Everything can hide inside a forrest..

[Híroko Yúng]

Det var en sen aften og det var også tydeligt, da der egentlig ikke var nogen udenfor, men det var nok fordi at hele døgnet var som at befinde sig i mørket, derfor var der aldrig rigtig nogle bestemte tider, hvor man for eksempel kunne forvente at se vampyrer? Det hele var overladt til tilfældighederne nu, hvor solen havde været forsvundet så længe. Men denne gang havde Híroko været heldig, fordi han havde bevæget sig ud på et tidspunkt, hvor der ikke var mange, dette betød blot at han havde mulighed for at få en smule fred til at tænke det hele igennem. Han gik igennem de mange træer og betragtede himlen fra jorden, selvom han selvfølgelig havde mulighed for at betragte det fra luften, men nu befandt han sig på jorden. Han bevægede sig også mere eller mindre afslappet af sted og virkede ikke særlig truende, selvom man jo aldrig kunne vide med dem der faktisk befandt sig i Nýchta. Der var næsten altid noget i vejen, når man kom fra Nýchta eller blot havde bevæget sig derind.
Kizomi virkede næsten altid mørket end alt andet. Det var kun månen, som stod højt på himlen, som havde mulighed for at belyse skoven en anelse, så man kunne se lidt frem for sig. Dog var Híroko van til at befinde sig i mørket. Dog havde han levet det meste af sit liv i lyset, men som dødsengel ville man helst befinde sig i mørket.

[Hi & Küki Sen'in]

himlen var mørk derfor lignede det et stjerne som som kom over himlen. men det var det ikke. det var en lyshåret fyr som var ved at miste farven i det lyse hår. Fyren lande i et træ og tog sig til sin skuldre som var blevet godt og grundigt banket. han så rundt hvor han var. der var stille. han hoppede ned og hev vingerne op bag tøjet. han tog sine knive frem og begyndte at lave knivkastering træning.
Fyren hed Küki og var taget væk fra hvor han boede nu. det var sjældent at nogen huskede dem som blev taget som barn og det var Küki jo en af. han var blevet taget for mange år siden. han havde faktisk glemt al hans familie han havde haft. Küki så en lille fugl lette fra jorden og hurtigt kastede han en kniv i dens krop så den satte sig i et træ og døde. Küki knækkede nakken og snussede til luften og nød lugten af blodet der kom fra fuglen.
"lækkert!" hviskede han og blev helt afslappet af at komme af med nogen akrationer. dog smilte han ikke. hverken koldt eller glad. han smillede sjældent.

[Híroko Yúng]

Det var egentlig meget stille at bevæge sig igennem Kizomi, noget som Híroko aldrig selv havde været bevidst om, da han næsten altid var på jagten og sjældent havde tid til at tænke på andet end sin indkomst. Han gik roligt rundt i sine egne tanker for at tømme sine tanker i håb om at kunne tænke mere klart, da det hele var blevet en smule rodet efterhånden, som det hele skred fremad. Han blev dog lige pludselig forstyrret, da han fornemmede lugten af blod, men også en andens tilstedeværelse, selvom han havde været meget sikker på, at han var alene. Noget kunne endda også tyde på, at personen ikke var særlig langt væk fra ham. Bare for at der skete lidt valgte han at følge lugten og energien fra den anden person.
Da han nærmede sig området, hvor han kunne lugte blodet gik det også op fra ham, at den anden person var i færd med at øve sig i at kaste med knive. Nu skulle han så bare håbe på, at han ikke lige pludselig ville blive ramt af en af knivene. Dog havde han altid mulighed for at forsvare sig eller kaste igen i tilfælde af, at han ville blive opdaget. Híroko var godt gemt i mørket, det sorte hår kunne umuligt afsløre ham, det samme med hans bukser, dog var den hvide sorte en anelse mere tydelig, hvis man først så godt efter, eller bare vidste at der var nogen.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki kastede med perfektion og eleganse som kun folk med vinger havde. han kastede knivene og skulle lige til at kaste mod manden men da han så det ikke var et dyr holdte han bare kniven som havde han kastet. Han stod lidt tid sådan og kastede så kniven op, rettede sig og greb kniven. han så på manden og hævede brynet. hvem var denne mand.
Küki lagde kniven ned igen og gik over og tog de andre knive i det at han sagde. "hvide bukser er alsår ikke godt vis man skal skjulde sig"[/color] Küki vendte sig mod manden og så på ham. hans øjne var klare som hans mors havde været. dog kunne han ikke huske hende. han så på manden og gik over mod ham. Küki så på manden og vidste at man ikke altid kunne få folk til at lytte.

