|
|
Post by Balok the Nameless on May 3, 2011 22:16:47 GMT 2
Månen vej op på himlen ude horisonten, da det var ved at være meget sent. Men det forhindrede ikke en skikkelse i at vandre rundt ved The Black Kawa River bredder mellem Katsu og bjergene.
Balok var klædt i sit sædvanlige kluns, men han havde dog sin bue på sig, som han havde efterladt derhjemme, fordi han ikke regnede med, at han ville komme ud for problemer, fordi han ville holde afstand til byen og andre befolket steder. Han havde alligevel ikke haft noget at lave i hæren, så han var taget på en mindre tur.
Han gik og betragtede stjernerne, som stille og roligt en efter en dukkede frem på himlen. Han holdte faktisk af at kigge på dem. Fordi man kunne forestille sig en masse billeder, men også fordi han troede på, at Kaito var et sted deroppe og holdte øje med ham. Lidt efter kiggede han ned på det mørke vand, som løb ved siden af. Det havde en af sine rolige dage og virkede fredeligt.
|
|
|
|
Post by Kamatayan Anghel on May 3, 2011 22:32:53 GMT 2
Tunge vingeslag. Den kolde luft hev blidt i de sorte klæder og det hvide hår. Månelyset skinnede i den blanke overflade fra leen i hans højre hånd. Det bare bryst dryppede en smule af sved. Det havde været en lang tur og vingerne var ved at blive trætte. Det var lang tid siden at han havde fløjet så meget, at hans vinger blev ømme. Det var oftest det sidste der blev træt, men denne gang var han fløjet meget. Han ledte efter de forsvundede prinser. Kongen var frustreret og det gik oftest udover Kamatayan. Rådgiveren for det kongelige hof. Han havde dog ikke set et eneste spor efter de to. Selvom kongen virkede hård udenpå, vidste han at når han var i enerum eller alene med dronningen, viste han sine sande følelser. Den frustration de fleste så som vrede, ændredes til sorg.
Han havde været på mange lange ture. Både over Nýchte og Iméra. Han havde fløjet over de høje tinder i Tsúka, men Do Kutsu havde han ikke gennemsøgt. Han var fløjet dybt nede i Cyappu og Bunkatsu, og selv over Kokkai var han fløjet lidt, men ingen spor af dem. |
|
|
|
Post by Balok the Nameless on May 3, 2011 22:46:49 GMT 2
Balok var fortsat et godt stykke endnu, inden han var stoppet op, da han ville finde noget spiseligt, men så langt nåede han aldrig, fordi han blev opmærksom på en lyd, som ikke havde været der før. Vingeslag? Det lød lidt, som.. som.. Balok trådte lidt væk fra floden, så han ikke ved et uheld skulle ende i vandet, hvorefter han kiggede op på nattehimlen. Han afsøgte et større område, han var også lige ved at opgive, da han endelige fik øje på det. Store sorte vinger, som bar en person.
Balok tabte underkæben og stod nu og stirrede på skikkelsen oppe på himlen. En tåre sneg sig også frem og trillede roligt ned ad hans kind. De smukke sorte vinger, det smukke hvide hår, de blide ord. Det hele kom tilbage til Balok, som pludselig forsvandt ind i sin fortid og glemte den triste hændelse. Han ville ønske, at han kunne få et sidste kys, at han kunne holde vedkommende et øjeblik i sine arme igen. At kunne råbe, at man var kommet hjem, eller høre at vedkommende kom hjem. Hvor han dog savnede det.
|
|
|
|
Post by Kamatayan Anghel on May 3, 2011 22:52:33 GMT 2
Han dalede ned mod floden, fordi hans vinger var trætte. Det så ud til at han skulle gå noget af vejen hjem i stedet for. Han brugte ikke sine ben særlig tit, så de skulle nok nå at blive lige så trætte som vingerne. Han landede og gik i knæ. Det ene knæ var i jorden, mes han støttede med sin arm på det andet knæ. Han trak vejret dybt mens han så ned i det rindende vand. Han havde egentlig ikke lagt mærke til Balok endnu, men han var simpelthen så udmattet. Han skulle have sig noget vand. Om det så stammede fra Kawa var han ligeglad med. Hans blod var giftigt, så han kunne tåle en del gift.
Han lagde leen ved siden af ham, mens han fyldte de bandagebeklædte hænder med vand fra floden. Da vandet kom op i hans hænder var det utrolig klart i forhold til når det flød i floden. Han drak begærligt af vandet, for at han kunne blive kølet en smule af. Han gjorde det en gang til, før han tørrede sig om munden. |
|
|
|
Post by Balok the Nameless on May 3, 2011 23:06:42 GMT 2
Balok fulgte den flyvende skikkelse med øjne gennem luften. Hans mund stod stadig åben og hans tanker dvælede stadig ved fortiden, så han levede også halvt i sin fortid på dette tidspunkt. Han fulgte skikkelsen bevægelser med hænderne, som søgte ned i vandet og op til munden. Han havde meget svært ved at forstå det, som han så og oplevede på det nuværende tidspunkt. Enten så var det virkeligheden eller så var det hans pureste fantasy. Det var sket før, at han havde oplevet en illusion, hvilket havde gjort, at han havde slået hovedet mod et træ, men det var glemt, og han tog gerne chancen igen.
