in the night,

[Aiko]

Eftersom solen ikke havde været oppe i mange år, var det stadig meget mørkt, om dagen som om natten, vinden blæste let på market imens folk gik og kiggede på sager, og gjorde deres bedste for at passe på sig selv, for ikke at blive fanget og solgt som slave, Et lille fnys kom fra Aiko imens hun traskede afsted med sine hænder foldet bag sit hovet, og blikket rettet imod himlen, imens hendes røde hår let blafrede i vinden, imens hun gik sine lange og elegante skridt, hendes klare blå øjne skinnede svagt af morskab over at se folk passe så meget på for intet skulle ske dem, dog stoppede hun op ved en bod der solgte nogle former for urter, der fik nysgerrigheden op i hende, så hun gik stille hen og kiggede på hvad manden havde at byde på, efter nogle korte minutter havde hun fået sig selv til at købe nogle helende urter, som skulle hjælpe med at rense sindet, og puttede den lille pose de lå i sit bælte, og daskede så atter videre imens hun kiggede sig nysgerrigt omkring, hun ville gerne havde været på det markede hvor slaver blev solgt, men hun kunne ikke finde der hen, så hun måtte nøjes med dette, hvilket hun ikke havde noget imod når hun fandt noget, hun selv kunne bruge, eller bruge imod andre,

[Noctis Késina]

Noctis gik rundt på markedet, Det var sjældent han var der, idet han ikke ville risikere at skulle møde nogen fra hans familie, et møde han ville undgå. Men han vidste de ikke ville være der idag, idet det var en af de dage hvor der fest hjemme hos ham, så vidt han huskede altså.
Han sukkede, og han gav sig selv til at slå sig hårdt på kinderne. *Ikke depressiv, positiv.* tænkte han, og han gav sig til at smile igen, og til at tænke på noget andet.
Han havde sit sædvanlige tøj på, med de store, hvide, løse bukser, med det sorte klæde foran og det blå bånd. Han havde intet på hans overkrop, andet end nogen løstbundne stof omkring hans højre underarm og venstre overarm, og han havde nogle enkle smykker på rundt omkring.
Grunden til at han var her ved markedet var for at finde noget tøj og smykker til ham selv, den feminine side var kommet frem i ham, mens han kiggede på tøj. Han var kræsen hvad tøj angik, det skulle helst være noget med farver, som samtidig også klædte ham, og det syntes han selv var svært at finde.
Han gik rundt fra bod til bod for at finde noget han ville kunne lide.

[Aiko]

Aiko fnøs svagt, og kiggede på en gammel kedelig kjole, før hun så atter satte den på plads, og daskede videre, hun var iført sit normale tøj som hun altid gik i, en åben nederdel, så man kunne se hendes højreben helt, dog dækkede den det sorte, hun havde et par korte 'shorts' på så man ikke ville kunne se noget, hun ikke ville vise, hun havde også sin fine trøje på der kun dækkede hendes barm, og hendes venstre arm, stille gabte hun igen, imens hun gik videre, og kiggede uintrasandt på tingende der var ved boderne, hun fandt jo sjældent noget der fangede hendes blik udover urter, og gamle våben hun kunne lege med,
hvilket hun for det meste aldrig havde noget imod, for hun ville helst blive fri fra at gøre sit elskede svær snavset, for så at bruge flere timer på at gøre den pæn og ren igen, dog stoppede hun op da hun fik øje på en dreng, der gik og gloede på tøj? et syn hun aldrig havde set før, dog fnøs hun kort, og var lige ved at le, men bed sig selv i underlæben for en sikkerheds skyld, for det var jo ikke pænt at grine af, andre, hvilket hun enligt var alt for ligeglad med,

[Noctis Késina]

Noctis bandede sagte for sig selv, da han ikke rigtig syntes, at der var noget tøj for ham idag her ved markedet. Han kunne mærke alle folks blik på ham, da det jo var et sjældent syn at se en mand kigge efter tøj, men det var blikke han var vant til, så det prallede af på ham. Han sukkede.. Der var bare intet på markedet idag for ham.
Men det havde han tænkt lidt for tidligt, for der gik ikke lang tid, før han fandt en dejlig stor hvid trøje, som sad løst. Den hang ned til knæene, ærmerne var længere end hans arme, og der var også noget blåt på trøjen. Så det matchede egentlig hans tøj meget perfekt. Han kiggede efter prisen på trøjen, og han fandt den utrolig billig. Han købte trøjen med det samme, og han tog den også på med det samme. Det var ikke en trøje der kunne lukkes, så man kunne stadig se hans bare overkrop. Han var glad for sit køb, og han begyndte at vandre videre mellem boderne.
Han fik øje på en enkel kvinde i mængden, en kvinde der ikke havde særlig meget tøj på, syntes han.

