil komme i vejen for mit arbejde. Det kan også være at hun er af den mening, at det er forkert at jagte Sirener. Og det sidste jeg ønsker, er en kvinde, som sætter sig imod mig"
svarede han ligeglad, da han faktisk ikk bekymrede sig om at skulle finde en kvinde. Eller bare for den sags en han havde lyst til at dele sit liv med. Det ville sikkert ødelægge hans bedrifter på markedet indenfor Sirene handlen, selvom han var den eneste, der havde magten til at fange dem. Så vidt han var blevet oplyst. Hans blik gled hen mod hende efter noget tid, hvor han bare havde stirret ud mod vandet. Det var egentlig nogle personlige spørgsmå at komme med? Og specielt på dette tidspunkt, hvor de ikke havde kendt hinanden i mere end nogle minutter.

[Kurai Momonatiqon]

Kurai havde alsår ret. det var ham. hun smilte koldt inden i og vendte sig mod ham og så ind i hans øjne.
"så jeg tog ikke helt fejl da jeg gætte på du var sirene fangeren"
at nogen ville stoppe ham. det kunne hun ikke gætte. for hun synes selv det lød sjovt men han tog sikkert ikke nogen med ud på hans jagter. hun strøj lidt hår væk fra panden og gik over til hans vinger og lod en finger køre over vingerne.
"men hvorfor er det kun Sirener du er ude efter"
han var måske god men hvorfor kun en race og ikke flere. sirener kunne synge men det kunen engle også. og animagus kunne vel bruges til at sælges som kæledyr som skulle slås mod hinanden.

[Híroko Yúng]

Híroko så en smule overrasket på hende, så hun havde måske allerede haft en ide med hvem han kunne være? Det undrede han ikke så meget igen, da han jo også efterhånden havde fået sig en del omtale. Han betragtede hende roligt og kunne ikke længere skjule sit smil.
"Nu hvor De ved hvem jeg er, hvad så med at fortælle lidt om dem selv?"
spurgte han roligt, da det kun kunne være fair, at han også fik en mindre fornemmelse af, hvem hun var. Dog vidste han også godt, at mørkelvere havde det med at holde sig for sig selv, da de ikke brød sig om andre. Og det kunne jo være grunden til, at han ikke vidste hvem hun var. Eller bare havde et mindre gæt omkring det?
"Mange har stillet det spørgsmål. Men jeg kan kun give dig samme svar, som de andre har fået. Jeg har beskæftiget mig med Sirener i mange år, og kender dem ud og ind. Derfor har jeg ikke lyst til at kaste mig over andre racer, før jeg nærmest ved hvordan de tænker og det kræver undersøgelse og tid."
svarede han roligt og lod blot blikket glide ud på vandet. Han forventede ikke ligefrem at få noget igen, dog ønskede han at vide, hvad hun tilbragte sin tid med, når hun ikke undersøgte andre folks vinger.

[Kurai Momonatiqon]

at han ville vide noget om hende var bare tybisk andre racer. fordi en gættede den anden ville de vide ting uden at gætte selv men så let gik det ikke her. hun rystede på hovedet af ham og gik ned til vandet og tog lidt op i hånden.
"sådan leger jeg ikke... jeg gættede dig så må du gætte med mig"
hun var meget usansynelig at finde ud af. efter hans svar var der stille. Kurai tænkte over alt hun havde hørt. om hvor mange år han ville være. hun så på ham og kom frem til en ca tal og begyndte grine inden i men rystede bare på hovedet af ham.
"undersøgelse og tid... og det har du ikke haft i de ca 2000 år du har levet? du vil aldrig kunne komme id i hovedet på andre vis du kun går efter en ting."
hun var fræk. hun var dristig men dum var hun ikke..

