no pain.

[Gren Shade]

Gren grinte lidt over drengens kommentar. Det er jo rigtigt, han ville ikke spørge, hvis han vidste det. "Nej undskyld.. Men lad mig så, hvordan forklarer man det. At gøre ond, er når du føler smerte.."[/color] han sukkede opgivende, han vidste ikke helt hvordan han skulle forklare det, at gøre ondt var jo en måde at føle at man var i live, men han turde ikke sige det til drengen, idet det nok ville komme til at virke ondt i det her sammenhæng. Han kiggede på drengen med medlidenhed, det måtte være underligt ikke at vide hvad smerte var. Så kunne man jo heller ikke finde ud af det, hvis man f.eks. havde brækket noget.
Han kiggede på drengen, da han tog hans sværd, og Kania og Luke reagere straks ved at løbe hen til Grens side. Men han stoppede dem, han følte ikke at drengen ville ham noget ondt.

[Itami]

Itami hev sværdet helt ud og så på ulvene. han viste tænder af dem og tog sværdet ordenligt i hænderne. han så på sværdet og så på gren. "du er ikke til nytte," i det han sagde det dolkede han hårdt sværdet ned i hans fod. Itami så bare på sværdet der var igennem hans fod. han følte det ikke. han havde ikke ramt nogen vigtige åre. han så på manden og det var tydeligt at smerte ikke var noget han kendte til. han holdte godt om sværdet og så på manden igen.
"tror du måske ikke jeg gerne ville kende til det" Itami kunne nok ikke mærke men hans krop kunne mærke at blodet flød ud for den blev bleg og træt.

[Gren Shade]

Gren kiggede forvirret på drengen, hvad ville drengen dog med hans sværd? Og hans kommentar fik ham bare til at hæve øjenbrynene, hvad mente han med at han ikke var til nytte? Man kunne jo ikke forklare hvad smerte var til en person der ikke kender til det. Han sukkede lidt. "Jeg er da ked af det, at jeg ikke kan være til nytte,"[/color] han smilede blidt til drengen, han vidste ikke hvad han skulle gøre.
Han fór op da drengen pludselig dolkede ham selv i foden. "Hvad tænker du på knægt?!"[/color] Han tog fat i hans sværd og hev det ud af knægtens fod. Han kiggede ned på foden, og så hvor meget det blødte. Men drengen havde ikke fortrukket en mine af smerter, det var altså ret uhyggeligt at han ikke kunne føle smerte, den knægt.
Han trak på skuldrene til drengens kommentar, han vidste ikke hvordan han skulle besvare det lige pt.

[Itami]

Itami virkede ikke at være ked af det eller bange over det han havde gjort. dog da manden for op begyndte Itami at grinte. koldt grin. han vidste ikke hvorfor men han synes det var underligt ikke at føle. han kunne ikke føle noget som helst så at gøre sådan noget som folk farede op over gjorder han grinte.
"kan du ikke tåle andres lidelser" han så på sit blod på mandens sværd. han smilte koldt og uhyggeligt til sådan et uskyldigt udseende. Itami så ned på ulvene og hvæsede af ulvene som om han prøvede at få dem væk.

[Gren Shade]

Gren rystede på hovedet over denne her dreng.. Det kunne godt være han så uskyldig ud, men han var lige så psykopatisk som enhver anden race her i Nýchta, deriblandt ham selv.
Han blev også overrasket over at se drengens kolde grin, der var seriøst noget galt med ham. Han sukkede, siden hvornår kunne en så uskyldig dreng blive så psykotisk?
"Jeg nyder ikke at se folk gør skade på sig selv. Jeg nyder heller ikke andres lidelser, men jeg kan sagtens tåle at se det.. Jeg bryder mig bare ikke om det,"[/color] han trak ligegyldigt på hans skuldre. Han kunne ikke forstå drengens spørgsmål. Hvorfor ville man kunne tåle at se andre lide? Det var selvfølgelig noget andet, når han var i duel med nogen, der slog hans dyriske instinkter ind, men når han var sig selv, brød han sig ikke om det.
Han var stadig forfærdet over drengen, da han bare dolkede ham selv. Han havde aldrig set noget lignende. Han kiggede ned på drengens fod, blodet løb bare ud. *skulle man måske gøre noget ved det?* han hørte ud af ørerkrogen, drengen hvæse af Kania og Luke, men de rørte sig ikke en millimeter, denne dreng skræmte dem ikke.

[Itami]

Itami så op på manden. hans kolde grin var væk og han virkede forvirret over det hele. han begyndte at trakke vejret hurtigt som om han lige havde løbet 10 km. han tog fat i træet og hjalp sig selv op og så mod ulvene.
"jeg gør ingen skade på mig selv... ved ikke engang hvordan man skader."
Itamis blik log på ulvene. han prøvede ikek at skræmme dem men at få dem væk. "ulve spiser fugle" det var en svag hvisken da han sagde det og havde jo altid betragtet sig som en fugl da han havde været engel så vinger var for ham et tegn på at være en fugl.

