i see u again

[aina]

Om det var dag eller nat, betød jo intet mere, solen var væk og der var stadig ligså mørkt som for 300 år siden, Et lille suk kom fra Ainas læber imens hun gik i sine bare tær ned igennem det nøgne sand, et lille suk gled atter over hendes læber i det hun stoppede op ved vand kanten, og rev lidt op i sin lange smukke blå kimoni (som på billet) hendes sorte hår blafrede let i den dejlige kølige vind, imens hun stod stille og tænkte for sig selv, stille gik hun lidt længere ud i vandet, og gik langs vandet, imens hendes klare mørkegrå øjne var rettet imod vandet, hun nød de få ture ud af huset og ned til stranden hun havde, for hun følte sig så indelukket når hun altid bare sad og læste tarakort for folk, stille stoppede hun op igen, og slap sin kimono så kanten ramte vandets overflade, et lille fnis gled over hendes læber imens hun traskede videre hen langs vand kanten, hun kunne ikke havde det bedre end hun havde lige nu, ikke kun fordi hun var udenfor men også fordi der var så stille på stranden, på denne tid, hun vidste ikke hvorfor men de fleste lå sikkert og sov i deres dejlige bløde senge lige nu, hvilket hun gerne selv vill, men kunne ikke, et fnis undslap hendes læber igen, imens hun traskede igennem det dejlige kølige vand,
et stort smil bredte sig på hendes smukke blod røde læber, imens hun traskede videre, med blikket rettet imod himlen, og var faktis glad for solen ikke fandtes mere, for hun ville ikke gemme sig for den, som alle de andre vampyr ville gør, også hende selv, hvis den da stod op,

[Hi & Küki Sen'in]

Vandet skylde op på land og hev sig tilbage. En fyr log på en sten og kiggede op på himlen. Han sad og tænkte på alt der var sket i hans liv. Ret meget når han tænkte over det. Han begyndte at kede sig og satte sig op og så på vandet. Det var lang tid siden han havde været ude og svømme. Fyren hed Küki og var næsten 800. Han gik over til vandet og mærkede på køligheden. Med et hurtigt basken lettede ham og lige så hurtigt som vingerne var kommet ud fra t-shirten kom de tilbage og han lavede et perfekt hovedspring fra luften. Han svømmede rundt nede i vandet og nød lidt den tunge stilhed det havde over sig. En stime fisk kom forbi ham i hurtig fart.
Küki kom op til overfladen igen og rystede vandet ud af håret og blev der ude i noget tid. Han nød denne form for stilhed og følelse af vand.

[aina]

Aina sukkede let, og strekte sig lidt, og smuttede så op på sandet igen, og slap sin kimo helt så den gled ned langs hendes ankler, dog kiggede hun atter ud over vandet, og fik øje på en fyr der svømmede rundt, og smilede bare for sig selv, og betraktede ham roligt, imens hun stille gik hen langs det dejlige bløde sand, og gav sig endeligt til at nynne for sig selv, imens den lette vind rev i hendes lange sorte hår, og fik hende til at fnise let, og tilfredst, atter lod hun blikket glide ud på personen i vandet, og stod stille og betraktede ham,

[Hi & Küki Sen'in]

Küki svømmede roligt rundt og vendte sig om så han log på ryggen og så op på himlen. At kvinden så på ham vidste han faktisk ikke.
"Man beglor ikke en mand som bader, kære vampyrinde." Sagde en smuk stemme. det var Hi som sad bag en sten imens han så på himlen. han havde kunne høre hendes fnisen og alt det og kort kigget på hende. Hi var selv vampyr og derfor ville man ikke kunne høre noget hjerte slag fra ham. Hi var den kolde tybe som kunne virke virkelig venlig. Küki havde slet ikke set dem og log bare i vandet og var tæt på at falde hen i sine minder.

[aina]

Aina rettede sit blik imod drengen der lige havde talt til hende, og svarede bare spidst og koldt med sin smukke berolige stemme "det er da mit eget valg om jeg vil kigge på en eller ej,jeg holder mig til mine ting og du dig til dine " så slog hun let til sit lange sorte hår, imens hun fortsatte med at gå fremad, og betraktede drengen i vandet,
Man kunne tydeligt se på hende at hun slet ikke lage mærke til ham drengen der var ved stenen, for hendes blik vare bare rettet imod ham i vandet, hun havde dog det ene øre vendt imod drengen ved stene, dog var hun ikke bange for ham på nogen måde, hvilket man tydeligt kunne se på hendes krops sprog, imens hun gik videre hen langs sand kanten ved vandet, og nød den kølige luft imod sit ansigt,

[Hi & Küki Sen'in]

Hi rullede øjne af hende og rejste sig. Han så ud mod Küki som svømmede og grinte. "jeg passer mine egen ting... Han er min ting." Hi lavede et kort pift og Küki så op fra vandet. Han så pigen på land. Han svømmede ind til lavere vand og gik op af vandet. Alt hans tøj var helt vådt nu. Han gik bare forbi pigen helt roligt. Han så ikke på hende rigtigt men af en eller anden grund havde han fået set hendes udseende. Kunne det passe?
Hi så på Küki og så på pigen. Küki så på ham med et lidt chokeret udtryk som kun Hi kunne se. Hi så irreteret på ham og hurtigt slå han en knytnæve i hovedet på Küki. Küki faldt selvfølgelig da han blev slået. han faldt tilbage og lande på sin ryg og tog sig til der hvor Hi havde slået.

