dybt inde.

[Kath Patrovia]

kath sad ud over en skråning inden i grotten og kiggede mod udgange hun var kommet ind af, det regnet uden for og hun ønskede ikke at bevæge sig uden for nu.
Hun faldt næsten i et med mørket hvis det ikke var for hendes røde sorte nederdel og hende blege hud, hun sad musestille og nød enlig stilhed, hun brude enlig været på slottet og blive kostede rundt med af hende over orden, men hun gad virkelig ikke at være der.
Hun lukkede øjne og lændet sig op af den skrå klippe væg.
kath havde sit selv vandlig grå skorte og den sorte vest, med hende røde sorte nederdel, hende lange sorte hår hang roligt ned over ryg og skulder med en sorte pande bånd som pynt.

[Híroko Yúng]

Hvis der var en ting, som Híroko hadede, så var det helt klart regnvejr, da det altid havde det med at ødelægge hans planer. Specielt når man var i hans branche, som Sirene fanger, så kunne regnen ødelægge selv den bedste jagt for ham. Men det var i hvert fald ikke fordi det regnede at han havde bevæget sig udenfor. Da han først var trådt ud af sit hjem, så var der ikke ligefrem udsigt til regn, men det var også kommet som en større overraskelse for ham. Desværre havde han ikke haft andet valg end at gå mod Do Kutsu, selvom han aldrig rigtig havde sat sine ben inde i grotten. Men nok fordi han ikke havde tid til at undersøge det ukendte. Da det han var van til, altid ville være meget bedre.
Han var iklædt sorte længe bukser og en hvid skjorte, som desværre for ham var gennemblødt og klistrede til hans krop, så hans muskler kom frem.. Han rystede lidt på hovedet og det våde hår klaskede sig yderligere til hans hovede, noget der blot irriterede ham mere.
"Forbandede regn"
mumlede han lettere surt for sig selv, da han endelig ankom til åbningen ned til grotterne. Han lagde den ene hånd mod grotten væg og trak vejret stille og roligt, men anede ikke at der var andre til stede.

[Kath Patrovia]

kath åbnet øjne da hun høret nogen komme, hun lyttede om der kom nogen og da hun høret en stemmen i grottens indgang, hun satte sig hurtig op og så på den fremmede det var en ung mand.
Hun betraket manden, det var da et kønt syn da han var muskuløs krop, hun smilede et kort øjeblik " ja det må man nok sige " sagde hun inde fra mørket, hun sad og kiggede roligt ud på ham lidt før hun rejste sig op og ggik lidt hen mod ham, så hun kunne se ham bedre og på tætter hold.

[Híroko Yúng]

Det kom en smule bag på ham, at der faktisk var andre, som havde søgt tilflugt i grotten, men på den anden side, så var det forståeligt nok. Regnen havde altid været noget værre noget, som altid forsøgte at ødelægge planerne for andre, men der var vel også dem, som faktisk brød sig om vandet, men Híroko var ikke en af dem.
"Nå, så du har også søgt tilflugt her?"
sagde han med et undersøgende smil på læben, men smilte blot venligt til hende, hvorefter at han lod sig glide ned af væggen, for at sætte sig ned med hænderne foldet om benene. Det var da i hvert fald meget svært for ham at skjule sin krop, da det nok ville tage noget tid før at han ville blive tør igen. Han lod dog blikket glide ud mod det våde vejr og rystede en anelse på hovedet.
"Det regner også bare konstant for tiden"
sagde han lettere irriteret og ville blot ønske, at regnen ville forsvinde, så han ikke var nød til at blive i grotten. Selvom den på sin måde også virkede lettere lun i forhold til, hvad han havde regnet med.

[Kath Patrovia]

hun kom lidt tætter på ham og stod nu kun 3 meter fra ham, da hun fulgte ham med blikket mens han satte sig op af væggen, hun nikkede roligt " ja jeg nået her inden det rigtig startet " sagde hun med en roligt stemme, mens hun så kiggede roligt på ham.
Hun flyttede blikket mod udgangen af grotten " ja det har de ret i, men det skal jo til nogen gange " sagde hun med en rolig stemme og gik forbi ham og næsten helt ud til udgagen, men hun stoppede op før hun nåedet helt ud, hun lod hånden stikke frem ud i regnen og mærket regen mod hende hånd falde.
" det ser ikke ud til at stoppe forløblig " sagde hun med en lidt trist stemme.

