This is the end

[Roia Shui]

Roia så på ham og smilte roligt. "hoshi gå over og leg lidt" Hoshi så på sin mor og smilte så til manden og løb så lidt rundt lidt fra dem. Roia så på ham og smilte lidt. "lad mig så høre hvad der plager dig. Ingen i verden skal ha det sådan som du har det, og den eneste måde at komme videre er at betro sig til en." Roia var godhjertet og stolede på alle, og hjælp folk som hun kunne se havde det svært. Roia var læge og derfor måtte hun ikke sige ting videre uden tilladelse.

[Colopatiron Nisroc Perpetiel]

Colopatiron sendte et smil til hende. Det var meget betænksomt, men han følte ikke at kunne gøre det med retfærdighed at overdrage hende sine sorger og bekymringer. "Det er meget høfligt af dem gode frue" svarede han "Men det kan jeg ikke gøre". Han smilte lidt og kastede blikket over mod legende barn. Hun var en af de eneste ting, der gav ham energi lige nu. Hvad i alverden skal jeg gøre med mig selv tænkte han. Hans fortid havde jo ikke just været grundlaget for en lys fremtid. Han lukkede øjnene og så tilbage på Roia og sendte hende et halv hjertet smil.

[Roia Shui]

Roia så på ham og da han sagde han ikke kunne gøre det gik hun over til ham. hun lagde sin hånd på hans ene kind og hev blidt hans hoved mod sig. Et blidt kys plantede hun på hans anden kind med sine bløde læber. hun slap i et nus ned af hans kind. hun smilte venligt og så mod sin datter og sagde blidt. "du kan altid bare sige vis der er noget. jeg dømmer ikke på omslaget." sagde hun blidt og gik et stille skridt tilbage.

[Colopatiron Nisroc Perpetiel]

Han blev glad og fik fornyet energi og mærkede en varme i sit hjerte, ved hendes kys. Det havde skabt et lys i hans hjerte. Et lys der fortalte hvad han skulle gøre. Han havde hørt om en kvinde i den store skov i Iméra, der kunne forudsige fremtiden. En elver kvinde der havde forudsagt de to store profetier. Han måtte besøge hende. Hvis hun ikke kunne hjælpe ham, måtte der være noget i vejen. Han så tilbage på Roia. "Det er desværre ikke omslaget der fejler noget, men nærmere det indeni" svarede han og sendte et varmt smil. Han lyste, som han ikke havde lyst i lang tid. "Du skal have mange tak - du har hjulpet mig umådelig meget mere end du kan forstå" sagde han. Han så op mod himlen og følte en glæde. "Jeg bliver nød til at komme videre, min rejse er lang og lang fra over" Han så på hende igen. "Mange tak" sagde han og gav hende et varmt kram. Han tog et par skridt væk fra hende og baskede med vingerne end han lettede og fløj videre medens han vinkede tilbage til dem.

[Roia Shui]

Roia så hvordan han lyste op da hun havde kysset ham. selv inden i kunne hun hjælpe med et lyttende øre hun så på ham og smilte sødt. da han så krammede hende blev hun lidt overrasket men smilte og lagde armende om ham. hun mærkede let hans fjer og huskede på hoshis fars vinger der altid varmende hende. hun så på han da han gik tilbage og smilte. "jeg håber vi ses snart igen" sagde hun og så på ham lette. Hoshi så han lettede og løb mod ham og vinkede til ham.