[Híroko Yúng]

På en eller anden måde, så virkede hun en smule uansvarlig, som om hun virkelig ikke havde nogen anelse omkring hvem hun stod over for eller hvad han i det hele var i stand til. Han rystede lidt på hovedet, da hendes svar ikke lige havde været, det han ønskede. Han foldede hænderne foran sig og lod blikket glide ned mod jorden, selvom han godt kunne fornemme at hun bevægede sig mod vandet, så rørte han sig ikke rigtig ud af stedet.
"Lad mig se, udfra din holdning at dømme, så virker du en smule forkælet."
svarede han temmelig ligeglad, da han ikke rigtig havde lyst til at skulle gætte sig frem til, hvem hun var. Det var selvfølgelig hendes beslutning om hun havde tænkt sig at fortælle ham det eller ej.
"Jeg har andet at bekymre mig om end andre racer. Lige nu er der flest kunder til de kære Sirener"
svarede han efterfølgende, da han ikke rigtig følte, at han ville få noget nyttigt ud af hende, selvom hun muligvis havde en mindre pointe med det hun sagde. Han havde da levet længe, men alligevel havde han valgt at vige sit liv til Sirenerne. Det var jo også fascinerende.

[Kurai Momonatiqon]

da han sagde hun virkede forkælet kom et højt og koldt grin fra hende. hun så på ham og fugtede lidt sine tænder og rystede på hovedet.
"forkælet. det kan man ikek kalde mig"
hun så bag sig hvor en smuk slange kom krybende. Kurai satte sig ned på hug og så på slangen. hun havde altid kunne lig slanger da de jo kunne bevæge sig uden nogen ben og at de ikke var så usmedige som mennesker. det var som om hun lyttede til slangen selv om man ikke kunne høre noget. dog var det tydeligt at hun forstod den. hun tog slangen op og rejste sig og så mod ham.
"jeg håber du har fundet ud af hvem du har talt med næste gang vi mødes. for nu må jeg smutte før det ender i kaos"
hun mente ikke kaos mellem dem men mellem hende og hendes lærer. hun strøg hånden over slangen og begyndte at gå. da hun begyndte at gå kunne man pludselig se en helt anden form for holdning. hun gik ret og mere forment.

[Híroko Yúng]

Híroko rystede en smule på hovedet, da han ganske udmærket vidste at han havde ret med hensyn til at hun var forkælet, det var ikke på den måde, som hun troede at han mente.
"Forkælet, som i, at du har flere til rådighed for din lærdom. Flere der passer på dig. Flere der skal sørge for din overlevelse."
sagde han med et roligt smil på læben og lod sig ikke mærke af hendes latter. Han var egentlig ret så sikker i sin sag og derfor sikker på, at han næppe kunne tage fejl. Híroko lod blikket glide ned på slangen, som snoede sig hen til hende. Det virkede næsten, som om den havde en besked til hende. Og noget kunne da også tyde på, at han havde haft ret. For hun virkede, som om hun lige pludselig fik travlt med at smutte.
"Hvis.. Og kun hvis vi ses igen, leder over mørkelverne"
sagde han med en kold latter før at han spredte sine vinger ud, og lod blikket betragte hende i et kort øjeblik før at han lettede fra jorden. Dog holdt han stadig øje med hende. Det kunne jo være, at han ville få et glimt af hvor mørkelverne hørte til?

[Kurai Momonatiqon]

at han mente de passede på hende kunne han ikke tage større fejl. de ønskede hende ikke fordi hun var en kvinde. men hun kæmpede. men hun gad ikke kommentere ham. hun gik roligt og da han sagde leder af mørkelverne blev hun lidt undrene. hvordan vidste han det mon. hun gik roligt videre. men faktisk gik hun ikek hen hvor han ønskede. hun gik afsted mod byen. ja hun skulel til undervisning. men hun vidste at hendes slange kom når HAN var der så hun ville ikke befinde sig i skoven hvor de kunne finde hende. hun ville gå ned og drikke istedet for. han kunne prøve at finde elverne men ikke så længe Kurai var leder så var hun ikke så nem at narre.