[Híroko Yúng]

Híroko tilbragte tiden i skjul med at undersøge personens skikkelse og kropsbygning i tilfælde af at han lige pludselig skulle blive opdaget, men det hvide skjorte var jo også meget afslørende, så kunne han selvfølgelig altid have valgt at trække den sorte vest over, men den havde han glemt hjemme denne sene aften. Han havde mulighed ikke regnet med at det ville gå så hurtigt, for den anden person at opdage ham, men på den anden side, så havde han også fået det meste ud af sin iagttagelse. I det at han hørte mandens stemme, gled et koldt smil over hans læber, der tilsyneladende ikke var utilfreds, selvom han lige var blevet opdaget. Derefter rettede han blot sin holdning en smule og rejste sig op, så han nu var mere synlig for den fremmede.
"Det var nu hellere ikke meningen, at jeg skulle forblive skjult"
Svarede han efter kort tid, hvorefter at han trådte ud fra bag bukser, så det var muligt at se hans fulde højde og kropsbygning. Han virkde tilsyneladende meget slank, og knap så muskuløs, men det var nok fordi hans tøj skjulte det, da det hang løst. Híroko stak roligt hænderne ned i lommerne og lignede en meter afslappet type, som muligvis kunne være meget doven, men det var blot et første håndsindtryk.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki stod roligt og tørte sine knive af og så på manden. Küki var hverken meget slank eller meget muskuløs. han var rimelig normal. han hørte hvad manden sagde og sukkede blot. han fattede ikke folk som skjulte sig. han vidste jo godt at det var normalt her. men nu havde han jo ikke boet i Nychta men ude på havet siden han var ung.
"og hvad for du så ud af at skjule dig. alsår ud over at kunne blive dræbt vis jeg gad dræbe dig nu"
Küki så på manden og de klare øjne så roligt på ham. hvem mon han var. hvorfor virkede han så underlig og så... så magtglad i hans holdning. måske var det det han var men Küki havde ikke analyseret nok inu. der skulle vel bare gå lidt tid inu.

[Híroko Yúng]

Híroko var ganske sikkert ikke som alle andre. Han var muligvis en anelse ved siden af med mange ting, men det var også fordi, han ikke lod sig styre af andre folk meninger. I hans verden, var det ham, som havde kontrollen og hvad der ellers skulle til i Nýchta. Men han var jo også, som han endnu en gang var. Og han havde da bestemt ikke tænkt sig at ændre på det. Han betragtede den unge mand, som stod ikke helt så langt væk fra ham.
"Ser du, det er der vel forskellige meninger om, men når man skjuler sig, behøver man ikke bruge så meget tid på at undersøge personerne, når man står ansigt til ansigt med dem"
sagde han lettere koldt og foldede armene over kors, imens at han blot kiggede lidt på den unge mand, der tilsyneladende var i gang med at undersøge Híroko fra top til tå.
"Det er meget modigt at komme med sådan en trussel, når du sikkert ikke kan føre det ud i livet"
sagde han lettere koldt, men på en måde også hånligt, da han ikke lige skulle se, hvordan en ung person, som ham, skulle kunne gøre det af med Híroko, der sikkert havde mere erfaring end ham.