[Aiko]

Aiko gloede lidt på ham, og faldt så flad om af grin da han tog den trøje på han lige havde købt, denne dag kunne da ikke blive bedre! endeligt da hun var færdig med at grine slog hun sig lidt på maven, bare for sjovs skyld, og begyndte så at fnise hvsterisk, det var da ganske sjovt at se en dreng købe tøj, og så tage det på med det samme, selvom det så total latterligt ud!!!, en latter slap atter over hendes læber, før hun så bed sig i underlæben, og slog til sit lange røde hår, og daskede bare roligt forbi ham imens hun lo indeni, dog blev hun ved med at kigge efter ting, hun måske ville finde spændende på en måde, men stoppede dog op ved en bod der solgte smykker, og tog en halskæde op, halskæden havde en guldkæde, og så en blå sten i bunden der var formet som et stjerne, hver gang noget form for lys ramte den skinnede den som en lille stjerne, aiko løftede det ene bryn let, før hun så så på prisen og fnøs for sig selv, og smed den fra sig på bordet igen, hun gad da ikke bruge penge på smykker, og slet ikke når de var så dyre, så atter daskede hun bare videre imens hun betraktede alt omkring sig,

[Noctis Késina]

Noctis kunne høre en eller anden kvinde grine højt, og det var selvfølgelig kvinden, der næsten ikke havde noget tøj på. Han blev lidt irriteret over det, var der ikke nogen der bare havde lidt maner i det her land. Han sukkede stille. Han må dog også indrømme, at han kunne også finde på at grine af hendes tøj, da han simpelthen syntes at hun så latterlig ud, men det ville jo ikke gøre det bedre, hvis han også grinede af hende.
Han fulgte hende stille med øjnene, og opdagede at hun pludselig holdt en flot guld halskæde med en blå sten i, men da han så så at hun bare smed den på bordet igen, kunne han ikke holde sig tilbage. "Hey you, don't you have any manners?"[/color] hans stemme lød ikke vred på nogen måde, men mere som vittighed mellem vennerne, idet han ikke ville gøre nogen vrede. Han rystede stille på hovedet, og han gik selv hen til boden for at studere halskæden. Den var utrolig flot.

[Aiko]

Et lille fnis gled over hendes læber, i det hun rettede sig imod drengen der havde snakket til hende, og gik så roligt hen, "no?" svarede hun så bare, ligeglad og en smule kækt, for hun havde ingen maner, det var hun jo ikke opdraget med, eller jo men hun havde bare aldrig givet tage sig tid til at lære det, for hvad skulle hun bruge det til? når ingen andre havde maner, hvorfor skulle hun så? og det ville se lidt sjovt ud, hvis en der frivilligt ville slå nogen ihjel for penge, pluseligt fik maner, dog fnøs hun kort og lo for sig selv igen, og snurede let rundt på hælende og daskede sin vej væk fra ham. han morede hende lidt, men var for kedeligt han ville sikkert ingengang være villig til en lille slås kamp. hvilket hun aldrig havde noget imod,

[Noctis Késina]

Noctis sukkede over kvindens svar. Han hadede den type menneske, men han gad ikke gøre noget ved det, og han vidste også at det ikke nyttede at gøre noget ved det.
Han begyndte at studere halskæden, og det var faktisk lige noget for ham. Han kiggede på prisen, ifølge ham var prisen billig, i forhold til hvad han har givet for de andre smykker han havde. Han købte halskæden, men denne gang tog han den ikke på med det samme, men han fik den i en pose. Han kiggede efter kvinden, men han kunne ikke se hende. Han sukkede ved tanken om hende. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere på hendes kommentar.. Alt i alt hun var den type han havde det lidt svært ved at håndtere.

