under havets overflade

[Serena]

serena svømmet roligt mod byen som lå under vandet hvor alle sirener holdt til når de var under vand, hun var næsten lig selv kommet ned i vandet igen og skulle enlig på arbjede men der virket så roligt i vandet så en hurtig smut ned i byen kunne vel ikke gøre skade, de var jo en del vogter.
Hun svømmede roligt afsted, hende grønne hår bølge lidt mens hun svømmet og den grønne hale bevæget sig roligt i vandet, hun havde sin rusting og tre fork med sig hvis der skulle sket noget.

[Shan]

Shans dag havde været ulidelig. Først skulle han aflægge rapport, og så havde han følgende haft samtaler, og var ud over dette blevet forfulgt at mødre eller fædre, med kommentar om at han snart burde binde sig, og at deres datter var smuk og vidunderlig. Det var også fint nok. Og godt for dem at de var smukke. Men han var slet ikke interesseret. I kvinder, mænd, kærlighed og forpligtelser. Ikke endnu. Han følte sig stadig ung. Han ville opleve mere før han bandt sig… og ærligtalt ville han nok ikke have noget imod at binde sig til en kvinde på land og ikke en sirene. Noget han dog ikke havde fortalt deres konge, deres leder, der sikkert ville gå imod det. Lige nu søgte han modsat Serena væk fra byen. Måske det også var derfor han var ved at støde ind i hende ved den store port, der dog mest var der for at antyde byens grænse. ”Hn?.. Serena?” spurgte han undrende. Nu han jo med vilje søgte tilbage for at give hende plads, så de ikke ramlede sammen. Han havde fuldstændig været i sine egne tanker.

[Serena]

serena svømme lidt i hende egen tanker og først få meter fra var porten opdagter hun shan, hun stoppede op og kig smilede lidt undskyldende " hej shan " sagde hun venlig og kiggede roligt på ham, hun svømmede lidt tætter på porten.
" hvor er de på vej hen " sagde hun roligt og sendt han et venlig smil, næsten alle tæt på kongen kendet hinanden, så hun viste uden mærket godt hvem shan var, hun havde også nogen gange se de forældre som havde jaget ham for at få ham til at gifte sig deres datter, hun havde altid fået nogen gode grin af det

[Shan]

Shan smilte nu imødekommende til hende. Det var faktisk sin tid siden han havde snakket med Serena. Men han havde selvfølgelig også brugt mest tid på overfladen, hvor livet der efterhånden virkede mere tiltalende end dette under vandet. Selvom han flere gange havde sagt sig selv han ikke måtte tænke sådan… og da slet ikke måtte lade nogle andre i deres verden vide at han elskede sit liv på landjorden, frem for dernede. Så kom han først i problemer.
Han skulle til at svare Serena, om hvor han skulle henaf, da nogle råbte efter ham. En mand, der generende nok trak sin smukke datter frem. Shan sukkede da han så det, viftede blot let med hånden. Han var efterhånden ret sikker på at de kun gjorde det for at genere ham. Gøre grin med ham. Fordi han ikke gad vælge. Men for den da, hvis han nu ikke gad giftes?!. Med nok et suk så han på Serena igen, med et skævt smil. ”Jeg var på vej væk her fra…” kommenterede han svarende. Væk fra byen. Væk fra folk.

[Serena]

Serena vendt blikket mod en mand der kom slæben med sin datter, hun skulle lige give til at grine men så shan lidt mut over de andre hele tiden jagtet ham, lyttede til hvad shan sagde mod at han bare gerne ville væk fra byen af hun nikket og svømmet lidt tætter på ham for at hjælpe ham af med faren og datterne.
Hun svømmet helt op af shan og tog hurtig fat i hans hånd, mens hun hurtig gav ham et kys på kinden " han er optaget " sagde hun og så på den ældre mand som kiggede ned på deres hænder, serena, havde heller ikke interesse i at binde sig nu men hun gjorder dette for at hjælpe shan af med de træls forældre, så måtte hun tage skideballe af shan bagefter.

[Shan]

