Post by Paige & Alexis on May 24, 2011 20:24:24 GMT 2
Man kunne vel godt kalde dem heldige, nu hvor de var sluppet væk fra en del ballade uden rigtig at gøre det helt store. Selvom Alexis længe havde været bange for at havne i Nýchta, så føltes det ikke helt så slemt, som hun havde fået fortalt, det havde måske bare været en løgn? Der måtte næsten være en hage ved det hele. Både det at Aiden var så venlige, og det at de faktisk ikke var stødt ind i nogle alvorlige problemer endnu. Alexis rettede sin opmærksomhed mod Aiden med et roligt smil over læben, fordi hun ikke følte at der var nogen grund til at anstrenge sig så meget mere for at holde en facade op. Desuden så kunne hende og Paige jo bare stikke af? "Sikker på det hr? Der virker da ikke så slemt" spurgte hun med et mindre smil på læben, dog holdt hun et svagt grin inde, da hun helst ikke ville tiltrække den forkerte form for opmærksomhed. Imens at de igennem de mange gader, holdt hun øje med de forskellige slaver, som blot brugte deres dag på at vente på at de ville blive solgt eller hvad der nu ellers kunne ske med dem. Men lige pludselig var de ikke længere i blandt slaver, miljøet virkede helt anderledes.
"Selvfølgelig" sagde hun hurtigt, da han lød en smule forvirret eller også undrede han sig bare over noget. Men hvad, hun kunne jo ikke rigtig genkende noget, så hvorfor var der overhovedet grund til forvirring. Hun så jo intet forkert i det. Paige puffede lige pludselig til hende og pegede med den ene pote hen langs deres højre side. Alexis fulgte hendes pote og fik øje på en mindre skikkelse, som bevægede sig frem og tilbage mellem folk, hvorefter at hun lagde hovedet en anelse på skrå. Dog vendte hun blikket mod Aiden og smilte let. "Mange tak, så tager vi den bare herfra, De skal vel også videre? Nu har vi i hvert fald forstyrret Dem nok her til aften" sagde hun mere eller mindre roligt, dog kunne hun ikke lade vær med at følge den lille skikkelse, som prøvede at holde sit skjult, ved at bevæge sig imellem folk i klædt en større kappe, som faktisk var for stor.
"Selvfølgelig" sagde hun hurtigt, da han lød en smule forvirret eller også undrede han sig bare over noget. Men hvad, hun kunne jo ikke rigtig genkende noget, så hvorfor var der overhovedet grund til forvirring. Hun så jo intet forkert i det. Paige puffede lige pludselig til hende og pegede med den ene pote hen langs deres højre side. Alexis fulgte hendes pote og fik øje på en mindre skikkelse, som bevægede sig frem og tilbage mellem folk, hvorefter at hun lagde hovedet en anelse på skrå. Dog vendte hun blikket mod Aiden og smilte let. "Mange tak, så tager vi den bare herfra, De skal vel også videre? Nu har vi i hvert fald forstyrret Dem nok her til aften" sagde hun mere eller mindre roligt, dog kunne hun ikke lade vær med at følge den lille skikkelse, som prøvede at holde sit skjult, ved at bevæge sig imellem folk i klædt en større kappe, som faktisk var for stor.
