Flugt!

[Jace Valentine]

Jace havde været bevidstløs i flere timer. Eller han halvt sad halvt lå og sov da virkningen af bedøvelsesmidlet blandede med sovemidlet endnu ikke havde sluppet sit tag i ham. Endnu nogle timer gik inden han langsomt begyndte at vågne. Hans øjne sitrede svagt og kroppen føltes tung. Efter nogle små minutter gled hans øjne op. Han havde ikke behov for at vende sig til mørket for hans skarpe sanser og perfekte syn gjorde ham det klart at han befandt sig i et skib. Lyden af havet var ikke til at tage fejl af og lyden af skibet der gav sig var ikke til at ignorer. Alle hans instinkter var vakte og han forsøgte at sætte sig ordentligt op men han var bundet. Hvad fanden!? Han var ikke bundet men lænket. Han følte sig komplet forvirret for han anede ikke hvad der foregik, hvor han var eller hvem der havde kidnappet ham for han var næppe blevet bragt hertil for at hyggesnakke. Han forsøgte at komme på benene men det syntes ham umuligt at bevæge sig så træt og udsultet som han følte sig. Han følte sig fuldkommen tør i halsen og hans hænder skælvede af tørst og træthed. Blot en smule blod vil give ham styrke til at kunne kæmpe og slå fra sig. ”Heey… en eller anden … slip mig fri eller jeg smadder jer en for en” hvæssede han mest for at tiltrække sig opmærksomhed.

[Hi & Küki Sen'in]

En dør åbnede sig og nogen lydløse skridt kom ned i rummet. En ung mand stod på trappen og så på Jace. "Det hjælper ikke at skrige op som en gal." Sagde stemmen roligt og han satte sig og så på Jace. Denne mand var Hi. En vampyr som Jace selv undtagen at Hi var meget ældre end ham. Hi så roligt på Jace og sad med et glad med noget i. Det var ikke blod men vin. Hi havde fået sit blod for denne tid.
Hi så på Jace med rolige øjne. Det mørke hår på Hi's hoved blev lidt kastet af vinden fra den åbne dør. Hi's kolde smil gled over hans læber. Han glædede sig til at fortælle Jace hvad der var sket med hans bror. Men først ville han lade ham vågne. Det måtte da også undre Jace hvor hans bror var henne da han ikke var i samme rum som ham selv.

[Jace Valentine]

Lyden af døren der gik op var nok til at bringe den unge prins til tavshed. Hans blik blev rettet mod personen der dukkede op ved døren og tog nogle skridt ind i rummet inden han satte sig. Lugten af vin skar i den tunge luft og fik Jace til at rynke på næsen. Hans blik hvilede ganske roligt om end træt på fyren som han ikke kendte, blikket hvilede der i mange skeunder men da denne ikke så ud til at ville sige mere brød Jace tavshed ”Blod..” sagde han hvilket vel var nok til at beskrive hvad han ønskede, det var også tydeligt at han havde behov for blod for han var helt indtørret. Han rettede sig op i siddende stilling hvilket krævede en del kræfter han ikke havde. Blot det ikke at fare løs på det der lå tættest på var e stor opgave i sig selv. Han var så tørstig at han kunne kaste sig over den nærmeste og bedste og lade de skarpe hjørnetænder synke ned i huden på vedkommende. Denne mand var dog vampyr så han vil næppe få noget ud af det.

[Hi & Küki Sen'in]

Hi så på Jace og grinte kørt over den måde han talte og den måde han opførte sig på. Hi smilte koldt og drak roligt sin vin op og stillede glasset fra sig. "Og hvorfor har du fortjent at få blod? Du har ligesom ikke givet os noget vi kan bruge." Hi så roligt på Jace og så rundt i fangehulet. Han havde selv været sådan et sted for lang tid siden.
"Det må være ensomt her nede uden din bror" Det var tydeligt at han vidste noget som Jace ikke vidste. Men det var det gode ved dette skib. Man kunne altid presse folk til det yderste. Hi så ned på Jace med et koldt smil, han nød at se denne prins så indtørret.

[Jace Valentine]

Jace betragtede ham tavst. Svarede ikke. Han anede end ikke hvor han var, og de havde ikke spurgt om noget så hvad fanden ville de have ham til? Ikke at han vil svar på noget alligevel. Hans blik forlod ikke fjolset der tømte glasset med vin og stillede det fra sig. en vampyr der vendte sig mod sine egne, Jace skulle nok få ham til at fortryde det! På den ene eller anden måde. Ved hans næste ord gled det ene bryn op, Velkan? Var han også her? Jace var for træt til at mønstre en større reaktion, og selvom han kunne ville han næppe have gjort noget, mange års erfaring inden for hvordan man burde reagere hvis man blev taget til fange af fjenden kunne han nu bruge og han brugte det flittigt. ”Næ endelig ikke. Det er ikke fordi jeg ønsker at høre ham plapre løs” sagde han og gabte inden han sukkede og lod øjnene glide i ”Uanset hvad I tror I kan få ud af mig så får I ikke en skid før jeg får noget blod” sagde han inden han døsede svagt hen dog uden at sove. Han var bevidst om denne mands tilstedeværelse hele tiden.