[aina]

Aina betraktede dem stille, og hævede det ene øjnbryn da den ene dreng slog den anden, og kunne ikke se nogen mening i det?, men valgte at holde sin mund, og svarede så bare igen "det ikke en ting, det en person, hvis du ved hvad det er" hun brød sig sjældent om nogen der så andre mennesker, eller væsner for ting, for det var de jo ikke, de havde følser, og kunne gå og snakke, og alt det der en ting ikke kunne,
så rystede hun kort på hovet, for at vise hun ikke brød sig om drengen, eller dem til den sags skyld, de var ikke den type hun så til dagligt, måske var det derfor hun ikke kunne lide dem, men hun valgte ikke at sige noget, og stod bare musse stille og betraktede dem med sine rolige mørke grå øjne, imens hun overvejede hvad de var, hun var ikke særlig god til at gætte race på nogen væsen overhovet, og det kunne hun heller ikke idag, men hun ville ikke spøgre på nogen måde, for det ville lyde latterligt at hun spurgte syns hun selv,

[Hi & Küki Sen'in]

Nok var Küki en person men han vidste godt hvad Hi mente med det. Hi så på pigen og grinte koldt. Han tog fat i Kükis krave og hev ham op lidt som ingen ting. Küki fandt sig i det men det var kun fordi han kendte Hi bedre end nogen andre. "Tag den våde trøje af og vrid den så du ikke bliver syg... vi skal videre." Hans blik gik over på pigen og det kolde udtryk i øjne vidste en fryd.
"Nok ser du ham som en person... Men han er min ting!" Hi vendte sig og begyndte at gå. Küki tog sig til der hvor Hi havde slået og sukkede. Han tog trøjen af. Langsomt som trøjen kom op over hovedet kom nogen smukke sorte vinger frem. de blev gemt under tøjet. de foldede sig ud og baskede sig selv tøre. På ryggen blev et tydeligt ar synligt. Det gik fra hans skuldre blad ned af ryggen og videre ned hvor bukserne var. Küki stod med ryggen til hende så hun så ikke hans brande mærke på brystet. Küki fik trøjen af og begyndte at vride den så alt vandet ville vrides ud.

[aina]

Aina stod stille og betraktede dem, og kiggede lidt på det ar drengen havde, og lagde kort hovet på skrå, det undrede hende han havde ar samme sted, som den dreng hun havde såret meget slemt for flere år siden, stille rystede hun på hovet og mumlede for sig selv "umuligt han ville være død nu" dog var hun lidt usikker, for hun ville ikke kunne se der fra hvor hun stod om han havde brandemærket hendes bedste gav den dreng, hun havde såret så slemt den nat, stille rystede hun på hovet igen, og blev en del nysgerrig for at se om han havde mærket!!! men dog troede hun ikke helt på det, for han burde jo være død? eller havde han overlevet...
Atter rystede hun på hovedet og kiggede fortsat på dem, og ønskede lidt han ville vende sig om så hun kunne se om han havde mærket, hun var virkelig usikker, omkring det var den dreng hendes bedstemor havde mærket, så hun valgte at smutte hen foran ham, så hun kunne se brændemærket, før han ville kunne nå at vende sig om, "umuligt, du burde være død!"udbrød hun mest i chok, dog tog hun hurtigt begge sine hænder op til munden, og stod næsten og bare gloede mistroisk på ham,.

[Hi & Küki Sen'in]

Küki stod roligt og vred så stremt sin t-shirt som muligt. han hørte hun sagde noget lavt til sig selv, så det tog han sig ikke af. Dog hørte han pludselig hurtige skridt og så stod hun bare der foran ham og så på hans brystkasse som havde hekses symbol som brandemærke. Da pigen udbrød han burde være død smed han t-shirten over skuldren og slog sig på det ene øre med flad hånd imens han lagde hovedet på skrå.
"Du behøver ikke råbe. Jeg er ikke døv!" Sagde Küki roligt som holdte virkelig igen på sig selv for at man ikke kunne se at han faktisk selv var i chok over at se hende. Hans blik så roligt på hende imens at hans vinger strakte sig. De smukke sorte vinger foldede sig smukt ud. Noget man jo ikke kunne få til at gå væk med make-up og hår farvning. Küki så hurtigt rundt. Hi var langt væk. Küki så hende lige i øjnene og trak været dybt. "Hvorfor mener en tøs som dig at jeg burde være død? Jeg er stadig i min unge alder!" Küki havde ret. Man havde jo hørt om dødsengle som var meget ældre end hvad han var. I forhold til dem var han en knægt.