Shan skævede ned på deres hænder. Det var end ikke kysset der som sådan undrede ham. Nok kunne det i andres øjne se ud som mere… men han vidste jo der ikke var sådanne følelser mellem ham og Serena. Det havde hun da i den grad aldrig givet udtryk for. Da han dog så mødte hendes blik, indså han straks hendes plan. Og selvom han helt sikkert kom i problemer senere, kunne han ikke rigtig være generet over at Serena gad gøre dette for ham. Han kunne sagtens se den smukke kvinde som en søster. En søster han lige nu var taknemmelig for at have til at redde sig fra… fædre og deres døtre.
Han vidste han en dag selv ville forstå det. Det med at man ønskede sin datter et godt parti og alt dette. Og han håbede så til den tid at hans partner kunne hive ham lidt i ørene og få ham til at slappe af. Men det var når han nåede det punkt i sit liv hvor han havde fundet sin store kærlighed, og ønskede et afslappende liv, med børn og alt det der. Lige nu ønskede han kun frihed… overfladelivet.
Han smilte let til Serena, ignorerede faktisk faderen der sikkert følte sig… ikke skuffet, men langsom. Sikkert troede han at Serena blot var en pige han var blevet præssenteret for før. Hvilket jo også var rigtigt nok. Han slap ikke hendes hånd, som han let trak hende med sig væk, ud af byen. Ikke langt… bare nok til at de kunne være alene. For alle andre grunde end det den skuffede fader måtte tro. ”Tak… Virkelig… Selvom jeg får nogle forklarings problemer senere” Lød der let taknemligt fra ham, som han jo hjerteligt var hende taknemmeligt. Også selvom deres konge nok ville vide hvorfor hans højre hånd og en vogter, snakkede om at de var sammen, når Shan faktisk næsten lige havde sagt modsat at han ikke ønskede sig en partner og et roligt liv endnu.

[Serena]

serena viste uden mærket det var et stats hun havde taget, shan var jo en rang langt over hende, men hun havde på en eller anden måde fået medlidenhed med ham og tænkt at der skulle gører noget.
Hun lod sig følge med shan da han trak hende med sig, hun sendt ham et venligt smil da de var alene, " så lidt, og du må virkelig undskyld hvis det komme til at give dig for mange problemmer, men har set dig blive jagtede alt for mange gange " sagde hun venligt.
Serena havde ikke skænkte det en tanke hvis deres leder fandt ud af deres lille joke, hun havde bare været spontan og hjulpet shan

[Shan]

Shan smilte blot beroligende til hende. Han var virkelig taknemmelig. Også selvom at alle ville vide det inden alt for længe. Også deres leder. Men han måtte bare påtage sig skylden. Sige han havde bedt Serena om at lyve for ham, for at hjælpe ham. Selvfølgelig for at han kunne gøre sit job, uden at blive jagtet hvert sekund. Det var en glimrende løgn, og sagde Shan den, ville deres leder helt sikkert tro ham. Nu løj han virkelig også sjældent, og da slet ikke om mere seriøse ting. Dette var på sin vis en bagatel. Og troede folket virkelig på at han var forlovet med Serena, ville han jo slippe fra forstyrrelserne han ellers oplevede. ”Jeg tror nu jeg klare mig. Og bare rolig Serena, blander dig ikke yderligere ind i vores løgn. Jeg er taknemmelig nok over at hun bare hev mig væk fra dem lige før” forklarede han muntert. Han kunne jo dog godt forstå fædrene. Hvis deres datter blev gift med deres konges højre hånd, ville hun aldrig mangle noget. Jo, måske Shan. Selv hvis han blev gift nu her, ville han nok stadig tage svipture til land. Han ville sikkert ende med at føle sig fanget dernede.

[Serena]

hun smilede og nikkede " jeg er bare glad for at kunne hjælpe dig, nu må vi se hvor længe denne lille løgn skal kørers eller om vi skal stikke af det fast landet " sagde hun roligt.
Hun viste at det nok ikke være så godt at hun var forlænge på landet, når hun skulle være vogter i vandet.
Hun forstod lidt godt at shan var taknemlig hende hjælpe, hun ville nok selv have gået amok hvis der hele tiden kom nogen og bad hende om at gifte sig med deres søn, med heldigvis tog ikke til sådan, selv om serena var det enste kvindlig vogter, så var der stadig ikke mange som nys om ideen da de mente at det var en mande fag.
serena så lidt på shan, " skal jeg gøre dig selvskab på land eller vil du heller være alene" sagde hun venligt

[Shan]

Shan overvejde ideen lidt. Serena var jo en vogter. Han havde selv været med til at bestemme at hun, trods hun var en kvinde, skulle have lov til at blive det hun ønskede. Desuden vidste han jo at hun var mindst lige så dygtig som mange af den mandlige vogtere. Men hun havde dog også en pligt til at være der i byen eller i nærheden, i tilfælde af at der skete noget. Specielt hvis det kom til hajer, der i denne verden var en af deres største trusler. Hajerne havde jo taget mange gennem tiden, af samme grund havde de jo nu vogtersystemet. Folk der var trænet til at beskytte deres by og land.
Han endte dog med at nikke let, og derfra med en let anvisning, lade hende svømme først. ”Hvis du vil må du i hvert fald gerne holde mig med selskab noget af vejen” svarede han, venligt, men indirekte. Han vidste ikke hvorvidt han burde tage hende med hele vejen. Hvis der skete noget og hun ikke var der, kunne hun let komme i problemer. Med mindre de så holdt fast i deres løgn og sagde de var ude og… Lade deres kærlighed blomstre. På denne måde, kunne han i hvert fald bare sige at han tog hende med sig som beskyttelse.