Private life.

[Jacquelin]

En ulv lå roligt i sandet, for poterne lå gemt nede i sandet, og snuden lå akurat lige på dens ene pote, en del sand var på dens snude. Den var sort på alle poterne, og lidt op af dens ben. Halen var sort ude i spidsen, som kørte lidt til side, og så til den anden side. Dens øre stod op i luften, og dens blå øjne fulgte havet med havets bølger.
Det var Jacquelin, som lå der, og slappede af. Hun havde ikke andet at give sig til, så hvorfor ikke ligge der? Hun trak vejret dybt, og rejste sig helt roligt og gik helt dovent ned til dette hav og snusede til det, men hun kunne ikke få sig selv til at drikkke det. Hun så sig roligt rundt, og lod blikket glide ned i vandet igen. Hun gik i vandet, kun lige med poterne, hun ville ikke længere ud, hun kunne ikke lide at være alt for langt ude, hun stod bare og kiggede ned i det her bedrøvende hav. Selvom det var smukt, synes hun det var bedrøvende. Hun kiggede op i himlen, grå og kedelig som altid. Hun begyndte at give sig til at hyle, og et ulve hyl kom bare midt ude i det blå. Hun elskede at være alene, så var der ingen som brokkede sig over hende.

[Roia Shui]

To små søde øjne så på denne ulv lidt væk fra stranden. Det var Hoshi som stod og ventede på at hendes mor var færdig med en patient. hun så ned på ulven og da ulven gik ned til vandet rejste Hoshi sig op men fik overbalance og faldt ned af den lille bakke hun sad bag og lavede koldbøtter ned kun lidt fra ulven. hun tog sig til hovedet og bed tænderne sammen i smerte. hendes hvide hår og hvide vinger flavrede med vinden fra havet. Hoshi var ikke mere end 7 i sind men det ændrede ikke på at hun var den hun var. Et lille firben kom mod hende fra bakken og kravlede op på hendes arm og så advarende på ulven selv om firbenet ikke ville kunen gøre det store ved denne ulv.

[Jacquelin]

Hun får sig et chok, og vender sig mod denne pige, og et lille firben. Hun gjorde ingenting, end at bare at kigge. "Jeg gør ikke noget." hun smilede venligt og gik ud af vandet, hun lagde sig ned og kiggede på dem, hun lod blikket glide op af den bakke de kom fra, og et smil kom på læberne. Hun havde prøvet det samme, så det kendte hun godt.
Hun kiggede roligt på dem begge to, og hun kiggede roligt på pigen. "Håber ikke, du kom til skade." sagde hun stille og roligt, og hendes blik var venligt.

[Roia Shui]

da ulven snakkede stivnede Hoshi og så bange på ulven. hun havde aldrig set en ulv tale. hun var helt stille og rystede lidt. En skikkelse kom op på bakken og så med et smil ned på dem da ulven spurgte om Hoshi var kommet tilskade.
"Hun er ikke van til animaguser så det ville nok være bedre i din menneske skikkelse" Sagde skikkelsen på bakken. Det var Roia som var mor til Hoshi. hendes skole var smuk og hendes smil varmt. Hoshi så op på Roia og løb op til hende og omfarvnede hende og rystede lidt.

[Jacquelin]

Hun forvandlede sig roligt, hendes blonde hår kom til syne, og hun sad med tærrende i sandet. Hun kiggede roligt på de to. "Okay, men det kunne jeg heller ikke vide." sagde hun roligt, hendes røde øjne var med et lille glimt i, og hun lod sit blik glide ud i havet igen. Hendes hætte var over hendes hovede, og hendes pandehår gik ned over det ene øje. Hun smilede roligt af sig selv, og lod en finger glide rundt i sandet. Hendes blik lod sig glide hen på de to, og lod dog blikket glide ned på dette firben, og smilede af det.

[Roia Shui]

Roia tog Hoshi's hånd og gik over mod pigen med sin datter halv gamt bag sig. "det er okey... Hoshi er bare lidt genert og lidt bange for nye ting.... og tror ikke at en ulv som kan tale er normalt" sagde Roia med et varmt gik og kom ned ved denne pige. Roia rakte hånden frem med et varmt smil og med et venligt blik sagde hun. "Undskyld jeg ikke har præssenteret mig, jeg er Roia, læge her i Imera... og dette er min datter Hoshi... sig goddag Hoshi." Roia så på Hoshi som tittede frem fra bag Roia og vinkede til pigen. "goddag" hviskede hun genert og med en sød lille stemme.

