Waiting for anything

[Aiden Zathe]

I mørket, få meter fra strandkanten, sad en utydelig skikkelse. Han var helt tavs, og foretog sig ikke andet end blot at sidde og stirre ud mod den kulsorte havoverflade, som var han hypnotiseret. Sådan havde han siddet i et stykke tid nu, og det eneste tegn på liv var, når han en sjælden gang skiftede siddestilling eller sukkede dybt. Kulden bed en lille smule i ansigtet og fingrene, men ellers var han godt beskyttet af sin tykke kåbe, hvis hætte var slået ned, så man frit kunne se Aidens hoved. Under kåben var han iført et par almindelig bukser, en skjorte med vest over, samt blanke støvler, der gik til et stykke under knæene. Håret hang løst, og dansede enkelte gange i i luften, hver gang en lille brise strøg forbi.

[Hi & Küki Sen'in]

et par øjne så på denne mand der så på havet. øjnene var rolige og rystede lidt på hovedet. rolige skridt gik over bag manden. øjnene så lige over manden ud på havet. "Kan du lig havet.?" Det var Küki som talte. en ung eller ung i forhold til andre dødsengel som havde oplevet mere end hvad folk ville tro.
Kükis blondte hår gjorde at han var tydelig at se. hans vinger var inde under hans tøj så dem kunne man ikke se. Küki så ned på manden uden at bevæge hovedet ned mod ham. han så roligt på ham men med et stref af ondskab.

[Aiden Zathe]

Aiden kiggede sig selv over skulderen og op på den fremmede, der lige havde talt til ham. Med hovedet en anelse på skrå, betragtede han kort denne nye skikkelse, før han atter vendte sig for at se på vandet igen. "Ikke rigtigt," svarede han med et let skuldertræk og kløede sig i nakken med en skødesløs bevægelse. "Hvad med dig?" spurgte han kort tid efter og kastede et kort blik over skulderen op mod den stående mand, før han atter lod blikket rette mod havet. Normalt ville Aiden nok have brugt de høflige tiltalelser, men da den anden allerede havde valgt at droppe disse, fandt Aiden ingen grund til ikke at gøre det samme. I bund og grund var det jo også mindre anstrengende.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki stod bare og så på havet og da manden sagde hvad med ham strakte han sig rolig. "vandet er da roligt til tider. men det er da det bedre end vis alt var tørt." Küki så roligt på manden og kunne slet ikke regne ud hvad han var var en race. men det skulle han nok finde ud af. Küki så ud på havet og lagde hænderne i sine lommer imens at han satte sig ned på hug.
Küki så på manden med et hævet bryn. hvorfor kunne manden ikke lig havet. det var da dejligt.

[Aiden Zathe]

Aiden lyttede tavst og smilede så svagt til den andens svar. "Det kan du måske have ret i," sagde han og nikkede eftertænksomt for sig selv. Ærligt talt havde han aldrig rigtigt tænkt over det. Generelt var han bare ikke typen, der overvejede den slags, også selvom han for det meste at tiden kedede sig og aldrig havde noget at give sig til. Da dette gik op for Aiden, forsøgte han at forklare denne fremmed, hvordan han egentligt forholdt sig til havet. "Som sagt kan jeg ikke rigtigt lide det... men hade det gør jeg heller ikke," forklarede han langsomt og trak let op i skuldrene. "Det siger mig bare intet."
Den fremmedes hvide hår var noget af det første, der havde fanget Aidens opmærksomhed. En lille gnist af interesse var tændt, men så heller ikke mere. Ihvertfald ikke indtil videre.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki så mod vandet og da han sagde at det ikke sagde han noget trak han på skuldrene og rejste sig op. "det er vel den enkleste valg" sagde han og gik ud mod havet og så på vandet. Küki stod lidt og så på vandet. han trak på skuldrene og begyndte at gå ud i vandet så hans bukser blev våde til skindebene. Küki stod stille og mærkede vandets blide bevægelse. Han så mod manden og hævede brynet. Küki var meget anderledes end andre. men han var heller ikke noget uden Hi følte han selv. de to var som to dråber vand.

[Aiden Zathe]

Da den anden langt om længe trådte fremad, så Aiden endelig kunne se ham ordentligt, lænede han sig lidt længere tilbage og støttede med hænderne mod jorden. En anelse forundret løftede han øjenbrynene, da den anden fortsatte ud mod havet, indtil hans bukser blev våde. "Pas på dine fødder. De skulle nødigt blive bidt," advarede han med et let smil, der afslørede, at han blot lavede sjov - også selvom der sagtens kunne skjulte væsner under den blanke havoverflade, og sandsynligvis vil de ikke kun gå efter fødderne, men hele kroppen. Automatisk lod Aiden de grønne øjne betragte den fremmed fra top til tå, nu han havde muligheden. "Er det dit naturlige hår?" spurgte han nysgerrigt og kneb øjnene en anelse sammen for bedre at kunne fokusere på de helt hvide lokker på den fremmedes hoved. Havde det været en kvindes, havde Aiden uden tvivl allerede komplimenteret hende, men nu det i dette tilfælde var en person af samme køn som ham selv, valgte han at holde sig lidt tilbage. For høfligheds skyld.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki så ned i vandet og satte sig på hug uden at røre vandet med resten af kroppen. han lagde hænderne på knæende og pludselig havde han holden i vandet om en krabbe. han rejste sig med krabben som skrællede i hans hånd. han så mod manden da han spurgte til hans hår. han tog fat i håret og så på det,
"Hvad vis det ikke er?" spurgte han bare lige ud. Küki kunne virke meget kold men vis man stilte Hi ved siden af ville Küki virke helt venlig i forhold til ham.