Balok sprang den korte afstand mellem ham og dødsenglen, hvorefter han strakte armene ud mod dødsenglen, mens han græd, "Kaito?"[/color] Mens tårerne løb ned ad hans kinder. Hvis han ikke blev stoppet, så ville hans arme ende om halsen på dødsenglen, som nok også ville resultere i, at de væltede ned på jorden.
|
|
|
|
Post by Kamatayan Anghel on May 3, 2011 23:22:11 GMT 2
Han nåede ikke rigtig at opdage noget inden han havde fået en eller anden over sig, så han væltede bagud hvor han landede med et støn. Han orkede ikke lige nogle overraskelser, men så vidt han havde hørt havde fyren sagt et navn til ham. "Sorry to disappoint you, but my name is Kamatayan, not Kaito. Kaito disappeared a long time ago." Han prøvede at komme op og sidde igen, med fyren klamrende om halsen. Det var en smule underligt, men personen kendte måske Kaito ret godt. Selv kendte han ikke den dødsengel særlig godt. Han havde hørt lidt om ham, og at han var forsvundet, men ikke yderligere. Han havde vist også set ham en gang, og de lignede hinanden ret godt, bortset for at Kamatayan var langt mere arret end den unge splejs. |
|
|
|
Post by Balok the Nameless on May 3, 2011 23:40:58 GMT 2
Balok græd ind mod personen. Han støttede dog af med armene og betragtede personen, som han havde overfaldet og, som havde sagt noget til ham. Han kom igen tilbage til virkeligheden, hvilket gjorde, at han ønskede, at han var faldede i vandet i stedet for, det var måske en lidt pinlig situation. Han opdagede hurtigt, at det ikke Kaito, selvom der kun var nogle få forskelle, men han havde levet en del år sammen med Kaito, hvilket gjorde, at han ville kunne genkende ham, hvis han da var ved sine fulde fem.
Balok trak sig lidt væk fra dødsenglen med ordene, ”I’m sorry.. really sorry.”[/color] Hvorefter han satte sig på jorden. Han tørrede ihærdigt sine øjne, som var begyndt at løbe temmelig meget, han vidste, at han ville blive en smule forkølet, men det ville gå over igen. Han snøftede en enkelt gang, hvorefter han mumlede, ”He didn’t disappear, he was killed.”[/color] Han var endelig ved at få styr på sig selv igen og tårerne stoppede stille og roligt. Han betragtede nu den dødsengel, som han havde fejltaget for at være Kaito, han var enlig ret ligeglad med at vise følelser, da han jo et sted havde afsløret dem, da han havde overfaldt englen. Han tørrede endnu engang sine øjne. Han burde enlig snart komme sig over Kaito, han havde jo Noctis.
|
|
|
|
Post by Kamatayan Anghel on May 4, 2011 8:20:03 GMT 2
Selvom Kamatayan ikke kendte Kaito særlig godt, så var han en smule overrasket over at han var død, selvom han måske godt kunne regne det ud. "I'm sorry to hear that. I didn't have much to do with him. Well, actually with everyone in the army. It's not my job to look after the army.
But we couldn't find his body, so we said he had disappeared." Han fik langsomt rejst sig op. Hans kutte var ved at falde ned af hansarme, så han hev den lidt længere op, men det meste af hans overarme var stadig synligt.
Han rodede op i sit hår der var fyldt med støv og jord, efter at blive smidt omkuld af den der gut der vist havde et godt forhold til denne Kaito, som han havde hørt om. |
|
|
|
Post by Balok the Nameless on May 4, 2011 12:51:13 GMT 2
Hætten på Baloks poncho var faldet ned, så hans ansigt og hår blev fuldstændig afsløret. Han rettede en smule på sit hår, da han hørte på Kamatayan. ”He didn’t exactly spent his time in the army, like I did. I was there more often, than he was.”[/color] fortalte han og snøftede kort, inden han fortsatte, ”I buried his body the day, he died.”[/color] Han tørrede hurtigt sin næse, hvorefter han også rejste sig op, da dødsenglen gjorde det, han børste kort sit tøj, men gjorde ikke specielt meget ud af det, hvorefter han kiggede på dødsenglen.
”I didn’t introduce me before, I’m Balok. And I’m sorry about the little misunderstanding before.”[/color] sagde han og rakte høfligt den ene hand frem, mens den anden søgte op og kløede ham i nakken, da han stadig var lidt pinlig berørt over hændelsen.
|
|
|
|
Post by Kamatayan Anghel on May 4, 2011 21:27:11 GMT 2
Han smilede skævt. "Well, that's probably why we couldn't find his body." Det var egentligt lidt underligt at de ikke havde fået det at vide. Måske ville Balok bare ikke fortælle det, ellers var det nok ikke kommet Kama for øre. Det var jo heller ikke alt han fik at vide. Han havde jo heller ikke behov for at vide alt.
Han tog imod Baloks hånd og klemte den kort. "Well, Balok. I'm Kamatayan Anghel, and it's okay. Such things happen sometimes." Han sendte ham endnu et venligt smil. Hans hænder var egentlig helt våde, fordi bandagerne havde suget så meget vand til sig, så håndtrykket var egentlig ret vådt. |
|
|
|
Post by Balok the Nameless on May 4, 2011 21:42:46 GMT 2
”I’m sorry about that, I didn’t thought about, that anyone would be looking for him. I wasn’t myself after his dead, because he was everything I had, except the army of course. But he was the one, who stood me nearest, and I didn’t want to lose him.”[/color] forklarede Balok med et lille smil, selvom han matte tørre sine øjne, da de igen var begyndt at løbe. Han savnede virkelig Kaito, men han måtte virkelig til at se at komme videre i livet, det var trods alt over 30 år siden, at Kaito havde forladt ham.
Balok så lidt på deres hænder, da det føltes vådt, han opdagede bandagerne, som der var om dødsenglens hænder, dog spurgte han ikke ind til det, da han jo halvt selv så sådan ud. ”Nice to meet you. And I guess you’re right.”[/color] sagde han med et mindre smil og lod igen sin hånd falde fra nakken og ned langs hans side igen.
|
|
