no pain.

[Itami]

Er udødelighed godt? et godt spørgsmål for en som Itami som havde oplevet mange ting i sit liv. men det som skete for ham nu havde været det bedste i hans liv. nogen tog sig af ham... eller gjorde de. Itami havde aldrig vidste hvad omsorg og kærlighed var så det hans nye værge gjorde troede han jo var normalt.
Itami var løbet ud i skoven og så rundt. det uskyldige ansigt lignede ikke en der burde være i Nychta. han havde jo også været engel og det blev gjorde han så ud osm han gjorde.
Itami betød smerte. og det var det eneste han ikke kendte til inu. han kunne brække benet og ikke ane hvorfor han faldt. dyr kunne angribe og først når han så det ville han vide hvad der skete men smerte kendte han ikke.
skoven var mørk. ingen lys kun mørke. Itami satte sig ned på en sten mellem to træer og så ned i jorden. han trak vejret hurtigt og så bare på jorden som var mørk. han anede ikke hvorfor han ikke kunen gøre noget for at tilfreds stille hans gudinde... hans værge... hans eneste ven?

[Gren Shade]

Gren gik en aftentur ude i skoven. Både Kania og Luke var med ham som altid, og de legede rundt omkring i skoven. De var hele tiden i nærheden af Gren, i tilfælde af at der skulle komme nogen og angriber ham.
Han sukkede stille, hans hoved var stadig i kaos over alt det med hans søn, og Mary Janes død. Han havde været ved hendes grav og sagt farvel, men det gjorde dog stadig ondt. Han tog sig op til hovedet, han fik ondt i hovedet af alt det tænkeri, og han begyndte også at blive bekymret for Seth, hans søn. Han turde ikke tænke på hvad den knægt kunne finde på, og han havde endda snakket noget om selvmord, og den tanke gjorde ham ikke ligefrem sikker. Han stoppede op og kiggede op på himlen. Lige pludselig var hele hans liv bare blevet et helt stort kaos, der var jo også mødet med Iméras prins. Han sukkede og gik videre. Kania og Luke opdagede deres herre og vens humørskifte, og de skyndte sig hen til ham. De gik ved siden af ham, og de kiggede på ham med noget der lignede trøstende øjne.
Han stoppede op igen, og han gik ned i hug og han begyndte at nusse Kania og Luke på hovedet. De var der altid for ham.

[Itami]

Itami hørte nogen gå i skoven og var hurtigt på vagt. de smukke øjne så rundt og det var tydeligt for enhver at han ikke var van til mennesker. Han hoppede op på stenen for ikke at trade på noget. han lagde sig frem med kroppen og lyttede efter alt der kunne komme nærmere.
*vær forsigtig Itami. husk alt hun har lært dig. stille så sker der intet*
Itami knyttede hænderne om stenen og uden at mærke noget fik han ramt en skarp kant så blodet fløj ned af stenen fra hans knoger. han så rundt og var lidt nervøs for at glemme alt han havde lært.

[Gren Shade]

Gren sad stadig i hug og nussede hans to ulve, de havde været så meget igennem de tre sammen. Han huskede stadig dengang han skulle undvære dem i et stykke tid fordi de skulle passe på Seth for ham, det havde været en ensom tid for ham, og sikkert også for dem, hvis han skulle gætte ud fra deres reaktion da de var samlet igen.
Han smilede til dem, og de slikkede ham i hovedet, og kaoset i hans hoved forsvandt lige så stille, da han begyndte at tænke på noget andet.
Men pludselig var der en lugt af blod der fangede ham. Han rejste sig med det samme op, og Kania og Luke var på vagt. Han genkendte ikke denne lugt, så det var ikke noget han kendte. Han kiggede sig varsomt rundt i skoven, og han begyndte at gå hen imod lugten med lydløse skridt. Luke og Kania fulgte lydløst efter ham.

[Itami]

Itami havde ikke opdaget at han blødte. han sad roligt og så rundt. han kunne ikke difinere lyden og det gjorder ham sindsyg. man da han så en meget mørk skikkelse i mørket tog Itami hurtigt og hoppede op af et træ og op til et andet ved siden af og sad der og opdagede slet ikke blodet som dråbede ned fra grenen.
Itami kunen fornemme på lyden at det ikke bare var to føder men mange flere. han måtte være meget på vagt over for denne fremmede. flere føder kunne nemlig ikek varsle godt .

[Gren Shade]

Gren gik varsomt. Han ville ikke risikere noget. Han kunne lugte at denne fremmede havde flyttet sig op til at højere sted, måske oppe i træerne. Han kiggede op i træerne mens han nærmede sig lugten. Det varede ikke længe, før han lige akkurat kunne skimte en skikkelse oppe i et træ. Han lagde sin hånd ved hans sværd, en vane han havde fået.
"Hvem der?"[/color] Han kiggede op på skikkelsen. Både Kania og Luke var gået lidt længere frem, der kunne de se det hvis den fremmede gjorde tegn, hvis det nu var et baghold eller noget lignende.

[Itami]

Itami sad længe oppe på grenen og da en stemme lod så Itami bag sig for at se om han kunne hoppe ned der. der var ingen. Itami satte af træet og hoppede baglæns. han så tilbage men fik ikek drejet sig i tidet så han landte på ryggen med et ordenligt brag.
han log længe bare og stirrede op. *hvad skete der. hvorfor drejede min krop ikke den rigtige vej.* Itami så op og mod manden. ikke et eneste glimt af smerte var der i hans øjne. ikke et eneste trak på at han fortangte smerten.