[Aiko]

Aiko stod ved en bod et godt stykke fra drengen af, hvilket hun selv var godt tilfreds med for han var da kedelig, dog sukkede hun kort over alt var så dyrt at hun ikke gad bruge penge på det, så hun fnøs bare koldt, og trak sin lille dolk op af bæltet og legede lidt med den imellem sine fingre, imens hun gik for sig selv, og betraktede menneskerne på market, og overvejede lidt om hun skulle skabe lidt kaos, bare for sjovs skyld eller hun skulle trække sig tilbage, og bruge lidt tid på at gøre sit svær ren igen. før hun ville gå ud senere og lege lidt med sovende mennesker, selvom de fleste syns det var fejt at slå folk ihjel imens de sov, men hun fandt det sjovere og mindre smerte fuldt, for de var allerede tæt på døden, når de sov

[Noctis Késina]

Noctis følte kvinden med øjnene, han havde lyst til at sige et eller andet til hende, men han vidste ikke helt hvor klogt det ville være. Han havde sit sværd ved sin side, i tilfælde af at der skulle ske noget her omkring. Han var altid forberedt på at der ville ske et angreb hele tiden. Det var jo ikke for ingenting han var kongelig livvagt.
Men han kiggede stadig på boderne selvom han holdte øje med kvinden. Han så at hun trak en lille dolk frem, og han lagde med det samme hans højre hånd ned ved hans sværd, mens han stadig kiggede på varer. Det var selvfølgelig naturligt at folk gik med våben, men lige hende brød han sig ikke om. Det ville ikke undre ham, hvis hun lige pludselig gik igang med at angribe folk.

[Aiko]

Aiko stoppede op, og kiggede hen imod manden, og sendte ham et smil der tydligt vidste hun ikke var bange for at skabe balade, hvis hun fik changsen for det, dog puttede hun dolken tilbage i bæltet, så han ville tro hun ikke ville gøre noget, hvilket hun sikkert ville, hvis nogen kom hende for nær. dog begyndte hun atter at gå, stille og roligt ind imellem nogle mennesker, imens hun holdte nøje øje med manden, der faktis også holdte øje med hende, så hun så ingen grund til han vidste hun holdte øje med ham, når han selv kiggede så åbentlyst på hende, stille smuttede hun ind i en gyde, og trak sin dolk igen, og ventede kun på han ville gå forbi så hun kunne prøve krafter med ham,

[Noctis Késina]

Noctis blev lidt bekymret, da kvinden lige pludselig forsvandt. Grebet om sit sværd blev strammere, han brød sig overhovedet ikke om denne situation. Han gik hen til en bod, og spurgte om han kunne få en pose. Det fik han så lov til, at han gav nogen penge som tak. Han tog sin trøje af. Han havde på fornemmelsen, at der sikkert ville komme en kamp om lidt, og han ville ikke lide den konsekvens at hans nye trøje gik i stykker. Han havde massere af de bukser han havde på, og tilbehøret, men den trøje havde han jo først lige fundet, så den skulle beskyttes. Han tog halskæden og trøjen ned i samme pose, og han holdte den i venstre hånd. Hans højre hånd var travlt optaget ved hans sværd, parat til at trække, hvis der skulle komme et uventet angreb, eller helt uventet var det jo ikke, da han forventede det. Hans fornemmelser sagde noget, og han stolede altid på hans fornemmelser. Han gik stille videre mellem boderne.

[Aiko]

Aiko sad musse stille i sin stilling men rejste sig så op, og gemte sit svær bag en skraldespand, og forvandlede sig om til den sorte lille pjuskede kat hun nu var, og smuttede ud af gyden og hen imod manden hun stadig ville *lege* lidt med, men hun havde allerede set hvor meget han ville passe på trøjen, så hvis hun kunne vinde hans tillid som en sød lille mis, der så helt uskyldig ud og lignede mer eller mindre en kat der lige var blevet smidt ud gennem vinduet, dog stoppede hun hurtigt op, og rullede sig i en lille pyt, før hun stille og roligt haltede lidt hen imod ham, og mijavede halvkvalt, og lod med vilje sit hovede dumpe ned på hans sko, i det hun snublede over sine egne poter med vilje,