Gaderne

[Kath Patrovia]

Kath var gået ned i gaderne til Nychta da hun ikke havde noget at lave på slottede og så var det også rart at komme lidt væk fra de kongelig hun brød sig heller ikke om dem.
Hun gik lydløst ned gennem gaderne og så sig hele tiden over skulderne om der var nogen som skulle følge efter hende, hun måtte nemlig bare tage ud fra slottet som det passet hende.
gaderne var mørke og der så ødet ud, hun kunne dog hører nogen stemmer og når hu bevæget sig længer rundt i gaderne kunne hun også se ned langs gyderne at der stod forskellig tyber og snakket, hun forsatte med lydløst skridt.
Kath var selv i ført sin lårkort nededel og hun grålig top med sin sorte vest hen over. hende sort hår hans løst ned over hende ryg.

[Aiden Zathe]

Fra den modsatte ende kom Aiden langsomt gående henad gaden. Han kløede sig let bag nakken og spejdede rundt i mørket efter eventuelle slaver, der ville kunne leve op til hans krav. Indtil videre havde han ikke fundet noget, der kunne overvejes. Tavst og målrettet travede han videre og rettede lidt på sin kåbe, så hele hans krop blev skjult og beskyttet under den. Han frøs kun ganske let, men han så ellers ikke ud til at være generet af kulden. Det var ikke tit, at Aiden selv tog ud for at kigge efter folk, han kunne sælge, for som regel handlede han blot med slavefangerne. Men nu der intet var at give sig til, nu der endnu var en dag, hvor kedsomheden atter var taget over, hvorfor så ikke bare foretage noget frivlligt arbejde?

[Kath Patrovia]

kath fanget hurtig en intersant lugt for hende næse, det var helt sikker et menneske som var nær hende, hun kiggede rundt for at se hvor personen var henne og opdaget længer fremme at der kom en i mod hende.
Hun gemte sig dog ikke væk men gik roligt vider, det ville da være intersant at finde ud af hvad han var for en tybe, hun kiggede lidt på ham mens hun kig med roligt med skridt hen af gaden.

[Aiden Zathe]

Aiden fortsatte roligt og stoppede langsomt op, da han fik øje på en krybende kvinde mellem to drenge, som han forestillede kunne være hendes brødre. Aiden gik nærmere med få skridt, men standsede idet de tre udmagrede tiggere fór sammen ved hans pludselige bevægelse. Med hovedet let på skrå, betragtede Aiden intenst kvinden. Hvad der foregik inde i hans hoved var ikke til at aflæse, men at hans opmærksomhed var fanget, var ikke til at tage fejl af, for ellers ville han aldrig have overset den mørkhåret kvinde, der var på vej mod ham. Langsomt satte han sig på hug for bedre at kunne se den skræmte kvindes ansigtstræk. "Lidt for tynd... men det kan vel hurtigt fikses," mumlede han eftertænksomt for sig selv.

[Kath Patrovia]

kath var ikke langt fra dem, hun høret tydligt hvad manden sagde, lage hovedet lidt på skrå og stoppet 3 meter fra ham hun kiggede på kvinden som han snakkede og de to andre mænd, de så ud til ikke at være meget værd.
" meget tynd " kommentere kath kort og rettet blikket mod manden som sad på hug foran den tynden kvinden, de to mænd så på hende men hun skænket hende ikke noget blik og kiggede på manden foran kvinden.
kath flyttede blikket mod kvinden, kath sys hun var alt for tynd og kvinden ville sikker dø om et par dage, ikke noget ville jage der ville ikke være nok føde i hende til kath.
kath viset slet at den fremmede mand var slave handler.

[Aiden Zathe]

Aiden drejede overrasket hovedet i retning af den nye stemme, der så ud til at have kommenteret hans svar. Først nu opdagede han kvinden, der stod ikke så lang væk fra ham selv. Med et let smil som hilsen, fokuserede han atter på kvinden foran. "De har ret. Meget tynd," halvmumlede han og rejste sig atter op. "Så tynd, at det simpelthen ikke kan betale sig." Nu kunne Aiden rette alt sin opmærksomhed mod kvinden ved siden af ham. "Almindelig aftentur?" Et let glimt viste sig i de grønne øjne, idet Aiden stillede hende sit spørgsmål, for det var tydeligvis ment som en mindre spøg. Kun folk, der virkelig ønskede at dø, ville gå en aftentur i disse gader.

[Kath Patrovia]

kath nikkede " hun er det værd " sagde hun køligt, kath viste ikke hvad han ville bruge kvinde til men hun mente at kvinde ikke var noget værd og hun havde sikker en masse sygdomme eller andet skidt.
hun rettet blikket mod mand da han rejst sig op og kiggede ind i hans grønne øjne " vil mere kalde det lidt væk fra hver dagen end en aften tur, hvad med dem " sagde hun roligt og kiggede kort på manden før blikket faldt ned på den skramet kvinden, som sog også så lidt fornærmet ud over at det var hende de snakkede om, men kath løftede hovedet og så op på manden igen.