[Hi & Küki Sen'in]

at håne Küki var ikke noget man slap fra. Küki var trænet af en af de bedste i skibet han kom fra. men han var da også dygtig af en af sin alder at være. han tog tog hænderne ned i lommerne og betragtede manden. da han sagde Küki ikke turde bringe det ud i livet havde han grebet sit sværd og svang sig rundt i en hurtig bevægelse så sværdet farede mod mandens hals. dog stoppede Küki lige et par cm fra hans hals. Küki hævede brynet og så på manden uden noget smil. nu stod de jo tæt og Küki kunne ikke sætte finger på det men manden her mindede ham lidt om en han kendte men hvem var det.
"tro hvad du vil. men jeg har mere blod på mine hænder end du kunne forestille dig. Jeg har flere liv på samvitigheden end folk på min alder har"
Küki så op på himlen i få sekunder hvor han kunne se en sort skikkelse flyve over dem.
*Hvorfor sender du altid Bijon ud når jeg ikke er ved dig*
Tankerne var sendt til Hi da han var træt af at Hi altid ville holde øje med Kuki bare fordi at han elskede at dræbe og toturere folk. han havde lyst til at få fat i Ikari for at gi Hi igen

[Híroko Yúng]

Man skulle muligvis tro, at Híroko ville have flyttet sig, men han havde ikke en gang blinket, da Küki først trådte mod ham bevæbnet. Måske var han bare ligeglad eller også følte han sig ikke truet nok, til at ville gøre noget imod det. Nogle gange gik det også så galt, at Híroko ikke en gang tænkte over, hvad han gjorde. Men en ting var sikkert, han følte sig ikke truet. Endnu..
"Det kan meget vel være, men hvem bedømmer folks evner på antal?"
spurgte han koldt og med et mindre smil på læben. Det var næsten tydeligt, at han forsøgte at provokere den unge mand til at lave en fejl, så han senere havde mulighed for at udnytte det til sine fordel. Han lagde dog godt mærke til den skikkelse, som bevægede sig oppe på himlen, men han valgte dog at koncentrere sig om manden, der stod foran sig. Så han ikke ville blive u koncentreret og miste kontrollen.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki svang sværdet rundt og ned i skeden igen og lagde hænderne i lommerne igen. han havde ikek begået nogen fejl endnu. dog havde manden. Küki havde set på hans smil at han ventede på at Küki mistede kontrollen, noget som han selvfølgelig ikke havde tænkt sig at gøre. Küki så på manden og knækkede nakket og trådte et skridt tilbage. han kunne gætte det helt tydeligt at manden her var van til at ha kontrollen og var van til at bestemme.
"du gør måske ikke. men det er nok fordi at du ikke tør dræbe folk"
Ja Küki legede med ilden lige nu men der var stadig ikke kommet et eneste smil på hans læber. det var nok pga hans træning at han ikke smilte. han havde aldrig rigtigt smilet uden at det skulle være for at charmere sig ind på folk han skulle dræbe. Küki var ganske rolig imens at han så på manden. selv vis manden angreb ville Küki stå der og se manden i øjnene. lidt lige som hans mor også havde gjort. noget som Küki havde glemt alt om.

[Híroko Yúng]

Híroko foldede hænderne foran sig og smilte en anelse, dog vendte han blikket en smule væk fra ham. Det var ikke fordi, han bed så meget mærke i hans ord, men alligevel var der noget, som fangede hans opmærksomhed.
"Jeg dræber ikke bare for at dræbe, jeg dræber for at det skal gavne mig.."
svarede han roligt igen og kiggede drengen ind i øjnene. Efterhånden som det hele skred fremad, så Híroko ham ikke som en mand længere, han var mere en dreng, som ikke havde styr på sine bevægelser, selvom han måske følte at han vidste hvad han lavede. Híroko fik nærmest et form for flash back, da drengen kiggede ind i hans øjne og det fik Híroko til at holde øjenkontakten. Der var noget som mindede ham om sin familie. Selvom han for længst havde mistet kontakten til dem.
"Af ren og skær nysgerrighed, må jeg spørge om dit navn?"
spurgte han roligt og det kom mere som en indskydelse, men det var også noget, som han havde tænkt over i et noget tid. Det kunne jo være at navnet kunne besvare hans spørgsmål, hvis drengen altså gav ham det frivilligt.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki stod roligt og så igen smilet. Küki stod helt roligt og rystede på hovedet da han sagde kun vidst det gavnede ham. Küki så på ham og undrede sig da manden spurgte om hans navn. Küki så rundt i et kort sekundt og så på manden igen og holdte kontakten uden at sige noget som helst.
"jeg ser ingen grund til du skal kende mit nav...."
han nåede ikke at sige mere da han så tilbage og kunne høre fodskridt det kunne ikek være Hi som kom nu. havde Bijon troet at Küki var i fare. Küki så op på himlen og piftede hurtigt. en krage som flyvende ned til ham og satte sig på hans skuldre. Küki så på ham og lavede tegn med øjnene og kragen så på ham og det så ud til den forstod ham. den lettede hurtigt og fløj den vej han havde kigget før.
han så mod manden og sukkede. "jeg ser ingen grund til at du har brug for at vide mit navn" Küki virkede ikke til at kragen var en svaghed for ham. nok fordi at det bare var budbringer og spioner for ham og Hi.