[Aiden Zathe]

Aiden trak let op i skuldrene. Mandens direkte spørgsmål rørte ham ikke, eftersom han sjældent tog den slags ting så tungt. Desuden ville han aldrig kunne overleve i dette land, hvis han hele tiden skulle tænke over folks reaktioner og overveje, hvad de mon tænkte om ham. "Det er en ret usædvanlig farve," svarede han kort. "Flot." Ordet "flot" var blot en underdrivelse, eftersom Aiden faktisk fandt lyshårede mænd ganske attraktive. Denne person lod dog ikke til at være én, der uden videre tog imod den slags komplimenter, så Aiden så heller ingen grund til at irritere ham med den slags... med mindre han selvfølgelig kedede sig, hvilket han jo egentligt gjorde.

[Hi & Küki Sen'in]

da manden sagde at Küki's hår var flot hævede han brynet og så ud mod havet og et lille smil kom frem som ingen kunne se. han havde ikke smilet i lang tid. nok fordi han var usædvandligt.
"men så... tak" Küki's hår var falsk. så længe det varede. Küki var jo en fra de ukendte og derfor skiftede de tit udseende. kun arene blev de samme. Küki vendte sig mod manden med den tomme facade igen. han knyttede hånden og burede sine styrke finger ind i den bløde mave krabben havde. han slap krabben og gik mod manden igen. han tog hænderne i lommen og satte sig på hug foran manden og lagde hovedet på skrå.

[Aiden Zathe]

"Så lidt," svarede han roligt og overværede tavst krabbens død, før han atter rettede sit fokus på den hvidhåret person. Da denne kom tættere på for derefter at sætte sig på hug foran Aiden, rykkede han sig ikke så meget som en tomme. Tværtimod gengældte han også den fremmedes blik og lagde selv hovedet på skrå for at imitere ham. "Noget du vil spørge om?" spurgte han roligt og opretholdt fortsat øjenkontakten. I mørket kunne Aiden faktisk ikke se specielt mange detaljer i dennes udseende, eftersom hans menneskesyn var ganske begrænset. Det havde Aiden dog lært at leve med efterhånden, og desuden var hans øjne vant til at se i mørket, en egenskab der havde var kommet af at være blevet født uden sollyset.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki sad længe og så på manden. da han så talte nikkede Küki kort og lagde en hånd ned ved siden af Aidens og lænede sig frem så hans hoved kun var kort fra Aidens. Küki så på ham længe og sagde roligt. "Jeg giver op. siden jeg så dig har jeg prøvet at regne din race ud... det er bare svært når det kan være så meget!" Küki var ellers ikke en der gav op men at regne andres race ud det var han ikke lige den bedste til. dog havde han jo gjort et forsøg og det var vel bedre end ingen ting. det mente han ihvert fald selv.

[Aiden Zathe]

Aiden flyttede sig ikke, selvom denne korte afstand mellem dem helt afgjort ikke var særlig normalt taget i betragtning af, at de faktisk ikke kendte hinanden overhovedet. Hans blik blev atter optaget af de lyse lokker. "En skam at du har givet op, når jeg ikke engang har haft en chance til at starte gættelegen", svarede han og gav sig til selv at vurdere, hvilken race denne person mon tilhørte. "Hvad med dig? Lige umiddelbart ser du ikke ud til at være en fra nogen race?" spurgte han med et let smil. Snaksalig kunne Aiden sagtens være, men at kaste oplysninger om ham selv ud til folk, bare fordi de spurgte var ikke noget, han syntes var særlig fornuftigt.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki hævede brynet og så på Aiden. Küki rystede på hovedet over ham og så på ham. "det er ikke en gætteleg. det er ren analyse. men kan ikke en leg." da han sagde at Küki ikke var fra en race var vel bare en fordel for så vidste han ikke han stod over for en som elskede død og smerte. han var bare over Aiden længe og så lidt ned af hans krop og op igen. Küki så roligt på manden og vidste hvad han kunne gøre vis han skulle ha noget at vide men han kunne bare vente.

[Aiden Zathe]

Aiden fulgte den fremmedes blik og kiggede selv ned ad sin egen krop for derefter at kigge op på Küki igen. Det let løftede øjenbryn nærmest opfordrede den fremmede til at sige, hvad han ville. "Så det første du gør, når du møder folk, er at analysere dem?" spurgte han med hovedet let på skrå. Ærligt talt var det præcis hvad Aiden selv gjorde, men det er der ikke rigtigt nogen grund til at røbe. Det var højst sandsynligt rutine for alle Nýchtas inbyggere, selv noget de fleste børn lærte sig selv, hvis de ville overleve i dette barske miljø.