Everything can hide inside a forrest..

[Hi & Küki Sen'in]

Küki så på ham helt roligt. han virkede altid sådan her og da manden sagde det med ussel grinte han faktisk bare lidt. det var ret sjovt at han sagde det. han smilte ikke men grinte stadig.
"muligvis tror du det. men jeg ser ikke nogen som noget. det er vi trænet til."
Küki så roligt på ham da han rodede i lommen dog da han sagde navnet så Küki meget undrene ud. hans nevø. dog nåede han ikke at svare da en anden stemme kom ind bag fra manden.
"Så kan dette ikke være din nevø. Küki her er nemlig en Sen'in. ikke sandt Küki"
Stemmen kom fra Kükis ven Hi som faktisk var han som havde banket Küki. han lagde hovedet tilbage og sukkede. han nikkede til det Hi sagde. Küki kunne jo ikke huske sit eget efternavn da han siden han blev en del af skibet havde været en Sen'in. men vis man kunne forstå det så ville han jo bare hedde sømænd som efternavn. noget som tyede på at det ikke var hans rigtige efternavn

[Híroko Yúng]

Grunden til at Híroko havde nævnt ordet usselt, var mere for at se hans reaktion og ud fra hans reaktion at dømme, så måtte han jo give ham ret, selvom hans ord tydeligvis prøvede at modsige det. Men hvad kunne han gøre ved andre folks opfattelse? Egentlig var det lige meget, hvad folk mente om ham, så længe han selv vidste, hvad han var i stand til.
"Du får det hele til at lyde så ligegyldigt, som om du ikke har noget at give dig til, ingen mening har med livet. Så hvorfor lever du, Küki??"
spurgte Híroko og det var tydeligvis hårdt og hånligt sagt af ham. Men Híroko var træt af denne persons opførelse og brød sig bestemt ikke om den holdning. Han trak noget op af sine lomme, men lod den falde ned igen, da der kom en anden stemme midt ind i det hele.
"Sikke en svag dødsengel, der har behov for hjælp fra andre til at svare på folks kommentarer.."
røg det bare roligt ud af Híroko, som tydeligvis var kold og en smule ligeglad med den person, som næsten lige var ankommet til stedet. Han rystede lidt på hovedet og stak hænderne ned i lommen.
"Men hvem er du, som tydeligvis prøver at spille klog på andres fortid?"
spurgte han lettere koldt og vendte blikket mod den nyankomne, ikke fordi det interesserede ham.. Men han kunne da lige så godt fortsætte i det spor, som han havde valgt.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki var faktisk lidt itvivl hvorfor han levede. men nok fordi han synes det var sjovt at dræbe. alt andet betød lidt for ham. han kedede sig. og gad slet ikke svare men da han sagde at Küki var en svag dødsengel blev hans øjne store. han havde aldrig sagt han var dødsengel og svag var han bestemt ikke. han lagde hånden på sit sværd hurtigt og skulle lige til at fare på manden da Hi pludselig var foran ham og pressede ham op af træet så han intet kunne gøre.
"Küki slap af nu.!"
det var tydeligt at den nyankommende kendte til Küki og hans styrke og kunne styre ham. Küki var ikke meget for det og sendte manden et morderisk blik.
Hi så på manden og hævede brynet og sagde roligt.
"hvem jeg er er lige meget før du fortæller hvem du er siden du kan sige Küki er en som han ikke er. jeg har kendt Küki nu i snart 800 år så jeg kender hans fortid." Küki havde kun været 7 år da han blev fanget og hi kun 14. så de var meget nære nu. og alligevel meget fjendelige overfor hinanden.

[Híroko Yúng]

Híroko trak roligt på smilebåndet, da den unge Küki lige pludselig farede op. Så han besad også en form for aggressivitet, som han ikke kunne styre, endnu et kende tegn fra familien Yúng. Han forholdt sig dog roligt, da den anden greb fat i Küki og tvang ham op imod et træ.
"Endnu et aggressivt medlem til familien"
mumlede han roligt for sig selv, men havde ikke i sinde at bryde ind i deres lille slåsmål, hvis man da kunne kalde det det. Han smilte blot at deres mindre slåsmål, da han ikke helt kunne se noget andet for sig end det der lige skete.
"Lad mig gætte en gang. Küki er vel ikke omkring de 778 år? For det er alderen på min nevø"
sagde han hurtigt og trak på skulderne, da han muligvis godt kunne have ret. Hvor stor var sandsynligheden for at denne person havde samme navn, race og muligvis samme alder, som hans nevø. Det kunne da umuligt være et tilfælde. Det måtte da næsten være hans nevø. Híroko var i hvert fald helt overbevist om det. Det ville også betyde, at han ikke ville give op, før at det modsatte var bevist. Han smilte lettere koldt til Hi.