[Hi & Küki Sen'in]

"Må jeg slå ham ihjel nu!" lod en stemme oppe fra toppen af trappen ved døren. det var Küki. Han var glad for at slå ihjel og denne prins var irreterende. "Nej. Vi er ikke færdige med ham endnu." Hi så mod prinsen med et koldt smil og rejste sig. Han gik faktisk ikke mod sine egne. Han var en sømand/pirat. Han var blevet glemt på land så han havde ikke noget med dem at gøre mere.
Hi lænede sig tilbage på trappen og så på Jace. "Så vis det er sådan du har det med din bror må det da glæde dig at vide at han sikkert allerede er død. Vil du følge ham?" Velkan var jo røget over bord så vis denne prins virkelig ikke kunne lig sin bror måtte han blive glad. En skikkelse kom til syne på trappen. Det var Küki som ville se hvordan prinsen var. Til hans glæde var han svag. Küki glædede sig til at få lov at dræbe ham.

[Jace Valentine]

Lyden af trin fik Jaces øjne til at glide op og lugten af dødsengel nåede ned til ham, endnu engang rynkede han på næsen men han så ikke op. han kunne alligevel ikke se vedkommende fra sin position, altså medmindre denne trådte nogle skridt ned ad trappen. Den anden mands stemme fik ham ikke til at reagere, hellere ej på ordenes mening. Hvis de ville dræbe ham havde de nok gjort det, hvorfor vente på at han vågnede. Han vendte blikket mod den mørkhåret og så ligegyldigt på ham ved hans svar og da han henvendte sig til ham igen. havde de dræbt Velkan! Hvis de havde så ville han flænse dem i småstykker. Udadtil var han dog rolig ”Sikkert allerede er død? Står du og siger at du ikke aner om han er død eller ej? Lad os antage at han er.. hvordan døde han så..?” spurgte han blot for at finde ud af om de selv havde dræbt ham eller havde fået nogen eller noget til at gøre det for dem. Hans blik forlod ikke vampyren selv ikke da den lyshårede dødsengel dukkede op.

[Hi & Küki Sen'in]

Et koldt smil bredte sig på Hi's læber da han hørte Jace. "Du er jo ligeglad med ham så hvorfor skulle jeg dog fortælle dig det." Hi rejste sig op og så på Küki der så på Jace. Küki gik ned i fangehulet og i lommen havde han en flaske som var lukket med noget tyk væske i. Hi så på flasken med et smil, og den måde han så mod jace bagefter var det tydeligt hvad han sagde der var i flasken. Blod.
Hi så på Küki og smilte lidt. "Kom lad os gå. Lad den lille prins tænke over tingene. Det kan være at han tænker lidt mere over tingene." HI hev Küki med sig lidt op af trappen imens at han lyttede.

[Jace Valentine]

Jace hævede brynet ved hans svar ”Jeg er skam ligeglad men jeg er nysgerrig” svarede han og himlede med øjnene som om det den mørkhårede fyr havde sagt var det mest tåbelig i verden. Da den anden fyr kom hen til ham så Jace for første gang på ham. Betragtede hans hvide hår som var så anderledes end hans vens og bemærkede ligeledes den flaske han trak op ad lommen. Han måtte lægge bånd på sig selv for ikke at skrige efter det og derfor vendte han blikket bort fra flasken og op mod fyrens ansigt. Hans hoved gled på skrå mens han betragtede dennes ansigt med et roligt tomt blik. Ved den andens ord vendte han blikket bort ”Tænker over hvad? Jeg aner ikke engang hvorfor jeg er her eller hvad I vil mig!” svarede han med et fnys. Det gav ikke en skid mening men det regnede han heller ikke med, de to lignede psykopater med det smil klistrede til læberne.

[Hi & Küki Sen'in]

Hi så ned på ham med et koldt smil og grinte. "Tænke over hvor meget du er villig til at ofre dig for at få blod... Og om du faktisk er så ligeglad med din bror som du mener" kom det fra Küki som stod på det første trappe trin. Han åbnede flasken så duften af blodet fyldte luften. Hi så kun på prinsen da han jo ikke var så afhængig af blod som en ung vampyr var. Hi vidste at prinsen ikke ville kunne holde ud meget længere. For han huskede jo sin egen tid i fangehul uden blod. Det ville ikke være nemt når man skulle ha blod.

[Jace Valentine]

Han var tavs, svarede ham ikke men så blot roligt og tavst på ham i noget tid "Du er et fjols, du aner end ikke selv hvad du vil, hvis du gjorde havde du nok forsøgt at få det.." han tav og fulgte fyren med blikket idet han åbnede flasken med blod. Lugten af blod nåede ham og selvom han trængte til blod så bed han det så meget i sig som han overhovedet kunne. Han vendte blikket der nu var blevet vildt mod den af dem der holdt flasken "Du får sgu ikke en skid ud af det der!" Han var ikke så ung som en almindelig vampyrer han var kommet et godt stykke over de 500 og selvom han ikke var vildt gammel så var han heller ikke ung. Efter noget tid i tavshed "For fanden hvad vil I vide!?" de var virkelig underlige, langt ude og sindsforvirret når de ikke sagde hvad de ville have.