[Híroko Yúng]

Híroko valgte at forholde sig helt roligt, da hun valgte at nærme sig ham. Grunden til at have ikke valgte at flytte sig, var fordi hun ikke virkede truende, så hvorfor skulle han flytte sig? Han lod dog sit blik følge hendes bevægelser og smilte en anelse, da hun valgte at træde hen til regnen og stikke hånden ud i regnen. Han var selv gennemblødt nok.
"Hvordan kan det så være, at De søgte ind i grotten her"
spurgte han roligt, men måske en anelse nysgerrig, da han blot fulgte hende med øjnene og betragtede hende fra sidelinjen, uden at blande sig i hendes vej. Han kunne da ikke lade vær med at smile en anelse. Híroko selv ville nok aldrig selv have valgt grotten, som første mulighed for at søge ly for regnen. Men denne gang havde det jo også været sidste udvej, da han jo nåede at blive meget våd og gennemblødt.

[Kath Patrovia]

hun vendt sig mod ham da han snakkede igen og smilede så man lige kunne se hendes hjørne tænder, hun havde ingen grund til at skjule hvad hun var, hun skammet sig ikke over det selv om hun nogen gange ønskede at hende skæben var ændret det en anden fordel.
Hun sukket lidt og så ind mod grottens dybte " jeg jagtede et bytte her ind, men personen kendt grotten bedre end jeg gjorder og da jeg fangt vejen ud igen var regen begyndt " sagde hun med en lav stemmen, hun var lidt irreter over byttet smuttede fra hende, hun så ned mod ham igen og betraket ham i lidt tid mens hun betraket hans våde tøj.

[Híroko Yúng]

Det var mere eller mindre tydeligt for ham, at hun var vampyr, men det var ikke noget som skræmte ham overhovedet, han havde selv mødt mere blodtørstige vampyrer end hun var. Dem, som han var stødt ind i, var meget hurtigt efter ham for at tage hans blod til sig. Men sådan var det ikke med hende.
"Det virker da, som en meget logisk forklaring"
sagde han med et mindre smil på læben og trak roligt benene ind til sig, for at holde varmen. Det våde tøj gjorde det dog svære for ham at få varmen overhovedet, men han blev nød til at forsøge ellers ville han bare komme til at fryse for meget.
"Så du er altså sulten? Er det nu jeg skal frygte for at du hopper på mig?"
spurgte han med et mindre smil på læben, så hun også kunne høre på ham, at han var knap så alvorlig omkring det. Selvom han sikkert ikke ville blive så glad for det. Men han var egentlig ikke bange for det.

[Kath Patrovia]

kath grinet lidt af hans sidste komentar og satte sig på hug foran af ham " så længe de ikke begynder og bløde så skal jeg nok styre min blod tørst " sagde hun med et lille grin, da hun var nede i sammen højte som ham og over for ham kunne hun lugtet der virket noget bekendt ved hans lugtet, noget hun havde stødt på før men det var ikke helt ens, hun bed dog ikke mærke i det men så at han prøvet at få varmen " fryser de " sagde hun med en lidt nysgarie stemme, og kiggede på den måde han sad på, hun mærket ikke så meget kluden for hun var ikke våd men hun var jo også kold blod så det genert hende ikke så meget.

[Híroko Yúng]

"Det kan jeg desværre ikke love.. Jeg har det med at komme galt afsted, når jeg er sammen med en vampyr"
sagde han med et mindre smil på læben, men dermed ikke sagt, at det var vampyren, som angreb ham eller noget. Han kunne bare godt lige at udfordre skæbnen. Måske skulle man kalde ham dumdristig, hvis han valgte at gøre det overfor hende. Men nu måtte han jo lige se tiden an. Det kunne jo godt være, at hun havde behov for blod, for at holde sig selv kørende? Men intet var gratis i denne verden.
"Ikke så meget endnu.. Men det hjælper nu ikke rigtig, så længe jeg stadig har det våde tøj på"
sagde han lettere irriteret over at han overhovedet havde bevæget sig udenfor, når der var flere varsler omkring regn. Men så var det vel også bare hans egen skyld. Han overvejede at tage det af, men kunne ikke være så sikker på, at det ville give ham mere varme. Og desuden skulle han også tage hensyn? Selvom han var en dødsengel, så kunne han godt være en gentlemand?

