|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Jun 8, 2011 17:51:31 GMT 2
Küki sad på toppen af et højt træ og trak vejret hurtigt. Han trak vejret hurtigt da han havde fløjet hurtigt og langt, blod flød ned fra hans kind og pande og faldt ned igennem grenene og bladede på træet. Der var også blod på den vej som han havde fløjet nede på jorden.
Det hele statede for 2 timer siden. Küki og Hi havde været oppe og skændes hvilket gjorde at Hi havde slået Küki først og havde forstået Kükis ribben. Da Küki så havde trukket sit sværd havde Hi det samme. Men Hi havde altid været stærker end Küki så han havde været blevet ramt to gange i ansigtet og 3 gange på armende og en gang på sin ene vinge. Hi havde sendt ham ud for at finde nogen som måske kunne gi blod til vampyrende eller børn som skulle fanges.
Nu var Küki så her og så ud over horisonten som bare var sort. Küki lyttede til vinden som sang i hans øre og pga hans vrede havde lyst til at slå nogen ihjel lige nu men måtte holde sig i skindet så man ikke vidste at han var sådan. Hans smukke sorte vinger var inde under t-shirten så de ikke blev set. det hvide hår var ved at miste den hvide farve. Dog skulle de også snart ha ny forklædning.
|
|
|
|
Post by Elenhîniel Dúrinel on Jun 8, 2011 22:13:14 GMT 2
En ensom skikkelse vandrede hen over skovens bund, mens hun sang. Det var en lidt dyster sang, men dog stadig smuk. Det var tydeligt at det var elvisk. I den dybe nat virkede sangen næsten fortryllende og tillokkende. Vinden bar den smukke stemme rundt mellem træernes stammer, og op i deres kroner, hvor små dyr og fugle stoppede deres gøren for at lytte til elverens sang.
Hun skridtede roligt hen over de visne blade i skovbunden, mens hun sang og stoppede op under et træ, lige på det tidspunkt sangen stoppede med en lang tone. Hun så op i træet. "Kom ned fra træet Küki Sen'in" Hun stod og så op på træet, og hele hendes attitude var imødekommende og afslappet. Den første del af denne sangen er den del hun synger |
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Jun 8, 2011 22:22:36 GMT 2
Küki havde hørt sangen men alligevel ikke. han så bare mørket lige ind til en stemme kaldte på ham. han så ned fra træets top og så noget hvidt. Küki tog fat i grenen han sad på og lænede sig frem og så ned på kvinden. hvor kendte hun hans navn fra. han havde aldrig set hende for så havde han jo nok kunne huske det. han hoppede ned og 5 meget fra jorden foldede vingerne sig ud og slog et slag lige inden jorden. vingerne foldede sig ind igen og han så mod kvinden imens han stod der på jorden. han tog hænderne i lommerne og så op og ned på hende med det tomme udtryk. Hvem var denne kvinde? hvor kendte hun hans navn fra? og hvordan kunne hun vide at han var der?
"Hvordan kunne du sige det der uden at kende mig?" spurgte han lige ud og hævede sit bryn. han vidste faktisk ikke hvad han skulle sige eller gøre ved en som pludselig kendte hans navn. En dråbe blod gled ned fra hans pande og ned ved hans øje. det lagde sig ved øjet så det lignede en tåre.
|
|
|
|
Post by Elenhîniel Dúrinel on Jun 8, 2011 23:01:43 GMT 2
Hun så roligt på ham, mens han kom ned til hende. Hun kunne se at han var en dødsengel, men alligevel et levende væsen, der havde behov for lægehjælp. "Stjernerne kender dit navn." Mere svar fik han ikke på sit spørgsmål. Hendes kjole dansede let rundt om hendes ben og bare fødder i den kølige natteluft, mens stjernerne kunne anes gennem det sparsommelige løvtæppe der hang på de krogede og grå grene, som fik et sølv skær i månens lys. Hendes kjole glitrede også en smule i månelyset, som mange små diamanter.
Hun vendte roligt rundt og lavede en gestus til at følge med. De sår skulle tilses, og hun vidste hvor hun kunne finde et sted, hvor hun kunne rense hans sår. Det ville være nødvendigt hvis han ikke skulle ligge syg de næste dage. |
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Jun 8, 2011 23:08:38 GMT 2
At kunne få en som Küki til at tro på at stjernerne kunne tale skulle man virkelig kæmpe med. Küki så op på himlen og tænkte lidt over hvor dum hun lød. han rystede på hovedet og trak vejret roligt. dog da hun lavede tegn til at han skulle føle hende blev han bare stående. han var ikke dum. men at føle med sådan en galning som hende det gad han ikke. han kendte sine sår. han havde været døden nær så dette var ingen ting. Küki så ned og så blodet glide ned ved hans mund og slikkede det af. hans prupiller blev små og det var som om blodet tændte noget i ham. Hans mordlyst voksede af den lille dråbeblod. han så på hende og skulle lige til at trakke sin dolk med sin højre arm da den gik i kramoe pga et sår den havde fra skuldren ned til midten af overarmen. han tog armen til sig og så mod hende. han var ikke helt sikker på selv at han skulle følge hende. men vis hans sår blev helede. jo hurtiger kunne han fange flere . endten børn til skibet eller levende blod til vampyrende. hun kunne være et godt valg.
|
|