[Aiden Zathe]

Aiden trak let op i skuldrene - en bevægelse der efterhånden var blevet til en dårlig vane, og stak hænderne ned i bukselommerne under kåben. "Vel noget i retning af det samme som Dem," svarede han roligt. Et eller andet sted fortalte Aidens instinkter ham, at han ikke burde komme for tæt på denne kvinde, der stod overfor ham, men eftersom Aiden aldrig veg tilbage for lidt spænding i livet, frydede det ham at gå imod sine egne, underbevidste advarsler.
Derefter drejede han ind til venstre for at gå ned ad en anden smal gade og altså fortsætte sin søgen. Han standsede dog efter få skridt og kiggede tilbage på kvinden. "Men en gåtur kan vel ikke skade?" spurgte han og opfordrede hende til at ledsagde ham med et enkelt nik med hovedet.

[Kath Patrovia]

kath nikkede roligt og så en enkle gang rundt og så tilbage til manden, hun så at han gik og sprugt til en gå tur.
" nej en gå tur kan ikke skade " sagde hun roligt og fulgte roligt med ham, hun lyttede lidt mens hun gik hun kunne hører hans hjerte slå, men det virket roligt han virket ikke urolig eller narvøs.
Kath betraket han et kort øjeblik og rettet så blikket mod nogen af de andre mennesker som endt sad op af muren eller nogen stod og snakkede livligt inde ved siden.

[Aiden Zathe]

Aiden begyndte at gå men spejdede alligevel automatisk efter nye slaver, selvom det i andres øjne blot så ud som han studerede omgivelserne, hvilket han delvis også gjorde. Han vidste ikke helt, om det havde været en god idé at invitere hende med, selvom han godt nok fornemmede, at det ville blive interessant. Men sæt nu hun rent faktisk ikke var det helt store, og han ville komme til at kede sig i selskab med en anden? Det var værre end bare at fordrive tiden alene. For Aiden betød kedeligt selskab ikke noget som helst. Faktisk ville det være bedre, hvis de slet ikke eksisterede.
Aiden kastede et kort blik over på kvinden og noterede sig atter det lange, mørke hår. Et let smil foldede sig om de smalle løber. Mørkhåret kvinde. Det var vel altid noget.

[Kath Patrovia]

kath fulgt roligt med ham og kiggede lidt på ham før hun lod hende kigge de steder hen hvor han kiggede, hun rettet sig op og rettede så endnu en gang blikket mod manden " jeg er kath patrovia og de er ?" sagde hun med en rolige stemme.
Hun kiggede lidt rundt omkring og lod hånden kører gemmen hende hår " hvad laver de så til daglig " sagde hun stille, hun var ikke den store snakker når hun ikke viste hvad samtalen skulle handle om

[Aiden Zathe]

"Aiden. Hyggeligt at møde Dem, frøken Patrovia," svarede han kort men høfligt. Egentligt havde han med vilje ladet være med at præsentere sig selv lige fra starten af. Til hendes spørgsmål drejede han hovedet for at se på hende. "Spørger De, fordi De virkelig er interesseret i hvad, jeg går og laver, eller har Deres spørgsmål alene til formål at holde en samtale kørende?" Aiden smilede, så de hvide tænder i en kort stund blev afsløret.
Selv var Aiden jo typen, der klart og tydeligt ville udtrykke overfor en person, hvis deres samtale kedede ham, og derfor fandt han det aldrig nødvendigt at slynge formålsløse spørgsmål ud, hvis samtalen alligevel var død i følge hans egen vurdering.

[Kath Patrovia]

kath nikkede roligt og gik blot vider, hun stoppet dog brat da han stillede hende spørgsmål om det var fordi hun var interesseret i virkelig at vide hvad han lavet eller bare bare holde en samtale kørenden.
" jeg er mest at interesseret, hvad de laver ude på denne tid, det er et farlig tidspunkt for et menneske at bevæge sig ud på !" sagde hun med en kold stemme , hun stod og kiggede på ham og rystede blot på hovedet for så er gå vider ned af gaden.

[Aiden Zathe]

Aiden stod lidt og kiggede efter hende, da hun fortsatte ned ad gaden, og startede så med at gå et par skridt bagefter. Han reagerede ikke rigtigt på hendes kolde stemme. "Så De er altså så generøs at bekymre Dem for noget så almindeligt som et menneske som mig?" spurgte han med et let smil og foldede hænderne om bag nakken. "Hvordan ved De overhovedet, hvilken race jeg tilhører?" Eftersom han stadig gik et par skridt bag hende, kunne han kunne stirre på hendes baghoved, hvilket ærligt talt ikke generede ham spor. Han fik vurderet hendes lange, sort hår til at passe utrolig godt til hende - faktisk var det det mørke hår, der - ifølge Aiden selv, gjorde hende ganske attraktiv. Desuden fornemmede han også, at hun helt bestemt ikke kunne være af menneskeracen. Det fortalte hans skarpe instinkter ham. Og dét kunne jo kun være godt.