[Jacquelin]

Hun smilede venligt, og tog i mod hånden. "Det er helt i orden - nej selvfølgelig er det ikke normalt, men for mig er det jo." hun smilede.
Hun kiggede på dem begge, Roia og Hoshi, kunne godt lide deres navne. "Jeg er Jacquelin, hyggeligt at møde jer." hun smilede venligt, og havde egentlig en god fornemmelse af dem, hun elskede at være venlig overfor dem, som var venlig over hende.

[Roia Shui]

Hoshi så op på hende. hun så at hendes mor og jacquelin gav hånd. hun gik lidt frem og smilte sødt. "er du ulv eller menneske?" Roia grinte lidt af datterens spørgsmål. men hun var jo også kun et barn og var ikek så langt i skolen at hun fik at vide om racer. Roia smilte til Jacquelin og trykkede hendes hånd og slap den så.
Roia så hvordan at hoshi blødede op over for denne pige nok fordi at hun havde set pigen som en ulv og elskede dyr. firbenet løb op til hoshi og så på pigen men gemte sig så.

[Jacquelin]

Hun grinede lidt, og kiggede på dem. "Jeg er begge dele.. Jeg er racen Animagus, som betyder at jeg kan forvandle mig fra menneske til ulv, det er forskelligt med folk, hvad de kan forvandle sig til, min bror er en panter." hun smilede roligt, og lod en hånd strejfe hendes blonde hår, så pandehåret sad væk fra hendes ene øje.
Hun lagde hovedet på skrå, og lod sine fødder glide længere ned i sandet, og hun kiggede så op i himlen, hvor den kedelige og triste grå farve var.

[Roia Shui]

Hoshi så intrasseret på hende imens hun fortalte og hun lagde lidt hovedet på skrå. "er jeg også et dyr.... jeg har jo vinger" Roia grinte lidt og nussede hoshi i håret. Roia vidste godt at Hoshi var en engel men det var første gang i lang tid at Hoshi havde blødt op for nogen så hurtigt. men nok fordi at hun havde set hvordan pigen havde trykket hånd med hendes mor. Roia så venligt på Jacquelin og synes det var hyggeligt at pigen forklarede det så godt. som hun gjorde.

[Jacquelin]

"Du er ikke et dyr. Du er bare en lille sød engel." hun smilede, og kiggede på dem begge to. *De er flinke.* tænkte hun, og et lille glimt kom i øjet på hende, og hun lod en finger glide rundt i sandet. Hun forvandlede sig roligt til ulv, og gik ud i vandet igen, kun lige med poterne, vinden tog fat i hendes pels, som blev kastet lidt fra side til side. Hun kiggede lidt op i himlen, og kiggede så tilbage på dem, og lod så blikket glide ned i havet.
Det var længe siden, hun havde været her. Det var dejligt, og mange minder kom op i hovedet på hende. Hun trak vejret dybt, og nød sådan set vinden.

[Roia Shui]

da pigen sagde at hoshi var en engel baksede hun med de små vinger ogda pigen blev en ulv løb Hoshi over til hende og holdte fast i hendes pels og smilte lidt. hun så på hende med et roligt smil. hun så pigen med et kært lille engel smil. hun gik lidt længere ud i vandet og grinte sødt og kært.
Roia stod roligt på land og så på dem da hun jo vidste hvad der skete vis hun rørte vandet og det skulle ikke ske.

[Jacquelin]

Hun smilede. "Pas nu på." sagde hun roligt, hun gik lidt længere ud, kun for at være lidt i nærheden af pigen, så der ikke skete noget. Hun kiggede lidt op på Roia, og lod et lille smil komme, selvom man nok ikke kunne se det så godt. Hun kiggede på Hoshi, som var ude i det hav, og som grinte som en lille pige, det var sødt.
Hun sad sig ned, selvom det var lidt koldt, men hun vennede sig til det rimelig hurtigt. Hun lod blikket glide rundt ude i horisonten. Hun kiggede på Hoshi, og sprøjtede lidt vand på hende, med poten, men hun sprøjtede ikke så ekstremt meget, bare sådan en lille smule.