[Híroko Yúng]

Personen virkede ikke til at forstå Hírokos mening med hans ord. Det virkede som om, der var noget der blokerede drengens egentlig syn på livet, som om der var noget der hele tiden kom i vejen. Han blev roligt stående på sin plads eller der hvor han hele tiden havde været. Han kunne ikke fatte, at han faktisk stod over for en så stædig person. Men hvad hvis det blot faldt drengen naturligt.
"Selvfølgelig ikke, men ville bare være sikker på mit gæt eller min fornemmelse"
sagde han kort og vendte blikket væk, da han selvfølgelig ikke skulle forstyrre ham, dog vendte han blikket mod lyden, selvom det virkede en anelse mistænkelig, så valgte han at søge tilbage mod drengen..
"Du minder mig bare om min søster.."
røg det lige pludselig ud af ham, da han lige pludselig kunne se hende foran sig. Det var egentlig underligt, da han for længst havde mistet kontakten til hende og faktisk ikke vidste, hvor hun var henne, selvom han inderligt ønskede at finde hende. Han havde altid været meget tæt på hende, men hun var pludselig forsvundet, ligesom hendes søn, hans nevø. Det var en underlig familie, som havde meget svært ved at holde sammen.

[Hi & Küki Sen'in]

Ja Küki var aldeles stædig men det var hans natur. han var halv enspænder som hans race var kendt for. han så på manden og blinkede roligt da han pludselig nævnte at han havde en søster så han undrene på ham.
"jeg ved intet om din søster. jeg kender ikke til dem der fødte mig og sådan er det bare."
Küki så på manden og så roligt på ham. han havde stadig hænderne i lommerne og så roligt på ham som om at han så på en der var mindre værd.
"men vis dit gæt er rigtigt så skulle der være meget lille chance for at dit gæt var Küki"
Küki så på ham og var nok en knægt i mandens øjne men var en af de højeste på skibet ud over hi og kaptejnen.

[Híroko Yúng]

Drengen virkede frastødende, eller som han forsøgte at skubbe Híroko længere væk fra sig, fordi han tydeligvis ikke gad bruge tid på en som ham? Men det var vel også fordi han ikke kendte til sandheden.. Omkring den person, som han stod foran. Han lyttede muligvis opmærksomt til hans ord, men på den anden side, så vidste han ikke helt, hvad han skulle sige til sit forsvar.. Han valgte blot at nikke og rodede lidt rundt i sine lommer.
"Du ser mig åbenbart, som noget usselt, noget der er mindre værd?"
sagde han stille og roligt, som om det slet ikke ragede ham. Det rørte ham i hvert fald ikke, hvis knægten valgte at sige ja til at hans spørgsmål. Men lige pludselig gik han i stå. Dette måtte være skæbnen, for han kendte udmærket godt dette navn.
"Küki Yúng - det var navnet på min nevø, som forsvandt som lille.."
sagde han roligt, men var dog ikke helt sikker på, at der var en mulighed for at han stod over for sin nevø? Men på den anden side, så var knægten dødsengel, så der var en mindre mulighed for det. For hvor stor var sandsynligheden for at der var en anden dødsengel som hed Küki.