How long?

[Runya Tile]

”Ja, det er der vel.” fnyste Runya og så på den fremmed, som han ikke brød sig om. Dog lidt efter besluttede han sig for at stikke sværdet i skeden, som hang på ryggen af ham. Han sendte kort den fremmed et advarende blik, som også fortalte, at han holdte øje med ham. Nej, Runya havde ikke særlig megen tillid til fremmed eller nye, som han mødte, specielt ikke dem over fra Nýchta. Paranoid kaldte folk ham. Han pillede lidt ved spidsen af sit øre.

Da Lairion bad om Runyas hjælp, var han der straks og tog fat i sin broder. ”Det er åbenbart snart tid, broder.. noget hurtigere, end jeg havde antaget.” sagde Runya og så lidt bekymret på sin broder, men var stadig opmærksom på dødsenglen. Han havde ingen idé om, hvad det ville sige, at blive genfødt, da det aldrig var sket for ham. Men hvad det ville sige at sove i 1000 år, det vidste han, hvad det ville sige. Han gad vide, hvad der ville ske med ham. Ilten forsvandt jo, fordi planterne ville dø, og uden ilt, ville der ingen ild være. Han måtte forberede sig på at sove noget mere, eller i værste fald en genfødsel.

[Híroko Yúng]

Det var ikke ligefrem den form for aggressivitet, han havde forventet at han ville møde i Iméra, for eftersigende skulle det jo være det gode land, men det havde vel sine grunde? Híroko valgte dog at forholde sig nogenlunde roligt, da den yngre skikkelse valgte at pakke sit sværd væk. Det var ikke fordi han blev lettet eller noget, da han i bund og grund ikke havde frygtet noget med hensyn til de 2 fremmede skikkelser. Et koldt smil gled over hans læber, da han lod blikket glide over på den ældre herre, som tydeligvis var meget svækket, det virkede egentlig meget underligt, at se sådan en ældre herre, vandre rundt i skoven, når faren kunne lure ved hvert hjørne eller træ i skoven. Nok befandt man sig i Iméra, men det var ikke ens betydende med, at man ville være i sikkerhed. Híroko selv havde jo også formået at trænge ind i landet, så hvorfor skulle det ikke også kunne lade sig gøre for andre af Nýchta's beboer? Så længe at lysten og muligheden var der, så ville det ikke være særlig svært at trænge ind..
"Nuvel.. Jeg kan se at I har travlt, så jeg vil bare fortsætte min mindre udflugt rundt i landet"
sagde han med et koldt og lettere udfordrende smil på læben, da han selvfølgelig ikke havde tænkt sig at opføre sig ordentlig, nu hvor han befandt sig i et andet land end hans hjemland. Der var jo helt klar en grund til, hvorfor han for det første var mødt op i Iméra, han havde jo nogle forretninger at tage sig af.