Smuk dag

[flint]

Dagen var som mange andre stille og fred fyldt, Dyrene i skoven gik og spiste for sig selv mens Elverne nød Sommeren selv om der ikke var, noget varme at nyde så meget men der skulde nok gå godt det viste de da en person sad, og kikket ned i en ø og Pikket stille og rolige til vandet med en pind. Det lange vide hår var flint han var elver han nød været så godt han nu kunde stille og rolige kikket han rundt mens et stille smil kom over ham han så Nogle af sine elver venner gå rundt han hadet en lille Klan af elver som han Kaldte for det Hemmelige råd der var ingen der Viste noget om det men flint syntes det var en god ide at have en folk Beskytter man kunde ikke vide hvornår ondskaben ville have over dem de kunde altid bruge Flere ind det de var men helst inden for noget godt Flint kaste sit blik ned mod vandet igen og så sit eje Spejl billede det var Virkliget klart vand han så en fisk svømme forbi han smilet stille og rolige til den ” når god dag tør du virklige at Svømme så tæt på mig?” kom det stille fra flints mund hans stemme var lys mere ind noget andet han elsket at spille på sin Violin men også så meget andet Flint kunde ikke lade være med at smile lidt for de her dage hadet været nogle særlige dage men der hadet også været meget at se til flint kikket til bage da han Hørte en lyd bag en Busk det var en Flot Kronhjort med smuk pæls han smilte til den stille rejste han sig mens Flint gik hen til ham ” hej min ven har du det godt ”

[Cheiko Milay Fayho]

Cheiko gik stille og roligt ned igennem skoven, hun havde taget fri fra sit arbejde og taget til Iméra. Hun var i klædt en halv lang top, shots og sneakers, hendes udseende havde hun lavet om på, skulder langt sort hår og skinnende grønne øjne. Hun havde taget en kappe på, mest for at have en lille samling våben på sig, men også for at afskærme sig for kulden. Hun så trist, fortvivlet og forvirret ud, men alligevel glad og livlig. Hun hamrede den spinkle hånd ind i et tykt træ, og smilede da en smule af barken røg af træet, hendes knoer begyndte så småt at gøre ondt, men hun ignorerede blot smerten. Hun lagde mærke til personen idet hun trådte ud fra de tættere træer, der prikkede til vandet med en pind, for en kort stund oplyste et strålende smil hendes ansigt, hvorefter det forsvandt igen, han måtte selv opdage hende, hun ville først se tiden an, hun stolede ikke på andre, som hun ikke kendte.

[flint]

Flint kikket stile rundt da han syntes af kunde høre et s lag mod et træ han fik øje på en kvinde gad vide hvor hun kom fra stille så han på hinden men viste ikke hvem hun var hun så ikke vider Venlige ud gad vide hvor hun kom fra stille kikket han rundt mens Flint så lidt bekymmert rundt vis der var noget mund hun var venlige sinde måske ikke hun kunde lige så godt være ond for en sikker hed skyld gemte han sin bue om Bag Hjorten som også fik øje på hinden den viste ikke helt om den skulde løbe eller hvad den skulde ” God dag hvem er du ? ” kom det stille fra Flint mens hans lange hår bliv leget med af vinden flint vente kun på et svar fra kvinden som stod foran ham næsten dag

[Cheiko Milay Fayho]

Hun smilte sukkersødt til ham. "Plejer man ikke at skulle presentere sig først?" Spurgte hun barnligt, tydeligt ude på at provokere, hun havde ikke haft det sjovt ien længere periode, så hele hendes tilstedeværelse gik i cirkler. "Navnet er Cheiko Milay Fayho, Deres navn er...?" Svarede hun med et udfordrende smil på læben, hun smilte fornøjet til ham, tydeligt at hun forventede en reaktion fra ham, der kunne få hende til at grine. Hun tog en kniv op af lommen, en lille dolk, og skar på vejen over imod manden en halv tyk gren af et træ, som hun begyndte at snitte i, men lette og vante bevægelser. Hun spekulerede lidt over hvilken race han var fra, men skød tanken til side, hver ting til sin tid.

[flint]

Flint bliv tosse da hun skar en græn af en af Tæerne han to sin bue hurtit fem og Sikte efter hinden ” smid den!” kom det Hårdt fra Flint han fandt sig ikke i at hun Skar en græn af en frisk træ hun kunde tag dem som lå på jorden Flint kunde ikke lide hindens frem gang han gik lidt til bage og Hjorten gik også ” Du skal ikke gøre dem noget ” Flints blik var skabt vis hun ikke viste at der var elver i den her skov var der noget galt så burdet hun også være Klover ind som så men flint kunde ikke For Nemme det han sukket stille mens pilen var lige i mod hinden Flint var stor set lige glad med om hun var en pige eller vad hun var ” mit navn er flint ”

[Cheiko Milay Fayho]

Hun satte sig roligt på en træstamme, der lå væltet på jorden, og smilte sødt til ham. "De ville da ikke kunne finde på at skyde en pil igennem en lille pige som mig, ville De?" Spurgte hun roligt og sødt til ham. Hun smed grenen, mens hun smilede beroligende til ham. "Men jeg skal da ikke provokere en fredfuld mand, der truer mig med en bue." Hun samlede en anden gren op fra jorden, bankede på den, biller, edderkopper og andre småkryp begyndte straks at kravle rundt, hun smed den fra sig i væmmelse. Kniven stak hun i skeden og puttede den i lommen igen. "Godt at møde Dem, Flint." Sagde hun og så sigende på buen. Hvorfor havde hun ikke taget sin egen bue med? Hun havde skam en lille pistol på sig, men hun ville da ikke dræbe en elver, ikke før han skød, så var han selv ude om det.