[Gren Shade]

Gren opdagede at der var et eller andet der hoppede ned fra et træ, han kiggede nysgerrig på denne person, som så ud til at være en dreng. Han blev lidt overrasket, da drengen landede på sin ryg, men han kunne lade vær med at smile lidt af det. Det var ikke fordi han kunne lide smerter, men det var ret sjovt, når noget engang imellem mislykkedes for nogen.
Han kiggede dog på drengen med hævede øjenbryn, da drengen ikke så ud til at være i smerter, ej heller til at skjule det. Og dette undrede ham. Det fald burde havde gjort ondt som bare i pokker. Han kiggede lidt nervøst på drengen. "Er du ok?"[/color]

[Itami]

Itami så på manden og den måde han kiggede på ham. øjnene kiggede mod Ulvene. ulve spiser fugle og Itami var jo en fugl. da manden igen snakkede så Itami på ham og lagde hovedet på skrå. hænderne blødte stadig. Itami satte hænderne i jorden og skubbede sig lidt op. ryggen kunne ikke rigtigt bare det. Itami mærkede det ikke men holdte mere øje med ulvene end manden. han var ikke glad for dyr.

[Gren Shade]

Gren kunne fornemme på denne dreng, at han ikke var vild med ulvene, sådan som hen blev ved med at stirre på dem, så han piftede en enkel gang, for at få Kania og Luke til at bakke lidt bagud. Han opdagede at drengen blødte, og han blev lidt i tvivl om hvad han skulle gøre. Skulle han hjælpe drengen, eller blive stående der hvor han var i tilfælde at det var en fælde, eller noget i den stil.. Han bevægede sig langsomt hen mod drengen. "Er du ok?"[/color] han prøvede at stille spørgsmålet igen, for at se om han ville få et svar denne her gang.

[Itami]

ulvene bakkede. gik væk? underligt. det havde han aldrig set en ulv gjorder vis der var mad. Itami trak benene til sig så de holdte ham og ikke ryggen. han havde ikke smerter men vidste når hans krop ikke bar ham. han så på manden da han trådte nærmere. Itami kunne ikke huske lige nu hvordan man svarede. han anede ikke hvorfor. de 3 dage hans værger havde trænet ham og lært ham at tale havde han glemt alt om nu.
Itami så på manden og knyttede næverne. blodet flød mere når han gjordet det "ok" det var et svær og et spørgsmål til hvad han mente med ok. for det var Itami jo ikke selv sikker på.

[Gren Shade]

Gren kunne ikke fornemme noget ondt fra drengen, så han gik helt tæt på drengen, og han satte sig på hug ned foran ham. "Er du sikker? Det så ud til at gøre ret ondt det fald, også er der det med din hånd,"[/color] han pegede ned mod drengens hånd.
Kania og Luke havde lagt sig ned et stykke væk fra dem, forberedt hvis nu at han havde brug for deres hjælp eller noget andet. Men drengen så uskyldig ud, så han kunne ikk tro at drengen ville ham noget ondt, men samtidig var ordsproget, at man ikke skal dømme en bog efter udseendet, lige i hans baghovede, som han sad der og kiggede på drengen.

[Itami]

Itami så at manden satte sig ved ham, meget tæt. Itamis øjne var store og vagtsomme. da han sagde ondt kunne men så forvirring i Itamis øjne. han så ned mod sin hånd og så bare på glædet som havde et gyldent skær. han slikkede blodet af hånden og så mod manden igen.
"hvad er 'gøre ondt'?"
det var utroligt at nogen som itami ikke vidste hvad det var. Itami så kort på manden og så så på sværdet. ikke med frygt men nysgerighed. hun havde også sådan en. hendes undersøtter havde dem også. de var åbenbart stærke. Itami så på manden og kunne sagens angribe lige nu. så tæt som personen var kunne han sagens. men måske kunne manden her forklare ham det hun ikke kunne.

[Gren Shade]

Gren kiggede chokeret på drengen. "Ved du ikke hvad det betyder, at når noget gør ondt?"[/color] han sad med hævede øjenbryn foran drengen, og han vidste ikke helt hvad han skulle sige om det. Hvordan forklarede man når noget gjorde ondt? Han kiggede på drengen, det kunne da ikke passe at han ikke kunne føle smerte, eller kunne det. Alle mennesker vil da kunne føle smerte, han havde aldrig hørt om nogen der ikke kunne.
Han begyndte at rykke sig lidt tilbage, da han så at drengen var lidt utilpas ved at han sad så tæt på.

[Itami]

Itami rettede sin ryg og lagde hovedet på skrå. "nej... ellers spurgte jeg ikke" Itami så på manden og kunne ikke helt forklare at han ikke følte noget. han så på Grens sværd og kunne kun se en måde at gøre manden kunne forstå det. uden at røre ham fik Itami taget fat i hans sværd og begyndte at hive det til sig så hurtigt som muligt.
Itami holde øje med manden og glemte hans ulve. Itami var smerte. han følte intet men smedig var han jo og klog kunne han blive. han vidste det nok gjorder ham sur.