[aina]

Aina var helt lam indei men gjorde sit bedste for ikke at vise ham det, og svarede ham bare koldt igen "jeg sårede dig slemt den nat, et normalt væsen ville endten havde været død eller svækket i mange år efter, dog kan jeg se du allerede er død, ikke andet end et ondt væsen, der ikke burde havde lov til at leve på denne jord, jeg håber inderligt det mærke stadig gør ondt på dig, ellers skal jeg personeligt mærke dig igen!" hun kiggede på ham med is kolde øjne, og fuld af had,
ja hun haede den dreng, mere end noget andet, i alle de år havde hun troet hun havde slået ham ihjel, og havde aldrig rørt et våben siden, men nu stod han foran hende, i egen høje person, og nok i sit bedste es, imens hun selv var sårbar som en lille kanin, uden hendes svær eller noget, kunne hun ikke gøre andet end at bruge sin vifte, hvilket nok skulle kunne hjælpe hende, hvis han ville have hævn for det ar hun havde givet ham, så fnøs hun og stilte sig med siden til ham, og slog til sit mørke hår, så det lagde sig tungt ned af hendes ryg, og blottede hendes hals og skulder for ham, dog kiggede hun stadig isende på ham, men holdte også øje med hans ven, som ikke var i nærheden af dem lige nu, men hun ville stadig være på vagt,

[Hi & Küki Sen'in]

Küki bankede færdigt på det ene øre og begyndte så på det andet imens hun snakkede. han så på hende og hævede det ene bryn. Tænk at hun brugte så store ord når hun ikke havde noget at ha dem i. Han så på hende helt tomt og da hun bare blottede sig hals rystede han på hovedet. Han var ikke vampyr. "Store ord fra en lille mund." Var det eneste han lige sagde. Küki så på hende og rystede dog bare på hovedet af hende. Tænk at hun påstod at han var død når hun var vampyren. Kendt for at være død. Han tog fat i sin t-shirt og tog den på igen. "Hvordan kan du overhovedet være sikker på jeg er den du taler om. Der findes mange med ar og brandsår."
Küki fik t-shirten ordenligt på og vingerne ind under som de plejede at være. Küki var som Hi, god til skuespil så man kunne ikke se at han faktisk var den fyr. Küki kunne sige og gøre så meget ved den pige lige nu men valgte at lade vær da man jo aldrig helt kunne vide hvad han kunne finde på.

[aina]

Aina smilede og gik helt hen til ham, og studerede hans ansigt roligt og sagde så endeligt "ja mange ville kunne have et brandemærke, mange ville kunne have det ar, men ingen af de brandemærker, udsender den energi som din gør, derfor ved jeg det er dig, "så rystede hun blot kort på hovet, og gik væk fra ham igen, og lod sine øjne studer ham igen, og sagde så endeligt "det mærke måtte virkelig skænke dig smerte da du fik det,!"så vente hun snuden den anden vej, og begyndte at gå væk fra ham, for hun ville ikke bruge mere tid på en dreng hun så som død, som åbentbart ikke er død,
men i hendes øjne vil han altid være død, for hun kunne ikke se nogen grund til at se ham levende for sig, for det betød jo intet for hende fortid var fortid, det var nuet der betød noget,

[Hi & Küki Sen'in]

Küki stod længe bare roligt og da hun til sidst vendte sig om og begyndte at gå væk lagde han hovedet på skrå. "Energier. Smerte. Du tror virkelig du er klog var? Men vid det virkelig intrassere dig så meget så døde jeg aldrig. Hi redede mig den gang og uden ham var jeg måske død... Men hvorfor er du ikke død? Det er jo næsten 800 år siden" Küki så stadig på hende og knyttede næven kort. Ikke fordi han ville slå, men fordi hun var lige som dengang. Hun viste ikke frygt for ham. Noget selv dengang imponerede ham. Han ville ønske at hun var død så havde det været nemmere. Men alligevel det kunne jo være de kun sås denne ene gang. Men var hendes bedste mon død, Küki håbede det, den hesk som brande mærkede ham. Dog fortalte han jo ikke hvor meget smerte eller om han havde fået smerte den gang.

[aina]

Aina lod en finger glide hen over sin strube, og smilede så køligt til ham, så hendes ene hugtand kom til syne for ham, so vendte hun snuden den anden vej, og fortsatte med at gå sin vej, for hun gad ikke snakke med ham mere, han fangede ikke hendes opmærksomhed, hvilket mange sjældent gjorde, dog tog hun et stjålent blik på ham, bare for at se ham an en sidste gang, før hun så trak vejret kort og tungt, og vente så atter blikket lige fremt og gik videre, for hun regnede da heller ikke med han ville snakke med hende, dog sagde hun til sidst før hun smuttede ind mellem nogle træer der stod tæt på "jeg kunne fjerne mærket, hvis jeg gad hun sendte ham et sidste smil, før hun smuttede helt ind mellem træerne og ud fra hans øjnvide, hun regnede ikke med han ville følge med hende, men det kunne værre sjovt hvis han gjorde,