[flint]

Flint Løsenet sin bue igen mens blikket faldt på pigen han rette sit hoved ned ” nej men jeg ville heller ikke have at folk gør skoven noget ” flint viste ikke helt hvordan han skulde for klare sig men han kunde heller ikke skude en af sted så skulde personen hadet pisset flint helt op men det hadet hun heller ikke gjort i nu han smilet lidt igen ” unskyld min handling men man kan ikke vide sig for sikker nu om dage ” han smilet stille stile igen mens han satte sig hved siden af ” hvor er de så fra og hvad kan du fortelle om spænden ting og sager ? ” flint viste ikke helt hvor han skulde state men han hadet noget at state på vis det skulde være det

[Cheiko Milay Fayho]

Hun smilte mildt, idet han løsnede sin bue. "Det tænkte jeg nok, Flint, de fleste elver racer har det med at være flinke." Svarede hun med et gavtyvagtigt smil, der blottede hendes hvide tænder. Cheiko så undrende på ham, og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvordan var det da inden solen forsvandt?" Spurgte hun, et spørgsmål hun tit stillede folk, som hun havde på fornemmelsen vidste noget, hun var jo selv ikke særlig gammel, 18 år, hun havde aldrig set dagens lys, ikke at hun længdes efter det af den grund. Hun tænkte sig om et øjeblik, det tog ikke særlig mange sekunder for hende at beslutte sig, lige denne oplysning var irellevant. "Jeg er her fra Iméra, det går jeg ud fra at De også er?" Hun løj, det kunne ikke ses på hende, kun hendes far ville have haft en chance for at se det på hende. "Nej, desværre ikke, har De?" Spurgte hun med et let skuldertræk og lagde hovedet en anelse på skrå, imens hun kiggede på ham.

[flint]

Flint prøvet at huske lidt om hvordan det var da solen var her ” det var smukt i ser om dagen hvor der var sol og varmen ens kinder som en morders varme kys på kinden gresset og bladene var smukke grønne og blomster i alle mulige favere!” svadet han stille han kunde ikke regtit huske mere det var jo efter hånden længe siden han hadet set solen ” det var et syn for gyder ” han smilet igen mens han lente sig lidt til bage og viste ikke helt hvad han skulde gøre han sukket stille og rolige han så sig om men der var ikke regtit noget han kunde gøre lige nu han så ikke ned på nogle mensker for selv om folk kom fra det andet land så kunde de være meget søde men skulde nok bare have lidt Hjælp til at finnen det igen

[Cheiko Milay Fayho]

Hun så på ham med et løftet øjenbryn af hans beskrivelse, dog kun i et par sekunder, hvorefter hendes blik blev nysgerrigt, en ting hun havde lært med tiden, at sætte facader op. "Lyder... Dejligt, gad vide om jeg kommer til at opleve det en dag?" Svarede hun med påtaget længsel i stemmen, dog ikke så det lød urealistisk, hun var egentlig rimeligt ligeglad med om den kom tilbage, den var bare en historie for hende. Hendes hud var et tydeligt preg om at hun aldrig havde set solen, selvom den var mørkere end hendes normale hud farve, var det stadig tydeligt at den aldrig havde mærket solens stråler. "Hvor gammel er De, Flint?" Spurgte hun pludseligt, og så på ham med store forventende øjne, spillede en nysgerrig pige.

[flint]

Flint smilet lidt han ville godt Drille lidt ” hvor gammel tor du jeg er ” sagde han med et stemme der lød usikker i sin sag men det var han ikke han kunde godt lide af drille lidt men mund hun ville kunde gætte det helt regtit alder på ham det ville han ikke to hun kunde for flint var temlige gammel men linget en på 20 år der hen men Nogle gang var det også hårt at leve så længe for så, så man sine venner blive gammel og dø fra hinaden men han tænket ikke på det mere det var blåt blivet naturliget for ham men han ville håbe at han også snart hadet for tjent sin søvn

[Cheiko Milay Fayho]

Hun så tænksomt på ham et øjeblik. "Jeg har hørt at solen forsvandt for lidt over tusinde år siden, så De må være ældre, siden De har set solen... Omkring... 1143?" Hun ovejede lidt sit bud, og nikkede så, tilfreds med sit gæt. "Hvor gammel tror De jeg er?" Spurgte hun ham, med en mild stemme, hun skjulte den kolde holdning, hun var blevet opdraget til at have, uden de store problemer. Hun smilte venligt til ham, dog nåede smilet ikke hendes øjne, de var fjerne, som om hun var mentalt fraværende, dog var hun fuldt opmærksom på sine omgivelser.