[Gren Shade]

Gren kiggede på drengen, han så forvirret ud og det kolde grin var væk. Den har knægt var altså noget for sig selv. Han rystede på hovedet over drengens kommentar.. "Det du lige gjorde var at gøre skade på sig selv.. Hvis du skærer i dig selv, dolker dig selv, det er at gøre skade på dig selv,"[/color] han havde det som om han lærte en lille dreng at det måtte man ikke gøre, fordi det gjorde ondt. Men denne her dreng kunne jo ikke mærke smerter, så hvordan skulle man forklare ham det? Han sukkede opgivende, han fik ondt i hovedet af at tænke på alt det.
Han blev dog overrasket over at drengen tiltalte ham selv som fugl, selvfølgelig han havde vinger, men at det ligefrem gjorde ham til en fugl? Han smilede berolignende til drengen. "Bare rolig, de her ulve vil ikke spise dig. Det lover jeg dig,"[/color] Han smilede til drengen, og han kastede stille sit sværd væk, så drengen ikke ville bruge det igen til at gøre skade på sig selv. Luke løb hen til sværdet og satte sig ned ved det, for at forsikre at sværdet ikke vil blive væk, mens Kania løb sammen med ham.

[Itami]

Itami så på manden og knyttede sine hænder sammen. blodet fra hænden gled ned og en dråbe faldt gennem luften og landte hvor han havde dolket sig selv. det unge blod begyndte langsomt. meget langsomt at lukke såret på foden. Itami så bag sig på vingerne som var faldet ud af tshirten da han var landt på ryggen. han lukkede øjnene og man kunne så hvor stor koncentration han måtte bruge for at få vingerne til at gøre som han ville ha. meget unormalt for racer med vinger.
"jeg kommer jo ikek til at gøre skade på mig selv vis jeg ikek ved hvad det er eller ved hvordan det føles" føles... hvad var det. han havde aldrig følt kærlighed. aldrig mærket omsorg. Aldrig mærket nogen gi ham et klap på skuldren. han mærkede intet. han så mod ulven da manden kastede sværdet væk. den ulv var hurtig. eller også var den bange. frygt kunne jo få folk til at løbe hurtigt.
"hvordan kan du være sikker på ulvene ikke spiser fugl..." ja det var underligt at han tiltalte sig selv som fugl men det gjorder han også med fønixen. det var også bare fugl. men han havde set ulve slå fugle ihjel så han var altid meget varsom over for ulve. det var tydeligt på hans kropspog at han overvejede at angribe ulvene.

[Gren Shade]

Gren hævede det ene øjenbryn, da han så hvordan drengens sår langsomt healede. Havde hans blod healende kræfter? Det plejede da kun at være engle der havde det eller hvad? Han kiggede på knægten med nye øjne.. Var han fra Iméra mon? Han sukkede, og hvis han var en engel, hvordan var han så blevet så psykotisk?
Men det var ikke det han skulle tænke over nu, det han skulle tænke over nu, var hvad han skulle stille op med den dreng, der nu var foran ham. "Du gør skade på din krop, så gør du også skade på sig selv, og det er lige meget om du føler det eller ej. Du gør skade på dig selv, ved at få dig selv til at bløde,"[/color] han rystede på hovedet af drengen, han havde en underlig form for logik syntes han.
"Og grunden til at jeg kan sige, at disse ulve ikke æder dig.. Er fordi de ikkke æder folk eller dyr, før jeg beder dem om det,"[/color] han smilede et lille koldt smil til drengen, han prøvede at skræmme ham lidt. Han var lidt træt af drengens attitude og logik, så han syntes han havde ret til at skræmme ham lidt.

[Itami]

Itami var ikke bange. han så på ham og rettede sig lidt op. han var ved at være træt. han så roligt på ham og smilte lidt. "hvorfor fik du dem så ikke bare til at æde mig fra starten af." Itami så på manden. Itami var ikke nogen engel. hans vinger var ikke vide men smukke røde. han var kun blevet psykopatisk fordi han ikke havde haft nogen til at opdrage ham. folk blev jo som de blev opdraget og da ingen havde opdaget ham kunne han jo ikke ha lært noget.
Itami kiggede roligt mod manden og knep øjnene lidt sammen. "hvorfor er det at en her fra med ulve opføre sig som en derfra?" sagde Itami lidt undrene.

[Gren Shade]

Gren rystede atter på hovedet over denne dreng. Han var da helt umuligt.. Han sukkede af træthed, han havde ikke anet det ville blive sådan en lang aften.. Han ville egentlig bare ud og gå en tur med Kania og Luke, også møder han denne mærkværdige dreng, der er som om han har fået en skrue løs, hvilket har resulteret i at han ikke kan mærke smerter, eller hvad? Tankerne kørte bare rundt, men en ting var han sikker på, og det var at han aldrig ville kunne forstå denne her dreng fuldt ud, men at hjælpe ham kunne man altid prøve på, selvom det så ud til at blive en hårdt kamp. "Fordi mine ulve har ædt, de skal jo ikke ligefrem fedes op.. De skal jo også have en sund kost, og jeg tror ikke ligefrem at mennesker eller det der ligner er under den afdeling,"[/color] han smilede lidt berolignende til drengen. Det eneste tidspunkt de to nok kunne finde på at æde ham, var enten hvis han gjorde Gren ondt, en af dem eller at han forvandlede sig til en fugl eller lignende. Han grinte lidt ved tanken, om det knægten havde sagt. Han tænkte på sig selv som en fugl, så det var nok ikke så smart at sige, at de godt kunne finde på at æde fugle.
Han hævede et øjenbryn ved knægtens kommentar, og han satte sig ned i hug foran ham. "Og hvad mener du så med det?"[/color] han begyndte at få lidt bange anelser, han vidste godt at han var lidt unormal i forhold til visse andre der boede her i Nýchta, men han havde skam også en ond side, en temlig grusom en. Den kom bare aldrig ud, fordi han ikke ville tillade det.. Han ville ikke kunne tilgive sig selv, eller for den sags skyld Mary Jane hvis han blev en morder, kun styret af hans dyriske instinkter.