[Hi & Küki Sen'in]

HI så på manden og hævede brynet til det han sagde. dog var han meget undrene over det hele og pludselig skubbede Küki ham væk. og farede faktisk på manden nu. hans øjne var store og hans kropssprog var forvirret og vredt. han tog fat om manden krave og rystede i vrede.
"nu har jeg fået nok! hvem er du? hvorfra kender du min alder? hvor kender du min race fra? og hvordan i al verden kan du kalde mig for din familie når jeg ikke kender dig?"
Küki holdte godt fast pga sin vrede og Hi lod ham faktisk gøre det da han selv var meget forvirret. var det noget fra inden de blev mødt hinanden. men de havde været meget unge jo så hvordan kunne det være. Hi var nok den ældste men han vidste også at ingen af dem faktisk havde kunne kontakte deres familie efter de kom til skibet. de var nød til at glemme det så hvorfor var det lige det skulle ske nu.

[Híroko Yúng]

Dem kom faktisk en smule bag på Híroko, at Küki lige pludselig kom farende mod ham, men han nåede desværre ikke at reagere i tide, dog kunne han ikke lade vær med at grine, da han blev rusket frem og tilbage. Det var ligefrem underholdende at mærke den måde, hvorpå at hans nevø reagerede på. Men nu skulle han helst ikke køre det for langt ud, så han skulle sikkert også passe på.
"Tag den dog med ro, knægt"
hvæssede han nærmest af sin egen nevø. Dog mindede det ham blot om Toroko, som gav ham et mindre tilbageslag i fortiden. Han hadede virkelig, når han blev mindet om sin broder, der havde måttet lade livet for øjnene af ham. Híroko kom roligt tilbage til virkeligheden.
"Jeg ved hvem du er.. Fordi jeg er din onkel. Híroko Yúng, din mors storebror"
svarede han hurtigt, da han udmærket godt vidste, at Küki sikkert ikke ville have meget mere tålmodighed med ham.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki holdte godt fast og så rasende på ham så man næsten kunne mærke hans trang til at mærke andres smerte. han kunne ikke klare at manden her vidste han var dødsengel uden at se hans vinger. hvordan vidste manden at Küki havde vinger.
"DU skal ikke kalde mig en knægt. du ved intet om mig"
At blive kaldt knægt var dråben lige nu for Küki. Han var ingen knægt han var ligebyrdig med manden her. han var lige så voksen som manden her foran ham. undtagen at Küki aldrig havde fået lært at styre sin vrede fordi han altid havde fået at vide han skulle bruge den. Da manden igen sagde at han var hans onkel kunne Küki ikke mere og skulle lige til at tage en kniv frem fra at hugge ham ned da han hørte Hi sige hans navn på en truende måde. han knyttede næven og slap mande fra sit greb og vendte ryggen til ham og slå hånden ind i et træ som var rådnet så det flækkede. Hi så efter Küki og hævede brynet. han så på manden og kunne godt nu se ligheden mellem de to.
"så du er virkelig Küki's familie."
af en eller anden grund lød Hi som om at han ikke anede hvad han skulle sige mere. han vidste hvordan Küki havde det. De havde jo begge haft følt dem svigtet af deres familier da de var kommet på skibet uden at ha hørt nogen søgte efter dem. det var nok derfor de havde over givet sig til skibet og blevet sømænd.

[Híroko Yúng]