[Kath Patrovia]

et lille grin kom fra kath og hun smilede venligt til ham " så må vi heller passe på jeg ikke tage en lille bid af dig " sagde hun lidt drillende til ham selv om hun godt kunne hører han var lidt mere seriøs end hun var omkring det.
hun lod endnu en gang hende øjne kiggede på hans våde overkrop, " de kan altid tage tøjet af, skal nok kigge væk hvis det er selv om jeg sikker ville nyde synst " sagde hun roligt men med en lidt udforderne stemmen, hun havde overhovedet ikke noget i mod at se ham uden tøj på og hun havde dog også hørt at hvis man frøs skulle man tage det våde tøj af for at få varmen.

[Híroko Yúng]

En kold latter fyldte lige pludselig grotten, da han hørte hendes første kommentar. Det var ikke fordi, det var ondt ment, men han kunne godt se det sjove i det. Men nu var det mere, om han kunne stole på hende. Dog smilte han en anelse og nikkede en smule til hendes sidste kommentar. Det kom muligvis ikke så meget bag på ham. Men han valgte dog at vente en smule med at smide tøjet, før at han var helt sikker.
"Men så er du også selv uden om det. Og du bestemmer selv om du vil kigge væk eller ej."
sagde han roligt med et drilsk smil på læben, da han udmærket godt havde lagt mærke til, at hun forsøgte at udfordre ham til at gøre det. Han flyttede sig fra væggen og trak efterfølgende sin skjorte over hovedet og lagde den ved siden af sig. Hans blik gled hen mod hende. Híroko kunne ikke lagde vær med at smile en anelse. Da han faktisk ikke bevægede skjule sin trænede krop. Han var i hvert fald ikke flov over sin krop.

[Kath Patrovia]

et kort smil kom over hende læber da han sagde at hun selv måtte bestemme om hun ville kigge eller lade hver.
selvfølge kiggede hun på ham mens han tog hans skjorte af, han havde en flot over krop " slet ikke værst " sagde hun drillende men det var også en tone af hun mente hvad hun sagde.
Hun fik sat sig i skrader stille foran ham mens hun smilede mens hun kiggede lidt på ham man kunne godt se han ikke skjulte sin overkrop lige nu som han havde gjort da han prøvet og holde varmen.
kath vendt dog blikket mod regen for ikke at stirre på ham hele tiden selv om der ikke rigtig var andet som var spænedende

[Híroko Yúng]

Híroko kunne ikke lade vær med at smile en anelse, da han hørte hendes kommentar, det var da en smule morsomt? Han betragtede hende roligt og hans blik tydede, da hellere ikke på at han havde noget ondt i sinde. Selvom han som dødsengel ikke burde opføre sig på den måde, dog havde han sin egen vilje og der var ikke nogen, som skulle bestemme over ham.
"Din tur"
lo han mere eller mindre drilsk. Bare for at se, om han kunne lokke hende til noget. Dog var det ikke sikkert, at han overhovedet mente det. Han kunne bare godt lide at udfordre andre og specielt, når de valgte at udfordre ham først.
"Hvis du forstår hvad jeg mener"
sagde Híroko med et drilsk smil på læben, der ikke kunne forklares. Han foldede også roligt hænderne, da han blot ventede på hendes reaktion. Da det muligvis kom en smule hurtigt.

[Kath Patrovia]

hun hævet det ene bryn men hun havde næsten forventede han ville udfordere hende til noget, hun besvære dog hans ved at tage sin vest af så hun stadig havde den grå top på inden under, hun lage hovede på skrå " er dettet godt nok " sagde hun med et stort drillende smil, hun havde lidt på fornemmelse han ville sige nej, for de stod jo ikke helt lige hans over krop var bar men det var hende ikke.
Det skulle nok blive spændene og så hvad det endt ud i eller om han stoppede her forbi han blev vred på hende.