Híroko lod sig ikke rigtig mærke af Küki's reaktion, da han var van til den fra sin egen far. Som han hadede mere end nogen anden. Han rystede en smule på hovedet og brød pludselig ud i en kold og følelsesløs latter, som egentlig ikke hørte nogen steder hen. Han kiggede en anelse på Küki og nikkede en smule, selvom det ikke var for at give ham ret, men da han blot overvejede sine muligheder.
"Så vidt jeg ved, så er jeg 3 gange så gammel som dig, så i mine øjne er du er knægt og det bliver du ved med at være"
sagde han med en mindre fast tone, da han skulle være sikker på, at Küki ikke kom i tvivl om, hvem der var ældst. Han lagde roligt armene over kors, da han endelig gav slip i ham. Dog vendte han blikket mod Hi, der tilsyneladende havde fattet, at han var ifamilie med Küki, selvom det måske burde være gået op for Küki før hans ven? Dog kunne han ikke vælge at bestemme over folk, som ikke lå for hans magt. Han nikkede til Hi og lod sine vinger folde sig ud, så de i hvert fald var sikre på at han var dødsengel.
"Jeg kan ikke rigtig komme uden om det familie bånd, selvom jeg efterhånden har brudt mange af den slags bånd."
sagde han roligt, som om det ikke var noget, at han faktisk havde valgt at miste kontakten med sine forældre med vilje. Men hans søster derimod var blot forsvundet lige pludselig, selvom han gerne ville genvinde den kontakt.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki kunne godt se det. men han benægtede det som så mange andre ville gøre når de havde været svigtet. Küki var ligeglad om hiroko var ældre. Küki så sig selv om ligemand til hiroko. Hi så på vingerne og så mod Küki. Kükis øjne åbnede sig da han hørte lyden af vinger. han vendte sig om og så på vingerne. Küki bed sig lidt i tungens spids i vrede og lod hans flade ned fra sit tøjs kant og folde sig ud. Küki nedstirrede Hiroko lige nu da han ikke ville være den svage her.
"familie bånd. som om. den eneste her som faktisk kan sige om vi er i familie er ham!"
Küki pegede på Hi som faktisk forstod så udemærket hvad han mente. blod kunne fortælle mere end ord. og som vampyr havde Hi faktisk en større chance for at finde sandheden end de to havde. Hi så på Hiroko med et hævet bryn. ville han mon forstå hvad Küki mente?
Kükis vinger var store pga al den træning han havde haft fået på skibet. han skulle kunne flyve langt med med meget last og det kunne han ikke med små vinger.

[Híroko Yúng]

Det kunne godt være, at Híroko havde bevæget sig ud på dybt vand, med at få sin nevø til at indse, at de faktisk var i familie. Men, stædig som han var, havde han ikke lyst til at give op lige med det samme. Det rystede ham hellere ikke det mindste, at Küki kun så Hi, som familie, det var vel også til at forstå? küki havde jo ikke være særlig gammel, da han først forsvandt fra Nýchta og slet ikke var til at finde nogen steder.
Det kunne godt være at Küki var klar til at dræbe ham, fordi han måske ikke helt havde lyst til at indrømme sandheden, men Híroko var ikke af den type, som gav op. Han rystede blot på hovedet.
"Vi deler da de samme gener, Küki. Blod er tykkere end vand, Küki Sen'in.."
sagde han roligt og lod blikket glide over på Hi, der tydeligvis var fanget midt i et skænderi, om hvem der havde ret eller ej. Det var dog ikke fordi det imponerede Híroko, at se på Kükis vinger. Han havde ikke behov for at vise sit værd over for andre, så længe at han kendte sin egen værdi, så skulle ændres meninger ikke smadre ham i jorden.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki så roligt på Hi og afventede hans svar. Hi sukkede bare og rystede lidt på hovedet. det var tydeligt at han kendte Küki bedre end andre. han så på Hiroko og smilte roligt.
"indse det Küki. I LIGNER HINANDEN!"
I det øjeblik kunne man se hvad race Hi var. hans tænder var skarpe og hans vampyr gen oppe og koge. Küki så på Hi og man kunen se frygten og respekten han havde for Hi. han foldede sine vinger ind på ryggen og lænede sig op af træet bag sig. han ville ikke ha en familie som bare smed ham væk. Hi var hans bror nu. han familie.
"ja ja Hi... men lige meget hvor meget i familie vi er vil jeg aldrig komme til at respektere den landkrabbe som min familie"
Küki ville ikke vise det, men han havde faktisk tænkt meget på hvem hans rigtige familie var. hvordan de så ud og hvordan de ville være. men han var bare træt af at være en knægt i andres øjne

[Híroko Yúng]

Det kom muligvis bag på ham, at Hi faktisk var enig med ham. Men der var jo også nød til at være en, som var mere fornuftig end den anden. Noget kunne i hvert fald tyde på, at Hi var den, som var mest fornuftig, men han kunne jo også tage fejl. Der var også noget andet, som kunne bekræfte hans teori, da han først lagde mærke til at Hi havde hugtænder. Så han stod altså overfor en vampyr?
"Landkrabbe? Og så bliver du fornærmet over, at jeg kalder dig knægt"
sagde han lettere irriteret, selvom han selvfølgelig ikke vidste, at de levede på et skib, men noget sagde ham, at de havde bosat sig på et skib. Men alligevel var der noget, som gjorde ham i tvivl. Han lod blikket glide hen på sin nevø, da han blot kunne gå sin vej. Det var ikke ligefrem nødvendigt for ham, at holde kontakten med sin nevø. Det eneste han ønskede var at finde sin søster igen. Og det kunne Küki tydeligvis ikke hjælpe med.